FORSLAG TIL BESLUTNING
29.5.2006
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Francis Wurtz, Adamos Adamou og Luisa Morgantini
for GUE/NGL-Gruppen
om situationen i Mellemøsten og Den Europæiske Unions beslutning om at suspendere sin direkte støtte til de palæstinensiske institutioner
B6‑0301/2006
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Mellemøsten og Den Europæiske Unions beslutning om at suspendere sin direkte støtte til de palæstinensiske institutioner
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten,
– der henviser til kvartettens erklæring af 9. maj 2006,
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 15. maj 2006 om fredsprocessen i Mellemøsten,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til den palæstinensiske præsident Mahmud Abbas besøg i Europa-Parlamentet den 16. maj 2006, som var en vigtig politisk begivenhed,
B. der henviser til den højtidelige appel, som præsident Abbas rettede til Den Europæiske Union, hvori han insisterede på, at det – ikke blot af humanitære årsager, men også ud fra et politisk synspunkt – var påtrængende nødvendigt at finde en løsning på den alvorlige situation, som Palæstina er på vej ud i,
C. der henviser til, at Den Europæiske Union, som med 500 millioner euro om året er palæstinensernes vigtigste økonomiske støtte, suspenderede sin direkte støtte til de palæstinensiske myndigheder på grund af indsættelsen af en regering, der er kontrolleret af Hamas,
D. understreger, at indefrysningen af den europæiske støtte uddyber den økonomiske og sociale krise i de palæstinensiske områder, og at den forværres yderligere af den israelske besættelse,
E. der henviser til, at indefrysningen af støtten bidrager til sammenbrud af de palæstinensiske institutioner, som Den Europæiske Union selv har været med til at opbygge, og at det desuden skaber fare for tilintetgørelse af en vigtig partner i ”Barcelona-processen”,
F. der understreger, at Israel har suspenderet overførslen til palæstinenserne af de told- og skatteindtægter – ca. 50 millioner dollars om måneden – som landet opkræver for den palæstinensiske selvstyremyndighed,
G. der henviser til, at USA på sin side ikke blot har suspenderet støtten, men at den amerikanske kongres netop har vedtaget en lov om ”palæstinensisk terrorisme”, som har ført til lukning af to PLO-kontorer, standsning af støtte til samtlige sektorer, herunder PLO og forbud mod, at de palæstinensiske repræsentanter ved FN forlader byen, samt at denne lov fastsætter, at enhver støtte, som ikke går gennem den nye mekanisme, vil blive betragtet som støtte til terrorisme,
H. der henviser til, at Mellemøst-kvartetten i sin erklæring af 9. maj 2006 anbefalede oprettelse af en midlertidig international mekanisme, som skulle have begrænsede funktioner og være tidsbegrænset og fuldstændig gennemsigtig, og som skulle sikre direkte levering af al bistand til det palæstinensiske folk og udfylde den nuværende mangel på støtte til Palæstina, samt til at Rådet medtog denne beslutning i sine konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten af 15. maj 2006,
I. der understreger, at fredsprocessen i Mellemøsten politisk og diplomatisk er fuldstændig blokeret,
1. gør sig til talsmand for øjeblikkelig genoptagelse af den direkte økonomiske støtte til de palæstinensiske institutioner; kræver under alle omstændigheder, at Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer, som træder sammen ved det kommende Europæiske Råd i Bruxelles, udvider anvendelsesområdet for den nye finansieringsmekanisme, som udelukker den palæstinensiske regering, til at omfatte alle den palæstinensiske befolknings økonomiske og finansielle aktiviteter, således at den ikke begrænses til særlige sektorer (sundhed, uddannelse og udbetaling af lønninger til den palæstinensiske selvstyremyndigheds personale);
2. opfordrer indtrængende Israel til at genoptage overførslen af de palæstinensiske told- og skatteindtægter, som det tilbageholder, og som er af afgørende betydning for at undgå en alvorlig social krise i de besatte områder;
3. anmoder samtidig om forøgelse af den humanitære bistand til den palæstinensiske befolkning og til de palæstinensiske flygtninge gennem UNWRA, og minder om, at denne bistand på grund af sin karakter ikke bør undergives politiske betingelser;
