FORSLAG TIL BESLUTNING

12.6.2006

på baggrund af Rådets redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Ģirts Valdis Kristovskis
for UEN-Gruppen
om menneskerettighedssituationen i Tunesien

B6‑0358/2006

Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettighedssituationen i Tunesien

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedssituationen i Tunesien, navnlig beslutningerne af 29. september 2005 og 15. december 2005,

–  der henviser til Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Tunesien, særlig artikel 2,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 om styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet (KOM(2003)0294),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 ” Euro-Middelhavs-partnerskabet har bestået i ti år: Et arbejdsprogram til at imødegå de næste fem års udfordringer" (KOM(2005)0139),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2004 om EU’s naboskabspolitik,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, som Rådet vedtog i juni 2004,

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler,

–  der henviser til det initiativ, som blev taget af formandskaberne for Den Europæiske Union i perioden mellem september 2005 og maj 2006 med hensyn til menneskerettigheder i Tunesien,

–  der henviser til, at Tunesien siden 1. april 2006 har haft formandskabet for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet,

–  der henviser til, at Tunesien er valgt ind i FN’s Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at Tunesien altid har spillet en betydelig rolle i udviklingen af politiske og økonomiske forbindelser mellem Middelhavets to kyster,

B.  der henviser til, at fremme af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet udgør et væsentligt element i associeringsaftalen mellem EU og Tunesien, særlig aftalens artikel 2, og i handlingsplanen for Tunesien i forbindelse med EU's naboskabspolitik,

C.  der henviser til, at Tunesien i henhold til handlingsplanen har forpligtet sig til at fremme demokrati, respekt for grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med internationale normer, og at opfyldelsen af disse forpligtelser er et grundlæggende element i udviklingen af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Tunesien,

D.  der henviser til, at formanden for Rådet og Kommissionens repræsentant under debatten den 13. december 2005 om menneskerettigheder i Tunesien henledte opmærksomheden på de betydelige begrænsninger af de grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og foreningsfriheden, samt af retsvæsenets uafhængighed i Tunesien,

E.  der henviser til, at Kommissionen har anmodet de tunesiske myndigheder om øjeblikkelig at frigive de EU-midler, der er bevilget til civilsamfundsprojekter, til gennemførelse af reformen af retssystemet og til nedsættelse et underudvalg om menneskerettigheder; der henviser til, at der imidlertid kun er gjort fremskridt i form af indgåelse af en finansieringsaftale for reformen af retssystemet,

F.  der henviser til, at loven om det øverste institut for advokater, som det tunesiske parlament vedtog i begyndelsen af maj uden høring af advokater, efterfølgende vil give regering fuld kontrol med det øverste institut for advokater, og uddannelsen og udvælgelsen af tunesiske advokater i fremtiden,

G.  der henviser til, at de tunesiske advokater, som arbejder for retsvæsenets uafhængighed, systematisk er blevet chikaneret, som det var tilfældet med arrestationen af advokat Mohammed Abbou m.fl.; der henviser til, at FN’s særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed til trods for adskillige anmodninger om adgang til at besøge landet fortsat ikke har modtaget en indbydelse fra den tunesiske regering,

H.  der henviser til det fornyede forbud mod den tunesiske menneskerettighedsligas kongres, (LTDH) den 27. og 28. maj 2006 og den fortsatte anvendelse af magt og vold mod menneskerettighedsaktivister giver anledning til bekymring,

I.  der henviser til, at den begrænsede rækkevidde og effektivitet af de foranstaltninger, som Rådet og Kommissionen hidtil har truffet, er blevet stadig mere indlysende, efterhånden som situationen med hensyn til befolkningens rettigheder og friheder i Tunesien er forværret; der i denne forbindelse henviser til, at Kommissionen bør overvåge menneskerettighedssituationen i Tunesien og såfremt der ikke gøres fremskridt, beslutte, hvor der bør træffes yderligere foranstaltninger,

J.  der henviser til, at Tunesien siden 1. april 2006 har beklædt formandskabet for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet,

1.  bemærker, at Tunesien og EU siden 1998 har været knyttet sammen af en Euro-Middelhavsassocieringsaftale, hvori artikel 2 indeholder en bestemmelse om menneskerettigheder, der udgør et væsentligt element i denne aftale;

2.  forventer, at Tunesien med hensyn til menneskerettigheder udviser en adfærd, som er i overensstemmelse med den rolle, landet har spillet og spiller for på ny at styrke forbindelserne mellem EU og Middelhavslandene, herunder i form af respekt for den ytrings- og foreningsfrihed, som er sikret i de internationale retsinstrumenter, Tunesien har undertegnet;

3.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at indkalde til et møde Associeringsrådet EU-Tunesien for at drøfte menneskerettighedssituationen i Tunesien; kræver også, at der vedtages en streng tidsplan for reformen i forbindelse med gennemførelsen af den handlingsplan, som Tunesien og EU har vedtaget;

4.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage passende skridt til at sikre, at de tunesiske myndigheder:

• a)øjeblikkelig frigiver alle de midler, som Den Europæiske Union har overført til at finansiere forskellige projekter for civilsamfundet;
• b)standser alle former for voldsudøvelse og intimidering rettet mod menneskerettighedsforkæmpere, medlemmer af LTDH og dommere,
• c)løslader advokaten og samvittighedsfangen Mohammed Abbou,
• d)annullerer og ændre loven om det øverste institut for advokater;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projektet for reformen af retssystemet i Tunesien sikrer retsvæsenets uafhængighed og dommeres handlefrihed; opfordrer også de tunesiske myndigheder til at acceptere, at De Forenede Nationers særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed besøger landet;

6.  kræver, at det underudvalg om menneskerettigheder, som skal nedsættes i henhold til handlingsplanen, får frie hænder til at følge og vurdere gennemførelsen af reformer i Tunesien, der har til formål at fremme forenings- og ytringsfrihed og skabe et uafhængigt retsvæsen, og til at sikre, at staten samarbejder med De Forenede Nationers særlige mekanismer;

7.  mener, at gennemførelsen af alle de ovennævnte reformer bør betragtes som prioritet i partnerskabet mellem EU og Tunesien og som et grundlæggende element i den videre udvikling af forbindelser mellem EU og Tunesien;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN’s generalsekretær, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den tunesiske regering og det tunesiske parlament.