FORSLAG TIL BESLUTNING

24.10.2006

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Miguel Angel Martínez Martínez, Margrietus van den Berg og Dorette Corbey
for PSE-Gruppen
om overførsel af giftigt affald til Afrika

B6‑0575/2006

Europa-Parlamentets beslutning om overførsel af giftigt affald til Afrika

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EU-lovgivningen om overførsel, særlig Rådets forordning 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab,

–  der henviser til konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelsen heraf, som blev indgået på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 93/98/EØF,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at der er blevet dumpet omkring 500 tons kemisk affald i flere forskellige områder i nærheden af Abidjan, hvor der bor 5 mio. mennesker,

B.  der henviser til, at der hidtil er indtrådt otte dødsfald, og at omkring 85 000 mennesker er blevet hospitalsindlagt for at blive behandlet for næseblod, diaré, kvalme, øjenirritation og åndedrætsbesvær; der henviser til, at denne dumpning af giftigt affald kan få vidtrækkende konsekvenser, herunder forurening af jorden samt af overflade- og grundvand,

C.  der henviser til, at det giftige affald blev dumpet af et græskejet tankskib, som sejler under panamansk flag og er chartret af et nederlandskbaseret selskab, Trafigura Beheer B.V., og at en sådan ansvarsdeling skaber et tilbagevendende og uacceptabelt problem for så vidt angår håndhævelsen af EU-lovgivning,

D.  der henviser til, at miljølovgivning på den nordlige halvkugle har gjort det dyrt at bortskaffe farligt affald,

E.  der henviser til, at havnemyndighederne i Amsterdam opdagede affaldets farlige karakter ved losningen af skibet, men derefter pumpede det om bord igen; der henviser til, at de nederlandske myndigheder lod skibet forlade nederlandsk område, selv om de burde have vidst besked om affaldets farlige karakter og om, at kaptajnen ikke var rede til at betale for en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse i Nederlandene,

F.  der henviser til, at selskabet havde lejlighed til at bortskaffe affaldet på lovlig og sikker vis i Europa, men valgte et billigere alternativ i Côte d’Ivoire,

G.  der henviser til, at Afrika anvendes som dumpningsområde for alle former for farligt affald; der henviser til, at Greenpeace har identificeret 80 steder, hvor der er dumpet farligt affald fra industrilandene: gamle computere i Nigeria, radioaktive kampvogne i Somalia, klor i Cameroun osv.,

H.  der henviser til, at de fleste afrikanske lande ikke har nogen streng lovgivning til beskyttelse af miljøet og befolkningens udkomme mod farligt affald,

I.  der henviser til, at eksport af farligt affald fra EU til ikke-OECD-lande har været forbudt siden januar 1997 i henhold til forordning (EF) nr. 259/1993,

J.  der henviser til, at dumpningen af farligt affald i Côte d’Ivoire kun er toppen af det isbjerg af overførsler af farligt affald, som foregår fra EU til ikke-OECD-lande; der henviser til, at store mængder af affald af elektrisk og elektronisk udstyr dumpes i ikke-OECD-lande under påskud af, at det "genanvendes", der henviser til, at et betydeligt antal gamle EU-skibe lastet med giftige stoffer og materialer skrottes i Asien under forhold, der er ekstremt skadelige for arbejdstagere og miljøet,

K.  der henviser til, at det på mødet den 9. april 2002 vedtog sin betænkning ved førstebehandling om forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet; der henviser til, at Rådet aldrig nåede til politisk enighed om dette forslag til direktiv, men i stedet vedtog en rammeafgørelse om samme emne under tredje søjle; der henviser til, at EF-Domstolen annullerede denne rammeafgørelse den 13. september 2005,

1.  opfordrer Kommissionen, Nederlandene og Côte d’Ivoire til at kulegrave denne sag, placere ansvaret på alle niveauer, retsforfølge dem, der er ansvarlige for denne miljøforbrydelse, og sørge for fuldstændig afhjælpning af miljøforureningen samt erstatning til ofrene;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til at sikre fuld håndhævelse af den gældende forordning om overførsel af affald;

3.  mener, at disse dramatiske begivenheder viser, at der er behov for streng lovgivning til bekæmpelse af miljøkriminalitet; betoner, at retsmidler styrker håndhævelsen af miljøbeskyttelseslove; understreger behovet for en harmonisering på miljøbeskyttelsesområdet ved hjælp af strafferetlige foranstaltninger;

4.  opfordrer såvel Rådet som Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til endelig at vedtage det længeventede direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet og reagere på Parlamentets holdning ved førstebehandlingen, som vedtoges så langt tilbage som i 2002;

5.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at lukke hullerne i Basel-konventionen ved at indføre krav om, at skibe, der forlader EU, skal aflevere deres affald til de ansvarlige myndigheder i den sidste EU-havn, de forlader;

6.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at bistå udviklingslande med at identificere farlige stoffer i affald produceret til søs og til at garantere sikker bortskaffelse;

7.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning med henblik på at lukke hullerne i den gældende ordning, så der sættes en stopper for overførsel til ikke-OECD-lande af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, biler og skrottede fartøjer; mener, at overførsel af elektrisk og elektronisk udstyr samt biler altid bør ledsages af den bortskaffelsesafgift, der er betalt af den første ejer som led i det producentansvar, der er fastsat i direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaterne, De Forenede Nationers generalsekretær og Côte d'Ivoires regering.