FORSLAG TIL BESLUTNING
14.2.2008
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Joseph Daul, Marianne Thyssen og Klaus-Heiner Lehne for PPE-Gruppen
Martin Schulz, Udo Bullmann og Edit Herczog for PSE-Gruppen
Bilyana Ilieva Raeva for ALDE-Gruppen
Daniel Cohn-Bendit, Monica Frassoni og Rebecca Harms for Verts/ALE-Gruppen
Brian Crowley for UEN-Gruppen
om bidrag til forårstopmødet i 2008 i forbindelse med Lissabon-strategien
B6‑0076/2008
Europa-Parlamentets beslutning om bidrag til forårstopmødet i 2008 i forbindelse med Lissabon-strategien
Europa-Parlamentet,
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens strategiske pakke i forbindelse med Lissabon-strategien omfattende en meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd med titlen Strategisk rapport om den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse: Igangsætning af den nye cyklus (2008-2010) med titlen "Opretholdelse af forandringstempoet" (KOM(2007)0803) - DEL 1, evaluering af de nationale reformprogrammer, en meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Forslag til Fællesskabets Lissabon-program for 2008-2010 (KOM(2007)0804), integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2008-2010) (KOM(2007)0803 - DEL V),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om "Medlemsstaternes og regionernes gennemførelse af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse ved hjælp af EU's samhørighedspolitik, 2007-2013" (KOM(2007)0581),
– der henviser til de 27 nationale Lissabon-reformprogrammer, som medlemsstaterne har forelagt,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder" (KOM(2007)0581),
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i marts 2000, marts 2001, marts og oktober 2005, marts 2006 og marts 2007,
– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2007 om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder (B6-0435/2007),
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at Kommissionen lovede at tage fuld højde for Parlamentets synspunkter i beslutningerne om Lissabon, og som navnlig henviser til beslutningen om globalisering, der vedtoges i november 2007 i Strasbourg,
B. der henviser til, at Parlamentet i tidligere beslutninger har tilkendegivet en stærk støtte til Lissabon-strategien, og i særdeleshed har bifaldet den nye tilgang centreret omkring strategien for vækst og beskæftigelse,
C. der henviser til, at der er en stærk vekselvirkning mellem økonomisk vækst, beskæftigelse, arbejde, fattigdomsbekæmpelse og social inklusion,
D. der henviser til at Unionen og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at tage de udfordringer, muligheder og den usikkerhed, borgerne står over for i forbindelse med globaliseringen, op; der henviser til, at EU må påtage sig sit politiske ansvar som global spiller og bidrage til at gennemføre og forme en bæredygtig udvikling på internationalt plan i globaliseringens tidsalder, så mennesker overalt på jorden kan få gavn af de muligheder, globaliseringen giver;
E. der henviser til, at enhedsmarkedet er et effektivt værktøj til opbygning af en dynamisk og konkurrencedygtig videnbaseret økonomi og en støtte for Europas konkurrencestilling på det globale marked med henblik på at forbedre borgernes livskvalitet,
F. der henviser til, at denne beslutning i overensstemmelse med det mandat, Koordineringsgruppen om Lissabon-strategien har fået, og andre EP-udvalgs sagsområder ikke kommer ind på detaljer omkring igangværende lovgivnings- og høringsprocedurer,
Generelt
1. påpeger endnu en gang, hvor vigtigt det er at gennemføre Lissabon-strategien til fulde, og understreger i den forbindelse den indbyrdes sammenhæng mellem økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt med henblik på skabelse af en dynamisk og innovativ, bæredygtig økonomi;
2. mener, at den økonomiske udvikling og den fremtidige velstand i Europa afhænger af, i hvilket omfang der kan skabes bedre forudsætninger for bæredygtig vækst og jobskabelse, og hvorledes der reageres på muligheder og udfordringer som følge af globaliseringen, demografiske forandringer og globale miljøtrusler; henviser til, at det fælles værktøj for EU er en fornyet Lissabon-strategi og de integrerede retningslinjer;
3. mener, at vi for at sikre en fornyet Lissabon-dagsordens gennemslagskraft skal øge Europas potentielle vækst, der i dag ligger meget lavt omkring 2 % af BNP, hvilket slet ikke er nok til at skabe tilstrækkelig beskæftigelse;
