FORSLAG TIL BESLUTNING
8.3.2007
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5
af Karl-Heinz Florenz
for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om Fællesskabets indsats vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser
B6‑0098/2007
Europa-Parlamentets beslutning om Fællesskabets indsats vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse om høring om Fællesskabets indsats vedrørende sundhedssektoren (SEK(2006)1195/4),
– der henviser til traktatens artikel 152,
– der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme i sagerne Decker (C-120/95, 28.4.1998), Kohll (C-158/96, 28.4.1998), Geraets-Smits & Peerbooms (C-157/99, 12.7.2001), Vanbraekel (C-368/98, 12.7.2001), IKA (C-326/00, 25.2.2003), Müller-Fauré & van Riet (C-385/99, 13.5.2003), Inizan (C-56/01, 23.10.2003), Leichtle (C-8/02, 18.3.2004) og Watts (C-327/04, 16.5.2005),
– der henviser til sin beslutning om forslag til patienters mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i Den Europæiske Union (P6_TA(2005)0236),
– der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0013/2007 fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 108,
– der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
A. der henviser til, at sundhedstjenesteydelser blev udelukket fra servicedirektivets anvendelsesområde,
B. der henviser til, at EF-Domstolen siden 1998 har afsagt en række domme, hvori den har fastslået, at patienter kan bevæge sig frit, når de søger lægebehandling, og således anvendt princippet om fri bevægelighed, for så vidt angår godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser leveret i udlandet,
C. der henviser til, at Domstolen først fastslog, at et krav om forudgående tilladelse som betingelse for godtgørelse af udgifter afholdt i en anden medlemsstat skal betragtes som en hindring for den fri udveksling af tjenesteydelser, men derefter opstillede en række yderligere principper for godtgørelsen og kravet om forudgående tilladelse,
D. der henviser til, at sundhedssystemerne i EU beror på principperne om solidaritet, retfærdighed og universalitet for at sikre enhver person passende sundhedsydelser af høj kvalitet uafhængigt af indkomst, social status og alder,
E. der henviser til, at ordningerne for sundhedsydelser er forskellige fra land til land,
1. glæder sig over Kommissionens initiativ til at indlede en høring om den bedste form for fællesskabsindsats med henblik på at skabe en ramme for de grænseoverskridende aspekter af sundhedsydelser;
2. minder om, at der i henhold til traktaten skal sikres en højt sundhedsbeskyttelsesniveau i alle Fællesskabets politikker; minder endvidere om EF-traktatens artikel 95, stk. 3, som er retsgrundlaget for foranstaltninger om det indre marked, der vedrører sundhed; anser det derfor for nødvendigt, at der skabes en retlig ramme for grænseoverskridende sundhedsydelser, som bedst muligt sikrer patienterne hurtig adgang til passende sundhedsydelser af høj kvalitet, udvikling af grænseoverskridende sundhedsydelser og en bæredygtig finansiering af sundhedsydelserne;
3. påpeger, at grænseoverskridende sundhedsydelser omfatter såvel patienters mobilitet, mobiliteten for ansatte i sundhedssektoren som udførelse af sundhedsydelser fra andre lande; påpeger endvidere, at Domstolens afgørelser specielt rejser problemet om patienters ret til at søge behandling i udlandet og efterfølgende få udgifterne godtgjort i henhold til deres nationale sygesikringsordninger;
4. mener derfor, at det har høj prioritet for såvel patienter, de nationale sygesikringsordninger som leverandører af sundhedsydelser, at der skabes retssikkerhed med hensyn til godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser; understreger behovet for, at procedurerne og betingelserne for godtgørelse i forskellige tilfælde præciseres;
5. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde fælles principper og grundlæggende retningslinjer for sundhedsydelser med henblik på at garantere patienternes sikkerhed;
6. understreger, at patienternes sikkerhed skal sikres under alle omstændigheder, uanset hvor og hvordan sundhedsydelser udføres; kræver klarhed omkring ansvarsfordelingen mellem de forskellige myndigheder med hensyn til overvågning af leverandører af sundhedsydelser; anser det for nødvendigt at indføre en mekanisme for klager over fejlbehandling i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser;
7. påpeger, at sundhedsydelser og lægebehandling næsten altid kræver en opfølgning, som kan tage lang tid; anerkender behovet for klare regler om fordelingen af opgaver og ansvar mellem dem, der udfører sundhedsydelser, på de forskellige stadier i behandlingen og plejen;
8. mener, at indførelse af en rammelovgivning på fællesskabsplan er den bedste måde, hvorpå man kan skabe retssikkerhed for patienter, de nationale sygesikringsordninger og private leverandører af sundhedsydelser; mener også, at dette er den bedste vej til at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne med hensyn til sundhedsydelser og give hurtigere adgang til behandling;
9. anser det for nødvendigt, at den retlige ramme kommer til at omfatte en mekanisme for indsamling af data og udveksling af oplysninger mellem de nationale myndigheder vedrørende leverandører af sundhedsydelser og den tilgængelige ekspertise; mener endvidere, at det kunne give betydelige fordele for behandlingen af sygdomme, hvis der oprettes et netværk af europæiske referencecentre;
10. opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på orientering af patienterne om deres rettigheder og forpligtelser og medtage passende bestemmelser herom i sit lovgivningsforslag;
11. mener, at den kommende fællesskabsramme kan blive en chance til både at styrke de europæiske borgere som patienter og tilskynde medlemsstaterne til at udvikle deres systemer for sundhedsydelser;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.