FORSLAG TIL BESLUTNING
23.1.2008
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Annemie Neyts-Uyttebroeck og Marco Cappato
for ALDE-Gruppen
om Iran
B6‑0046/2008
Europa-Parlamentets beslutning om Iran
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig beslutningerne om menneskerettigheder og i særdeleshed beslutningen af 25. oktober 2007,
– der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og konventionen om barnets rettigheder, som Iran er kontraherende part i,
– der henviser til menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran, som har været afbrudt siden juni 2004,
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/RES/62/168 af 18. december 2007 om menneskerettighedssituationen i Iran,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1696, 1737 og 1747,
– der henviser til den rapport om Irans atomprogram, som generaldirektøren for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) fremlagde den 15. november 2007,
– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 14. december 2007,
– der henviser til fælleserklæringen fra formændene for det andet interparlamentariske møde EP/Iran, som fandt sted i Teheran den 8. og 9. december 2007,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at situationen i Den Islamiske Republik Iran med hensyn til udøvelse af de borgerlige rettigheder og politiske friheder er blevet forringet i løbet af de seneste to år, navnlig efter præsidentvalget i juni 2005, til trods for at Iran har givet løfte om at fremme og beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til de forskellige internationale instrumenter på dette område,
B. der henviser til, at antallet af henrettelser i Iran, også af mindreårige og homoseksuelle, som ofte foregår offentligt ved hængning eller stening, ifølge Amnesty International er steget dramatisk, således at antallet af registrerede henrettelser siden begyndelsen af 2007 er vokset til mindst 244, et tal som overstiger de 177 registrerede henrettelser i 2006,
C. der henviser til, at FN's Generalforsamling under sin 62. samling i 2007 vedtog en resolution, hvori den opfordrede til indførelse af et globalt moratorium for henrettelser som et skridt hen imod afskaffelse af dødsstraffen, og glæder sig over, at nobelprismodtageren Shirin Ebadi har opfordret den iranske regering til at gennemføre denne resolution,
D. der henviser til, at anvendelse af tortur og mishandling af fanger, isolationsarrest, hemmelig tilbageholdelse, grusomme, umenneskelige og nedværdigende straffe og straffrihed for statslige funktionærer stadig er udbredt,
E. der henviser til, at et stigende antal intellektuelle tilbageholdes, og at den seneste bølge af undertrykkelse er blevet udvidet til at omfatte personer med dobbelt statsborgerskab, som konfronteres med meget alvorlige sigtelser for samarbejde med fremmede magter eller for spionage,
F. der henviser til, at adskillige aktivister fra bevægelser, der forsvarer kvinders rettigheder, bliver eller er blevet retsforfulgt for deltagelse i "Én million underskrifter"-kampagnen, hvis sigte er at opnå en ophævelse af diskriminatorisk lovgivning rettet mod kvinder og at forelægge disse underskrifter for Irans parlament (Majlis),
G. der henviser til, at Iran stadig ikke er kontraherende part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,
H. der henviser til, at indførelsen af retningslinjer for offentliggørelse, som ministeriet for kultur og islamiske retningslinjer har stået for, har medført en skærpelse af censuren, og at journalister stadig hyppigere chikaneres og fængsles, samtidig med at medier regelmæssigt lukkes af myndighederne,
I. der henviser til, at mindretallene i stigende grad udsættes for forskelsbehandling og chikane på grund af deres religiøse eller etniske baggrund, især i grænseområderne (Kurdistan, Khuzistan, Sistan-Baluchistan, Aserbajdsjan), bl.a. i form af tilbageholdelse og dødsdomme mod nogle medlemmer af disse mindretal,
J. der henviser til, at medlemmerne af det religiøse baha'i-samfund ikke kan udøve deres religion, at de er udsat for alvorlig forfølgelse og er frataget praktisk taget samtlige borgerlige rettigheder (såsom ejendomsretten og adgang til højere uddannelse), ligesom de steder, hvor de udøver deres religion, udsættes for hærværk,
K. der beklager, at Iran stadig ikke har opfyldt sine internationale forpligtelser til at indstille alle aktiviteter på områderne uranberigelse og brændstofoparbejdning for at genskabe tilliden til, at landets atomprogram kun har fredelige formål,
L. der beklager, at hverken EU's høje repræsentant - efter drøftelserne med Irans atomforhandler - eller IAEA's generaldirektør har kunnet berette om positive resultater med hensyn til Irans opfyldelse af FN's Sikkerhedsråds krav,
M. der henviser til, at EU's medlemsstater bør undlade at udvise iranske asylansøgere, herunder personer, som forfølges på grund af deres seksuelle orientering eller religiøse overbevisning, f.eks. kristne, og at Grækenland ikke bør sende Mohammad Hassan Talebi, Mohammad Hossein Jaafari og Vahid Shokoohi Nia tilbage til Iran,
Menneskerettigheder
1. er alvorligt bekymret over forringelsen af menneskerettighedssituationen i Iran i de seneste år; appellerer til de iranske myndigheder om at overholde deres forpligtelser i henhold til de internationale menneskerettighedsstandarder og -instrumenter, som Iran har ratificeret, ved at fremme de universelle værdier og give alle borgere ret til at udøve deres borgerlige rettigheder og politiske frihedsrettigheder;
2. er alvorligt bekymret over den dramatiske vækst i undertrykkelsen af bevægelserne i civilsamfundet i Iran i løbet af det seneste år; opfordrer de iranske myndigheder til at indstille den alvorlige undertrykkelse af forsvarere af kvinders rettigheder, aktivister fra "Én million underskrifter"-kampagnen, studenterbevægelser, forsvarere for mindretallenes rettigheder, intellektuelle, lærere, journalister, webloggere og fagforeningsfolk;
