Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B6-0577/2006

Indgivne tekster :

B6-0577/2006

Forhandlinger :

PV 25/10/2006 - 12
CRE 25/10/2006 - 12

Afstemninger :

PV 26/10/2006 - 6.9

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 101kWORD 47k
24.10.2006
PE 379.746v01-00
 
B6‑0577/2006
på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6‑0438/2006 til Rådet og B6‑0439/2006 til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5
af Patrick Louis og Jens-Peter Bonde
for IND/DEM-Gruppen
om opfølgning af De Europæiske Fællesskabers Domstols principdom af 13. september 2005 (2006/2007(INI))

Europa-Parlamentets beslutning om opfølgning af De Europæiske Fællesskabers Domstols principdom af 13. september 2005 (2006/2007(INI)) 
B6‑0577/2006

Europa-Parlamentet,

−  der henviser til EF-traktatens afsnit IV og EU-traktatens afsnit VI,

−  der henviser til EF-traktatens artikel 135 og 280,

−  der henviser til EU-traktatens artikel 29, 30 og 31,

−  der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols dom (store afdeling) i sag C-176/03 - Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union,

−  der henviser til konklusionerne i denne sag C-176/03 fra generaladvokat Damaso Ruiz-Jarabo Colomer forelagt den 26. maj 2005,

−  der henviser til traktat om en forfatning for Europa, der bortfaldt den 29. maj 2005,

−  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2005 til Europa-Parlamentet og Rådet om konsekvenserne af Domstolens dom i sag C-176/03,

−  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.  der henviser til, at der ikke foreligger nogen udtrykkelig tildeling af kompetence med hensyn til straffelovgivning, og at det i betragtning af strafferettens betragtelige betydning for medlemsstaternes suverænitet ikke ville kunne tillades, at denne kompetence implicit blev overført til Fællesskabet i forbindelse med tildeling af specifik materiel kompetence,

B.  der henviser til begrundelsen i dom C-176/03, særlig præmis 47, hvori det hedder: "… straffelovgivningen og reglerne om behandlingen af straffesager [henhører] principielt ikke under Fællesskabets kompetence …", og den opsigtsvækkende præmis 48, hvori det hedder "… denne betragtning [kan] dog ikke hindre fællesskabslovgiver i at træffe foranstaltninger, der relaterer sig til medlemsstaternes strafferet … for at sikre, at de bestemmelser, den vedtager … er fuldt ud effektive",

C.  der henviser til, at anvendelsen af national strafferet og retspleje i henhold til EF-traktatens artikel 135 og 280 udtrykkeligt henhører under medlemsstaterne,

D.  der henviser til, at EU-traktaten indeholder et specifikt afsnit om retligt samarbejde i kriminalsager (artikel 29 ff.), særlig med hensyn til at fastslå, hvad der forstås ved overtrædelser, og de gældende sanktioner,

E.  der henviser til, at afledte retsakter altid har anvendt den traditionelle formulering, hvorefter der skal anvendes sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, uden at gribe ind i medlemsstaternes ret til frit at vælge mellem den administrative og den strafferetlige metode,

F.  der henviser til, at den teleologiske fortolkning, Domstolen endnu engang benytter sig af, medfører, at strafferetten på alle de områder, der dækkes af fællesskabsretten, henlægges under Fællesskabet kompetence i modstrid med ovennævnte traktatbestemmelser samt medlemsstaternes nationale forfatninger, hvorefter strafferetten vedtages af de nationale parlamenter; der minder om, at en rapport fra Nationalforsamlingens delegation til Den Europæiske Union (nr. 2829 af januar 2006) ligefrem opfordrer den franske regering til at drage konsekvenserne heraf ved at ændre den franske forfatning,

G.  der henviser til, at en sådan fortolkning af traktaterne er klart i modstrid med det standpunkt, Rådet og medlemsstaterne med rette forfægtede over for Domstolen, og til, at de i øvrigt er de eneste, der kan angive, hvad der var og fortsat er deres fælles hensigt, da de vedtog, undertegnede og ratificerede de nævnte fællesskabstraktater,

