FORSLAG TIL BESLUTNING
23.4.2007
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Geoffrey Van Orden, Nirj Deva og Michael Gahler
for PPE-DE-Gruppen
om situationen i Zimbabwe
B6‑0162/2007
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Zimbabwe
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger af 16. december 2004, 7. juli 2005 og 7. september 2006,
– der henviser til Rådets fælles holdning 2007/120/FUSP af 19. februar 2007 om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe frem til 20. februar 2008,
– der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 236/2007 af 2. marts 2007, der udvider listen over personer i Zimbabwe, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger,
– der henviser til rapporten "Zimbabwe: An End to the Stalemate" af 5. marts 2007 fra International Crisis Group,
– der henviser til SADC-krisetopmødet i Dar es Salaam, Tanzania, den 28.-29. marts 2007,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at det i denne måned er 27 år siden, Zimbabwe blev uafhængigt, men at det zimbabwiske folk stadig ikke har opnået frihed,
B. der henviser til, at alle afrikanske lande i henhold til IMF vil opleve en positiv økonomisk uvikling i 2007, med undtagelse af Zimbabwe, hvis økonomi er gået 40 % tilbage inden for de seneste ti år og vil gå yderligere 5,7 % tilbage i år,
C. der henviser til, at inflationen i Zimbabwe nærmer sig 2 000 % og dermed er verdens højeste, og at IMF forventer, at den vil nå op på gennemsnitligt 6 000 % i 2008,
D. der henviser til, at den forventede levealder i Zimbabwe nu er blandt de laveste i verden med 37 år for mænd og 34 år for kvinder, samt at 20 % af den voksne befolkning er smittet med aids, og der dør over 3 200 mennesker om ugen af denne sygdom, hvilket er årsagen til, at Zimbabwe er det land i verden, hvor der procentvis er flest forældreløse,
E. der henviser til, at over halvdelen af befolkningen enten lever på et eksistensminimum eller har forladt landet, og at Verdensfødevareprogrammet har ydet fødevarehjælp til 1,5 millioner zimbabwere i de første tre måneder af 2007, men at det anslås, at over 4,5 millioner lider af underernæring, at landbrugets produktivitet er faldet med 80 % siden 1998, og at over 3 millioner zimbabwere ud af en samlet befolkning på 12 millioner er flygtet til Sydafrika,
F. der henviser til, at udviklingen i Afrika prioriteres meget højt af EU og det bredere udsnit af det internationale samfund, som går ind for fair handel, forbedret støtte, gældslettelse og bekæmpelse af hiv/aids og malaria, og erkender, at der ikke vil ske vedvarende fremskridt uden god regeringsførelse,
1. beklager den ubrudte onde cirkel af økonomisk sammenbrud og politisk undertrykkelse, som har forværret de elendige forhold, som millioner af zimbabwere lever under;
2. udtrykker sin afsky for og sin dybe sorg over mordene på MDC-aktivisterne Gift Tandare og Itai Manyeruke henholdsvis den 11. og 12. marts 2007 og journalisten Edmore Chikomba den 30. marts 2007;
3. fordømmer Mugabe-styrets voldelige opløsning af et fredeligt bønnemøde den 11. marts 2007, som var arrangeret som led i Save Zimbabwe-kampagnen i Highfield-distriktet, samt den efterfølgende anholdelse af Morgan Tsvangirai, Nelson Chamisa, Grace Kwinjeh, Lovemore Madhuku, William Bango, Sekai Holland, Tendai Biti, Arthur Mutambara og mange andre medlemmer af Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC) og andre oppositionsgrupper og -partier;
4. beklager dybt den brutale behandling af de anholdte samt de tilskadekomne ved opløsning af møder og under angreb på ofrenes hjem, som i de seneste måneder har betydet, at omkring 600 personer har måttet indlægges;
