FORSLAG TIL BESLUTNING
13.11.2006
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Elizabeth Lynne og Marios Matsakis
for ALDE-Gruppen
om den sjette konference til gennemgang af konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben, der afholdes i Geneve den 20. november - 8. december 2006
B6‑0594/2006
Europa-Parlamentets beslutning om den sjette gennemgangskonference om gennemgang af konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben (BTWC), der afholdes i Genève den 20. november - 8. december 2006
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den tredje genemgangskonference om konventionen om visse konventionelle våben (CCW, den såkaldte konvention om særligt inhumane våben), der afholdes i Geneve den 7.-17. november 2006,
– der henviser til den sjette gennemgangskonference om konventionen om bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben (BTWC), der afholdes i Genève den 20. november - 8. december 2006,
– der henviser til og understreger sit synspunkt om, at alle stater, indtil der vedtages et fuldstændigt forbud mod fragmentationsammunition, bør tilslutte sig et almindeligt moratorium for fremstilling, oplagring, overførsel og anvendelse heraf (som bl.a. krævet i dets beslutning af 13. februar 2003 om skadevirkningerne af ueksploderet ammunition (landminder og fragmentationsammunition) og ammunition med forarmet uran),
– der henviser til sine tidligere beslutninger om både BTWC og CCW, særlig sin beslutning af 14. juni 2001 om protokollen til fremme af overholdelsen af BTWC,
– der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi og EU's strategi for masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler, som vedtaget i 2003, og til Parlamentets beslutning om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben: Europa-Parlamentets rolle,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at BTWC næsten er universel, da den er blevet undertegnet af et stort flertal af stater (155 pr. 1. januar 2006, herunder samtlige medlemmer af FN's Sikkerhedsråd), men at konventionen desværre mangler kontrolmekanismer til sikring af overholdelse; der endvidere henviser til, at konventionen blev udarbejdet i en periode, hvor den potentielle trussel fra ikke-statslige aktører bevæbnet med biologiske våben ikke var tilstrækkeligt anerkendt,
B. der henviser til, at selv om antallet af signatarstater vokser støt (100 til den indledende rammeaftale i januar 2006), er CCW langt fra universel, og til, at antallet af signatarstater er langt lavere for de fem protokoller, der udgør konventionens materielle bestemmelser (ikke-påviselige sprængstykker PI, i kraft siden 1983, undertegnet af 97 stater pr. 1. januar 2006, miner og lureminer PII, 1983, 87, brandvåben PIII, 1983, 93, blindende laservåben PIV, 1998, 82, eksplosive krigsefterladenskaber PV, 2006, 23),
C. der desuden henviser til, at selvom CCW skal betragtes som en trinvis strategi for nedrustning gennem begrænsning i anvendelse, er konventionen behæftet med andre fejl, som f.eks. mangel på kontrolmekanismer (og politisk vilje til at sikre overholdelse), uklarhed om, hvilken type våben der er dækket af konventionen, bestemmelsernes frivillige karakter og det forhold, at sådanne våben kan anvendes og anvendes på yderst kontroversielle og ikke-selektive måder (der forvolder unødvendige og uforholdsmæssigt store skader på civile, anvendelse i byområder), og at de på trods heraf ikke er forbudt i henhold til konventionen,
D. der henviser til, at det for at forbyde ikke blot krigsførende staters, men også ikke-statslige aktørers, herunder terroristers og kriminelles, anvendelse af inhumane våbentyper, er yderst vigtigt, at både BTWC og CCW – sammen med konventionen om kemiske våben og ikke-spredningstraktaten – fungerer effektivt,
E. der er chokeret over de israelske forsvarsstyrkers omfattende anvendelse af fragmentationsammunition under den netop afsluttede krig i Sydlibanon; der afventer resultaterne af den igangværende undersøgelse, som et hold FN-eksperter påbegyndte den 23. september 2006, om anvendelsen af disse våben, deres følgevirkninger og overensstemmelse med folkeretten,
