FORSLAG TIL BESLUTNING
23.1.2008
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Pasqualina Napoletano, Christa Prets, Libor Rouček and Vicente Miguel Garcés Ramón
for PSE-Gruppen
on Iran
B6‑0048/2008
Europa-Parlamentets beslutning om Iran
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig beslutningerne om atomspørgsmålet og menneskerettighederne, og i særdeleshed beslutningerne af 13. oktober 2005, 17. november 2005, 15. februar 2006 og 25. oktober 2007,
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd, navnlig konklusionerne af 14. december 2007,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1696 (af 31. juli 2006), 1737 (af 27. december 2006) og 1747 (af 24. marts 2007) om Irans atomprogram,
– der henviser til den arbejdsplan, der opnået enighed om mellem Iran og Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), og hvis sigte er at afklare spørgsmål vedrørende Irans atomprogram (gennemførelse af kontrolaftalen om ikke-spredningstraktaten (NPT) i Den Islamiske Republik Iran (COV/2007/48 (af 30. august 2007) og bilag INFCIRC/711),
– der henviser til beretningerne fra IAEA's bestyrelse, især beretningen (GOV/207/58) af 15. november 2007 om gennemførelsen af NPT-kontrolaftalen og de relevante bestemmelser i Sikkerhedsrådets resolution 1737 og 1747 i Den Islamiske Republik Iran,
– der henviser til rapporten fra det amerikanske National Intelligence Estimate om Irans nukleare hensigter og kapaciteter, der offentliggjordes den 3. december 2007, og til den erklæring (pressemeddelelse 2007/22), som IAEA's generaldirektør har fremsat om dette spørgsmål,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 61/176 af 19. december 2006 og navnlig til Sikkerhedsrådets resolution 62/168 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran, vedtaget den 18. december 2007,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution om et moratorium for dødsstraf, vedtaget den 18. december 2007,
– der henviser til det andet interparlamentariske møde mellem EU og Iran i Teheran den 7.-9. december 2007,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
Det nukleare spørgsmål
A. der henviser til, at det i artikel IV i NPT fastslås, at intet i traktaten må fortolkes på en sådan måde, at det berører alle de kontraherende parters umistelige ret til forskning, produktion og anvendelse af nuklear energi til fredelige formål uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med artikel I og II i denne traktat,
B. der henviser til, at Iran ikke endnu har indstillet alle sine aktiviteter i forbindelse med berigelse og oparbejdning, ligesom landet ikke har gennemført NPT-tillægsprotokollerne som krævet i FN's Sikkerheds resolution 1696/2006, 1737/2006 og 1747/2007 for at genskabe tilliden til, at Irans atomprogram kun har fredelige formål,
C. der henviser til, at de seneste drøftelser i London den 30. november 2007 mellem EU's højtstående repræsentant Javier Solana og Irans atomforhandler Said Jalili ikke førte til positive resultater, især ikke vedrørende Irans overholdelse af de krav, som FN's Sikkerhedsråd har stillet om indstilling af uranberigelsen,
D. der henviser til, at IAEA's generaldirektør Mohamed el-Baradei i sin seneste rapport (GOV/207/58) af 15. november 2007 konstaterede, at der er gjort fremskridt med gennemførelsen af IAEA's kontrol i Iran, og at landet har forelagt flere informationer om tidligere aspekter af sit atomprogram; der dog henviser til generaldirektørens understregning af, at der er behov for mere samarbejde for at skabe klarhed om de nuværende aktiviteter, herunder de spor af højt beriget uran, som inspektørerne har konstateret på nukleare anlæg, og til, at han indtrængende har opfordret Iran til hurtigst muligt at gennemføre tillægsprotokollen,
E. der henviser til, at det amerikanske National Intelligence Estimate (US NIE) i sin beretning, der offentliggjordes den 3. december 2007, fastslog, at Iran efter at have indstillet sit atomvåbenprogram i 2003 ikke havde genoptaget det i midten af 2007, men at der fortsat hersker bekymring om uranberigelsen og dens mulige fremtidige anvendelse til kernevåben,
F. der henviser til, at der med vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1737 og 1747 stilles krav om yderligere politiske og diplomatiske initiativer fra det internationale samfunds side med henblik på opnåelse af konkrete resultater,
G. der henviser til, at lederne fra G8-landene på deres årlige topmøde den 6.-8. juni 2007 understregede vigtigheden af at tilvejebringe og gennemføre en ordning for en multilateral strategi for det nukleare brændselskredsløb som et muligt alternativ til nationale berigelses- og oparbejdningsprocesser,
Menneskerettighederne
H. der henviser til, at alle relevante internationale institutioner, internationale menneskerettighedsorganisationer, det iranske civilsamfund og iranske menneskerettighedsforkæmpere er enige om, at menneskerettighedssituationen i Iran er blevet forringet i løbet af de senere år, til trods for at de iranske myndigheder har afgivet flere tilsagn om at fremme de universellle værdier,