4. påpeger, at et af de grundlæggende problemer, som den europæiske økonomi har stået over for i de senere år, har været utilstrækkelig efterspørgsel på hjemmemarkedet på grund af manglende tillid hos forbrugere og investorer; mener, at et øget forbrug skal komme fra øgede indkomster i tilknytning til øget produktivitet og beskæftigelse;
5. erkender, at Unionen står over for mange udfordringer i den kommende tid: fra ca. 2020 vil man opleve en befolkningsnedgang, øget økonomisk pres fra globale konkurrenter, forhøjede energipriser, klimaændringer og social ubalance, og mener, at Europa skal reagere på disse udfordringer med det rigtige politikmiks;
6. bemærker, at Lissabon-dagsordenen udvikler sig positivt; bemærker imidlertid også, at der er mangler i gennemførelsen og ingen rigtig forståelse for, at den europæiske udviklingsproces hen imod mere vækst, beskæftigelse, passende social sikkerhed og passende miljøbeskyttelse stadig ikke er immun over for kriser;
7. understreger, at EU som verdens største eksportør og importør af varer, verdens største eksportør af tjenesteydelser, den næststørste destination og oprindelse for udenlandske direkte investeringer har størst fordel af en åben verdensøkonomi; mener, at EU som sådant har et stort ansvar for at håndtere globale spørgsmål;
8. bifalder Lissabon-processens globale dimension og bemærker, at Lissabon-strategien er en europæisk reaktion på globaliseringens muligheder og risici; understreger i den forbindelse udtrykkeligt betydningen af det transatlantiske samarbejde samt det forbedrede samarbejde med andre større spillere som f.eks. Kina, Indien, Brasilien og andre økonomiske områder i verden;
9. opfordrer principielt til, at der træffes foranstaltninger for at bekæmpe protektionisme både inden for og uden for Den Europæiske Union; kræver yderligere handelsliberaliseringer via Doha-runden;
10. understreger den ubestridelige værdi af en konsekvent stabilitets- og vækstpolitik og betydningen af makroøkonomisk stabilitet som kilde til den tillid, der danner grundlag for gennemførelsen af Lissabon-målsætningerne; understreger, at produktivitetsstigningen af hensyn til den makroøkonomiske stabilitet skal gå hånd i hånd med en mere retfærdig fordelingspolitik og en styrkelse af den sociale samhørighed; henleder i den forbindelse opmærksomheden på kravet om indkomstforhøjelser i trit med produktivitetsstigningen på mellemlang sigt;
11. understreger i lighed med Kommissionen, at medlemsstaternes økonomier i allerhøjeste grad er indbyrdes afhængige af hinanden, og at argumentet for en fælles reformdagsorden er stærkest i euroområdet;
12. understreger den overordnede betydning af en sikring af de finansielle markeders stabilitet og bemærker, at den nylige subprime-krise viser, at det er nødvendigt, at EU udvikler overvågningsforanstaltninger for at styrke de finansielle markeders gennemsigtighed og stabilitet og beskytte kunderne bedre; kræver en evaluering af de aktuelle systemer og instrumenter for tilsyn i Europa og fastholder, at der bør være et tæt samarbejde med Parlamentet med henblik på klare henstillinger om, hvordan stabiliteten i det finansielle system og dets evne til at yde sikker langsigtet finansiering til europæiske virksomheder kan forbedres;
13. understreger, at subsidiaritet er vigtigt, så medlemsstaterne får mulighed for at tilpasse indbyrdes accepterede politikker for sikkerhed og fleksibilitet til specifik praksis og tradition på deres egne arbejdsmarkeder;
14. minder om, at samhørighedspolitikken er et grundlæggende princip i traktaten og et værktøj til gennemførelse af Lissabon-målsætningerne for vækst og beskæftigelse, idet 75 % af samhørighedsfondene er afsat til innovation og Lissabon-målene; mener, at EU's samhørighedspolitik generelt og struktur- og samhørighedsfondene specielt skal anvendes som løftestang for gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen på regionalt plan, og at resultaterne af denne proces skal overvåges nøje på regionalt og lokalt plan; mener, at den aktuelle gunstige økonomiske udvikling burde fremme yderligere reformer; understreger, at det er nødvendigt at undersøge, hvilken effekt gennemførelsen af Lissabon-strategien på regionalt plan har haft i 2008, der er det første år, hvor man har kunnet evaluere de foreløbige resultater af samhørighedspolitikkens øremærkningsproces;
