Forslag til beslutning - B6-0435/2007Forslag til beslutning
B6-0435/2007

FORSLAG TIL BESLUTNING

7.11.2007

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Cristiana Muscardini
for UEN-Gruppen
om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder

Procedure : 2007/2637(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B6-0435/2007
Indgivne tekster :
B6-0435/2007
Vedtagne tekster :

B6‑0435/2007

Europa-Parlamentets beslutning om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU er nødt til at vælge en passende strategi for at kunne imødegå globaliseringens udfordringer og afbøde risici og tage øget konkurrence fra større vækstøkonomier op,

B.  der henviser til, at dette initiativ kun vil lykkes, hvis der er overensstemmelse mellem de interne og eksterne aspekter i den fornyede Lissabon-dagsorden,

C.  der henviser til, at der ofte lyder et ramaskrig i offentligheden over den ødelæggende virkning, som liberaliseringen af handelen har for nogle regioner og økonomiske sektorer, mens dens positive indvirkning på innovation, konkurrence og beskæftigelse alt for ofte bliver overset,

D.  der henviser til, at markedsadgangen i stigende grad hindres af forskellige former for ikke-toldmæssige hindringer,

E.  der henviser til, at høje toldsatser stadig udgør en væsentlig handelshindring, især i forbindelse med større vækstøkonomier,

F.  der henviser til, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er den mest effektive ramme for opnåelse af rimelig og retfærdig global handel, idet organisationen løbende udvikler passende regler og sikrer, at disse regler overholdes,

G.  der henviser til, at bilaterale aftaler sideløbende med multilaterale forhandlinger kan være et supplerende værktøj for EU til at forbedre sin konkurrencemæssige stilling,

H.  der henviser til, at EU, når som helst det måtte vise sig nødvendigt, bør være klar til at forsvare sig mod krænkelser af de aftalte regler og mod uredelig handelspraksis,

1.  mener, at handelspolitikken er en uundværlig del af enhver strategi med sigte på vækst- og jobskabelse ved en forbedring af Europas konkurrenceevne;

2.  mener, at EU i forbindelse med sine foranstaltninger udadtil skal tilskynde til reformer og internationalt samarbejde på det økonomiske område, således at der skabes et gunstigt klima, og at bæredygtig udvikling fremmes i hele verden;

3.  mener, at fordelene ved et åbent handelssystem opvejer dets potentielt ødelæggende virkning; mener derfor, at EU bør fortsætte bestræbelserne på at gennemføre det indre marked, fremme fri og retfærdig handel og modstå protektionisme; mener imidlertid, at der ikke kan ses bort fra den potentielt ødelæggende virkning for visse sektorer, regioner og lande f.eks. i form af følgerne af virksomhedsflytninger

4.  mener, at Kommissionen bør indføre en strategi til at påvirke globaliseringen positivt og til at håndtere risici;

5.  minder om, at EU for de fleste sektorers vedkommende allerede er en af de mest åbne økonomier i verden, og at de resultater, som EU i forhold til allerede udviklede økonomier samt nye vækstøkonomier kan opnå i det globale handelssystem, påvirkes i negativ retning på grund af manglende gensidighed i betingelserne for markedsadgang, utilstrækkelig overholdelse af gældende handelsregler og udbredelsen af uredelig handelspraksis;

6.  bemærker, at mange af verdens lande, inklusive nogle større vækstøkonomier, opretholder høje toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer over for EU's eksport; mener, at en ophævelse eller en betydelig reduktion af disse barrierer, der på passende vis tager højde for udviklingshensyn, bør være en af hovedprioriteterne i EU's handelspolitik;

7.  mener, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er langt den mest effektive ramme til at opnå fri samhandel på globalt plan; mener dog, at WTO-systemet bør ændres på visse punkter for at forbedre dets gennemsigtighed og effektivitet;

8.  mener, at alle de nye frihandelsaftaler, EU indgår, bør være forenelige med WTO-bestemmelserne, være omfattende, ambitiøse, føre til gensidig markedsadgang og desuden sikre vidtrækkende liberalisering af tjenesteydelser og investeringer og være mere vidtrækkende end eksisterende multilaterale aftaler;

9.  understreger den øgede relevans af lovgivningsmæssige spørgsmål i den internationale handel; opfordrer til større overensstemmelse mellem EU's og EU's vigtigste handelspartneres regler og praksis; understreger, at dette ikke bør medføre en minimumsharmonisering af normer og regler, der underminerer borgernes tillid på sundheds-, sikkerheds- og miljøområdet; understreger, at der snarere skal gøres en større indsats for at sikre, at de pågældende regler og praksis anerkendes og håndhæves af EU's vigtigste handelspartnere;

10.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på forsknings-, udviklings- og innovationsområdet; bemærker, at overholdelsen af patenter og beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er af afgørende betydning for EU's eksterne konkurrenceevne, og mener, at EU bør fremme sin indsats over for tredjelande på dette område;

11.  mener, at vore vigtigste handelspartneres passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er af afgørende betydning for opretholdelsen og forbedringen af EU's eksterne konkurrenceevne;

