FORSLAG TIL BESLUTNING
4.9.2006
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Francis Wurtz
for GUE/NGL-Gruppen
om Mellemøsten
B6‑0477/2006
Europa-Parlamentets beslutning om Mellemøsten
Europa-Parlamentet,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolutioner om Libanon såvel som erklæringerne fra FN’s generalsekretær Kofi Annan,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolutioner om konflikten i Mellemøsten,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Mellemøsten,
– der henviser til resolutionen fra Menneskerettighedsrådet (S-2/1) om den alvorlige menneskerettighedssituation i Libanon som følge af Israels militære operationer,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til den nye krig, som Israel har indledt mod Libanon, og som har ført til 34 dage med vedvarende bombninger og til, at 1.084 mennesker i Libanon og 41 mennesker i Israel har mistet livet, tusindvis af sårede, tvungen fordrivelse af en fjerdedel af den libanesiske befolkning og ødelæggelse af vital infrastruktur, herunder lufthavne, havne, kraftværker såvel som en betydelig olieforurening,
B. der henviser til, at De Forenede Nationers udviklingsorgan, UNDP, skønner, at disse bombninger ødelagde 15.000 hjem og 78 broer, 630 km. vej, og at det mindst vil koste Libanon 15 mia. USD,
C. der henviser til, at Israel bruger granater, som hver især kan indeholde op til 644 eksplosive anordninger, og at 100.000 af disse anordninger ikke detonerede under krigen og stadig dagligt slår uskyldige mennesker ihjel,
D. der henviser til, at den israelske hær ifølge Amnesty International anvendte for megen magt, et mønster med vilkårlige angreb mod civilbefolkningen og en politik med en bevidst ødelæggelse af den civile infrastruktur i Libanon, hvilket svarer til krigsforbrydelser,
E. der navnlig i denne forbindelse henviser til Qana-tragedien og den ”bevidste” bombning ifølge de begreber, som er blevet anvendt af FN’s generalsekretær, observatører og medlemmer af den internationale fredsbevarende styrke,
F. der henviser til, at Hizbollahs kidnapning af to israelske soldater – som er en klar uacceptabel handling – udtrykkeligt ikke var mere end et påskud, som de israelske ledere brugte til at indlede et angreb, som var blevet planlagt lang tid i forvejen, ifølge oplysninger fra egne kilder i det israelske militær og medier,
G. der henviser til, at Hizbollahs beslutning om at besvare Israels bombning af libanesiske byer ved at affyre missiler mod israelske byer også udgør en alvorlig krænkelse af humanitær folkeret, hvilket svarer til krigsforbrydelser,
H. der henviser til, at Israel fører en tilsvarende krig mod den palæstinensiske befolkning i Gaza, som startede i juni og stadig fortsætter med over 200 dræbte, der henviser til, at israelske styrker stadig gennemfører arrestationer, ødelæggelser af infrastruktur, bombning af beboelsesområder fra luften, der henviser til, at 40 demokratisk valgte palæstinensiske ministre – herunder dr. Aziz Dweik, formand for Det Palæstinensiske Råd - blev kidnappet og fængslet; der henviser til, at opførelsen af muren fortsætter; der henviser til, at Israel har gennemført en fuldstændig blokade af Gazastriben og fortsat nægter at overføre de told- og afgiftsindtægter, som det opkræver på vegne af Den Palæstinensiske Myndighed, til palæstinenserne; der henviser til, at besættelsen har skabt en situation, som er en humanitær katastrofe og en særdeles farlig politisk situation,
I. der henviser til, at fredsprocessen i Mellemøsten befinder sig i et fuldstændig politisk og diplomatisk dødvande, selv om en retfærdig og varig løsning på det palæstinensiske problem er nødvendig for at løse konflikten og opnå fred og sikkerhed i hele området,
J. der henviser til, at det derfor er afgørende for det internationale samfund generelt og navnlig for Den Europæiske Union på det kraftigste at kræve, at Israel respekterer grænserne fra 1967 og vender tilbage til forhandlingsbordet på grundlag af de relevante resolutioner, som FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget,
