FORSLAG TIL BESLUTNING
7.11.2007
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Anne Van Lancker og Jan Andersson
for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, og
Margarita Starkevičiūtė og Pervenche Berès
for Økonomi- og Valutaudvalget
om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder
B6‑0433/2007
Europa-Parlamentets beslutning om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den foreløbige rapport fra sidste år om de overordnede økonomiske retningslinjer for 2007 (A6-0012/2007),
– der henviser til Kommissionens meddelelse: Europas interesse, at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder" (KOM(2007)0581),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Fuld fart fremad: det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0030),
– der henviser til Rådets afgørelser af 4. oktober 2004, 12. juli 2005, 18. juli 2006 og 10. juli 2007 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik,
– der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning om medlemsstaternes beskæftigelsespolitik1,
– der henviser til den europæiske ungdomspagt vedtaget af Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2005,
– der henviser til den europæiske ligestillingspagt vedtaget af Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2006,
– der henviser til Kommissionens meddelelse ""Uddannelse 2010": Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer (KOM(2003)0685),
– der henviser til sin beslutning om handicappedes situation i det udvidede EU: handlingsplan 2006-20072,
– der henviser til konklusionerne fra arbejds- og socialministrenes uformelle møde i Guimarães om "12 hovedpunkter for imødegåelse af de kommende udfordringer" den 5. og 6. juli 2007,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at økonomisk politik drejer sig om de foranstaltninger, som regeringerne må træffe på det økonomiske område for at sikre en holdbar, langsigtet økonomisk vækst for at opfylde EU-borgernes behov,
B. der henviser til, at spørgsmålet om, hvorvidt de statslige politikker fremmer væksten eller ej, afhænger af de kilder til eller hindringer for vækst, der er til stede i økonomien, og den bredere kombination af begrænsninger og muligheder, som den globale økonomi frembyder,
C. der henviser til, at mange forhold tyder på, at høje inflationsrater, kraftige makroøkonomiske skævheder, utilstrækkelig investering i menneskelig kapital og en høj grad af handelsprotektionisme ikke stimulerer en holdbar, effektiv økonomisk vækst,
D. der henviser til, at de nuværende finansielle ustabilitet skaber usikkerhed og kan øge nedbremsningen af væksten, og til, at Kommissionens beskedne justering af efterårsprognoserne også vil kunne markere et vendepunkt i konjunkturudviklingen, med mindre markedernes gennemsigtighed og passende reaktioner fra de ansvarlige politikeres side kan styrke forbrugernes tillid,
E. der henviser til, at EU er en unik blanding af avancerede økonomier og konvergerende lavomkostningsøkonomier, der gør det muligt at nedsætte omkostningerne og opnå interne og eksterne stordriftsfordele samt modstå deflations- og inflationspres fra tærskeløkonomier,
F. der henviser til, at det udvidede EU, der udgør et af de største markeder i verden med 500 millioner indbyggere, er blevet en global aktør og en af de vigtigste normgivere på globalt plan,
G. der henviser til, at EU's indre marked med sin skærpede profil og voksende attraktivitet tilskynder til økonomisk motiveret indvandring, forhøjer efterspørgselen efter politisk og finansiel bistand til at løse problemer over hele verden og fremmer tilførsel af midler i form af private og statslige fondsinvesteringer,
H. der henviser til, at det udvidede EU og dets indflydelse på økonomien samt dets medlemsstaters politiske og sociokulturelle udvikling kræver reformer og et forbedret samarbejde inden for det politiske beslutningssystem,
I. der henviser til, at den gensidige afhængighed i euroområdet er stærkere end i EU som helhed, og til, at dette endnu ikke udmønter sig i effektive og sammenhængende politiske processer, især hvad angår forbindelsen mellem sunde offentlige finanser, kvalitetsbetonet anvendelse af midlerne og investeringer i strategier for forøgelse af produktiviteten,