15. mener, at videnskabelig og teknologisk forskning er et af nøgleelementerne i Lissabon-dagsordenen; er enig i, at det er overordentligt vigtigt at fremme forskning, og at medlemsstaterne bør træffe yderligere foranstaltninger for at opfylde deres FoU-investeringsmål for 2010 ved at angive, hvorledes nationale FoU-investeringsmål for 2010 vil blive opfyldt, og hvorledes deres FoU-strategier vil bidrage til at gennemføre et europæisk forskningsområde; understreger, at den nødvendige forandring i retning af en økonomi med lave kulstofemissioner ved hjælp af udvikling og anvendelse af nye teknologier vil skabe forskellige muligheder for EU; bemærker, at udvikling og anvendelse af nye teknologier og tjenester, der er med til at frigøre den globale økonomi fra CO2, giver den europæiske økonomi enorme muligheder; glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre en "femte frihed" i den forbindelse, nemlig vidensfriheden som supplement til de fire bevægelsesfriheder for varer, tjenester, personer og kapital, og om at samle EU's og medlemsstaternes FoU-ressourcer for at sikre en mere effektiv udnyttelse;
16. glæder sig over de seneste tiltag og investeringer inden for erhvervs- og forskningspolitikken; mener i den forbindelse, at det europæiske institut for innovation og teknologi og Galileo er et effektivt middel til at kombinere innovationsbehov på teknologiområdet med industriens forskningsdagsorden; bifalder de europæiske GNSS-programmer (Galileo og Egnos) som nøgleprojekter for EU; understreger programmernes økonomiske og samfundsmæssige fordele og nytteværdien af nye tjenester og markeder;
17. mener, at der er behov for kvalitetsnetværk for at sikre Europas førerstilling på det økonomiske og teknologiske område; mener, at medlemsstaterne og regionerne bør støtte udviklingen af kvalitetscentre og foranstaltninger til fremme af den indbyrdes konkurrence for yderligere at fremme innovationskulturen; mener, at Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder bør tage yderligere skridt til aktivt at støtte tættere samarbejde mellem offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner, universiteter og erhvervslivet;
18. understreger, hvor vigtigt det er, at Europas erhvervsliv, borgere og myndigheder effektivt gennemfører overgangen til den digitale æra og lykkes med at gennemføre det videnbaserede samfund og den videnbaserede økonomi, der kræves i Lissabon-dagsordenen; kræver en yderligere udvikling af forskning og teknologi i borgernes dagligdag og fremme af et inkluderende vidensamfund for alle;
19. henstiller til medlemsstaternes regeringer og deres regionale myndigheder som de største arbejdsgivere, forbrugere og tjenesteudbydere inden for enhedsmarkedet at sætte gang i innovationen ved at etablere pilotmarkeder for innovative produkter og tjenester;
20. bemærker, at små og mellemstore virksomheder (SMV) spiller en afgørende rolle for jobskabelsen og udnyttelsen af ny forskning; henstiller på det kraftigste til, at Kommissionens foreslåede lovgivning for små virksomheder godkendes som værktøj til at skabe muligheder for SMV og fremme ideen om først at "tænke småt" og fastlægge en integreret politik for at frigøre vækstpotentialet i samtlige stadier af SMV'ernes livscyklus;
21. understreger mulighederne for at hjælpe SMV ved at mindske den administrative byrde, forbedre deres adgang til offentlige kontrakter og udvikle gunstigere ordninger for støtte til og udnyttelse af innovationer;
22. erkender, at innovative teknologier inden for i EU hurtigere skal omsættes til nye produkter og tjenester; støtter derfor Kommissionens krav om en "videntrekant" bestående af forskning, uddannelse og innovation; forventer mere effektiv investering i nye kvalifikationer, livslang læring og moderne systemer for almen og faglig uddannelse;
23. glæder sig over, at Kommissionen har lovet at mindske den administrative byrde og stiler mod bedre lovgivning, og henstiller til medlemsstaterne at vedtage tilsvarende foranstaltninger, uden at dette truer borgernes ret til deltagelse og forbrugerbeskyttelsen; forventer, at Kommissionen og Rådet lever op til de forpligtelser, der er anført i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning; bemærker med den allerstørste bekymring, at Kommissionen har fremsat en række væsentlige lovgivningsforslag i den seneste tid uden en forudgående konsekvensvurdering og uden en egentlig evaluering af virkningerne af tidligere lovgivning inden for samme område;
24. understreger i den forbindelse behovet for en ny samlet tilgang på det udenrigspolitiske og handelspolitiske område med fokus på, at Europa skal blive i stand til at gå foran med fastsættelse af regler og standarder på verdensplan, at europæisk eksport skal fremmes og at det skal sikres, at importerede produkter overholder de nødvendige standarder; understreger, at Europa må maksimere sit potentiale som springbræt for virksomheder, der vil ind på det globale marked, og som et attraktivt sted for investorer; mener endvidere, at alle EU's bilaterale eller regionale handelsaftaler, der forhandles om, bør omfatte obligatoriske bestemmelser om gennemførelse af centrale arbejdsmarkedsstandarder og andre aspekter af anstændigt arbejde samt multilaterale miljøstandarder;
25. gentager, at det er af den overbevisning, at en mere inklusiv økonomisk beslutningstagning er af afgørende betydning, når der skal etableres et samfund, der er åbent for forandringer; minder om Det Europæiske Råds afgørelse, der fastholder, at et højt niveau af social beskyttelse var af afgørende betydning for Lissabon-strategien; bekræfter, at det er uacceptabelt, at der er mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen som social udstødte; bekræfter, at alle europæiske borgere bør have adgang til anstændigt arbejde og et anstændigt liv, selv efter pensioneringen; støtter yderligere bestræbelser på at styrke politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse med henblik på at vedtage en samlet tilgang til en fornyelse af den afgørende fremdrift i forbindelse med bekæmpelse af fattigdommen inden 2010, og give alle europæiske borgere adgang til grundlæggende rettigheder; understreger, at det europæiske charter om grundlæggende rettigheder er retligt bindende inden for Lissabon-reformtraktaten; kræver, at Det Europæiske Råd på forårstopmødet forpligter sig til en ambitiøs social dagsorden med konkrete følger for Lissabon-strategiens resultater;
26. gentager - i betragtning af at den sociale og territoriale samhørighed er en af de væsentlige komponenter i det indre marked - at det er vigtigt at fremme borgernes tillid ved at forfølge sociale og miljømæssige mål, der er fælles for medlemsstaterne, som f.eks. kvalitetsarbejdspladser, lige muligheder og beskyttelse af sundhed og miljø, samtidig med at den europæiske kulturelle diversitet respekteres; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU udøver sine beskyttende funktioner på disse områder for at undgå regelkonkurrence mellem medlemsstaterne;
27. mener, at en yderligere integration af transportsektoren i Lissabon-strategien er nødvendig; kræver, at bæredygtig transport, logistik og udvikling af transeuropæiske netværk prioriteres under de nye integrerede politiske retningslinjer, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de nationale planer, der forelægges på det kommende Europæiske Råd i foråret 2008, genspejler disse prioriteringer;
Indre marked og strategiske reaktioner på globaliseringen
28. understreger, at et velfungerende indre marked og en afbalanceret social markedsøkonomi er den største konkurrencemæssige fordel for Europa; henviser til, at det indre marked giver tredjelandsinvestorer fordele som f.eks. ensartede regler og fri bevægelighed; mener dog, at adgangen til det indre marked bør ledsages af en tilsvarende åbenhed for EU-investorer i tredjelande med udviklede og nye økonomier; henviser til, at det er en nøglefaktor for tiltrækning af udenlandske investeringer og øget handel med tredjelande; henviser til, at der endvidere er behov for at skabe de bedste rammebetingelser for europæiske virksomheder, herunder bedre regulering, god regeringsførelse, sund og loyal konkurrence, fungerende markeder for risikovillig kapital og kommerciel udnyttelse af forskningsresultater og innovation;
29. henstiller til medlemsstaterne at sætte EU's konkurrenceevne i centrum for deres politik og gøre afslutningen af det inde marked til højeste økonomiske og politiske prioritet, navnlig ved hjælp af en rettidig og passende gennemførelse af direktiver inden for det indre marked og fjernelse af uberettigede hindringer på nationale markeder; minder imidlertid om, at indførelsen af det indre marked var baseret på, konkurrence, samarbejde og solidaritet, hvilket fortsat er grundlæggende principper for yderligere resultater i det indre marked i det 21. århundrede; understreger, at det indre marked skal udvikles gennem hæderlig konkurrence, velfungerende skatte- og socialsikringssystemer samt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;