4. er under alle omstændigheder overbevist om, at det er uacceptabelt at træffe kollektive straffeforanstaltninger mod hele den palæstinensiske befolkning, navnlig efter en demokratisk afstemning, som det internationale samfund havde foreskrevet og hilst velkommen; minder om, at boykot af et folk altid er uretfærdig og uden effekt, og at dette aldrig har ført til omstyrtning af noget styre, men kun til større social og økonomisk ustabilitet;
5. opfordrer kvartettens lande til at måle al den desperation, som den israelske politik har kastet dette folk ud i gennem besættelse, ydmygelse, elendighed, frustrationer – kort sagt blokering af fredsprocessen; frygter, at Den Europæiske Unions og andre bidragyderes seneste beslutninger kun forstærker denne desperation;
6. minder om den dybt demokratiske karakter og indiskutable gennemsigtighed, der kendetegnede det palæstinensiske valg den 25. januar 2006; mener, at det internationale samfund – og navnlig kvartetten – bør respektere såvel valgresultatet som den demokratiske legitimitet hos de institutioner, der er dannet på baggrund heraf, og at det ikke bør forsøge at ødelægge dem, blot fordi de ikke er i overensstemmelse med USA’s eller Den Europæiske Unions politiske forventninger;
7. understreger, at Hamas i to år officielt har suspenderet alle militære aktioner mod Israel, at dette moratorium åbent anerkendes på politisk og militært plan af Israels regering, og at det er et element, der er til gavn for en dialog mellem alle berørte parter;
8. minder om, at det forhold, at der for år tilbage fandtes et PLO-charter, som udtrykkeligt opfordrede til ødelæggelse af Israel, og at den israelske politik var baseret på afvisning af selve princippet om oprettelse af en palæstinensisk stat, aldrig har hindret forhandlinger mellem de to parter ved forskellige internationale aktørers mellemkomst;
9. er overbevist om, at Den Europæiske Union i dette særlige øjeblik bør spille en rolle som formidler af kontakter og dialog mellem palæstinenserne og Israel med udgangspunkt i den ”våbenhvile”, der findes på stedet mellem Hamas og Israel, og i det forhold – som ikke bør overses – at bevægelsen ”Change and Reform” ikke er opført på nogen ”sort antiterrorliste”;
10. er overbevist om, at der ikke er alternativer til en gennemførelse på stedet af princippet ”to folk, to stater”, hvis der skal nås en retfærdig og varig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt gennem forhandlinger;
11. opfordrer derfor alle konfliktens parter til at skride til en udtrykkelig anerkendelse af parternes grundlæggende rettigheder, navnlig – på den ene side – Israels ret til at eksistere og – på den anden side – afslutning af besættelsen og oprettelse at en palæstinensisk stat på grundlag af grænserne fra 1967;
12. tager afstand fra den ensidige strategi, hvormed den israelske regering vil fastlægge Israels internationale grænser i 2010 som bebudet; opfordrer kvartetten til at afvise denne strategi;
13. anmoder det kommende Europæiske Råd om at minde om, at Den Europæiske Union ikke anerkender nogen ændring i forhold til grænserne fra før 1967, som ikke er aftalt mellem parterne;
14. opfordrer kvartetten til fra ord til andet at gennemføre de principper og den tidsplan, som er fastsat i ”køreplanen”, og til at tilskynde til forhandlinger om en retfærdig og varig løsning på konflikten i Mellemøsten med henblik på en fast og endelig fredsaftale, således som det fremgår af køreplanen for fred;
15. kræver stop for de igangværende anlægsarbejder og nedrivning af den mur, der adskiller Israel og Palæstina, og som ifølge den israelske premierministers offentlige udtalelser danner Israels nye ensidigt fastsatte grænser; minder om, at denne mur er erklæret ulovlig af FN’s Internationale Domstol, og at den er en væsentlig medvirkende årsag til forarmelsen af den palæstinensiske befolkning;
16. understreger, at den nye israelske regering trods sine erklæringer er i færd med at godkende nye bosættelser, navnlig omkring Østjerusalem; kræver fjernelse af alle bosættelser på palæstinensisk område;
17. glæder sig over indledningen i Gaza og Ramallah af en national interpalæstinensisk dialog under forsæde af præsident Mahmud Abbas, som skal bringe usikkerheden og konfrontationerne mellem palæstinenserne til ophør;
18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, parlamenterne og regeringerne i Israel, de Palæstinensiske Selvstyreområder, Rusland og USA samt til FN’s generalsekretær.