FORSLAG TIL BESLUTNING

3.4.2006

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Stefano Zappalà, Simon Busuttil, David Casa og Patrick Gaubert
for PPE-DE-Gruppen
om forvaltning af ekstraordinære flygtningestrømme i Malta

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B6-0235/2006

B6‑0241

Europa-Parlamentets beslutning om forvaltning af ekstraordinære flygtningestrømme i Malta

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, og især til dennes artikel 14,

–  der henviser til Genève-konventionen af 1951om flygtninges retsstilling, og især dennes artikel 31,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, og især til dennes artikel 5,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Grundlæggende Charter[1], især dettes artikler 1 og 18,

–  der henviser til Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne og Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003, den såkaldte Dublin II-forordning, om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne,

–  der henviser til EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 63,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103,

A.  der henviser til, at en delegation fra Udvalget om Borgerlige Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender besøgte Malta den 24. marts 2006 for at inspicere centrene til administrativ tilbageholdelse, navnlig dem i Hal Safi, Hal Far og Lyster-kasernen, og for at mødes med maltesiske myndigheder og ngo'er om indvandringsproblemet,

B.  der henviser til de kendsgerninger delegationens medlemmer konstaterede på stedet,

C.  der henviser til, at øen Malta ligger ved Den Europæiske Unions sydlige grænse, at den ikke er større end 315 km² og har en befolkning på 400.000, dvs. en befolkningstæthed på 1.200 personer/km², og at det er klart, at den kun har begrænset kapacitet til at modtage og huse de migranter og asylansøgere, der i massevis regelmæssigt går i land på øen,

D.  der henviser til, at det årlige gennemsnitlige antal personer, der kommer til Malta, svarer til 45% af antallet af fødsler på øen, og at en person ankommet til Malta rent befolkningsmæssigt svarer til 140 personer i Italien, 150 i Frankrig og 205 i Tyskland, der henviser til, at der i 2005 ankom 1800 mennesker til Malta, hvilket svarer til 252.000 til Italien, 270.000 til Frankrig og 369.000 til Tyskland,

E.  der henviser til, at Malta bruger 1% af statens budget på at klare den nuværende situation, som kun vil kunne forværres i de kommende måneder og år, der henviser til, at Malta anvender en betydelig del af sin hær og sine politistyrker, nemlig over 10% af personalet, til at tage sig af den humanitære nødsituation og forvalte internerings- og modtagelsescentrene,

F.  der henviser til, at Malta ikke er det endelige stop for de personer, der kommer til øen, idet de erklærer, at de vil tage til andre lande i Den Europæiske Union,

G.  der henviser til, at de maltesiske myndigheder ikke råder over tilstrækkeligt personale til at behandle asylansøgningerne inden for en rimelig frist,

H.  der henviser til, at en del af de personer, der kommer til Malta, stammer fra krigsramte lande som f.eks. fra Afrikas Horn og Darfur, og at de ikke kan sendes tilbage til deres hjemlande,

I.  der henviser til, at indkvartering i "åbne centre" altid vil være at foretrække frem for i rigtige flygtningecentre, hvilket erfaringerne fra byerne Ceuta og Melilla viser,

J.  der henviser til, at maksimumsperioden i tilfælde af internering ikke kan vare ud over en rimelig tidsfrist,

K.  der henviser til, at den maltesiske befolkning fra Den Europæiske Unions side forventer tegn på solidaritet og støtte, som er længe om at nå frem,

L.  der mener, at Den Europæiske Union ufortøvet og med alle midler burde gribe ind og støtte Malta i bestræbelserne på at forvalte migrantstrømmene, hvilket de maltesiske myndigheder også har udtrykt ønske om,

M.  der henviser til, at tiltrædelsen til Den Europæiske Union for dette land og andre små lande har betydet vanskeligheder med hensyn til gennemførelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003, den såkaldte Dublin II-forordning,

1.  anerkender de vanskeligheder Malta støder på i forvaltningen af indvandringens presserende karakter i de seneste år,

2.  erklærer sig solidarisk med de maltesiske myndigheder og ordenskræfter, som står over for et betydeligt problem i betragtning af Maltas og landets befolknings størrelse og i betragtning af, at migranternes og asylansøgernes endelige mål ikke er Malta;

3.  glæder sig over den umage de maltesiske myndigheder har gjort sig for at praktisere gennemsigtighed, i og med at de har givet delegationen fra Udvalget om Borgernes rettigheder og pressen fri adgang til centrene,

4.  beklager imidlertid migranternes og asylansøgernes uacceptable levevilkår i flygtningecentrene på Malta;

5.  anmoder de maltesiske myndigheder om drastisk at reducere de tidsrum hvor migranter tilbageholdes,

6.  plæderer for, at Den Europæiske Union kommer til at spille en større rolle i forvaltningen af de presserende humanitære opgaver, der er forbundet med strømmene af migranter og asylansøgere,

7.  er af den opfattelse, at Unionens medlemsstater bør udvise en større solidaritet med de medlemsstater, der lider mest under flygtningestrømmene med kurs mod EU, og opfordrer medlemsstaterne til at tage imod asylansøgerne fra Malta og andre små stater på deres territorium, især ved at benytte de midler der er afsat i ARGO-programmet og i den europæiske flygtningefond, den europæiske fond for de ydre grænser, den europæiske integrationsfond og den europæiske fond for tilbagevenden i perioden 2007-2013,

8.  anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at foreslå oprettelse af en nødhjælpsfond til imødegåelse af de humanitære kriser i medlemsstaterne og i de nye fonde for perioden 2007-2013 at indbygge en krisemekanisme, som gør det muligt at yde økonomisk bistand i nødsituationer,

9.  anmoder indtrængende Kommissionen om hurtigst muligt at tage initiativ til at revidere forordning 343/2003, kaldet Dublin II-forordningen, så der sættes spørgsmålstegn ved selve forordningens grundprincip, som er at den medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning er første adgangsland, hvilket lægger en ubærlig byrde på de lande, der ligger mod syd og mod øst i EU, og så der indføres en rimelig mekanisme til fordeling af ansvaret mellem medlemsstaterne,

10.  opfordrer Rådet til hurtigst muligt, sammen med Parlamentet, at vedtage et direktiv om tilbagevenden, som bl.a. skal operere med fastsættelse af minimumsnormer for vilkårene for internering af illegale indvandrere i Den Europæiske Union,

11.  erindrer om nødvendigheden af en fælles indvandrings- og asylpolitik, der bygger på indførelse af lovlige indvandringsmuligheder og fastlæggelse af fælles standarder for beskyttelse af indvandreres og asylansøgeres grundlæggende rettigheder i hele Den Europæiske Union, som vedtaget af Det Europæiske Råd i Tampere i 1999 og bekræftet i Haag-programmet;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge.

• [1]  EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.