FORSLAG TIL BESLUTNING
23.1.2008
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Michael Gahler and Struan Stevenson
for PPE-DE-Gruppen
om Iran
B6‑0047/2008
Europa-Parlamentets beslutning om Iran
Europa-Parlamentet,
– der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder, som Iran er kontraherende part i,
– der henviser til fælleserklæringen af 28. september 2007 om Irans nukleare aktiviteter af udenrigsministrene fra de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland med støtte fra Den Europæiske Unions højtstående repræsentant,
– der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16. oktober 2007 om Iran,
– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 14. december 2007,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran og til den resolution om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran, som FN’s Generalforsamling vedtog den 18. december 2007,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at situationen i Iran med hensyn til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er blevet alvorligt forringet i løbet af de seneste to og et halvt år, navnlig efter præsidentvalget i juni 2005,
B. der henviser til, at der har været bekræftede tilfælde af henrettelser, som i mange tilfælde har fundet sted offentligt ved hængning eller stening, tortur og mishandling af fanger, systematisk og arbitrær anvendelse af længerevarende isolationsfængsling, hemmelig tilbageholdelse, grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling, herunder prygl og amputationer, og straffrihed for menneskerettighedskrænkelser,
C. der henviser til, at den voldelige undertrykkelse af politiske modstandere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister, webloggere, lærere, intellektuelle, kvinder, studerende, fagforeningsledere og personer tilhørende religiøse, etniske, sproglige eller andre former for mindretal er taget til,
D. der henviser til, at USA den 3. december 2007 offentliggjorde en ny efterretningsrapport (National Intelligence Estimate (ENI)), hvori man siger, at der er stor sandsynlighed for, at Teheran i efteråret 2003 indstillede sit atomvåbenprogram, og at denne beslutning antyder, at landet ikke er så opsat på at udvikle atomvåben, som man har ment siden 2005,
E. der henviser til, at forebyggende militære aktioner over for Iran inden udgangen af præsident Bush’ embedsperiode på grund af offentliggørelsen af denne efterretningsrapport ikke længere er en mulighed,
F. der henviser til, at en koalition af iranske reformvenlige den 14. december 2007 kritiserede præsident Mahmoud Ahmadinejads atompolitik og gav ham skylden for FN’s sanktioner og den stadig større isolation af landet; der henviser til, at koalitionen af reformvenlige grupper har planer om at opstille kandidater til den islamiske stats parlamentsvalg i 2008,
G. der henviser til, at de iranske ledere i samtaler med lederen af IAEA, Mohamed El Baradei, den 12. og 13. januar 2008 lovede at svare på alle udestående spørgsmål om deres lands tidligere nukleare aktiviteter inden fire uger,
1. er alvorligt bekymret over forringelsen af menneskerettighedssituationen i Iran og de stadige systematiske krænkelser af landets borgeres menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af deres menneskerettighedsforpligtelser;
2. fordømmer på det kraftigste dødsdommene over og henrettelserne af især unge og mindreårige lovovertrædere i Iran og opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at overholde de internationalt anerkendte garantier for mindreårige, f.eks. FN-konventionen om barnets rettigheder;
3. fordømmer på det kraftigste tortur og mishandling af fanger, systematisk og arbitrær anvendelse af længerevarende isolationsfængsling, hemmelig tilbageholdelse, grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling og straffrihed for menneskerettighedskrænkelser; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til i lovgivning og praksis at afskaffe al form for tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling, til at sikre retfærdig sagsbehandling og til sætte en stopper for straffrihed for menneskerettighedskrænkelser;
4. fordømmer på det kraftigste den voldelige undertrykkelse af politiske modstandere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister, webloggere, lærere, intellektuelle, kvinder, studerende, fagforeningsledere og personer tilhørende religiøse, etniske, sproglige eller andre former for mindretal; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at sætte en stopper for chikanerne mod og intimideringen og forfølgelsen af disse borgere og betingelsesløst løslade alle samvittighedsfanger;
5. noterer sig afgørelsen fra British Proscribed Organisations Appeal Commission (klagenævn vedrørende forbudte organisationer) den 30. november 2007, hvori man opfordrede den britiske indenrigsminister til straks at fjerne People's Mojahedin Organization of Iran (PMOI) fra listen over forbudte organisationer;
6. opfordrer Kommissionen og Rådet til at respektere og gennemføre kendelsen af 12. december 2006 fra De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, som krævede fjernelse af PMOI fra EU’s "terrorliste";
7. opfordrer de iranske myndigheder til at respektere de internationalt anerkendte retsgarantier, for så vidt angår personer, som tilhører religiøse, etniske, sproglige eller andre mindretal, uanset om de er officielt anerkendt eller andet; fordømmer stærkt den nuværende manglende respekt for mindretallenes rettigheder og kræver, at mindretal skal have mulighed for at udøve alle de rettigheder, de har i henhold til den iranske forfatning og folkeretten; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til i lovgivning og praksis at afskaffe enhver form for diskrimination og andre former for menneskerettighedskrænkelser af personer, som tilhører religiøse, etniske, sproglige eller andre mindretal, herunder arabere, azerier, baluchier. kurdere, baha'ier, kristne, jøder, sufier og sunnimuslimer; anmoder navnlig om, at de facto-forbuddet mod udøvelse af baha'i-troen ophæves;
8. opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres undersøgelse af menneskerettighedssituationen i Iran og i første halvdel af 2008 at forelægge Parlamentet en omfattende rapport om sagen med forslag til projekter, der kan finansieres inden for rammerne af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder;
9. understreger endnu en gang, at spredningsrisikoen i forbindelse med det iranske atomprogram stadig giver anledning til alvorlig bekymring i EU og det internationale samfund, hvilket meget klart kommer til udtryk i FN’s Sikkerhedsråds resolution 1696, 1737 og 1747; beklager derfor, at Iran stadig ikke har opfyldt sine internationale forpligtelser til at indstille alle berigelsesrelaterede aktiviteter og oparbejdningaktiviteter;
10. opfordrer endnu en gang Iran til igen at gøre landets atomprogram gennemskueligt ved at give IAEA fuldstændige, klare og troværdige svar, til at løse alle udestående spørgsmål og fjerne bekymringerne i forbindelse med programmet, herunder emner af eventuel militær betydning, til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i den omfattende kontrolaftale, herunder dens underordnede aftaler, og til at ratificere og gennemføre tillægsprotokollen;
11. bekræfter sin støtte til bestræbelserne på at finde en langfristet forhandlingsløsning på det iranske atomspørgsmål gennem et tostrenget strategi, og støtter fuldt ud de bestræbelser, som den højtstående repræsentant og det internationale samfund gør sig for at opmuntre Iran til at genoptage forhandlinger om langsigtede aftaler, som ville give landet alt, hvad det behøver til at udvikle en civil atomindustri, samtidig med at de ville mindske de internationale bekymringer og genopbygge tilliden til landets atomprogram;
12. understreger endnu en gang, at det støtter en tredje sanktionsresolution fra FN’s Sikkerhedsråd i henhold til kapitel VII, artikel 41, til støtte for FN-processen og det internationale samfunds fælles målsætninger, med mindre der er klare beviser for fuld iransk samarbejde med IAEA, fuld gennemskuelighed i landets atomprogram og indstilling af berigelsesaktiviteterne;
13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående FUSP-repræsentant, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd, lederen af Irans højesteret og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.