H.  der henviser til, at eftersom de overnationale institutioner, der er skabt ved traktaterne, er fremgået af et nationalt og omstødeligt konstitutionelt samtykke, er medlemsstaterne og de forskellige europæiske folk repræsenteret i Europa-Parlamentet klart ofre for en alvorlig mangel på deres samtykke, når en bindende domsafgørelse pålægger dem en anden fortolkning af traktaterne end den, de undertegnede,

I.  der henviser til, at denne lovstridige fortolkning af de europæiske traktater indfører en sammensmeltning af søjlerne til én enkelt institutionel ramme som indeholdt i den europæiske forfatning, der blev massivt afvist, og at den er et juridisk kup uden hensyn til princippet om magtdeling,

J.  der henviser til, at i henhold til denne retspraksis pålægger fællesskabslovgiveren i alle sager, der er "et af Fællesskabets grundlæggende formål", normer, der har direkte virkning og går forud for nationale love, herunder vore forfatninger, i medfør af en urimelig og fast praksis i samme domstol siden 1964,

K.  der henviser til, således som det også fremgår af selve afgørelsen af 13. september 2005 og samtlige officielle kommentarer derefter, at denne henlæggelse af strafferetten under Fællesskabets kompetence "for at sikre, at bestemmelser[ne] … er fuldt ud effektive", kan udvides i det uendelige - selvfølgelig miljøpolitik, men også indvandring, konkurrence, beskæftigelse, socialpolitik, transport osv. - og berettige fortsat inddragelse af national kompetence til fordel for et bundløst og uendeligt Europa,

L.  der henviser til meddelelsen af 23. november 2005, hvori Kommissionen offentliggør en første liste over ni nye områder, hvor den agter at gennemføre retspraksis af 13. september 2005 ved at annullere ni udkast til rammeafgørelser udarbejdet af Rådet som led i samarbejdet om retlige og indre anliggender for at anvende henlæggelsen af strafferetten under Fællesskabets kompetence på følgende områder: hjælp til ulovlig indrejse og transit samt illegale indvandreres ophold, havforurening, forfalskning i forbindelse med betalingsmidler, hvidvaskning af penge, it-kriminalitet, intellektuel ejendomsret, overtrædelser i forbindelse med euroen,

M.  der henviser til, at rækkevidden af denne henlæggelse af retten under Fællesskabets kompetence ikke alene rækker videre end miljøretten, men også selve strafferetten, da Luxembourg-dommerne uden hold i traktaterne uretmæssigt gør det til deres opgave at fremme juridisk føderalisme og med udgangspunkt i samme "guddommelige" hegemoniprincip, der får de europæiske institutioner til at se bort fra "nej'et",

N.  der henviser til, at parallelt med denne henlæggelse af strafferetten under Fællesskabets kompetence begrundet i retspraksis havde Kommissionen allerede uden nogen form for mandat eller noget traktatgrundlag igangsat et forslag til en europæisk "borgerlig lovbog", som forberedes af en vis "Von Bar"-gruppe, der støttes med 4.400.000 EUR under Cordis-programmet; der henviser til, at dér, hvor det utvivlsomt er nyttigt at opstille en referenceramme for at lette sammenligningen af national ret (på linje med "restatements" i USA), forbereder dette forslag til harmonisering tværtimod udslettelsen af de forskellige nationale borgerlige lovgivninger på så forskellige områder som aftaleret, ansvar, familie, sikkerhed osv.,

O.  der henviser til, at det netop er denne listige metode og superstaten, den forsøger at fremmane, og som vore borgere ikke længere vil vide af, og som Frankrig og Nederlandene har fordømt massivt med bifald fra de befolkninger, der ikke fik lov at gå til folkeafstemning, hvorefter traktaten om en forfatning for Europa bortfaldt i henhold til Wien-konventionen af 23. maj 1969,

1.  konstaterer, at Domstolens afgørelse af 13. september 2005 imod Rådet og medlemsstaterne i sag C-176/03 går ud over traktatbestemmelserne og derfor er et alvorligt angreb på staternes samtykke og folkenes suverænitet;

2.  anmoder stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd om at afholde et ekstraordinært møde for at drøfte og vedtage en afgørelse, der fastsætter, at i tilfælde af konflikt om fortolkningen af traktaterne går Rådets fortolkning retligt og faktisk obligatorisk forud;

3.  pålægger sin formand at sende beslutning til formanden for Det Europæiske Råd.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik