FORSLAG TIL BESLUTNING
21.11.2007
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Helmuth Markov, Vittorio Agnoletto, Luisa Morgantini, Jens Holm, Gabriele Zimmer og Miguel Portas
for GUE/NGL-Gruppen
om økonomiske partnerskabsaftaler
B6‑0489/2007
Europa-Parlamentets forslag til beslutning om økonomisk partnerskabsaftaler
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (KOM(2007)0635),
– der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19. november 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler,
– der henviser til konklusionerne fra ministermødet i Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) som afslutning på deres møde i Bruxelles den 8. og 9. november 2007,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der minder om, at hovedformålet med AVS-EU-partnerskabet bør være at fremme udviklingen af AVS-landene for at løse det betydelige fattigdomsproblem, de fleste af dem står overfor, og for at gøre det muligt for dem at udvikle økonomisk styrke, så de kan integreres i verdensøkonomien på rimelige vilkår,
B. der henviser til, at mange AVS-regeringer har erklæret, at undertegnelsen af en gensidig frihandelsaftale som de økonomiske partnerskabsaftaler, der forhandles om med EU, selv med beskyttelsesbestemmelser og en vis asymmetri, er en meget alvorlig trussel mod deres industrialisering, landbrug, fødevaresikkerhed og de fleste af de indtægter, der sætter dem i stand til at varetage offentlige tjenesteydelser,
C. der henviser til, at det i UNCTAD's 2007-rapport anføres, at Nord-Syd-aftaler ofte kan hæmme den langsigtede udvikling af konkurrencedygtige industrier i udviklingslande,
D. der henviser til, at efter afviklingen af de vigtigste instrumenter, der skulle stabilisere priserne på råvarer, senest sukkeraftalen, er forslaget om økonomiske partnerskabsaftaler i sin nuværende form endnu et skridt væk fra et AVS-EU-forhold baseret på udvikling til et AVS-EU-forhold centreret om at anvende neoliberal politik og at sikre markedsadgang for EU,
E. der beklager, at Kommissionen endnu ikke har foreslået at fastholde handelspræferenceordningen i WTO, selv om udvikling er et erklæret hovedmål for WTO, og til trods for muligheden for en alliance mellem de 27 EU-stater og de 79 AVS-lande med det formål at fastholde handelspræferenceordningen,
F. der afviser presset fra Kommissionen for at lægge told fra den 1. januar 2008 på megen eksport fra de AVS-stater, der ikke er blandt de mindst udviklede, hvis de økonomiske partnerskabsaftaler ikke er indgået, hvilket ville ødelægge velfærd og levevilkår for millioner af arbejdstagere i AVS-staterne,
G. der henviser til, at det har taget Kommissionen flere år at begynde at overveje AVS-landenes krav om at forhandle om et udviklingsafsnit i forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler, og der henviser til, at kommissær Mandelson selv for nylig har erkendt, at medlemsstaterne skal gøre mere for at afklare andelen af supplerende hjælp til handelstilsagn til AVS-landene,
H. der understreger, at Cape Town-erklæringen opfordrede til, at forhandlingerne skulle foregå åbent og gennemsigtigt under hensyntagen til forskellene i ressourcer og udvikling hos de to forhandlingsparter,
I. der minder om, at Europa-Parlamentet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU har insisteret på, at intet AVS-land i sine handelsforbindelser under de nuværende aftaler burde befinde sig i en mere ugunstig stilling efter 2007,
J. der fortsat er meget bekymret over, at Kommissionen har meddelt, at den vil forhandle med nogle lande i regionen og udelukke andre, hvorved den deler regionerne i stedet for at styrke den regionale integration,
K. der henviser til, at den nuværende holdning hos Kommissionens forhandlere og deres insisteren på at åbne AVS-markederne påvirker det traditionelt gode EU-AVS-forhold og muligheden af en sådan alliance under fremtidige internationale forhandlinger,
