FORSLAG TIL BESLUTNING
4.4.2006
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Martine Roure og Louis Grech
for PSE-Gruppen
om situationen for flygtningene i Malta
B6‑0268/2006
Europa-Parlamentets beslutning om situationen for flygtningene i Malta
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, særlig artikel 14, hvorefter "enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse",
– der henviser til Genève-konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling, særlig artikel 31 om flygtninge, som ulovligt opholder sig i tilflugtslandet,
– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 5, hvorefter "enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed", og "ingen må berøves friheden undtagen" i tilfælde af "lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan",
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder[1], særlig artikel 1 om den menneskelige værdigheds ukrænkelighed og artikel 18 om asylret,
– der henviser til Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne og Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse,
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003, den såkaldte Dublin II-forordning, om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne,
– der henviser til EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 63,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at en delegation fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 24. marts 2006 aflagde besøg på Malta i centrene for administrativ tilbageholdelse Safi, Hal Far og Lyster Barracks,
B. der henviser til de forhold, som delegationens medlemmer konstaterede på stedet, og som den maltesiske presse i øvrigt også har berettet om,
C. der henviser til, at øen Malta ligger ved Den Europæiske Unions sydlige grænse, at øen ikke er større end 316 km2 og har en befolkning på 400.000, dvs. en befolkningstæthed på 1.200 personer/km2, og at det er klart, at den kun har begrænset kapacitet til at modtage og huse de migranter og asylansøgere, der i regelmæssigt går i land på øen i stort tal, navnlig efter at den er blevet medlem af Den Europæiske Union,
D. der henviser til, at det årlige gennemsnitlige antal personer, der kommer til Malta, svarer til 45 % af antallet af fødsler på øen, og at en person ankommet til Malta rent befolkningsmæssigt svarer til 140 personer i Italien, 150 i Frankrig og 205 i Tyskland,
E. der henviser til, at i 2005 modtog Malta 2,9 asylansøgere pr. 1.000 indbyggere, og at Malta således ligger på andenpladsen i EU efter Cypern,
F. der henviser til, at Malta bruger 1 % af nationens budget på at håndtere den nuværende situation, som kun vil kunne forværres i de kommende måneder og år,
G. der henviser til, at Malta anvender en betydelig del af sin hær og sine politistyrker, nemlig over 10 % af personalet, til at tage sig af den humanitære nødsituation og forvalte flygtninge- og modtagelsescentrene,
H. der henviser til, at Malta ikke er den endelige destination for de personer, der kommer til øen, og som ofte erklærer, at de er på vej til andre lande i Den Europæiske Union,
I. der henviser til, at disse forhold under ingen omstændigheder kan begrunde, at personer tilbageholdes så længe som atten måneder, og asylansøgere venter på deres samtale med henblik på at opnå asyl i gennemsnitligt otte måneder,
J. der henviser til, at de maltesiske myndigheder ikke råder over tilstrækkeligt personale til at kunne behandle asylansøgningerne inden for en rimelig frist,
K. der henviser til, at en del af de personer, der kommer til Malta, stammer fra krigsramte lande, f.eks. fra Afrikas Horn og Darfur, og at de ikke kan sendes tilbage til deres oprindelseslande,
L. der henviser til, at illegal indvandring og asylansøgernes ulovlige indrejse ikke er forbrydelser, men administrative forseelser,
M. der henviser til, at frihedsberøvelse af asylansøgere kun kan være en sidste nødforanstaltning, der "træffes afgørelse om individuelt", som "ikke berører privatlivets ukrænkelighed", og som skal "sikre en passende levestandard", således som det er fastsat i direktiv 2003/9/EF om modtagelse af asylansøgere, der trådte i kraft den 5. februar 2005,
N. der henviser til, at indkvartering i "åbne centre" altid vil være at foretrække frem for indkvartering i egentlige frihedsberøvelsescentre, hvilket erfaringerne fra byerne Ceuta og Melilla viser,