I. der henviser til, at antallet af henrettelser i Iran, herunder henrettelser af mindreårige og homoseksuelle, ofte ved offentlig hængning, er steget dramatisk i de seneste år, navnlig i 2007,
J. der henviser til, at i de seneste måneder er journalister, forkæmpere for kvindernes rettigheder, studerende og lærere blevet arresteret, tilbageholdt og hyppigt torteret,
K. der henviser til, at undertrykkelsen og forskelsbehandlingen af etniske og religiøse grupper, som gør brug af deres ret til frit at give udtryk for deres synspunkter og religiøse tro, er tiltagende, især af kurdere (omkring 500 personer er blevet fængslet, de fleste studerende), arabere og medlemmer af de religiøse samfund baha'i og sufi,
L. der henviser til, at dusinvis af studerende er blevet tilbageholdt i løbet af de sidste få måneder efter protester mod, at et stort antal lærere har måttet forlade deres stillinger, og mod andre tiltag, hvis sigte er yderligere at begrænse ytringsfriheden på universiteterne, herunder forbud mod en række af de studerendes publikationer samt suspenderinger eller bortvisninger af studerende på de højere uddannelser,
M. der henviser til, at Iran stadig ikke er kontraherende part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,
Forbindelserne mellem EU og Iran
N. der henviser til, at den omfattende dialog mellem EU og Iran blev suspenderet af Iran i december 2003, og at der ikke har været afholdt møder som led i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran siden juni 2004,
O. der henviser til, at EU's forbindelser med Iran i de senere år har bygget på en trestrenget strategi, der er karakteriseret ved forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale, en politisk dialog og en menneskerettighedsdialog, og at disse tre aspekter ikke kan adskilles,
P. der henviser til, at Kommissionen ikke har nogen aftalemæssige forbindelser med Iran, ligesom Kommissionen ikke har nogen delegation i Iran,
Det nukleare spørgsmål
1. betoner sin støtte til EU's bestræbelser på at nå frem til en langsigtet forhandlingsløsning på det nukleare spørgsmål sammen med Iran og understreger, at IAEA i denne forbindelse bør spille en vigtig rolle; er bekymret over, at de seneste drøftelser mellem EU's højtstående repræsentant Javier Solana og den iranske atomforhandler Said Jalili ikke har ført til konkrete resultater;
2. konstaterer, at der er gjort fremskridt med gennemførelsen af IAEA's arbejdsplan for Iran, og opfordrer indtrængende Iran til fortsat at samarbejde med IAEA og afgive fuldstændige, tydelige og troværdige svar vedrørende sine tidligere og nuværende nukleare aktiviteter og at ratificere og gennemføre tillægsprotokollerne; der henviser til, at gennemførelsen af disse tiltag og af gennemsigtighedsforanstaltningerne som krævet af IAEA vil være et positivt skridt i retning af at skabe tillid til Irans atomprogram;
3. støtter alle politiske og diplomatiske initiativer, der i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1696, 1737 og 1747 sigter på at nå frem til en forhandlingsaftale om det iranske atomspørgsmål; tilslutter sig Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2007 om de drøftelser, der på nuværende tidspunkt finder sted i FN's Sikkerhedsråd med henblik på at gennemføre målsætningerne i de nævnte resolutioner;
4. gentager, at det efter Parlamentets opfattelse er muligt at finde en løsning på den aktuelle optrapning af det nukleare spørgsmål, og at en militær aktion ikke bør komme i betragtning; opfordrer den amerikanske regering og alle andre berørte aktører til at undlade at udtale sig om mulige militære interventioner mod Iran og tiltag til ændring af styret i Iran;
5. anerkender, at Iran har ret til at udvikle et nukleart program i overensstemmelse med artikel IV i NPT, og mener, at EU's og andre internationale partneres initiativer og forslag til samarbejde med Iran om udvikling af nuklear energi til fredelige formål kan bidrage til en løsning af den nuværende krise;
6. noterer sig de oplysninger, der for nylig blev offentliggjort i den amerikanske efterretningsrapport NIE (National Intelligence Estimate) vedrørende Irans militære og civile nukleare program; mener, at disse oplysninger understøtter EU's tostrengede bestræbelser på ad diplomatisk vej at overtale Iran til fuldt ud at efterkomme IAEA's krav om at opgive en potentiel militære anvendelse af de civile programmer på en troværdig og kontrollerbar måde;
7. opfordrer derfor indtrængende Iran til ufortøvet at indgå i en ny forhandlingsrunde om de fremtidige retningslinjer for landets nukleare program og indstille alle berigelsesrelaterede aktiviteter; opfordrer USA til i fortsættelse af den diplomatiske succes i forhandlingerne med Nordkorea at tage direkte del i forhandlingerne med Iran sammen med EU, eftersom USA er i stand til at stille yderligere sikkerhedsgarantier;