K. der henviser til, at USA's regering er tæt involveret i Israels strategi i terrorbekæmpelsens navn, der har gjort det muligt for det at fralægge sig sit ansvar i henhold til folkeretten, og at dette fører til kaos, som illustreres af den tragiske blindgyde i Irak,
L. der i denne forbindelse henviser til den ekstremisme, som denne strategi fører til, som er blevet illustreret af udenrigsminister Rices udtalelse om, at den libanesiske befolknings lidelser kan sammenlignes med fødselsveer i forbindelse med et nyt Mellemøsten,
M. der henviser til de værdige og modige holdninger, som De Forenede Nationers generalsekretær under hele perioden har givet udtryk for,
N. der imidlertid forholder sig meget kritisk til Det Europæiske Råds manglende evne til at kræve en våbenhvile og en genoprettelse af den internationale lov og orden til trods for, at Europa-Parlamentets Formandskonference og Rådets formandskab havde krævet dette,
O. der henviser til i lyset af Libanons nuværende og fremtidige position til de detaljer, som Kofi Annan har forelagt om UNIFIL-missionen, navnlig at Hizbollahs afvæbning ikke er en del af styrkens mandat, men udgør en del af en politisk proces, som føres af libaneserne selv, og at styrken kun kunne udsendes til områder langs med den syriske grænse, hvis den libanesiske regering anmoder herom, hvilket ikke er tilfældet,
P. der henviser til, at UNIFIL-missionen primært har til formål at forebygge en krænkelse af standsningen af fjendtlighederne, som er desto mere vigtigt i lyset af, at den israelske hær allerede har begået en alvorlig krænkelse i Baalbek og har truet med indlede en ny bølge af kamphandlinger,
1. fordømmer Israels krig i Libanon, de vilkårlige og massive israelske luftangreb mod civilbefolkningen som f.eks. den i landsbyen Qana og beskydningen af De Forenede Nationers fredsbevarende styrker på De Forenede Nationers observatørpost i det sydlige Libanon som et særdeles alvorligt brud på principperne i De Forenede Nationers pagt og den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen;
2. fordømmer, at Hizbollah har affyret tusinder af missiler mod mål i det nordlige Israel såvel som enhver anden krænkelse af Israels territoriale integritet;
3. kræver en omfattende, upartisk og uafhængig undersøgelse af krænkelserne af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen; glæder sig over Menneskerettighedsrådets initiativ i denne forbindelse; fastholder, at de personer, som er ansvarlige for forbrydelser i henhold til folkeretten bliver bragt for en domstol, og at ofrene gives fuld erstatning;
4. understreger Israels ansvar for skaderne på den civile infrastruktur; insisterer på, at Israel skal betale udgifterne til genopbygningen;
5. minder om, at der ikke er nogen militær løsning på konflikterne i Mellemøsten, og at enhver løsning bør indebære, at besættelsen bringes til ophør, og at forhandlingerne genoptages på grundlag af de relevante resolutioner, som FN's Sikkerhedsråd har vedtaget;
6. mener, at der i denne forbindelse er behov for konstruktiv dialog og forhandlinger - uden betingelser og undtagelser - mellem alle relevante parter og aktører i området;
7. understreger forpligtelsen i henhold til humanitær ret til at sikre adgang og sikker gennemrejse for internt fordrevne personer, humanitære arbejdere og forsyninger; kræver, at luft- og søblokaden mod Libanon, som Israel har indført, hæves snarest;
8. kræver en udveksling af fanger mellem Libanon og Israel inden for rammerne af Genève-konventionerne, som den libanesiske regering har anmodet om; mener, at behandlingen af fangespørgsmålet bør omfatte de palæstinensiske fanger; minder i denne forbindelse om, at Israel ud over de parlamentsmedlemmer og ministre, som blev kidnappet i løbet af sommeren, tilbageholder 8.000 palæstinensiske fanger (herunder Marwan Barghouti), som bør løslades;
9. mener, at de forskellige kriser i området ikke bør behandles isoleret eller bilateralt, men som en sammenhængende indsats for at skabe fred og stabilitet til området som helhed; kræver, at der afholdes en international fredskonference om Mellemøsten og føres forhandlinger om en samlet regional fredsaftale, som bygger på de relevante resolutioner, som FN's Sikkerhedsråd har vedtaget, og opfordrer indtrængende Rådet og medlemsstaterne til snarest at tage et initiativ med henblik på dette;