1. advarer mod de omfattende sociale og miljømæssige følger af den nuværende kurs i forhandlingerne om økonomiske samarbejdsaftaler, der tager sigte på gensidig markedsadgang og ikke udvikling, og afviser det pres, der lægges på AVS-regionerne for hurtigt at undertegne de økonomiske samarbejdsaftaler med trussel om, at handelspræferenceaftalerne ophører fra januar 2008; erkender, at ingen af AVS-forhandlingsteamene for øjeblikket er i stand til at indgå nogen økonomisk samarbejdsaftale;
2. noterer sig Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2007 og afgørelsen af 19. november 2007 fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) om at ændre EU's standpunkt væsentligt i forhandlingerne med AVS-landene om de økonomiske samarbejdsaftaler;
3. opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at underrette WTO om, at forhandlingerne endnu ikke er afsluttet (hvilket DDA heller ikke er), og at EU vil forlænge sin præferencehandelsordning med mindst to år for alle AVS-lande;
4. mener, at forhandlingerne om EU-AVS-partnerskabsaftaler må føres af kommissæren med ansvar for udvikling og dennes tjenestegrene i samarbejde med kommissæren med ansvar for handel;
5. opfordrer indtrængende Kommissionen til at erkende, at AVS-staterne har brug for meget mere tid til at foretage en grundig vurdering af, hvad de foreslåede aftaler indebærer, og til at komme med deres egne bidrag, i betragtning af, at der kun har været ført seriøse forhandlinger i de seneste to år;
6. opfordrer indtrængende Kommissionen til klart at udelukke spørgsmål som Singapore-temaerne og privatisering af tjenesteydelser fra forhandlingerne og til ikke at insistere på, at disse lande skal underlægges alle de samme internationale instrumenter inden for intellektuel ejendomsret som industrilande uden at tage hensyn til den manglende ligevægt i patentrettigheder mellem sydlige og nordlige lande og disse landes behov for at reducere teknologikløften;
7. betoner, at Kommissionen må opfylde tilsagn givet AVS-landene efter artikel 37, stk. 6, i Cotonou-aftalen, og bør sikre, at de lande, der ikke indgår en økonomisk partnerskabsaftale, inklusive de mindst udviklede lande, får en ny handelsramme, der svarer til deres nuværende situation; tager også til efterretning, at Kommissionen for nylig meddelte, at den kunne give GSP+ til nogle lande som Seychellerne og andre, der ikke er interesseret i at indgå en økonomisk partnerskabsaftale;
8. mener, at alle indgåede aftaler, uanset om det er midlertidige eller fuldstændige økonomiske samarbejdsaftaler, skal sikre, at intet land står ringere efter forhandlingsfristens udløb, som Europa-Parlamentet gentagne gange har krævet;
9. afviser ethvert forsøg fra Kommissionens side på at forhandle med enkelte lande, hvilket ville bryde den denne regions enhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere styrkelsen af egentlige regionale markeder og understreger betydningen af AVS-landenes regionale integration;
10. opfordrer AVS- og EU-myndighederne til uopholdeligt at indlede ratificeringen af den 10. Europæiske Udviklingsfond uden at gøre det betinget af forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler; beklager forsinkelserne i ratifikationen og gennemførelsen af den 10. Europæiske Udviklingsfond, hvilke sandsynligvis medfører et fald i den årlige bistand, der ydes til AVS-EU-samarbejdsaktiviteter de første 15 år af Cotonou-aftalen;
11. beklager, at der trods Europa-Parlamentets kraftige opfordringer ikke er udviklet nogen specifikke instrumenter til at sikre og fremme kvinders og pigers specifikke rettigheder, og at ligestillingsaspektet ikke har været integreret i forhandlingsprocessen om de økonomiske partnerskabsaftaler;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, AVS-landenes regeringer og parlamenter, Kommissionen, Kommissionen for Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær og UNCTAD's generalsekretær.