3. minder den iranske regering om dens forpligtelser som underskriver af de internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder til at garantere de grundlæggende menneskerettigheder, navnlig ytringsfriheden, og kræver løsladelse af alle samvittighedsfanger;
4. er forfærdet over det stadigt stigende antal registrerede henrettelser, hvor mange af de henrettede har været udsat for uretfærdige retssager;
5. opfordrer Iran til uforbeholdent at overholde landets egen strafferetsplejelov og give alle borgere ret til en retfærdig retssag, især ved at give dem adgang til en advokat fra sagens begyndelse; anmoder indtrængende om, at der ydes tilstrækkelig lægehjælp til de indsatte, som har dårligt helbred;
6. fordømmer på det kraftigste dødsdommene og henrettelserne i Iran, især af unge og mindreårige lovovertrædere, og opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at overholde de internationalt anerkendte garantier for mindreårige såsom FN-konventionen om barnets rettigheder;
7. opfordrer de iranske myndigheder til at gennemføre det forbud mod tortur, som blev bebudet af overhovedet for landets retsvæsen i april 2004;
8. opfordrer det iranske parlament til at ændre den iranske presselovgivning og straffeloven, så de bringes i overensstemmelse med den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og især at ophæve alle strafferetlige bestemmelser om fredelig fremsættelse af synspunkter, også for pressen;
9. anmoder om, at de mange presseorganer, der er blevet lukket eller udsat for censur, igen får mulighed for at arbejde i henhold til de gældende bestemmelser om pressefrihed;
10. anmoder de iranske myndigheder om at fremskynde efterforskningen af mistænkelige dødsfald blandt og drab på intellektuelle og politiske aktivister og stille de formodede gerningsmænd for retten;
11. opfordrer medlemmerne af Majlis til hurtigst muligt at ændre straffeloven med henblik på at ændre moratoriet mod stening til et definitivt forbud og om at indføre lovgivning, der forbyder henrettelse af unge lovovertrædere og anvendelse af dødsstraf for homoseksuelle handlinger og ægteskabsbrud;
12. henstiller til de iranske myndigheder at gennemføre alle de nødvendige garantier i sager, der kan medføre dødsstraf, og begrænse antallet af lovovertrædelser, der kan straffes dødsstraf, som et første skridt på vejen til en fuldstændig afskaffelse af dødsstraffen; opfordrer det iranske folk til at støtte kampagnen "Stop the Death Penalty": The World Decides", som er iværksat af the World Coalition against Death Penalty (WCADP) og andre ikke-statslige organisationer;
13. opfordrer myndighederne til at respektere internationalt anerkendte retsgarantier for så vidt angår personer, som tilhører religiøse mindretal, uanset om de er anerkendt officielt eller på anden måde; fordømmer den manglende respekt for mindretallenes rettigheder og kræver, at mindretal skal have mulighed for at udøve alle de rettigheder, som gælder i henhold til den iranske forfatning og folkeretten; opfordrer desuden myndighederne til at afskaffe enhver form for diskrimination på grund af religiøst eller etnisk tilhørsforhold eller af personer, som tilhører mindretal, f.eks. kurdere, azerier, arabere, baluchier og baha'ier; anmoder navnlig om, at de facto-forbuddet mod udøvelse af baha'i-troen ophæves;
14. anmoder indtrængende FN's Generalforsamling om at stemme om en resolution, som udtrykkeligt og utvetydigt fordømmer overtrædelserne af de grundlæggende menneskerettigheder i Iran, og opfordrer den iranske regering til omgående at vedtage foranstaltninger for at stoppe den aktuelle henrettelsesbølge i Iran;
15. opfordrer Rådet og Kommissionen til nøje at følge udviklingen i Iran og tage spørgsmålet om konkrete tilfælde af menneskerettighedskrænkelser op; opfordrer Rådet og Kommissionen til at rapportere om overvågningen af situationen i Iran;
16. foreslår, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran, som har været afbrudt siden juni 2004, genoptages;
17. bekræfter sin støtte til alle de uafhængige ikke-statslige organisationer i Iran, som anvender dialogen i deres kamp for demokratiske rettigheder;
18. anmoder Kommissionen om at gøre, hvad der er muligt, for at støtte civilsamfundet og akademisk, socioøkonomisk og kulturel udveksling mellem Europa og Iran til fordel for en åben dialog, især igennem det nye instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR);
Atomprogrammet
19. understreger, at det ville være uacceptabelt, hvis Iran blev i stand til at udnytte atomkraft militært, og opfordrer den iranske regering til at give IAEA fuldstændige, klare og troværdige svar på alle spørgsmål angående Irans atomprogram, ratificere og gennemføre tillægsprotokollen til sikkerhedsaftalen og gennemføre samtlige bestemmelser i de underordnede aftaler;
20. mener, at imødekommelse af disse opfordringer og gennemførelse af de gennemsigtighedsforanstaltninger, som IAEA har krævet, ville være et positivt skridt, der kunne bidrage til at opbygge EU's og det internationale samfunds tillid til Irans atomprogram;
21. bekræfter sin fulde støtte til Rådets bestræbelser på at finde en langfristet forhandlingsløsning på det iranske atomspørgsmål, og understreger, at EU's forslag ville give Iran alt, hvad landet behøver til at udvikle en civil atomindustri, samtidig med at de ville mindske de internationale bekymringer;
22. gentager sin fulde støtte til den resolution, som FN's Sikkerhedsråd har vedtaget i henhold til kapitel VII, artikel 41, i FN-pagten, og opfordrer Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) til under sin næste samling at beslutte, hvad EU skal foretage sig på baggrund af de afgørelser, der vil blive truffet af FN's Sikkerhedsråd;
23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for FUSP, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd, lederen af Irans højesteret og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.