J. der henviser til, at de politisk ansvarlige skal identificere, klart definere og imødegå de fælles udfordringer, som EU's økonomier står overfor og vil komme til at stå over for i de kommende år, når de fastlægger de overordnede retningslinjer for en økonomisk politik,
K. der henviser til, at EU's økonomi opnåede bedre resultater i 2006 end i de tidligere år, der dog henviser til, at Kommissionen efter volatiliteten på finansmarkederne og på grund af de øgede risici har justeret prognosen for 2007 lidt nedad, til 2,5 % for euroområdet og 2,8 % for EU,
L. der henviser til, at bevidsthed hos og aktiv støtte fra EU-borgernes side er forudsætninger for en vellykket implementering af økonomipolitiske foranstaltninger,
M. der henviser til, at revisionen af "værktøjskassen" fra Lissabon bør benyttes som lejlighed til at tilpasse de integrerede retningslinjer for at imødegå de nye udfordringer og afhjælpe utilstrækkeligheder og manglende sammenhæng imellem de nuværende engagementer,
N. der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS) skal gøres mere synlig, have større kontrolkapacitet og være mere deltagelsesorienteret som led i den nye Lissabon-strategi, især i de nationale reformprogrammer (NRP) og rapporterne om implementering af NRP,
O. der henviser til, at rapporterne om implementering af NRP viser, at implementeringen er svagest på området for forbedring af arbejdstageres og virksomheders tilpasningsevne og optrapning af investeringerne i uddannelse og erhvervsuddannelse,
P. der henviser til, at der er en stærk vekselvirkning mellem økonomisk vækst, beskæftigelse, arbejde, fattigdomsbekæmpelse og social inklusion, der henviser til, at fattigdom på trods af, at man er i beskæftigelse, rykker stadig mere i forgrunden som en af hovedudfordringerne i forbindelse med såvel beskæftigelsespolitik som politik for social inklusion; der henviser til, at det derfor er væsentligt at gentilpasse de integrerede retningslinjer efter deres sociale og miljømæssige målsætninger, og tage hensyn til synergierne mellem de forskellige områder,
Q. der henviser til, at det på det ovennævnte uformelle møde mellem arbejds- og socialministrene i Guimarães blev konkluderet, at social inklusion er et grundlæggende element i bæredygtige vækststrategier i Europa, eftersom den leverer redskaberne til at skabe muligheder for alle og har positiv indvirkning på beskæftigelse, kvalifikationer og menneskelig udvikling,
R. der henviser til, at mange foranstaltninger i NRP-processen har klar indvirkning på den sociale integrationspolitik, især foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen, mens mål og politikker med henblik på social inklusion stadig ofte mangler i NRP-processen,
Eksterne politikker
1. konstaterer, at globaliseringen af økonomien skaber nye muligheder for EU's økonomier, der er nødt til at spille en mere væsentlig rolle i de kommende årtier og opnår yderligere gevinster i form af stordriftsfordele, kapacitet, urbanisering, netværk og et positivt renommé;
2. understreger, at EU kun kan nå sine Lissabon-mål internt ved at optræde aktivt og enigt på den globale scene; bifalder derfor hensigten om at udvikle en sammenhængende ekstern dimension af Lissabon-strategien; mener, at en omfattende, ekstern politisk synsvinkel, der koncentrerer sig om reguleringssamarbejde, konvergens af normer og ligeværdige regler, skal fremme både hæderlig konkurrence og handel; advarer i denne forbindelse dog imod, at man undervurderer vigtigheden af yderligere forbedring af det interne samarbejde og reformprocesserne;
3. understreger EU's voksende betydning som en global aktør og en af de aktører, der har mest gavn af en åben verdensøkonomi, da det er en af verdens største eksportører og importører af varer, verdens største eksportør af tjenesteydelser og det næststørste målområde og udgangsområde for udenlandske direkte investeringer; mener, at EU som sådan har et stort ansvar for at håndtere globale spørgsmål og indføre fælles instrumenter for ekstern økonomisk politik for på passende vis at klare de udefra kommende virkninger for EU's indre marked;
