FORSLAG TIL BESLUTNING

8.2.2007

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Francis Wurtz, Ilda Figueiredo og Helmuth Markov
for GUE/NGL-Gruppen
om bidrag til forårstopmødet i 2007 i forbindelse med Lissabon-strategien

B6‑0046/2007

Europa-Parlamentets beslutning om bidrag til forårstopmødet i 2007 i forbindelse med Lissabon-strategien

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (KOM(2005)141),

–  Der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. july 2005, "En fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program" (KOM(2005)330),

–  der henviser til de 25 Lissabon-reformprogrammer, medlemsstaterne har forelagt,

–  der henviser til Kommissionens Lissabon-program og gennemførelse heraf i 2006,

–  der henviser til Kommissionens rapport "Beskæftigelse i Europa 2006" af 6. november 2006,

–  der henviser til Kommissionens økonomiske prognoser, efteråret 2006, af 6. november 2006,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2006, "Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer" (KOM(2006)708),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 10. januar 2007 om energipolitik og klimaændringer,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000, Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001, Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002, og Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005 og den 15.-16. marts 2006,

–  der henviser til sine beslutninger af 9. marts 2005 og 15. marts 2006 om midtvejsevaluering af Lissabon-strategien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

Svag vækst, høj arbejdsløshed, øget fattigdom og uligheder - et portræt af EU syv år efter topmødet i Lissabon

1.  bemærker med dyb bekymring, at EU siden 2000 har kæmpet med en svag vækst i økonomien og beskæftigelsen, en overførsel af produktivitetsgevinster fra arbejdstagerne til arbejdsgiverne samt en fortsat stor arbejdsløshed, fattigdom, social udstødelse, usikre ansættelsesforhold og indtægtsmæssige uligheder, og at profitandelen i forhold til bruttonationalproduktet i euroområdet i øjeblikket næsten har nået sit højeste punkt i 25 år, imens lønnen har været faldende årti for årti;

2.  bemærker, at den gennemsnitlige vækst i EU-15 har været faldende årti efter årti; minder om, at den gennemsnitlige vækst i EU siden 2000 har ligget 1,4 % under de 2,6% i perioden 1991-2000; bemærker, at der i prognoser regnes med et nyt fald i den økonomiske vækst efter 2006, hvilket viser, at opsvinget ikke bør tages for givet;

3.  bemærker, at antallet af arbejdsløse i EU fra 2000 til 2005 er steget med en million sideløbende med at antallet af usikre ansættelsesforhold er steget væsentligt, idet 4,7 millioner arbejdstagere har tidsbegrænsede kontrakter og mindst 1,1 million derudover ufrivilligt arbejder på deltid; understreger, at selv om de prognoser, der regner med et fald i arbejdsløsheden, bliver bekræftet, vil der fortsat være et uacceptabelt højt antal arbejdsløse i EU på 17 millioner; bemærker, at 25 % af arbejdsstyrken er ansat under atypiske kontrakter (tidsbegrænsede, deltid, tilkalde, nul-time, virkarbureauer og freelance), 41 %, hvis de selvstændige medregnes, hvilket viser, hvor usikre ansættelsesforholdene er blevet i EU;

4.  bemærker, at indtægtmæssige uligheder er steget siden 2000, idet forholdet mellem de fattigste 20 % og de rigeste 20 % er steget fra 4,5:1 til 4,8:1; minder om, at stigningen i den gennemsnitlige realløn i EU efter 2000 er faldet til 0,7 % i sammenligning med en gennemsnitlig stigning på 1,2 % i perioden 1995-2000; understreger, at arbejdstagerne siden 2000 overfører 33 % af deres produktivitetsgevinster til arbejdstageren;

5.  bemærker med dyb bekymring, at den procentuelle andel af befolkningen i EU-15 truet af fattigdom er steget fra 15 % i 2000 til 17 % i 2004, hvilket betyder en stignng på næsten 9 millioner fattige i de rigere EU-lande; bemærker, at der i EU er ca. 72 millioner mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, og næsten halvdelen af dem er truet af vedvarende fattigdom, hvoraf et uacceptabelt højt antal af de fattige er børn og ældre;

Følgerne af neoliberalisme - et brud med de nuværende økonomiske og monetære politikker er nødvendigt

6.  understreger, at Lissabon-strategien fastsat af Det Europæiske Råd i marts 2000 - som havde klar støtte fra de vigtigste europæiske arbejdsgiverorganisationer - UNICE og ERT - har været det vigtigste redskab i EU til fremme af liberalisering og privatisering af offentlige forsyningsværker og tjenesteydelser, fleksibiliteten og tilpasningen af arbejdsmarkederne, løntilbageholdenhed samt åbningen af størstedelen af de sociale sikringssystemer, herunder pension og sundhedsssytemerne, for private interesser; beklager, at den såkaldte genoplivning af Lissabon-strategien i 2005 lægger endnu mere vægt på det neoliberale indhold, og minder om, at dette indhold er blevet omsat til konkrete nationale reformprogrammer af alle medlemsstater, hvorved den sociale dimension trues, og de økonomiske, samfunds- og miljømæssige problemer, som de forskellige EU-medlemsstater står overfor ignoreres;

7.  understreger, at Fællesskabets Lissabon-program og de nationale reformprogrammer inden for rammerne af den reviderede Lissabon-strategi er et redskab til at sikre national retfærdiggørelse af og fremskynde de samme strukturelle reformer i alle medlemsstaterne, især på arbejdsmarkederne og inden for social sikring, hvilket vil få alvorlige økonomiske og sociale følger, der yderligere forstærkes gennem de integrerede retningslinjer og stabilitets- og vækstpagten; finder, at disse reformer bringer arbejdstagernes, pensionisternes, brugere af offentlige ydelsers samt forbrugernes rettigheder i fare;