F. der understreger, at fragmentationsammunition er inhumane våben, der rammer i flæng, og som påfører civile uforholdsmæssigt store skader både på selve angrebstidspunktet og efter konflikten, hvor områder er forurenet af ueksploderet ammunition; der understreger, at denne forurening truer den økonomiske og sociale genoprettelse af de berørte regioner, og der er overbevist om, at tekniske løsninger, som f.eks. nedbringelse af bombernes fejlrater, har vist sig utilstrækkelige,
Resultatet af BTWC-gennemgangskonferencen og dens fremtid
1. minder om, at første del af den femte BWTC-gennemgangskonference i 2001 endte som en fiasko, i vid udstrækning som følge af, at den amerikanske regering under præsident Bush trak sig ud af (de næsten vel tilendebragte) forhandlinger om en retligt bindende mekanisme, der skulle styrke overholdelsen (i.e. en protokol, der sikrede kontrol med, at de kontraherende stater overholdt BTWC-konventionen), og den amerikanske regerings krav om, at mandatet til kontrolforhandlingerne blev bragt til ophør;
2. minder om, at den sjette gennemgangskonference er en mulighed for igen at sætte gang i bestræbelserne på at tilvejebringe en egentlig og effektiv kontrol med BTWC;
3. glæder sig over EU's fælles aktion vedrørende BTWC af 27. februar 2006 og den fælles holdning af 20. marts 2006, der skal fremme den universelle anvendelse af BTWC (bl.a. ved gennemførelsesbistand) samt fremme et pragmatisk opfølgningsarbejdsprogram for at styrke såvel de kontraherende staters og som ikke-statslige aktørers gennemførelse og overholdelse i god tid inden den syvende gennemgangskonference i 2011;
4. glæder sig over EU's (både Rådets og Kommissionens) konsekvente diplomatiske indsats for at holde liv i de internationale bestræbelser på at styrke BTWC, og anerkender EU's rolle i forbindelse med undersøgelsen af mulighederne for frivillige ikke-bindende inspektioner som led i tillidsskabende foranstaltninger og styrkelsen af den nationale lovgivning op til gennemgangskonferencen;
5. er dog foruroliget over, at EU's og hele det internationale samfunds tilsyneladende uvilje til at modsætte sig USA's afvisning af at tolerere en retligt bindende protokol om kontrol skader BTWC's fremtid og troværdighed;
6. opfordrer derfor EU til at tage dette spørgsmål op i de transatlantiske fora (navnlig i NATO) og gøre det klart for den amerikanske regering, at dens ensidede synspunkt ikke kan accepteres;
Resultatet af CCW-gennemgangskonferencen og dens fremtid og behovet for et forbud mod fragmentationsvåben
7. beklager, at der ved indledningen af CCW-gennemgangskonferencen ikke forelå nogen offentliggjort klar fælles EU-holdning hverken om intentioner og taktik i forhold til konferencen eller om dens indhold og resultater;
8. opfordrer EU og medlemsstaterne til at præcisere anvendelsesområdet for CCW-protokol III om brandvåben for at forhindre fremtidig brug af granater med hvid fosfor mod militære og civile mål og for at standse anvendelsen af (forarmet) uransprænghoveder under væbnede konflikter,
9. glæder sig over, at protokol V om eksplosive krigsefterladenskaber til CCW trådte i kraft den 12. november 2006 og derfor er blevet bindende folkeret; understreger, at det betyder, at staterne skal rydde deres områder for eksplosive krigsefterladenskaber for at nedbringe antallet af civile ofre efter konflikter;-+ understreger ligeledes, at denne protokol forpligter de parter, som er ansvarlige for efterladenskaberne, til at bistå ved rydningen, selv om det pågældende område ikke er under deres kontrol; insisterer på, at protokollen finder anvendelse på alle typer ueksploderet ammunition, herunder fragmentationsammunition;
10. understreger, at mange flere stater bør undertegne og ratificere denne protokol (sammen med CCW-rammekonventionen og de fire øvrige protokoller), og at dens positive resultater på grund af de svage formuleringer og den ”frivillige” karakter af de fleste af dens bestemmelser vil afhænge af en fast og fuldstændig gennemførelse; beklager, at protokollen kun finder anvendelse på fremtidige krige; opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at sikre, at alle lande, der modtager bistand til nedrustning, undertegner protokollen, også selv om de endnu ikke har tiltrådt CCW (f.eks. Libanon);