4. mener, at den globale konsolidering af industribrancher og tredjelandsinvestorers opkøb af EU-virksomheder og vice versa mindsker de effektive kapitalomkostninger; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse af protektionisme både inden for og uden for Den Europæiske Union; påpeger dog, at fordelene ved det indre marked samt de stordriftsfordele, der opstår på grund af EU's deltagelse i et globalt marked som en sammenhængende enhed risikerer at mindskes, hvis der ikke sker en passende koordination i forbindelse med fastlæggelsen af EU's kontrolrammer og stringent håndhævelse af EU's konkurrencebestemmelser;
5. slår til lyd for ECB's uafhængighed i forbindelse med udformningen af valutapolitikken og forvaltning af volatiliteten af de globale finansmarkeder; understreger, at vurderingen af euro-vekselkursen er resultatet af den stigende ubalance i tredjelande og den svage efterspørgsel i EU, hvilket øger konkurrencepresset på EU-virksomhederne, og erkender nødvendigheden af en EU-reaktion gennem en sund økonomisk politik, internationale aftaler og samarbejde;
6. er af den opfattelse, at varierende efterspørgsel efter naturressourcer, basisprodukter og tjenesteydelser fremkaldt af væksten i tærskellandenes økonomier kan medføre et inflationspres på EU-medlemsstaternes økonomier, der hidtil er blevet opvejet af deres bidrag til forøgelsen af det globale udbud; mener, at EU-medlemsstaterne bør udforme redskaber for en økonomisk politik, der modvirker inflation, sammen med strategier for teknologisk vækst og rammer for eventuel makroøkonomisk justering samt etablere et forbedret samarbejde for at løse dette problem;
7. bifalder Kommissionens hensigt om yderligere at udvikle reguleringssamarbejdet, konvergens af standarder og til hinanden svarende bestemmelser i sine diskussioner med tredjelande; opfordrer Kommissionen til at fremme ærligt arbejde og kvalitet i arbejdslivet, bekæmpe social dumping, systematisk indføje et kapitel om bæredygtig udvikling i sine handels- og samarbejdsaftaler med tredjelande, idet der kræves ratifikation og gennemførelse af de vigtigste standarder fra Den Internationale Arbejdsorganisation og hæderlige arbejdsprincipper, samt til systematisk at anvende sine sociale værdier og principper, når der indgås aftaler med tredjelande;
Interne politikker
Overgang mellem strategier for social beskyttelse og social inklusion og integrerede retningslinjer
8. bifalder Kommissionens erklæring om, at der vil blive lagt mere vægt på aktiv inklusion og lige muligheder, at passende social beskyttelse bør fremmes og kampen imod fattigdom styrkes, og at der er behov for mere effektive midler til at sikre borgernes eksisterende rettigheder til adgang til beskæftigelse, uddannelse, social service, sundhedspleje og andre former for social beskyttelse overalt i Europa;
9. understreger nødvendigheden af at sikre og forbedre integrationen og synligheden af den sociale dimension i den næste fase af Lissabon-strategien og især i de integrerede retningslinjer; mener, at det haster med at overvinde den eksisterende ubalance i retningslinjerne for beskæftigelse, der ikke lægger vægt på visse grundlæggende sociale målsætninger, såsom dem der tager sigte på at reducere antallet af fattige arbejdstagere og øge adgangen til beskæftigelse, uddannelse og sundhedspleje af høj kvalitet samt andre former for social beskyttelse for alle; opfordrer Kommissionen til at vedtage de integrerede retningslinjer for at imødegå de nye udfordringer og overvinde disse mangler;
10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en systematisk fremgangsmåde, der sikrer effektiv sammenhæng mellem NRP-processen for vækst og flere og bedre job på den ene side og social beskyttelse og processen for social inklusion på den anden side;
Implementering af retningslinjerne for beskæftigelse
11. opfordrer Kommissionen til at tage fat på den store divergens mellem medlemsstaterne, hvad angår implementeringen og effektiviteten af retningslinjerne for beskæftigelse ved at sikre, at medlemsstaterne i mere omfattende grad anvender EØS-indikatorerne og -målene, instrumenterne for livslang læring og de foranstaltninger, der indgår i den europæiske ungdomspagt og den europæiske ligestillingspagt samt EU's handlingsplan for handicappede 2006-2007; opfordrer til, at alle disse forpligtelser, mål og benchmarks fuldt ud bør indarbejdes i de integrerede retningslinjer for at forbedre sammenhængen og effektiviteten af EØS;