5. protesterer over den nye arrestation af MDC-medlemmer, herunder Morgan Tsvangirai og andre, den 28. marts 2007 og de fornyede angreb på MDC-medlemmer som f.eks. det feje overfald på Nelson Chamisa i Harares internationale lufthavn den 18. marts 2007, og den fortsatte tilbageholdelse af mange oppositionelle, heriblandt Ian Makone;
6. finder det stærkt foruroligende, at Mugabe-styret har truet med at annullere samtlige ngo'ers licenser i Zimbabwe og har ophævet sit aftalememorandum med USAID, hvilket blot vil øge de almindelige zimbabweres lidelser;
7. glæder sig over, at oppositionspartier og -grupper i Zimbabwe, herunder alle dele af MDC, kirkerne og den faglige hovedorganisation, nu har fundet et fælles mål og er fast besluttet på at arbejde sammen for at trodse undertrykkelsen fra regeringens side med henblik på at give folket demokrati og frihed;
8. bemærker den holdningsændring, der er sket i hele Afrika, som betyder, at Mugabe nu i vid udstrækning betragtes som en diktator, der misbruger det afrikanske sammenhold til at fremme sine egne interesser; bifalder den tanzaniske præsident Jakaya Kikwetes beslutning om at indkalde SADC-landene til et krisetopmøde og støtter de ærlige vurderinger af situationen i Zimbabwe, der er kommet fra den zambiske præsident Levy Mwanawasa, den ghanesiske præsident John Kuffour og ærkebiskop Desmond Tutu;
9. glæder sig over, at SADC har erkendt, at Zimbabwe befinder sig i en krise, og taget initiativ til at søge en løsning, som vil gavne såvel Zimbabwes befolkning som regionen som helhed, og opfordrer indtrængende hele det internationale samfund og især de afrikanske nationer til at gribe denne chance;
10. erkender, at den sydafrikanske præsident Thabo Mbeki ved at gå ind på at lette dialogen mellem Zanu-PF og MDC-oppositionen har påtaget sig en vigtig og vanskelig opgave og sat sit eget renommé på spil;
11. sætter sin lid til, at der nu først og fremmest vil blive skabt grundlag for at give Zimbabwes befolkning mulighed for frit, trygt og uden frygt at vælge en regering og en præsident efter eget ønske;
12. kræver derfor, at volden og intimideringen øjeblikkeligt standses, og at den zimbabwiske regering som medunderskriver af SADC-traktaten og de dertil knyttede protokoller, akten om oprettelse af Den Afrikanske Union og Den Afrikanske Unions charter om menneskerettigheder og folkets rettigheder opfylder sine forpligtelser, hvad angår demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstatsprincippet;
13. kræver desuden, at de nødvendige forfatningsændringer gennemføres, og at valgkommissionen får tilstrækkelige beføjelser til at fungere som et virkelig uafhængigt organ, der kan overvåge gennemførelsen af frie og retfærdige valg på gennemsigtig vis, og mener, at et væsentligt led i denne proces er fuldstændig kontrol med stemmesedler, med overvågning fra begyndelse til slutning og med en pålidelig opgørelse over, hvor mange stemmesedler, der er trykt, hvor mange der er udleveret til hvert enkelt distrikt, og hvor mange der er udfyldt korrekt;
14. tilbyder i denne forbindelse sin støtte til gennemførelse af enhver godkendt proces, som kan danne grundlag for virkelig frie og retfærdige valg, herunder udsendelse af en EU-valgobservatørmission, og forventer, at også andre organisationer som f.eks. Commonwealth vil blive opfordret til at sende valgobservatører;
15. opfordrer Det Forenede Kongerige, som har overtaget formandskabet i FN's Sikkerhedsråd i denne måned, til at sætte Zimbabwe på Sikkerhedsrådets dagsorden, og forventer, at Sydafrika som led i sit øgede engagement i løsningen af dette problem vil spille en konstruktiv rolle som ikke-permanent medlem af Sikkerhedsrådet;
16. erkender, at Zimbabwes problemer uden tvivl er skabt internt og ikke er en følge af eksterne aktioner; udtrykker især anerkendelse af den støtte, som den britiske regering vedvarende har ydet for at sikre en retfærdig fordeling af jorden, gennemsigtig og juridisk korrekt, herunder ca. 44 mio. GBP til en første reformpakke, som senere blev opgivet af Mugabe-styret, og støtte til UNDP-programmet, som blev stoppet af Mugabes voldelige invasioner;
