FORSLAG TIL BESLUTNING

12.6.2006

på baggrund af Det Europæiske Råds og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Francis Wurtz, Luisa Morgantini og Vittorio Agnoletto
for GUE/NGL-Gruppen
om Tunesien

B6‑0355/06

Europa-Parlamentets beslutning om Tunesien

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedssituationen i Tunesien, og især de beslutninger, der blev vedtaget den 29. september 2005 og den 15. december 2005,

–  der henviser til Euro-Middelhavs-associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Tunesien, der trådte i kraft den 1. marts 1998,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse fra maj 2003: "Styrkelse af EU’s aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse fra april 2005: "Euro-Middelhavs-partnerskabet har bestået i ti år: et arbejdsprogram til at imødegå de næste fem års udfordringer",

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 12. maj 2004: EU's naboskabspolitik samt dens handlingsplan EU-Tunesien, der trådte i kraft den 4. juli 2005,

–  der henviser til Rådets retningslinjer om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, vedtaget i juni 2004,

–  der henviser til sin betænkning om klausulen om menneskerettigheder og demokrati i Den Europæiske Unions aftaler, vedtaget den 16. februar 2006,

–  der henviser til Den Europæiske Unions formandskabers tiltag på menneskerettighedsområdet i Tunesien mellem september 2005 og maj 2006,

–  der henviser til valget af Tunesien som formand for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-Samarbejdet (APEM) den 1. april 2006,

–  der henviser til mødet i APEM's politiske udvalg den 7. juni 2006,

–  der henviser til valget af Tunesien til FN's Menneskerettighedsråd og landets forpligtelser med hensyn til menneskerettighedsspørgsmål,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der minder om, at menneskerettighederne indgår som et væsentligt element i Den Europæiske Unions forbindelser med Tunesien i henhold til artikel 2 i samarbejdsaftalen mellem EU og Tunesien og EU's handlingsplan for en europæisk naboskabspolitik,

B.  der i denne forbindelse henviser til, at Tunesien i forbindelse med ovennævnte handlingsplan har forpligtet sig til at fremme demokratiet og respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med de internationale konventioner, samt at overholdelsen af disse forpligtelser er af afgørende betydning for udviklingen af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Tunesien,

C.  der henviser til erklæringerne fra Rådets og Kommissionens formænd i forbindelse med drøftelsen den 13. december 2005 om menneskerettighederne i Tunesien, hvor opmærksomheden blev henledt på den omfattende begrænsning af de grundlæggende frihedsrettigheder og især ytrings- og forsamlingsfriheden, samt af retsmyndighedernes uafhængighed i Tunesien,

D.  der henviser til Kommissionens tre krav til de tunesiske myndigheder i forbindelse med ovennævnte møde om øjeblikkelig frigivelse af fællesskabsbevillinger til projekter til gavn for civilsamfundet, iværksættelse af et program til omstrukturering af retssystemet og etablering af et underudvalg om menneskerettigheder; der desuden henviser til, at det hidtil kun er lykkedes Kommissionen at få vedtaget en konvention om finansiering af en reform af retssystemet,

E.  der i den forbindelse henviser til, at loven om oprettelse af et "Institut supérieur des avocats" (en højere instans for advokater), som omhandlet i den pågældende konvention, blev vedtaget i begyndelsen af maj af det tunesiske parlament, uden at der var taget højde for resultaterne af høringen af "l'Ordre des avocats" (advokatsamfundet), og som derfor er af den opfattelse, at den udøvende magt kontrollerer uddannelsen og udnævnelsen af fremtidige tunesiske advokater; der henviser til den næsten systematiske chikane af tunesiske advokater, der arbejder for et uafhængigt retssystem, samt til tilbageholdelsen i mere end et år af advokaten Muhammed Abbou; der med interesse noterer sig, at FN's særlige rapportør for dommeres og advokaters uafhængighed på trods af adskillige anmodninger om tilladelse til at aflægge advokaten et besøg endnu ikke har modtaget en invitation fra den tunesiske regering,