8.  noterer sig Kommissionens årlige fremskridtsrapport og beklager, at Kommissionen i sine grundlæggende prioriteter lægger hovedvægten på at frigøre forretningspotentiale og åbne op for private investeringer, navnlig ved at:

• (i)retfærdiggøre yderligere privatisering på området for social sikring, nedsætte de sociale tilskud og forhøje den lovbestemte og effektive pensionsalder,
• (ii)insistere på yderligere fleksibilitet på arbejdsmarkedet med det nye "flexicurity"-begreb på linie med "beskæftigelsesegnethed" i overensstemmelse med henstillingerne i Kommissionens grønbogen om arbejdsret,

   (iii)   forbinde investering i forskning, udvikling og uddannelse med det frie markeds luner og således gøre kommercialiseringen af viden, uddannelse og forskning berettiget (Bologna-processen),

• (iv)insistere på liberaliseringen af energimarkederne og give fuldendelsen af det indre marked for tjenesteydelser overordnet prioritet;

9.  understreger, at Lissabon-strategien i vid udstrækning ikke har kunnet sikre en gennemførelse af de ønskede mål på 3 % økonomisk vækst, fuld beskæftigelse i kraft af 20 mio. nye job og en gennemsnitlig FoU-udgift på 3 % af Fællesskabets BNP; bemærker, at ifølge Kommissionens oplysninger er den gennemsnitlige økonomiske vækst kun cirka halvt så stor som målsatsen, antallet af nye arbejspladser er på omkring en fjerdedel af det ønskede antal (uden hensyntagen til kvaliteten af de nye job, væksten i arbejdsstyrken og den nuværende høje arbejdsløshed) og FoU-udgifterne har ligget på under 2 % af BNP, hvilket er samme niveau som i 2000;

10.  understreger, at den igangværende proces med liberalisering af markeder og privatisering af offentlige forsyningsvirksomheder ikke har medført nogen synlig gevinst med hensyn til priser, tjenesteydelsernes kvalitet eller begrænsning af de offentlige udgifter; bemærker tværtimod, at forbrugerorganisationer og sammenslutninger af brugere af offentlige tjenesteydelser har meldt om prisstigninger, lavere kvalitetsniveau og øgede leveringsomkostninger; bemærker endvidere, at liberaliseringen er med til at ødelægge job i de berørte sektorer og skabe private monopoler, der udgør en risiko for arbejdstagernes, forbrugernes og brugerne af de offentlige tjenesteydelsers rettigheder;

11.  mener, at EU's monetære politik og finanspolitik har været restriktiv pga. deres overordnede mål for prisstabiliteten og budgetkonsolideringen, der er fastsat i henhold til stabilitets- og vækstpagten; understreger, at processen med den nominelle konvergens i retning af indførelse af euroen og perioden efter har haft en negativ indvirkning på væksten inden for økonomi og beskæftigelse, på den sociale og økonomiske samhørighed og den reelle konvergens mellem EU's medlemsstater og på de offentlige investeringer, hvilket tilsammen har bragt det begrænsede økonomiske opsving og bekæmpelsen af arbejdsløsheden i fare;

12.  minder om arbejdstagernes, forbrugernes og brugerne af de offentlige tjenesteydelsers stærke og langvarige modstand mod den igangværende liberaliseringsproces og reformerne af arbejdslovgivningen og de sociale sikkerhedssystemer, og anmoder om, at der på Det Europæiske Råds forårsmøde tages hensyn hertil, og at de forslag, som fagforeninger, forbrugerorganisationer og sammenslutninger af brugere af offentlige tjenesteydelser har fremlagt, inddrages;

13.  beklager den overenskomst, som Det Europæiske Råd i december 2005 nåede frem til om de finansielle overslag 2007-2013, navnlig nedskæringerne i strukturfondsmidlerne (fra 0,41 % af EU's BNI til 0,37 %) og i de sociale programmer samt i miljø-, forsknings-, kultur- og uddannelsesprogrammerne; beklager den ændring af målsætningerne, der er foretaget i henhold til prioriteterne i "den europæiske forfatning" om konkurrence/konkurrenceevne, sikkerhed og militarisering, der endnu ikke er ratificeret, nemlig at mindst to tredjedele af beløbet til samhørighedspolitikken øremærkes til finansiering af Lissabon-målene; mener, at et gennemsnitligt udgiftsniveau på 1,045 % af EU's BNI langt fra er tilstrækkeligt til at tackle de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, som det udvidede EU står over for, eller til at imødekomme EU's behov for samhørighed;

14.  påpeger, at omfanget af EU's budget allerede blev reduceret i forbindelse med de seneste finansielle overslag for perioden 2000-2006 (Agenda 2000), hvor loftet for de egne indtægter fastholdtes for første gang til trods for udvidelsen med 10 nye medlemslande med en indkomst pr. capita på ca. 40 % af EU's samlede indtægter; beklager, at budgettet for 2007 udvikler sig på samme måde som budgetterne har gjort det siden 1997, med en reducering af EU's budgetudgifter til ca. 1 % af EU's BNI og til under loftet for de finansielle overslag; minder om, at USA's statsbudget er på ca. 18/20 % af dets BNI, og en lang række økonomer er af den opfattelse, at EU's budget skal være to eller fire gange større for at kunne bidrage til investering og omfordeling i EU;

En ny strategi, nye muligheder for Europa - fuld beskæftigelse, anstændige job, rimelige lønninger, social og økonomisk samhørighed og social beskyttelse af alle

15.  mener, at det er nødvendigt at ændre EU's nuværende politikker, hvis der for alvor skal gøres noget ved problemerne vedrørende holdbar økonomisk vækst, arbejdsløshed, fattigdom, social udstødelse og uligheder (med hensyn til indkomst); understreger, at der er behov for en ny strategi for at skabe nye muligheder for EU, såsom muligheder for fuld beskæftigelse, anstændige job, rimelige lønninger, social og økonomisk samhørighed og social beskyttelse af alle, som sikrer den højeste levestandard; muligheder, der tager hensyn til udviklingsbehovene i de enkelte medlemsstater, navnlig de mindst udviklede medlemsstater, som fremmer den reelle konvergens og bidrager til at mindske de store forskelle mellem udviklingsniveauet i medlemsstaterne og de nuværende økonomiske, sociale og regionale uligheder;

16.  mener, at EU bør sætte spørgsmål som opbygning af velstand (øget produktivitet), omfordeling (bekæmpelse af indkomstulighed) og udstødelse (bekæmpelse af arbejdsløsheden) øverst på sin politiske dagsorden; bemærker, at "arbejde" har central betydning for behandling af alle disse spørgsmål;

17.  anmoder derfor om, at Lissabon-strategien erstattes af en "europæisk strategi for solidaritet og bæredygtig udvikling", der er baseret på de ovennævnte principper med nye politikker for områderne økonomi, arbejdsmarked og miljø, som fremmer investering:

• (i)i kvaliteten af arbejdet i alle dets aspekter (lønninger, stabilitet, arbejdsvilkår og praktisk uddannelse) og i forbedring af kvalifikationer for herigennem at skabe en højtuddannet og dygtig arbejdsstyrke
• (ii)i basale og erhvervsstøttende infrastrukturer

   (iii)   i offentlige tjenesteydelser for at øge heraf

• (iv)i en stærk samhørighedspolitik for at fremme social og økonomisk samhørighed
• (v)i miljøbeskyttelse og miljøvenlige teknologier
• (vi)i forbedring af arbejdsmæssige, sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige normer for at opnå en harmonisering, der gør det muligt at opfylde standarderne

   (vii)   i den sociale økonomi

   (viii)   i social beskyttelse for at udrydde fattigdommen og bekæmpe social udstødelse

• (ix)i (offentlig) forskning og innovation for at sikre, at alle kan nyde godt af fordelene herved
• (x)i fremme af kulturen og civilsamfundets deltagelse
• (xi)i progressiv "dematerialisering" af økonomien

18.  understreger, at denne nye strategi for EU forudsætter en makroøkonomisk ramme, som støtter bæredygtig udvikling, øget miljøvenlig efterspørgsel inden for EU baseret på progressive lønninger, fuld beskæftigelse med rettigheder og social og økonomisk samhørighed; anmoder i den sammenhæng om økonomiske politikker og finanspolitikker, som fremmer vækst og beskæftigelse, og som fører til en kombineret, fleksibel, samordnet og ekspansiv finanspolitik for EU og dets medlemsstater, der er baseret på:

• (i)en lempelse af den monetære politik fra ECB's side og dens institutionelle reform baseret på demokratisk ansvar, politisk kontrol og økonomiske og sociale overvejelser, der danner grundlag for de specifikke mål for væksten og beskæftigelsen, samtidig med en ændring i den overordnede målsætning med prisstabilitet
• (ii)tilbagekaldelse af stabilitets- og vækstpagten samtidig med udarbejdelsen af en beskæftigelses- og vækstpagt, som fremmer offentlige investeringer, øger effektiviteten af disse investeringer og fastsætter specifikke økonomiske, sociale og miljømæssige kriterier, der tilpasses den enkelte medlemsstats særlige behov, som en del af målsætningen om at minske arbejdsløsheden

   (iii) en sammenhængende europæisk investeringsstrategi gennem oprettelse af et "europæisk investeringsprogram for bæredygtig udvikling og beskæftigelse" på mindst 1 % af EU's BNI, som ville supplere den lignende indsats i medlemsstaterne inden for offentlige investeringer; understreger, at de finansielle overslag 2007-2013 skal føre til en reel forhøjelse af EU's budget for at kunne bidraget til dette program, og anmoder om en revidering heraf

• (iv)oprettelse af en monetær kompensationsfond i euroområdet af hensyn til de asymmetriske økonomiske chok   

19.  anmoder om en ny socialpolitisk dagsorden, som bør have følgende mål:

• (i)udvikling af et solidarisk og sammenhængende samfund, hvilket forudsætter foranstaltninger til fordel for stabil beskæftigelse og respekt for arbejdstagernes rettigheder
• (ii)fremme af et samfund baseret på ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af alle former for diskrimination

   (iii)   fordeling af den velstand, der skabes, for at skabe øget trivsel for alle, hvilket forudsætter, at der stilles offentlige, almene velfærdssystemer til rådighed og garanteres universel adgang til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder sundhedspleje, uddannelse og bolig

• (iv)en social politik, der tager hensyn til alle befolkningsgrupper
• (v)et repræsentativt demokrati som et element i de forskellige social- og beskæftigelsespolitikker

20.  anmoder om en ny miljøpolitisk dagsorden, som bør have følgende mål:

• (i)afkobling af den økonomiske vækst fra den samtidige vækst i energi, naturressourcer og forbruget af råstoffer parallelt med begrænsningen heraf
• (ii)støtte til medlemsstaternes lovgivningsrammer og overvågningssystemer, som forebygger miljøomkostninger, såsom forurening og drivhusgasemissioner

   (iii)   støtte til investeringer, der fremmer reduceringen af affald, genanvendelse og genbrug af materialer samt reducering og behandling af farligt industriaffald og giftigt affald

• (iv)fremme af mere sikre transportsystemer, der forurener mindre, ved hjælp af investering i offentlig transport af høj kvalitet
• (iv)investering i miljøvenlige teknologier, miljøvenlig innovation og miljøvenlig effektivitet

En ny strategi til sikring af bedre lønninger, færre indkomstuligheder og udryddelse af fattigdommen

21.  minder om, at det er vigtigt at føre en progressiv lønpolitik for at styrke den interne efterspørgsel, fremme social integration og bekæmpe indkomstuligheder; beklager, at lønninger - set ud fra et EU-politisk synspunkt - betragtes som en udgift og ikke som en del af den nationale indkomst, som gennem investering kunne stimulere den økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst; beklager i den sammenhæng, at løntilbageholdenhed fortsat er et af målene i de integrerede retningslinjer i overensstemmelse med Centralbankens prisstabilitet, der er en del af dens inflationsmål;

22.  mener, at mindstelønnen er et nødvendigt redskab i forbindelse med indkomstfordelingspolitik, og at den samtidig fastsætter minimumskrav til størrelsen af lønninger og indkomster samt bidrager til at bekæmpe lønnings- og indkomstulighederne og fattigdommen samt reducere antallet af "arbejdende fattige"; anmoder samtlige medlemsstater om at indgå faste forpligtelser til at indføre mindstelønnen; opfordrer til en samordnet forøgelse af mindstelønnens størrelse i hver medlemsstat;

23.  er bekymret over det store antal arbejdstagere, der stadig lever under fattigdomsgrænsen, selv om de modtager løn; opfordrer EU til at forpligte sig til at udrydde fænomenet "arbejdende fattige" inden 2010;

24.  bemærker de store indkomstuligheder i EU og understreger, at dette forhold er forbundet med de store lønforskelle; opfordrer EU til at forpligte sig til at halvere indkomstulighederne inden 2010 som udtrykt ved de strukturelle indikatorer S80/s20 og S90/10, og anmoder Det Europæiske Råd om på sit forårsmøde at fastsætte dette som mål;

25.  bemærker den store fattigdom i EU og vigtigheden af at udrydde den; opfordrer EU til at forpligte sig til at halvere risikoen for fattigdom og udrydde fattigdom blandt børn inden 2010; beklager, at social integration ikke er en prioritet i Kommissionens seneste forårsberetning, konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde og de nationale reformprogrammer; anmoder om indarbejdelse af de strukturelle indikatorer for risikoen for fattigdom baseret på 70 % af medianindkomsten;

26.  bemærker, at monetær fattigdom kan bekæmpes med instrumenter som f.eks. social mindsteløn, der udbetales af medlemsstaterne, og understreger, at fastsættelse af en social mindsteløn på fattigdomsgrænsen vil udrydde den monetære fattigdom; anmoder Kommissionen om at udarbejde en særlig meddelelse om fattigdom, midlerne til bekæmpelse heraf og en beskrivelse af, hvordan EU's budget vil kunne supplere foranstaltningerne i medlemsstaterne;

En ny strategi til sikring af fuld beskæftigelse, arbejdskvalitet og jobsikring

27.  mener, at målsætningen for beskæftigelsen bør være et element, der indgår i alle EU's politikker, og samtidig være en grundlæggende målsætning for den økonomiske og monetære politik; understreger, at arbejde ikke blot er en indtægtskilde, men også et grundlæggende aspekt ved den sociale integration på alle områder inden for samfundet og et spørgsmål om personlig udvikling; bemærker, at beskæftigelsen i EU-15 var på 65,2% i 2005 og på 63,8% i hele EU, hvilket er langt fra det i Lissabon-strategien fastsatte mål på 70 % inden 2010; opfordrer EU til at forpligte sig til at nå dette mål, og anmoder Det Europæiske Råd om på sit næste forårsmøde at hæve målet for beskæftigelsen på 70 % med 5 procentpoint; understreger, at en stigning i beskæftigelsen ikke nødvendigvis fører til en nedbringelse af arbejdsløsheden, og mener derfor, at EU bør prioritere målene med hensyn til arbejdsløsheden, og opfordrer EU til at forpligte sig til at nedbringe den gennemsnitlige arbejdsløshed i EU med 4 procentpoint inden 2010;

28.  afviser det nye koncept "flexicurity", som Kommissionen introducerede som en del af den strategi, der er tilknyttet Lissabon-strategien og grønbogen om arbejdsretten, og som er defineret som en kombination af tilstrækkeligt fleksible jobkontrakter og arbejdsmarkedspolitikker, der støtter skift fra ét job til et andet, dvs. tilpasning af arbejdet (og lønningerne) til erhvervslivets konjunktursvingninger, og hvor de offentlige arbejdsformidlinger i medlemsstaterne afholder udgifterne i forbindelse med omskoling af arbejdstagerne og jobskifte; mener, at dette begreb er på linje med begrebet "beskæftigelsesevne", der lægger ansvaret for at få et job over på arbejdstageren; understreger, at begge begreber fremmer en deregulering af arbejdsmarkedet og en liberalisering af arbejdsløsheden, der bringer den sociale sammenhørighed og kvaliteten af arbejdet i fare; gør opmærksom på, at denne strategi også har til formål at ændre systemet for arbejdsløshedsunderstøttelse ved at nedsætte støtten og afkorte den periode, hvori den kan udbetales;

29.  understreger, at fremme et fleksibelt arbejdsmarked og usikre jobs er uforeneligt med behovet for at fremme arbejdskvaliteten i enhver henseende; bemærker, at arbejdsmarkedsreformer er blevet efterfulgt af en nedgang i produktivitetsvæksten; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om forholdet mellem arbejdskvaliteten og produktiviteten;

30.  beklager, at størstedelen af de nationale reformprogrammer kun fokuserer på at skabe "flere" job, hvilket betyder, at der ikke tages hensyn til de "bedre" job, som jo er den anden side af sagen; understreger, at der i den årlige fremskridtsrapport og i de nationale reformprogrammer ikke er blevet gjort tilstrækkeligt for at fremme arbejdskvaliteten i enhver henseende, og mener, at dette bør være en af EU's prioriteter, da arbejdskvalitet er tæt forbundet med livskvalitet, social integration og produktivitet; opfordrer Kommissionen til at oprette et specifikt fællesskabsprogram til at supplere de nationale foranstaltninger med passende finansielle midler for at fremme arbejdskvaliteten og udveksle bedste praksis;

31.  opfordrer Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde at fastsætte som mål, at halvdelen af EU-ansatte med tidsbegrænsede jobkontrakter tilbydes en fast kontrakt inden 2010, og til at skabe en særlig ordning med incitamenter til at fremme jobsikkerheden med finansiel støtte fra EU; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle foranstaltninger gennem arbejdsmarkedspolitikker for at gøre det muligt for ufrivillige deltidsarbejdere at få et fuldtidsjob; opfordrer EU til forpligte sig til at begrænse ufrivilligt deltidsarbejde;

32.  understreger, at blandt de aktive arbejdsmarkedspolitikker er det kun praktisk uddannelse, der har væsentlig betydning for de samlede arbejdsmarkedsresultater; påpeger, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Socialfond fortsat har en høj prioritering af praktisk uddannelse tilpasset hver medlemsstats særlige behov og dets bekymring over, at øremærkningen af strukturfondsmidlerne til Lissabon-strategien vil flytte penge fra uddannelsesprogrammer til andre aktive arbejdsmarkedspolitikker; fastholder, at procentdelen af arbejdstagere under praktisk uddannelse stadig er for lav, og at den private erhvervssektor ikke har bidraget tilstrækkeligt til at fremme sådan uddannelse; anmoder arbejdsgiverne om at give højeste prioritet til praktisk uddannelse og skabe mulighed for uddannelse på arbejdspladsen; mener, at den tid, som arbejdstageren bruger på arbejdspladsen i forbindelse med den praktiske uddannelse, skal betragtes som arbejdstid;

33.  understreger, at en forbedring af arbejdsvilkårene er et vigtigt aspekt i forbindelse med sikring af arbejdskvaliteten; er dybt foruroliget over de fleksible arbejdsordninger, der har til formål at tilpasse arbejdsstyrken til produktionscyklussen, og over konsekvenserne af ordninger som f.eks. "lean production" og over det fremskyndte arbejde vedrørende arbejdstagernes sundhed og ulykker på arbejdspladsen; mener, at Kommissionens forslag om ændring af arbejdstidsdirektivet vil forværre den nuværende situation, hvis det gennemføres; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om konsekvenserne af de nuværende EU-forslag om arbejde og arbejdstagernes sundhed;

34.  fremhæver, at det er nødvendigt, at EU kraftigt støtter arbejdstidsnedsættelse uden nedskæring af lønnen for at skabe nye arbejdspladser og øge produktiviteten; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at trække sit forslag om ændring af arbejdstidsdirektivet tilbage; opfordrer medlemsstaterne til koordinere bestræbelserne på gradvis frem til 2010 at nedbringe arbejdstiden og understreger femogtredivetimers arbejdsugen som målsætning på kort sigt; mener, at nedsættelsen af arbejdstiden uden lønnedgang må ses som et mål i sig selv og en social foranstaltning med henblik på velfærd;

35.  mener, at de igangværende revisioner af arbejdsretlige bestemmelser, atypiske ansættelseskontrakter, kapitalens mobilitet og den store arbejdsløshed er undergravende for fagforeningernes styrke; understreger, at det er ubetinget nødvendigt fortløbende at garantere stærke fagforeninger og deres rettigheder for at skabe ligevægt i det skæve forhold mellem kapital og arbejdsstyrken og at støtte enhver beskæftigelsesmålsætning som et led i de økonomiske og monetære politikker;

En ny strategi for solidaritet og en bedre velfærdsstat

36.  fastholder, at for at skabe en bred koalition for forandring må en ny strategi satse på at forbedre velfærdssystemerne snarere end at svække dem, som man forestiller sig det i Lissabonstrategien, (sikre socialbeskyttelse i tilfælde af sygdom, pension, arbejdsløshed og andre former for social nød) og ikke må lægge et nedadgående pres på de sociale standarder; mener, at der på dette punkt må indgås en fast forpligtelse for solidaritet i EU;

37.  understreger, at velfærdsstaten bør være grundfæstet i en behørig, offentlig finansieret socialsikring, som dækker livets og arbejdets risici, med en offentlig pensionsordning, hvor udgifterne dækkes af de løbende indtægter for at sikre social beskyttelse og solidaritet mellem generationerne indbyrdes; er dybt foruroliget over, at de vigtigste retningslinjer for den anden generation af nationale strategiprogrammer for bæredygtige pensionsordninger hilder til privatisering af velfærd, højere pensionsalder og nedsættelse af ydelsesniveauet;

38.  anser det for uberettiget, når Kommissionen og Rådet bruger Lissabonstrategien for at øve pres med henblik på en yderligere nedbrydelse/privatisering af den offentlige pensionssøjle og en forhøjelse af den reelle og lovmæssige pensionsalder; forkaster ethvert forsøg på at forhøje den lovmæssige pensionsalder; afviser myten om pensionssystemernes forestående sammenbrud og mener, at de problemer, som eventuelt måtte være der, lige så vel vil være til stede i et kapitalpensionssystem eller en privat socialsikrings opsparingsordning, skærpet af den øgede finansielle risiko som følge af udsving på de finansielle markeder, fordi de er underlagt økonomiske og beskæftigelsesbetingede påvirkninger;

39.  understreger, at den bedste måde at løse problemet med en bæredygtig socialsikring er at skabe fuld beskæftigelse med rettigheder, en progressiv lønpolitik, fuld integrering af vandrende arbejdstagere hhv. lovliggørelse af deres forhold, en mere ligelig indkomstfordeling, tilstrækkelig vækst i produktiviteten og en koordineret bekæmpelse af sort arbejde; anser det for vigtigt at sikre og øge arbejdsgivernes bidrag til socialsikring; understreger nødvendigheden af at finde nye instrumenter til finansiering af de offentlige socialsikringsordninger, herunder beskatning af finansielle transaktioner på kapitalmarkederne;

40.  understreger, at måden til at finansiere socialsikringen bør moderniseres i betragtning af den teknologiske udvikling og det kapitalintensive erhvervslivs bidrag til nationalindkomsten; mener, at arbejdsintensive erhverv straffes af et system for bidrag til socialsikringen, som er udelukkende baseret på lønnen; mener, at en supplerende ressource baseret på virksomhedens merværdi kunne være med til at sikre øget skattemæssig retfærdighed og nye midler til socialsikringssystemet;

41.  understreger, at der er behov for politikker, der sikrer ligestilling mellem kvinder og mænd (herunder ligeløn, forældreorlov, adgang til kvalificeret arbejde) og skaber bedre vilkår for at forene arbejde og privatlivet; fastslår, at der er behov for øgede uddannelsesmæssige og sociale infrastrukturer både for de unge og de ældre, herunder mere (og bedre) undervisningsfaciliteter, (betalelig) børnepasning, pleje og omsorg for de ældre; minder medlemsstaterne om den forpligtelse, de indgik under topmødet i Barcelona i 2002, som går ud på, at de i 2010 skal sikre pasning for mere end 33% af børnene under tre år og for mere end 90% af børnene mellem tre år og den skolepligtige alder, og anmoder om fuldstændig opfyldelse og opgradering af dette tilsagn;

42.  insisterer på, at der behov for foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination, navnlig gennem nye lovgivningsinitiativer med hensyn til rettighederne for kvinder, indvandrere og handicappede, og understreger behovet for at styrke forbindelsen til Den Europæiske Socialfond for at tilvejebringe den nødvendige finansiering af denne fond og at sikre, at nationale parlamenter, Ngo'er, der er aktive indenfor disse områder, og arbejdsmarkedets parter virkelig kan deltage;

43.  minder om Kommissionens strategi for nye kilder til beskæftigelse, navnlig ved at fremme lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser, offentlige tjenesteydelser, sociale serviceydelser, personlige tjenesteydelser, kulturelle tjenesteydelser og miljøbaserede erhverv; er dybt foruroliget over, at denne strategi kunne udnyttes til at skabe underbeskæftigelse og minijobs med et lavt lønniveau for at tilsløre arbejdsløshed; mener, at denne strategi bør fokusere på kvaliteten og stabiliteten i de nye stillinger, således at den ikke resulterer i skabelse af minijobs;

44.  mener, at indvandringspolitikker bør fremme en vellykket økonomisk og social integration af indvandrere, som også kan bidrage en bæredygtig socialsikring; mener, at en vellykket politik for lovlig indvandring ligeledes afhænger af gennemførelsen af en alsidig og proaktiv strategi for fuldstændig integration, som omfatter diverse sociale, økonomiske og samfundsrelaterede foranstaltninger;

En ny strategi for styrkede offentlige tjenester og regulerede kapitalmarkeder

45.  forkaster strategien om deregulering, privatisering og liberalisering, som Kommissionen og Rådet fremmer på EU-plan; mener, at en ny strategi bør fokusere på flere og bedre offentlige tjenesteydelser, styrkelse af statens rolle med hensyn til markedsregulering, samt deltagelse og indgreb i markedet og en bedre reguleringsordning, navnlig for kapitalmarkeder;

46.  erkender betydningen af offentlige tjenesteydelser og tilrådighedsstillelsen af disse tjenester for fremme af den sociale, økonomiske og regionale samhørighed i EU; kritiserer stærkt modviljen mod staten som leverandør af tjenesteydelser af almen interesse og opfordrer til, at offentlige goder placeres under den offentlige forvaltning; beklager den omfattende brug af offentlig-private partnerskaber og deres fremme på EU-niveau, navnlig i forbindelse med strukturfondene; understreger, at disse partnerskaber bruges som dække over privatisering og undergraver ydelsen af offentlige tjenester;

47.  beklager godkendelsen af tjenesteydelsesdirektivet om liberalisering af tjenester i EU og advarer mod konsekvenserne af direktivets gennemførelse; anerkender tjenesteydelsessektorens store betydning for økonomisk vækst og jobskabelse men er af den opfattelse, at liberalisering af tjenesteydelserne fremmer en deregulering af arbejdsmarkedet, social dumping og miljødumping og bringer de offentlige serviceydelser, job samt de sociale og forbrugernes rettigheder i fare; understreger, at regeringerne er ved at miste deres regulerende og tilsynsførende rolle over for udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser på deres territorium, hvilket medfører en yderligere deregulering af markedet; afviser den kunstige opdeling i økonomiske og ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse og understreger, at dette er en måde at få den offentlige sektor skubbet ind under direktivets anvendelsesområde;

48.  kræver et omgående stop for den vedvarende liberalisering af offentlige tjenester og offentlige værker; anmoder Kommissionen om at forelægge en grundig undersøgelse af de hidtidige liberaliseringers konsekvenser for priser, tjenesteydelsernes kvalitet og beskæftigelsen;

49.  mener, at de nuværende omkostningseffektivitets- eller konkurrencedygtighedsanalyser som foreslået under initiativet "bedre lovgivning" er orienteret efter erhvervslivets interesser og som hovedmål har tilbagetrækning af enhver lovgivning, der bringer konkurrence eller virksomhedernes lukrativitet i fare og fremmer deregulering; mener, at en vurdering af virkningerne ikke bør drage de oprindelige målsætninger for den foreslåede eller etablerede lovgivning, nemlig beskyttelsen af arbejdstagerne og de sociale rettigheder, miljøhensyn samt forbrugerrettigheder, i tvivl;

50.  insisterer på nødvendigheden af, at der skabes en lovgivningsramme på EU-plan for at straffe flytning af virksomheder indenfor og udenfor EU; mener, at offentlig virksomhedsstøtte på nationalt plan og EU-plan bør være forbundet med disse virksomheders deltagelse på lang sigt i regional udvikling og beskæftigelse og at der ikke bør ydes støtte, som kan anvendes til at fremme virksomhedsflytning; opfordrer til en styrkelse af arbejdstagerrepræsentanternes rolle i virksomhedernes bestyrelser og strukturelle managementbeslutninger;

51.  understreger den øgede risiko for finansielle kriser som følge af kapitalmarkedernes deregulering og de øgede udsving verden over med tiltagende kasinoaktiviteter, som udgør en vedvarende trussel mod den reelle økonomi; forkaster den deregulering, som indgår i Lissabon-strategiens handlingsplan for finansielle tjenester;

52.  understreger, at indførelsen af en afgift på alle finansielle transaktioner, - shares, bonds, valuta og derivater - i stil med Tobin-forslaget for valutamarkederne, ville ramme kortfristede køb, og derved begrænse spekulationen og finansmarkedernes udsving; mener, at dette forslag også ville give regeringerne et middel til direkte indgreb på finansmarkederne; understreger, at dette også kunne tilvejebringe supplerende midler til at bekæmpe erosion af skattegrundlaget og lette skattebyrden på arbejde; minder om, at en afgift på 0,5 % på den enkelte finansielle transaktion med forskellige niveauer alt efter det finansielle instruments risiko, ville kunne skaffe et beløb, der svarer til EU's årsbudget; opfordrer medlemsstaterne til at koordinere bestræbelserne for at indføre en sådan afgift;

53.  anmoder om en bedre og strengere lovgivningsramme for banker og andre pengeinstitutter; fremhæver betydningen af instrumenterne for kontantbeholdningskrav og krav om sikkerhed ved marginspekulation, som indebærer, at pengeinstitutter beholder en del af deres lån og investeringer i kontanter; mener, at denne type instrumenter kan anvendes til at gribe ind i bankers lånepolitik, navnlig ved at tillade anvendelsen af disse kassebeholdninger til discount rentesatser til mikrokreditter, finansiering af mikrovirksomheder og små virksomheder og sociale projekter, herunder social boligbyggeri;

54.  noterer sig problemet med skatteunddragelse og erosion af skattegrundlaget og konsekvenserne heraf for statsindtægterne og budgettet på nationalt plan; opfordrer til, at medlemsstaterne indgår en fast forpligtelse til at opgive funktioner som skattely og off-shorecentre inden for EU frem til 2010, og opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at indgå en fast forpligtelse til afskaffelse af aktiviteter som skattely og off-shorecentre verden over;

En ny strategi for investering i forskning, uddannelse og innovation til gavn for alle

55.  mener, at en ekspansiv makroøkonomisk politik må være gearet til at fremme af øko-innovation og F&U med henblik på at opnå det overordnede politiske mål med bæredygtig udvikling og at bidrage til velfærd og jobskabelse; fremhæver i den forbindelse betydningen af offentligt finansieret grundforskning og anvendt forskning; mener, at en bæredygtig udvikling kun er mulig, hvis øget efterspørgsel og økonomisk vækst kan gå sammen med en kraftig nedgang i energiforbruget, samt forbruget af naturressourcer og råstoffer;

56.  finder det forkasteligt, at viden, uddannelse og forskning gøres til handelsvarer og finder det foruroligende, at Kommissionen og Rådet fokuserer derpå; advarer mod den fare, at der kun vil blive gennemført anvendt forskning med maksimum profit- og markedsføringsmuligheder;

