FORSLAG TIL BESLUTNING
25.9.2006
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Eugenijus Maldeikis og Roberts Zīle
for UEN-Gruppen
om Darfur
B6‑0519/2006
Europa-Parlamentets beslutning om Darfur
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Sudan og i Darfur specielt,
– der henviser til alle relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, herunder resolution 1593 af 31. marts 2005 om situationen i Sudan og resolution 1706 af 31. august 2006 om tilladelse til udsendelse af en FN-styrke til Darfur,
– der henviser til den globale fredsaftale, der blev undertegnet af Sudans regering og Det Sudanske Folks Befrielsesbevægelse/Hær den 9. januar 2005,
– der henviser generalsekretærens rapport af 12. september 2006 om Sudan,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der konstaterer, at FN's Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, der bekræfter, at FN er rede til at udsende fredsbevarende tropper til Darfur,
B. der bemærker, at Den Afrikanske Union har besluttet at forlænge mandatet for sin fredsbevarende styrke på 7.000 mand i den sudanske region Darfur til årets udgang,
C. der fastslår, at denne afrikanske styrke hidtil ikke har været i stand til at standse volden, som har fordrevet 2,5 millioner mennesker fra deres hjem og krævet skønsmæssigt 200.000 dødsofre siden 2003,
D. der gør opmærksom på, at politiet den 28. august indledte en offensiv militæroperation, hvor sudanske tropper angreb oprørskontrollerede landsbyer i det nordlige Sudan, og regeringsfly bombarderede Kulkul, hvilket har resulteret i nye kampe i områder i det nordlige Darfur,
E. der påpeger, at drab, voldtægt og andre krænkelser af menneskerettighederne i Darfur fortsætter med at true freden i hele Sudan,
F. der fremhæver, at den humanitære situation er blevet kraftigt forværret siden undertegnelsen af Darfur-fredsaftalen den 5. maj, hvilket bl.a. viser sig ved, at volden mod humanitære aktører er øget, og at adgangen for den humanitær indsats har nået det laveste niveau siden 2003 i Darfur (under 60 procent),
G. der bemærker, at konflikten i Darfur - og straffriheden - i stigende grad påvirker stabiliteten i det østlige naboområde i Tchad og udgør en trussel mod den internationale fred og sikkerhed,
1. finder det glædeligt, at FN's Sikkerhedsråd har besluttet at udsende en fredsbevarende FN-styrke til Darfur på 17.300 militærfolk og op til 3.300 civile politifolk med det formål at overtage operationerne i Darfur fra Den Afrikanske Mission i Sudan, og at Sikkerhedsrådet samtidig har understreget, at det til fulde respekterer Sudans suverænitet, enhed, uafhængighed og territoriale integritet;
2. beklager, at Sudans præsident, Omar Hassan al-Bashir, under sin tale til FN's Generalforsamling gentog, at han ikke ville tillade, at der udsendes en fredsbevarende FN-styrke til Darfur-området;
3. beklager, at det ikke lykkedes at finde nogen løsning på det ministermøde om kriserne i Sudan, som blev afholdt på initiativ af USA og Danmark, og hvori deltog de femten medlemmer af FN's Sikkerhedsråd samt Canada, EU og de afrikanske lande;
4. glæder sig over, at Den Afrikanske Union har forlænget sit mandat til stationering af en styrke på 7.000 mand i Darfur med yderligere tre måneder, men påpeger, at styrken har for få økonomiske midler og er for dårligt udstyret til effektivt at kunne beskytte folk, der lever spredt i hele regionen;
5. er bekymret for, at den vedvarende vold i Darfur kunne påvirke resten af Sudan og hele regionen yderligere i negativ retning, navnlig Tchad og Den Centralafrikanske Republik, og understreger, at der må tages fat på de regionale sikkerhedsaspekter, for at der kan opnås varig fred i Darfur;
6. fordømmer kraftigt alle krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i Darfur og opfordrer den nationale enhedsregering til omgående at træffe forholdsregler til bekæmpelse af den kønsbestemte vold i Darfur;
7. udtrykker dyb bekymring for de humanitære hjælpearbejderes sikkerhed og deres mulighed for at nå ud til de trængende, herunder flygtninge, internt fordrevne og andre, der er ramt af krigen;
8. anmoder alle parter, især den sudanske regering, om at sikre hjælpearbejdere fuld, sikker og uhindret adgang til de nødlidende i Darfur og sørge for, at den humanitære bistand når frem, især til internt fordrevne og flygtninge;
9. fordømmer alle parters fortsatte krænkelser af våbenhvilen og navnlig volden mod civilbefolkningen og aktionerne mod den humanitære bistand;
10. opfordrer alle parter, herunder Sudans regering, til omgående at bringe de militære aktioner i Darfur til ophør, overholde våbenhvileaftalen og opfylde og gennemføre deres forpligtelser i henhold til Darfur-fredsaftalen;
11. konstaterer med skuffelse, at Rusland, der er en stor leverandør af våben til Sudan, og Kina, som er en vigtig aftager af sudansk olie, begge afholdt sig fra at stemme om resolutionen fra FN's Sikkerhedsråd om udstationering af fredsbevarende tropper og dermed udsendte et negativt signal om, at de ikke er indstillet på at presse den sudanske regering til at acceptere at modtage FN-styrken;
12. anmoder FN's Sikkerhedsråd om at udvide våbenembargoen til at dække hele Sudan og ikke kun Darfur-området;
13. anmoder EU, USA og de øvrige internationale aktører om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bringe straffriheden til ophør ved at håndhæve Sikkerhedsrådets sanktionssystem og søge at medtage heri målrettede sanktioner over for enkeltpersoner, der hindrer FN-styrkens operationer og på anden måde bidrager til overgreb på civile;
14. kræver, at de sudanske myndigheder ikke skaber hindringer for de operationer og aktiviteter, der gennemføres af FN-missionen i Darfur;
15. anmoder EU og de øvrige internationale aktører om at arbejde tæt sammen med FN og Den Afrikanske Union for at sikre, at de fredsbevarende styrker i Darfur er i stand til at reagere hurtigt på krænkelser af våbenhvilen eller provokationer fra enhver parts side;
16. anmoder EU, dets medlemsstater og det internationale samfund om at støtte Den Afrikanske Union i dens indsats for at garantere sikkerheden for den befolkning, som lever i landdistrikterne, og derved sætte de pågældende i stand til at vende tilbage til deres hjemegn;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Sudans regering, Den Afrikanske Union, regeringerne i EU's medlemsstater, USA, Rusland, Tchad, Libyen, Eritrea, Egypten og Kina, FN's generalsekretær, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og AVS-Rådet.