FORSLAG TIL BESLUTNING
25.9.2006
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Marielle De Sarnez, Johan Van Hecke, Fiona Hall og Thierry Cornillet
for ALDE-Gruppen
om Darfur
B6‑0515/2000
Europa-Parlamentets beslutning om Darfur
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan og krisen i Darfur, særlig beslutningen af 6. april 2006,
– der henviser til Verdensdagen for Darfur den 17. september 2006,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at Den Afrikanske Union (AU) har besluttet at forlænge mandatet for sin fredsbevarende styrke i den sudanesiske region Darfur indtil den 31. december,
B. der henviser til, at den sudanesiske regering adskillige gange har afvist planerne om at erstatte den afrikanske styrke med en FN-styrke på 22.000 mand i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået i FN’s Sikkerhedsråd sidste måned,
C. der henviser til, at fredsaftalen for Darfur, der blev indgået i Abuja den 5. maj 2006, på grund af sine mangler ikke har bremset volden, men tværtimod ført til en opblussen af overgrebene i visse regioner, hvor mennesker stadig bliver voldtaget, overfaldet, fordrevet og myrdet hver eneste dag,
D. der henviser til, at den sudanesiske hær har brudt aftalen ved igen at sprede sig i regionen, og at bombardementerne er genoptaget,
E. der henviser til, at mere end 200.000 mennesker har mistet livet siden krisens begyndelse, og at mere end to millioner mennesker er blevet fordrevet,
F. der henviser til, at meldingerne om den humanitære krise i Darfur er af tiltagende alarmerende karakter, men at størstedelen af Darfur igen er blevet utilgængelig for humanitære aktioner,
G. der henviser til, at sikkerhedssituationen er blevet forværret for nylig, og at ustabiliteten og den vedvarende vold har skabt en alarmerende sundhedssituation (fejlernæring, kolera-epidemier, hepatitis E osv.),
H. der henviser til, at Sudans udvikling er afgørende for fremme af fred og sikkerhed,
1. beklager, at den fredsaftale, der blev undertegnet i Abuja den 5. maj 2006 om afvæbning af militserne og integration af oprørerne i hæren ikke indeholder en tilfredsstillende politisk løsning, navnlig hvad angår repræsentation af borgerne i Darfur på de forskellige regeringsniveauer; beklager desuden, at denne aftale ikke giver nogen som helst garanti for afvæbning af Janjaweed-militsen eller for, at de to millioner fordrevne og 200.000 flygtninge kan vende tilbage i sikkerhed og under gode betingelser;
2. mener, at der hurtigst muligt bør gøres en maksimal indsats for at genåbne forhandlingerne med alle oprørsgrupperne og for at sikre mere åbenhed over for integration af oprørerne i den centrale magt og fordeling af de sudanesiske rigdomme, og at der fortsat bør lægges pres på Khartoum med henblik på accept af en FN-styrke;
3. fastholder, at det er nødvendigt, at de repræsentative oprørsgrupper undertegner en aftale for at undgå, at den afvises massivt af befolkningerne i Darfur;
4. opfordrer Sudans regering til at bringe straffriheden i Darfur til ophør ved at stille de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelserne for en domstol, og opfordrer i denne forbindelse til samarbejde med Den Internationale Straffedomstol med henblik på, at anklageren kan tage til Darfur i sikkerhed;
5. anmoder alle konfliktens parter om at give alle hjælpearbejdere fri adgang til konfliktområderne og varetage deres sikkerhed i overensstemmelse med den humanitære folkeret;
6. opfordrer til en betydelig stigning i Den Europæiske Unions humanitære bistand (i øjeblikket stammer 75 % af bistanden fra USA) for de næsten tre millioner mennesker, der er fuldstændigt afhængige af den internationale bistand til mad, husly og lægehjælp;
7. bemærker det skridt, der er taget ved at forlænge mandatet for Den Afrikanske Unions fredsstyrke, men understreger, at der kun kan være tale om en overgangsperiode;
8. anmoder indtrængende den sudanesiske regering om at acceptere Sikkerhedsrådets beslutning om at indsætte en fredsbevarende styrke i FN-regi for at bringe volden, som kan sidestilles med et foldedrab, til ophør og sikre fred og stabilitet i denne plagede region;
9. anmoder Kina, Rusland og medlemsstaterne i Den Arabiske Liga om at genoverveje deres standpunkter i forhold til Darfur-konflikten og støtte indsatsen både på det politiske plan – igennem FN's resolution – og på det humanitære;
10. er bekymret for Darfur-konfliktens regionale konsekvenser i nabolandene;
11. minder om de forpligtelser, som det internationale samfund har indgået som følge af folkedrabet i Rwanda, og understreger især, at den nuværende internationale tilstedeværelse i Den Demokratiske Republik Congo på eksemplarisk vis vidner om, at det internationale samfund ønsker i højere grad at leve op til sit politiske ansvar i Afrika;
12. minder om, at Den Europæiske Union spiller en vigtig rolle både politisk og for så vidt angår humanitær bistand;
13. pålægger sin formand at videresende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-EU-Ministerrådet, Sudans regering, Den Afrikanske Union og FN's generalsekretær.