F.  der nærer bekymring over forbuddet mod den tunesiske menneskerettighedsligas (LTDH) kongres den 27. og 28. maj 2006 og over magtanvendelsen og voldshandlingerne over for menneskerettighedsforkæmpere og internationale observatører; der i den forbindelse henviser til, at LTDH, som er den vigtigste arabiske og afrikanske menneskerettighedsliga, er en af det uafhængige civilsamfunds bærende søjler i Tunesien,

G.  der henviser til, at situationen for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder i Tunesien er blevet særdeles foruroligende, og at de hidtidige tiltag fra Rådets og Kommissionens side klart har vist sig at have deres begrænsninger; der i denne forbindelse henviser til, at Den Europæiske Union har forpligtet sig til at følge retningslinjerne for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, og til Kommissionens tilsagn om sammen med medlemsstaterne i begyndelsen af 2006 at foretage en ny vurdering af menneskerettighedssituationen i Tunesien og afgøre, om der i mangel af fremskridt skal træffes yderligere foranstaltninger,

H.  der henviser til, at Tunesien overtog formandskabet i Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet (APEM) den 1. april 2006, og at denne opgave er en stor udfordring for dette land i forbindelse med fremme af demokrati og menneskerettigheder inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet,

1.  erindrer om, at Tunesien og Den Europæiske Union siden 1998 har været knyttet sammen af en Euro-Middelhavsassocieringsaftale, der i sin artikel 2 indeholder en menneskerettighedsklausul, der er et afgørende element i denne aftale;

2.  beklager forringelsen af frihedsrettighederne og menneskerettighederne i Tunesien og anmoder de tunesiske myndigheder om fuldt og helt at leve op til deres internationale forpligtelser vedrørende respekt for menneskerettighederne og demokrati;

3.  anmoder Unionens formandskab om at fremsætte en offentlig erklæring om forbuddet mod afholdelse af LTDH's kongres og om voldshandlingerne mod tunesiske menneskerettighedsforkæmpere og dommere;

4.  gentager sin anmodning til Rådet og Kommissionen om at indkalde til et møde i Associeringsrådet for at drøfte menneskerettighedssituationen i Tunesien; anmoder i denne forbindelse om, at der fastlægges en bindende tidsplan for reformerne som led i gennemførelsen af den handlingsplan, som Tunesien og EU har vedtaget;

5.  henstiller i den forbindelse til Rådet og Kommissionen hurtigt at iværksætte alle de foranstaltninger over for de tunesiske myndigheder, der er nødvendige for frigivelse af fællesskabsbevillinger til projekter til gavn for civilsamfundet, for at sætte en stopper for chikane og intimidering af menneskerettighedsforkæmpere, LTDH, dommere og advokater, for at få advokaten Muhammed Abbou frigivet, samt for at få ophævet og revideret loven om etablering af en uddannelsesinstitution for advokater;

6.  anmoder Kommissionen om at gøre sit yderste for at opnå, at projektet til støtte for retsreformen sikrer retsmyndighedernes uafhængighed og dommernes handlefrihed; anmoder samtidig de tunesiske myndigheder om at acceptere et besøg fra De Forenede Nationers særlige rapportør om dommerstandens og advokaternes uafhængighed;

7.  henstiller, at der nedsættes et stående underudvalg om menneskerettigheder i overensstemmelse med handlingsplanens bestemmelser, som kan overvåge og evaluere iværksættelsen af reformer i Tunesien, især til fremme af ytrings- forsamlingsfrihed, etablering af uafhængige retsmyndigheder og et uindskrænket samarbejde med FN's særlige organer;

8.  mener, at gennemførelsen af de igangværende reformer bør betragtes som en prioritet i partnerskabet mellem EU og Tunesien og bør udgøre et grundlæggende element i udviklingen af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Tunesien; anfører derfor, at Rådet og Kommissionen, såfremt Tunesien ikke respekterer denne dagsorden, bør drage konsekvensen heraf i forbindelse med associeringsaftalen;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, samt Tunesiens regering og parlament.