O. der henviser til, at en periode med frihedsberøvelse ikke kan være længere, end det er rimeligt, og at frihedsberøvelse kun kan komme på tale for personer, som skal udvises eller sendes tilbage til grænsen, og under ingen omstændigheder for asylansøgere,
P. der henviser til, at det voksende antal migranter og asylansøgere på Malta kan være en af grundene til, at der hos den maltesiske befolkning er opstået en racistisk og fremmedfjendsk stemning,
Q. der mener, at Den Europæiske Union burde gribe ind og støtte Malta i bestræbelserne på at forvalte migrantstrømmene, hvilket de maltesiske myndigheder også har udtrykt ønske om,
R. der henviser til, at tiltrædelsen til Den Europæiske Union for dette land og andre små lande har betydet vanskeligheder med hensyn til anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003, den såkaldte Dublin II-forordning,
S. der henviser til, at Kommissionen bør foretage en revision af forordning (EF) 343/2003 af 18. marts 2003, den såkaldte Dublin II-forordning, senest tre år efter dens ikrafttræden i marts 2003,
T. der henviser til den meddelelse (KOM(2006(67) om styrkelse af det praktiske samarbejde, som Kommissionen vedtog den 16. februar 2006, hvori følgende fastslås: "Den første evaluering af Dublin-forordningen[2], der vil finde sted i 2006, vil også være en kærkommen lejlighed til at overveje, hvordan forordningen kan justeres i visse situationer for at sikre, at medlemsstaterne ikke stilles urimeligt meget dårligere på grund af deres geografiske beliggenhed";
U. der henviser til, at i forbindelse med ændringen af forordning 343/2003 af 18. februar 2003, den såkaldte Dublin II-forordning, bør flygtningehøjkommissærens konklusioner vedrørende Dublin II og rapporterne fra ngo'erne om dette spørgsmål analyseres, især rapporten fra ECRE/ELENA,
1. erkender, at Malta har haft vanskeligt ved at håndtere de seneste års nødsituation i forbindelse med migranterne, hvilket navnlig skyldes Maltas tiltrædelse til Den Europæiske Union;
2. erklærer sig solidarisk med de maltesiske myndigheder og ordenskræfter, som står over for et betydeligt problem i betragtning af Maltas og landets befolknings størrelse og i betragtning af, at Malta ikke er migranternes og asylansøgernes endelige mål;
3. glæder sig over, at de maltesiske myndigheder har gjort en indsats for at skabe åbenhed og har givet delegationen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender - samt for første gang pressen - fri adgang til centrene;
4. beklager migranternes og asylansøgernes uacceptable og nedværdigende levevilkår i centrene for administrativ tilbageholdelse i Malta;
5. opfordrer de maltesiske myndigheder til at tillade ngo'erne at få uhindret adgang til centrene, og opfordrer de relevante ngo'er til at opretholde en permanent tilstedeværelse i disse for at sikre adgang til lægelig og retlig bistand;
6. opfordrer de maltesiske myndigheder til at sørge for en mere konsekvent gennemførelse af direktiv 2003/9/EF om modtagelse af asylansøgere, især hvad angår livet i centrene for administrativ tilbageholdelse;
7. opfordrer de maltesiske myndigheder til at beholde asylansøgerne i "åbne" centre og begrænse ophold i "lukkede" centre til illegale migranter, der er blevet udvist eller skal afvises ved grænsen i henhold til folkeretten og EU-retten;
8. insisterer på, at de maltesiske myndigheder skal nedskære fristerne for internering af migranter betydeligt og ikke systematisk internere asylansøgere;
9. foruroliges over den fremmedhadske og racistiske stemning, der er opstået på Malta som følge af de massive migrant- og asylansøgerstrømme på øen;
10. plæderer for, at Den Europæiske Union kommer til at spille en større rolle i forvaltningen af de presserende humanitære opgaver, der er forbundet med migrant- og asylansøgerstrømmene;
11. anmoder Rådet og medlemsstaterne om at yde praktisk bistand til Malta ved:
- -at udsende ekspertgrupper, herunder grupper af uafhængige eksperter, der skal yde bistand ved tildeling af status som asylansøger, og
- -at udsende ekspertgrupper, herunder grupper af uafhængige eksperter, der skal rådgive i spørgsmålet om overholdelse af direktiv 2003/9/EF om modtagelse af asylansøgere;