10. understreger på ny behovet for at sætte fredsprocessen i Mellemøsten øverst på den internationale politiske dagsorden; opfordrer Kvartetten til på ny at sætte gang i gennemførelsen af køreplanen; er enig med FN’s generalsekretær Kofi Annan i, at nøglen til løsningen på konflikterne i Mellemøsten er oprettelse af en palæstinensisk stat; insisterer på, at det bør være en levedygtig stat inden for rammerne af grænserne fra 1967 med Østjerusalem som hovedstad;
11. kræver, at krigen mod det palæstinensiske folk øjeblikkelig standses, og at besættelsen bringes til ophør; kræver, at der udsendes en international observations- og beskyttelsesmission til ”den grønne linje” under De Forenede Nationers auspicier med henblik på at forhindre en optrapning af volden;
12. gentager, at alle befolkninger i områder har ret til at leve i fred og sikkerhed; minder om den plan, som Den Arabiske Liga forelagde i 2002, hvori det foreslås, at alle lande i området normaliserer deres forbindelser med Israel, og at Israel til gengæld vender tilbage til grænserne fra 1967 og accepterer Sikkerhedsrådets resolutioner;
13. anmoder om, at man standser arbejdet på og nedriver ”adskillelsesmuren” mellem Israel og Palæstina, som ifølge offentlige erklæringer fra den israelske premierminister vil fastsætte Israels nye unilaterale grænser; opfordrer Det Europæiske Råd til at gentage, at EU ikke vil anerkende nogen ændringer af grænserne fra før 1967, bortset fra dem, som der er opnået enighed om mellem parterne;
14. kræver omgående
- ∙en øjeblikkelig standsning af de israelske militære operationer i de palæstinensiske besatte områder
- ∙en omgående løsladelse af palæstinensiske ministre og valgte parlamentsmedlemmer
- ∙indledning af en dialog, som foreslået af Mahmoud Abbas med henblik på at løslade de "krigsfanger", som tilbageholdes af Israel, og den israelske soldat, som holdes fanget af palæstinenserne, og med henblik på at standse affyringen af missiler fra Gaza mod Israel
- ∙en øjeblikkelig ophævelse af blokaden mod Gaza, navnlig genåbning af grænsen til Egypten og sikring af den frie bevægelighed for personer og varer
- ∙Israels genoptagelse af overførsler af palæstinensiske skatte- og toldindtægter;
15. kritiserer kraftigt, at Det Europæiske Råd i lang tid under konflikten ikke var i stand til at give udtryk for en fælles holdning, der krævede en øjeblikkelig våbenhvile og en genoprettelse af den internationale lov og orden; beklager, at Rådet indtil nu aldrig har fordømt krigen mod den libanesiske og palæstinensiske befolkning;
16. beklager, at Den Europæiske Union ikke påtager sig et ansvar for at løse konflikterne i Mellemøsten, som det forventes af befolkningerne i området og i Europa; opfordrer Rådet til at rette op på denne situation, og vedtage og sende Parlamentet en politisk strategi for Mellemøsten, som fremmer en varig fredsproces;
17. glæder sig over Kommissionens beslutninger om at stille nødhjælpsmidler til rådighed for at støtte krisens ofre såvel som over resultaterne af den internationale donorkonference den 31. august 2006; glæder sig over Den Europæiske Unions og medlemsstaternes bidrag; opfordrer EU til at genoptage det finansielle samarbejde med Den Palæstinensiske Myndighed;
18. opfordrer Kommissionen til at bidrage med særlige programmer til løsning af problemet med landminer og ueksploderet ammunition såvel søm følgerne for miljøet af den militære optrapning, navnlig dem i Middelhavet;
19 indbyder den libanesiske premierminister til at holde en tale i Europa-Parlamentet;
20. agter at sende en EP-undersøgelsesdelegation til Libanon og Israel for at følge situationen;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Israels, Libanons, Syriens og Irans, Den Palæstinensiske Myndigheds, Ruslands og De Forenede Staters parlamenter og regeringer samt FN's generalsekretær.