8. opfordrer til troværdige multilaterale nukleare nedrustningstiltag gennem en styrkelse af NPT og opfordrer EU til at gå forrest i bestræbelserne på at bringe forhandlingerne om nuklear nedrustning ud af den nuværende blindgyde;
9. understreger betydningen af at samarbejde med USA, Rusland, Kina og alliancefrie lande om alternative muligheder for at nå en omfattende aftale med Iran om landets nukleare installationer og anvendelsen heraf, som tager hensyn til Irans sikkerhedsmæssige overvejelser;
10. mener, at en sådan omfattende aftale kan bidrage til indførelsen af en holdbar regional sikkerhedsordning omfattende Indien, Pakistan og andre atommagter, og mener, at Iran bør leve op til sit ansvar som regional aktør og bidrage til skabelsen af et mellemøstligt område uden masseødelæggelsesvåben;
11. opfordrer det internationale samfund til seriøst at overveje og snarest at tage skridt til at opstille en ny multilateral ramme for anvendelsen nuklear energi, der sikrer leverancer af nukleart brændstof og samtidig minimerer spredningsrisikoen i overensstemmelse med IAEA's forslag;
Menneskerettighederne
12. er alvorligt bekymret over forringelsen af menneskerettighedssituationen i Iran i de seneste år, den voldsomt stigende undertrykkelse af alle grupper, der gør brug af deres ret til frit at tilkendegive deres mening, og de stadigt mere omfattende begrænsninger af pressefriheden og ytringsfriheden i Iran og henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om dette emne;
13. fordømmer dødsstraffen generelt og idømmelse og anvendelse af dødsstraf på unge og mindreårige lovovertrædere i særdeleshed; opfordrer Iran til at håndhæve den resolution, De Forenede Nationers Generalforsamling for nylig vedtog om et moratorium for henrettelser som et skridt hen imod afskaffelse af dødsstraffen; erindrer om Irans internationale forpligtelser, særlig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og konventionen om barnets rettigheder, som begge klart forbyder henrettelse af mindreårige eller personer dømt for forbrydelser begået, da de var mindreårige; opfordrer de iranske myndigheder til snarest at ændre landets strafferetlige bestemmelser og gøre moratoriet for stening til et endeligt forbud;
14. glæder sig over, at De Forenede Nationers Generalforsamling den 18. december 2007 vedtog en resolution om et globalt moratorium for henrettelser som et skridt hen imod afskaffelse af dødsstraffen;
15. fordømmer, at religiøse og etniske mindretal såsom de kurdisk og arabiske etniske mindretal og medlemmer af de religiøse samfund baha'i og sufi udsættes for diskrimination, chikane og forfølgelse på grund af deres religiøse overbevisning og etniske oprindelse; opfordrer derfor det internationale samfund til at rette søgelyset mod de etniske og religiøse mindretals forværrede situation i Iran;
16. minder Irans regering om dens forpligtelser som underskriver af de internationale konventioner om civile og politiske rettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder til at garantere grundlæggende menneskerettigheder, navnlig ytringsfriheden, og kræver løsladelse af alle fængslede journalister, studerende, kvindesagsforkæmpere, fanger, intellektuelle og fagforeningsledere;
17. opfordrer Rådets formandskab, Kommissionen og medlemsstaternes diplomatiske repræsentanter i Iran til snarest at indlede en samordnet indsats på ovennævnte områder;
18. opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med Europa-Parlamentet at gøre effektivt brug af det nye Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder for at fremme demokratiet og overholdelsen af menneskerettighederne i Iran ved at støtte civilsamfundets forskellige bestanddele, herunder kvinders rettigheder, økonomiske og sociale rettigheder, ucensurerede medier og kulturel dialog med tilsvarende europæiske grupper;
Forbindelserne mellem EU og Iran
19. understreger, at indgåelsen af en eventuel fremtidig samarbejds- og handelsaftale mellem Iran og EU forudsætter betragtelige forbedringer af menneskerettighedssituationen i Iran såvel som fuldstændigt samarbejde fra iransk side med IAEA samt objektive garantier for Irans nukleare programs fredelige karakter;
20. opfordrer Kommissionen til at forelægge en meddelelse om forbindelserne mellem EU og Iran og perspektiverne herfor samt overveje mulighederne for at genoptage menneskerettighedsdialogen sideløbende med forhandlingerne om en samarbejds- og handelsaftale, som kan indgås, hvis Iran gør afgørende fremskridt på menneskerettighedsområdet og i det nukleare spørgsmål;
21. anmoder Kommissionen om at etablere en delegation i Iran med det formål at intensivere kontakterne vedrørende flygtningehjælp og bekæmpelse af narkotikasmugling og fremme dialogen med myndighederne og civilsamfundet;
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående FUSP-repræsentant, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedskommission, lederen af Irans højesteret og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.