12. understreger den store betydning af at øge beskæftigelsespolitikkernes strategiske kapaciteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres koordinationsprocesser at lægge særlig vægt på kvaliteten af job, forening af arbejdsliv og familie- og privatliv, kvaliteten og tilgængeligheden af uddannelse og erhvervsuddannelse for alle, gennemførelse af antidiskriminationslovgivning, styrkelse af politikker for lige muligheder for kvinder og mænd samt indvandringsspørgsmål;
13. støtter vedtagelsen af et afbalanceret sæt af fælles principper, hvad angår flexicurity, der kombinerer fleksibilitet og sikkerhed for arbejdstagere og arbejdsgivere på arbejdsmarkedet; tilskynder medlemsstaterne til at integrere disse fælles principper i deres drøftelser med arbejdsmarkedets parter som led i de nationale reformprogrammer, og understreger den centrale betydning af uddannelse og omskoling, aktive arbejdsmarkedspolitikker, passende social beskyttelse og nedbrydningen af arbejdsmarkedets segmentering ved, at alle arbejdstagere sikres retten til beskæftigelse;
Økonomiske politikker
14. konstaterer, at EU skal gøre en indsats for at forklare fordelene ved det indre marked for borgerne, der frygter, at den øgede konkurrence fremkaldt af udvidelse, integration og arbejdskraftens mobilitet omdanner de traditionelle arbejdsmønstre til flexicurity-modeller, og tror, at der skal tages fat på denne frygt gennem politiske aktioner, der øger udbuddet og forbedrer kvaliteten af disse offentlige goder og tjenester, der med tiden kan bidrage til at øge væksten i produktivitet og aktive arbejdsmarkedspolitikker;
15. er bekymret for, hvorvidt den europæiske vækst vil være kraftig nok til at opveje volatiliteten af de globale finansmarkeder og vekselkursen; mener, at en sund økonomisk politik vil kunne bidrage til at styrke tilliden og mindske usikkerheden over den nuværende finansielle volatilitet; påpeger, at et af de grundlæggende problemer, som den europæiske økonomi har stået over for i de senere år, har været utilstrækkelig efterspørgsel på hjemmemarkedet;
16. understreger, at der er betydelige eksterne virkninger mellem medlemsstaternes økonomier; understreger i denne forbindelse, at bedre koordination af både sunde beskatningspolitikker og offentlige finanser af høj kvalitet, herunder væsentlige "Lissabon-investeringer", er af afgørende betydning;
17. mener, at gennemsigtighed på det finansielle marked, effektive konkurrencebestemmelser og passende regulering og opsyn fortsat vil være afgørende i betragtning af globaliseringen af de finansielle markeder og nødvendigheden af at sikre forbrugernes rettigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at behandle spørgsmålene vedrørende finansmarkedet og udmønte dem i Europa-omfattende initiativer inden for rammerne af Fællesskabets Lissabon-program;
18. understreger, at bremsningen af væksten i produktiviteten er noget, der bør lægges vægt på i en økonomisk politik, og varierer inden for EU, selvom der dog er et generelt fælles mønster, der tyder på svagheder ved markeder, distribution og finansielle tjenesteydelser;
19. påpeger, at de strukturelle begrænsninger forhindrer effektiv brug af nye teknologier og tilgængeligheden af netværker i industrier, der er sakket agterud; mener, at retningslinjer for en økonomisk politik bør omfatte biforanstaltninger med henblik på forsyning, der er beregnet til at skabe et gunstigt miljø for samhandel på tværs af grænserne og fremskynde udviklingen af et indre finansmarked;
20. anerkender, at Europa har behov for en hurtigere omformning af innovation i nye produkter og tjenesteydelser; støtter derfor Kommissionens krav om en "videntrekant" bestående af forskning, uddannelse og innovation; forventer mere effektiv investering i nye kvalifikationer, livslang læring og moderne uddannelses-/erhvervsuddannelsessystemer;
21. slår til lyd for nødvendigheden af at støtte omstrukturering af økonomien fremskyndet af innovation i ledelsesprocesserne, procedurerne og de organisatoriske strukturer; mener, at nye virksomheder på dette område behøver øget adgang til kapital og mere kreativitet, og at de tilbyder en mængde muligheder for små virksomheder og de yngre generationer;
22. konstaterer, at konkurrencepolitikken bør være et supplement til de strukturelle politikker, forhindre karteldannelse og sikre, at betingelserne ikke gør det muligt at fortrænge små virksomheder;
23. mener, at forbedring af produktiviteten på markedet, distribution og finansielle tjenesteydelser vil kunne opnås ved at udvide koordineringen af økonomiske reformer i de enkelte medlemsstater, især i euro-området, og modernisering af økonomien ved at øge bestræbelserne i forbindelse med investering i teknologi; støtter en integreret approach med hensyn til økonomisk styring baseret på merværdien ved integration;
Institutionelle ordninger
24. er af den opfattelse, at de økonomiske omstændigheders indflydelse på væksten på lang sigt ikke er automatisk, og at udvikling af institutioner, der kan reagere på markedet, er bestemmende for, hvorvidt økonomien er i stand til at realisere sit strukturelle vækstpotentiale eller ej; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge virkelig opdaterede integrerede retningslinjer 2008-2010;
25. mener, at EU's institutionelle udviklinger bør lette effektiv koordination af de økonomiske politikker og sikre en nøje sammenhæng mellem de integrerede retningslinjer og de nationale reformprogrammer; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at de nationale reformprogrammer i højere grad trækker på de integrerede retningslinjer, og til at udstede landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne baseret på indikatorer til måling af medlemsstaternes resultater;
26. påpeger, at gennemsigtigheden af det arbejde, der udføres af Eurogroup, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser (FSC) og Udvalget for Økonomisk Politik (EPC) er afgørende for en effektiv koordination og implementering af EU's aktioner på området for økonomisk politik;
27. er overbevist om, at øget ejerskab og bedre forståelse af det Europa-omspændende reformprogram er nødvendigt, og at Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle bør styrkes, hvilket også gælder den rolle, som de relevante sammensætninger af Ministerrådet spiller, i forbindelse med vedtagelsen af den økonomiske strategi;
28. er af den opfattelse af EU's "Lissabon-styring" stadig skal forbedres, især hvad angår de følgende aspekter: bedre koordination af de relevante sammensætninger af Ministerrådet, især hvad angår effektivt koordinerede nationale reformprogrammer, tilstrækkelig tid for medlemsstaterne til at udforme deres nationale reformprogrammer ved endelig at opdatere/bekræfte de integrerede retningslinjer allerede på det årlige forårsmøde i Det Europæiske Råd og fuld inddragelse af Europa-Parlamentet;
29. beklager endnu en gang, at der af Parlamentet, Rådet og Kommissionen stadig ikke er vedtaget nogen klar plan og kodeks for praksis, som ville sikre passende samarbejde og fuld inddragelse af de tre EU-institutioner, der er berørt af den fornødne viderebehandling af de integrerede politiske retningslinjer som nøgleinstrumenter for Lissabon-strategien; opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til at forelægge nye forslag til det nære samarbejde mellem de tre EU-institutioner med henblik på den kommende revision af de integrerede politiske retningslinjer;
Inddragelse af de interesserede parter
30. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ejerskab og øge inddragelsen af de nationale parlamenter, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, organisationer der repræsenterer de arbejdsløse, samt de samfundsgrupper, der er fjernest fra arbejdsmarkedet, inden for rammerne af Lissabon-strategien og især som led i NRP-processen;
31. bifalder den foreslåede høring mellem Kommissionen og smv'erne og deres repræsentanter og den efterfølgende udformning af "small businesses act" (en særlig lovgivning for små virksomheder) for Europa; håber, at de små virksomheders stemme vil blive hørt i den sociale dialog, og at princippet "think small first" fuldt ud vil blive integreret i den politiske proces;
Tidsplan
32. ser frem til at udfylde sin rolle i drøftelserne som fastlagt i traktatens artikel 128, stk. 2, med henblik på revisionen af retningslinjerne for beskæftigelse; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at indrømme Parlamentet den tid, der er nødvendig, og under alle omstændigheder ikke under fem måneder, til at udføre sin opgave;
33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.