12.  insisterer på, at det især er nødvendigt at fokusere på ikke-toldmæssige hindringer, der i takt med den gradvise begrænsning af eller fjernelse af tariffer ofte er den vigtigste hindring for den internationale handel; gør opmærksom på, at de ikke-toldmæssige hindringer er meget forskelligartede, teknisk komplicerede og politisk følsomme, hvilket gør det vanskeligt at håndtere disse, og opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at løse denne vanskelige opgave;

13.  mener, at tilstræbelsen af yderligere handelsliberalisering gør det endnu mere nødvendigt for EU at bevare sin evne til at beskytte sig selv mod uredelig handelspraksis; anser derfor handelsbeskyttelsesinstrumenter for at være en uundværlig del af EU's strategi for den eksterne konkurrenceevne;

14.  konstaterer, at globaliseringen af økonomien skaber nye muligheder for EU's økonomier, der nødvendigvis skal spille en vigtigere rolle i de kommende årtier og sikrer yderligere gevinster i form af stordriftsfordele, kapacitet, urbanisering, netværk og et positivt renommé;

15.  understreger, at EU kun kan nå Lissabon-målene internt ved at optræde aktivt og enigt på den globale scene; bifalder derfor hensigten om at udvikle en sammenhængende ekstern dimension af Lissabon-strategien; mener, at en omfattende, ekstern politisk synsvinkel, der koncentrerer sig om reguleringssamarbejde, konvergens af normer og ligeværdige regler, skal fremme både fair konkurrence og handel; advarer i denne forbindelse dog imod, at man undervurderer vigtigheden af yderligere forbedringer af det interne samarbejde og reformprocesserne;

16.  understreger EU's voksende betydning som en global aktør og en af de aktører, der har mest gavn af en åben verdensøkonomi, da det er en af verdens største eksportører og importører af varer, verdens største eksportør af tjenesteydelser og det næststørste målområde og udgangsområde for udenlandske direkte investeringer; mener, at EU som sådant har et stort ansvar for at håndtere globale spørgsmål og indføre fælles instrumenter for ekstern økonomisk politik for på passende vis at håndtere udefra kommende virkninger for EU's indre marked;

17.  mener, at global konsolidering af industrier og tredjelandes investorers opkøb af EU-virksomheder og vice versa mindsker de effektive kapitalomkostninger; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse af protektionisme både inden for og uden for Den Europæiske Union; påpeger dog, at fordelene ved det indre marked samt de stordriftsfordele, der opstår på grund af EU's deltagelse i et globalt marked som en sammenhængende enhed, risikerer at mindskes, hvis der ikke sker en passende koordination i forbindelse med fastlæggelsen af EU's rammer for kontrol og stringent håndhævelse af EU's konkurrencebestemmelser;

18.  slår til lyd for Den Europæiske Centralbanks uafhængighed i forbindelse med udformningen af valutapolitikken og forvaltningen af omskifteligheden på de globale finansmarkeder; understreger, at vurderingen af euro-vekselkursen er resultatet af den stigende ubalance i tredjelande og den svage efterspørgsel i EU, hvilket øger konkurrencepresset på virksomhederne i EU, og erkender nødvendigheden af en reaktion fra EU's side gennem en sund økonomisk politik, internationale aftaler og samarbejde;

19.  er af den opfattelse, at store stigninger i efterspørgslen efter naturressourcer, basisprodukter og tjenesteydelser fremkaldt af væksten i tærskellandenes økonomier kan medføre et inflationspres på EU-medlemsstaternes økonomier, der hidtil er blevet opvejet af deres bidrag til forøgelsen af det globale udbud; mener, at EU-medlemsstaterne bør udforme redskaber for en økonomisk politik, der modvirker inflation, sammen med strategier for teknologisk vækst og rammer for eventuel makroøkonomisk justering samt etablere et forbedret samarbejde for at løse dette problem;

20.  mener, at gennemsigtighed på de finansielle markeder, effektive konkurrencebestemmelser og passende regulering og overvågning fortsat vil være afgørende i betragtning af globaliseringen af de finansielle markeder og behovet for at sikre forbrugerrettigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at behandle spørgsmålene om finansmarkederne og udmønte dem i initiativer, der omfatter hele Europa, inden for rammerne af Fællesskabets Lissabon-program;

21.  understreger, at opbremsningen i væksten i produktiviteten er et problem for den økonomiske politik, og at den varierer inden for EU, selvom der dog er et generelt fælles mønster, der tyder på svagheder ved markederne, distributionen og de finansielle tjenesteydelser;

22.  påpeger, at de strukturelle begrænsninger forhindrer effektiv brug af nye teknologier og tilgængeligheden af netværker i de industrier, der er sakket agterud; mener, at retningslinjer for en økonomisk politik bør omfatte biforanstaltninger med henblik på forsyning, der er beregnet til at skabe et gunstigt miljø for samhandel på tværs af grænserne og fremskynde udviklingen af et indre finansmarked;

23.  mener, at forbedring af produktiviteten på markedet, distribution og finansielle tjenesteydelser vil kunne opnås ved at udvide koordineringen af de økonomiske reformer i de enkelte medlemsstater, især i euroområdet, og ved at modernisere økonomien igennem øgede bestræbelser i forbindelse med investering i teknologi; støtter en integreret tilgang med hensyn til økonomisk forvaltning baseret på merværdien af integration;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.