12. mener, at Unionens medlemsstater burde vise større solidaritet med de medlemsstater, som er mål for migrantstrømmene til EU, og opfordrer medlemsstaterne til på deres område at modtage asylansøgere fra Malta og andre små lande, bl.a. under anvendelse af de afsatte midler under ARGO-programmet og Den Europæiske Flygtningefond for 2008-2013;
13. opfordrer medlemsstaterne til systematisk at anvende den humanitære klausul (artikel 15) i forordning (EF) 343/2003, den såkaldte Dublin II-forordning, også for asylansøgerne i Malta, så de kan føres sammen med deres familier og med andre slægtninge, der er økonomisk afhængige af asylansøgeren i en anden medlemsstat;
14. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå oprettelse af en nødfond med henblik på at håndtere de humanitære kriser i medlemsstaterne;
15. anmoder indtrængende Kommissionen om hurtigst muligt at tage initiativ til at revidere forordning (EF) 343/2003, den såkaldte Dublin II-forordning, så der sættes spørgsmålstegn ved selve forordningens grundprincip, som er, at den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, er første adgangsland, hvilket lægger en uacceptabel byrde på de lande, der ligger mod syd og mod øst i EU, og der indføres en rimelig mekanisme til fordeling af ansvaret mellem medlemsstaterne;
16. opfordrer Kommissionen til som led i revisionen at stille konkrete forslag til ændring af forordning (EF) 343/2003, den såkaldte Dublin II-forordning, bl.a.:
- -for at gennemføre en familiesammenføring ved 1) at anvende en bredere definition af uledsagede mindreårige, 2) ved at tillade familiesammenføring på alle stadier af asylansøgningen, indtil den endelige afgørelse er truffet, 3) ved at tillade familiesammenføring med et familiemedlem, der har lovligt ophold i en medlemsstat af andre grunde end subsidiær beskyttelse,
- -for at beskytte de mest udsatte grupper som uledsagede mindreårige og tillade, at en anmodning fra en uledsaget mindreårig behandles i den medlemsstat, hvor et familiemedlem opholder sig,
- -for at tillade en ret til indsigelse med opsættende virkning, jf. forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublin II);
17. anmoder om, at de personer, der er omfattet af en beskyttelse, kan rejse frit til de medlemsstater, hvor de har slægtninge, hvilket vil gavne deres integration i samfundet;
18. opfordrer Kommissionen i dens egenskab af traktaternes vogter til at sørge for overholdelse af asylretten i Den Europæiske Union i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 63 samt særlig direktiv 2003/9/EF[3] om modtagelse af asylansøgere og direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse som flygtning;
19. opfordrer Rådet til sammen med Europa-Parlamentet at vedtage det nye direktiv om tilbagesendelse under overholdelse af de internationale forpligtelser, som bl.a. indeholder bestemmelser om en samordning af betingelserne for frihedsberøvelse for ulovlige migranter i Den Europæiske Union og kun at betragte frihedsberøvelse som sidste udvej for de personer, der skal udsendes;
20. erindrer om nødvendigheden af en fælles indvandrings- og asylpolitik, der bygger på indførelse af lovlige indvandringsmuligheder og fastlæggelse af fælles standarder for beskyttelse af indvandreres og asylansøgeres grundlæggende rettigheder i hele Unionen, således som fastsat af Det Europæiske Råd i Tampere i 1999 og bekræftet i Haag-programmet;
21. pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at sørge for at overvåge de foranstaltninger, som de maltesiske myndigheder skal træffe for at afhjælpe situationen og overholde asylretten, samt de nødvendige lovgivningstiltag på europæisk niveau;
22. pålægger endvidere Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at fortsætte sit arbejde med at kontrollere levevilkårene i tilbageholdelsescentrene i Den Europæiske Union, således som det er påbegyndt på Lampedusa, i Ceuta og Melilla, Paris og på Malta, samt hvor det er nødvendigt i resten af Den Europæiske Union;
23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt De Forenede Nationers Flygtningeøjkommissariat.
- [1] EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
- [2] Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne.
- [3] EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.