57.  mener, at investering i F&U bør være rettet mod forbedring af livskvaliteten og fremme af bæredygtig udvikling, og at det syvende rammeprogram for forskning og udvikling 2007-2013 bør fokusere på de sociale videnskaber, informationssamfundet (herunder gratis og open source software), forebyggende og offentlig sundhedssorg, fødevaresikkerhed, kemikaliekontrol, økoteknologier, bæredygtige udviklingsrelaterede aktiviteter, herunder varig energi, samt miljøvenlig landbrug, herunder organisk landbrug; beklager, at prioriteterne i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling 2007-2013 går i anden retning og beklager de nedskæringen, som Det Europæiske Råd foretog på dette område i december 2005;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at fordoble deres indsats med hensyn til fremme af innovation og F&U i mellemstore virksomheder, men også i de 20 mio. små virksomheder i EU, som er afgørende for økonomisk vækst og jobskabelse i EU; anser bedre adgang for små og mellemstore virksomheder til det syvende rammeprogram for forskning og udvikling for at være livsvigtig for disse virksomheders evne til at skabe nye jobs;

59.  understreger betydningen af at højne befolkningens overordnede uddannelses- og kvalifikationsniveau for at fremme innovation og F&U og anser øget investering i undervisning og uddannelse på alle niveauer i den forbindelse for grundlæggende; mener, at kvaliteten af undervisnings- og uddannelsessystemer, som man i forskellige livsfaser griber tilbage til, må styrkes og at der må skabes lettere adgang for videreuddannelse for alle; .

60.  opfordrer medlemsstaterne til først og fremmest at fokusere på problemet med børn og unge, som forlader skolen for tidligt; finder antallet af børn i EU, hvor 1 ud af 5 forlader skolen for tidligt, uacceptabelt højt; opfordrer Det Europæiske Råd til i foråret at forbedre sine tidligere forpligtelser til at nedbringe denne sats til det halve frem til 2010; er foruroliget over, at de forslag, som Kommissionens stillede under sidste forårs Europæiske Rådsmøde og som gik ud på særlige mål for at finde jobs til unge, som forlader skolen for tidlig, snarere vil øge end nedbringe antallet af disse børn;

En ny strategi for en sammenhængende energipolitik - mindre forbrug, større effektivitet og investeringer i vedvarende energikilder

61.  mener, at energi og energiforsyning er af afgørende betydning for den økonomiske udvikling og for befolkningens trivsel; understreger, at energi er et offentligt gode, og at energiforsyning er en offentlig service; beklager, at de fleste nationale reformprogrammer og den årlige fremskridtsrapport prioriterer målet om at liberalisere energimarkedet inden juli 2007 som vedtaget af medlemsstaterne i Rådet; henviser til, at denne liberalisering kan føre til prisstigninger og bringe den offentlige service i fare;

62.  mener, at medlemsstaterne og EU er nødt til at gøre sig store anstrengelser for komme ud af deres afhængighed af fossilt brændsel og vende den nuværende ikke-bæredygtige udvikling; henviser til, at verdens olieproduktion i 2004 nåede sit maksimum; understreger, at miljømæssig og social bæredygtighed skal stå i centrum for EU og medlemsstaternes offentlige investeringsprogrammer; bemærker, at investeringerne bør rettes mod fremme af vedvarende energikilder, afkobling af økonomisk vækst fra øget energiforbrug, bedre energieffektivitet og fremme af energibesparelser gennem en begrænsning af det samlede energiforbrug, og opfordrer Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde at vedtage konkrete foranstaltninger på disse områder;

63.  understreger derfor, at EU bør investere betydelige ressourcer i at udnytte energibesparelsespotentialet bedst muligt, mens der samtidig skabes arbejdspladser i de sektorer, der giver mest på kort sigt, især byggesektoren, som tegner sig for over 40 % af al energiforbrug i EU; henviser til, at en ændring i strategierne for anvendelse af energi bør føre til en nedgang i det nuværende energiforbrug i EU på omkring 20 %;

64.  er klar over at en sammenhængende energipolitik og energisikkerhed på lang sigt ikke er mulig, hvis der ikke hurtigt skiftes til vedvarende energikilder, og opfordrer til en større indsats for at sikre, at der leves helt op til de fastsatte mål for elektricitet fra vedvarende energikilder, biobrændsel og energieffektivitet; beklager de manglende ambitioner i Kommissionens forslag fra den 10. januar 2007 og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at skabe incitamenter og investere i vedvarende energikilder med henblik på at nå og overskride målet for vedvarende energikilders andel; noterer sig med stor bekymring, at vedvarende energikilders andel af det samlede bruttoenergiforbrug ligger på samme niveau som i 2000; mener, at vedvarende energikilder bør være en af hovedprioriteringerne i Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration;

65.  mener, at bekæmpelsen af klimaforandringerne skaber økonomiske og sociale muligheder, som kan supplere den bæredygtige udviklingsstrategi; påpeger behovet for retligt bindende reduktionsmål for drivhusgasemissioner; opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at understrege behovet for klimabeskyttelse i deres dialoger med internationale partnere, især De Forenede Stater;

66.  understreger den nuværende kapacitet med hensyn til alternative energikilder og vekselvirkningen mellem energi, miljø og landbrug - i den sidste ende til fordel for borgerne og deres livskvalitet - i forbindelse med bæredygtig udvikling; mener ikke desto mindre, at der bør etableres en rimelig balance mellem fødevareafgrøder og energiafgrøder for at sikre, at fødevaresuverænitet og -sikkerhed ikke sættes på spil;

*

*  *

67.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.