17. bemærker, at det internationale samfund afsatte 368 mio. USD til Zimbabwe i 2005 og 374 mio. USD i 2006, men beklager dybt, at Mugabe-styret manipulerer med støtten, især fødevarehjælpen, og bruger den som politisk våben til at straffe dem, der vover at tale styret imod;
18. støtter - i betragtning af, at der endnu ikke er genindført demokrati, retsstatslige forhold og ægte respekt for menneskerettigheder - kraftigt EU's vedtagelse den 19. februar 2007 af nye målrettede sanktioner mod Mugabe-styret og den udvidelse af listen over personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, som blev vedtaget den 2. marts 2007, men udtrykker skuffelse over, at disse foranstaltninger ikke har haft alvorlige konsekvenser for dem, der er direkte ansvarlige for forarmelsen af Zimbabwe og for de forfærdelige lidelser, befolkningen udsættes for;
19. opfordrer derfor Rådet til at sikre, at alle medlemsstater omhyggeligt anvender de eksisterende restriktive foranstaltninger, herunder våbenembargoen og rejseforbuddet, og opfordrer endvidere Rådet til at udvide sanktionernes anvendelsesområde samt udvide listen over enkeltpersoner - hvorpå der for tiden optræder 130 navne - således at den kommer til at omfatte et langt større udsnit af Mugabes magtstruktur, herunder ministre, viceministre og guvernører, militærpersoner, efterretningsfolk og politifolk, direktøren for Zimbabwes nationalbank, Zanu-PF-medlemmer, -tilhængere og -medarbejdere og disses familiemedlemmer samt forretningsmænd og andre fremtrædende enkeltpersoner, der har forbindelse med Zanu-PF;
20. insisterer på, at al bistand til Zimbabwe skal leveres via ægte ikke-statslige organisationer og skal nå frem til de mennesker, den er tiltænkt, med mindst mulig inddragelse af Mugabe-styret;
21. kræver, at EU indtager en konsekvent og fast holdning over for Mugabe-styret og understreger, at Zimbabwe ikke kan behandles som et problem uden sammenhæng med EU's generelle forbindelser med Afrika, og forlanger, at ingen bandlyste personer indbydes til eller deltager i topmødet mellem EU og Afrika i Lissabon i december i år; er af den opfattelse, at man ved at udvise svaghed i forbindelse med anvendelsen af målrettede sanktioner alvorligt undergraver EU's politik over for Zimbabwe og dybt skuffer de mennesker i Zimbabwe, som søger støtte fra det internationale samfund;
22. gentager sit krav om, at Mugabe-regimet ikke må kunne høste nogen som helst økonomisk eller propagandamæssig gevinst i forbindelse med optakten til VM i fodbold i 2010 og med selve turneringen; opfordrer i den forbindelse Sydafrika, der er værtsnation, og FIFA til at udelukke Zimbabwe fra at deltage i VM-kvalifikationskampe, organisere internationale venskabskampe eller optræde som vært for landshold, der deltager i begivenheden;
23. fastslår, at EU og medlemsstaterne er de største bidragydere til udviklingen i Afrika, da de tegner sig for 15 mia. EUR årligt eller 60 % af den samlede støtte til Afrika, og kræver, at Kommissionen nu begynder at planlægge et omfattende program for nødhjælp til Zimbabwe, som skal gennemføres i tiden umiddelbart efter Mugabe-regimet, og som skal omfatte hurtig tilvejebringelse af de mest livsnødvendige leverancer af fødevarer, lægemidler og brændstof;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, G8-landenes regeringer, Zimbabwes regering og parlament, Sydafrikas regering og parlament, Commonwealth's generalsekretær, FN's generalsekretær, formændene for henholdsvis Kommissionen og Eksekutivrådet under Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament, SADC's generalsekretær og medlemsregeringer samt præsidenten for FIFA.