11. glæder sig over opfordringen til alle stater fra både FN’s nødhjælpskoordinator, Jan Egelund, og FN’s generalsekretær, Kofi Annan, ved åbningen af CCW-gennemgangskonferencen om at indføre et moratorium for anvendelse af fragmentationsammunition i befolkede områder og at destruere upræcis og upålidelig fragmentationsammunition;
12. støtter opfordringen fra Internationalt Røde Kors og CCW-gennemgangskonferencen om at destruere lagrene af disse våben og at afholde et ekspertmøde i begyndelsen af 2007 for at fastlægge, hvilke elementer der skal indgå i en traktat om fragmentationsammunition;
13. glæder sig meget over, at seks stater (Østrig, Vatikanet, Irland, Mexico, New Zealand og Sverige) på et CCW-møde i september 2006 opfordrede til at overveje indførelse af et retligt bindende instrument, der tager de humanitære problemer op, som fragmentationsammunition forvolder, og at dette forslag i løbet af de tre første dage på CCW-gennemgangskonferencen fik tilslutning fra Argentina, Costa Rica, Republikken Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Ungarn, Lichtenstein, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Schweiz, samt at mange andre gav udtryk for, at de også ville tilslutte sig;
14. glæder sig over initiativerne fra mange stater, bl.a. Belgien og Norge, om at indføre national lovgivning om forbud mod fragmentationsammunition for deres territorier og militær;
15. understreger, at det er nødvendigt, at det internationale samfund omgående indleder forhandlinger om vedtagelse af en omfattende og effektiv konvention om forbud mod fragmentationsammunition verden over, ligesom det er sket med personnelminer;
16. glæder sig over, at 24 stater på gennemgangskonferencen om konventionen om konventionelle våben i Genève er nået til enighed om at fremme forhandlinger om en ny folkeretlig lov om fragmentationsammunition; glæder sig over, at den nye aftale om eksplosive krigsefterladenskaber er trådt i kraft, men beklager, at det ikke er tilstrækkeligt for at løse problemet med fragmentationsammunition;
17. opfordrer EU og medlemsstaterne til – under afventning af en sådan konvention og overensstemmelse med CCW's mål om at udarbejde protokoller om relevante våbensystemer, når der opstår et behov – at kræve, at der udarbejdes en særlig protokol VI for at standse fremstilling, oplagring, overførsel og anvendelse af fragmentationsammunition;
18. gentager sin opfordring til alle EU- og NATO-medlemsstater om at vedtage national lovgivning, der forbyder fremstilling, oplagring, overførsel og anvendelse af fragmentationsammunition (herunder sanktioner mod banker og virksomheder, som fortsætter deres aktiviteter på dette område), og om åbent at erklære, at en sådan ammunition ikke vil blive anvendt af deres militær ved nogen international operation under deres kommando;
Både BTWC og CCW
19. opfordrer alle EU’s medlemsstater, Rådet og Kommissionen til at arbejde hårdt for at sikre, at både BTWC og CCW inden for en overskuelig fremtid udstyres med et permanent sekretariat, der kan overvåge en vellykket gennemførelse – på linje med Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), der er oprettet til dette formål ved konventionen om kemiske våben;
20. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at fremme og vedtage et forbud mod anvendelse af fragmentationsammunition, som er et af midlerne til spredning af biologiske og toksiske agenser;
21. opfordrer EU’s medlemsstater, Rådet og Kommissionen til at sikre, at FN’s Sikkerhedsråds resolution 1540 af 28. april 2004 mod spredning af masseødelæggelsesvåben blandt ikke-statslige aktører gennemføres af alle lande, og at overveje at udvide anvendelsesområdet til foruden masseødelæggelsesvåben også at omfatte inhumane konventionelle våben;
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de relevante specialiserde ngo’er samt FN's generalsekretær og medlemsstater.