30. påpeger, at det er nødvendigt at afslutte det indre marked og gennemføre de nødvendige reformer, og henstiller til medlemsstaterne at godkende de resterende foranstaltninger, der er nødvendige for at etablere EU's indre marked for tjenester, herunder finansielle tjenester; og sikre, at deres nationale tilsynsmyndigheder fremmer nye udbydere og produkter og sikrer ensartede regler og passende gennemskuelighed og retssikkerhed omkring individuelle investorers interesser; er af den opfattelse, at nye politiske initiativer til afslutning af det indre marked i højere grad skulle tage udgangspunkt i en analyse af den virkning, de har for forskellige markeder, økonomiske sektorer, miljøet og det sociale område;
31. understreger behovet for passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og støtter initiativet til at skabe et økonomisk overkommeligt, sikkert og effektivt patentsystem, som kan tilskynde til investeringer og udviklingsaktiviteter og fremme innovationskapaciteten, særlig hos SMV; opfordrer indtrængende alle tre institutioner til at arbejde sammen med henblik på at opnå politisk konsensus om en reel forbedring af patentsystemet, så borgerne kan få gavn af nye produkter og tjenester til overkommelige priser;
32. bemærker, at markedsbaserede instrumenter (MBI) omfatter et bredt udsnit af politikværktøjer, der i stigende grad anvendes til at gennemføre miljømålsætninger; er af den opfattelse, at MBI som f.eks. skatter, gebyrer og emissionshandler kan fremme en effektiv allokering af naturressourcer og i den forbindelse kan bidrage til gennemførelsen af Lissabon-dagsordenens mål;
33. gentager sin opfattelse af de fordele, der er ved at flytte skattebyrden væk fra arbejde og over på miljøbelastning som en effektiv måde at håndtere både miljø- og beskæftigelsesmæssige spørgsmål på, og er af den opfattelse, at belastningen af arbejdskraften skal mindskes for at skabe mere beskæftigelse og bekæmpe den sorte økonomi;
34. bemærker, at målet om energiforsyningssikkerhed og bæredygtig mobilitet og energi til rimelige priser til Europas borgere samt rimelige priser kan opnås med samme strategi som en ambitiøs klimabeskyttelse;
35. opfordrer derfor Kommissionen til konsekvent og hurtigt at gennemføre afgørelserne fra topmødet i foråret 2007 og reelt gøre vedvarende energi og energieffektivitet til prioriterede mål for en fælles energipolitik;
36. påpeger, at en anden vigtig opgave i EU og andre industrialiserede lande er at skifte til en lavenergiintensiv økonomi baseret på vedvarende energikilder; henviser til, at en effektiv tilgang til denne problematik er anvendelsen af teknologier, der allerede findes, men hvis anvendelse kræver dristige politiske tiltag, herunder fremmende foranstaltninger og gensidigt anerkendte sanktioner over for lande, der ikke er indstillet på at bære deres del af byrden og understreger, at den nødvendige forandring i retning af en økonomi med lave kulstofemissioner ved hjælp af udvikling og anvendelse af nye teknologier vil skabe forskellige muligheder for EU;
37. understreger transportpolitikkens betydning i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringer og behovet for at tage et bredere spektrum af miljøbekymringer op, henstiller til, at der gennemføres politikker, der reducerer unødvendig transport ved hjælp af en række foranstaltninger, og kræver, at transeuropæiske transportnet underkastet en egentlig strategisk miljøvurdering;
38. opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at udvide de indbyrdes forbundne, interoperable transeuropæiske transportnet med særlig opmærksomhed på behovene i de nye medlemsstater inden for rammerne af en effektiv, bæredygtig og miljøvenlig transportpolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende et passende politikmiks for fuldt ud at udnytte mulighederne i forbindelse med miljøvenlige, intelligente transportsystemer og teknologiske innovationer;
39. mener derfor, at det er af afgørende betydning at sikre, at den fremtidige efterspørgsel efter logistiske tjenester er forenelig med færre miljøkonsekvenser og en reduktion af drivhusgasemissionerne; henviser til, at bæredygtig transport er afhængig af, at beslutningstagerne på europæisk, nationalt og regionalt plan kan levere effektive incitamenter, således at transportforbrugere, transportvirksomheder og køretøjproducenter fortsætter deres bestræbelser på at skabe mere miljøvenlige logistikmarkeder;
Arbejdsmarkedet og investering i mennesker
40. erkender, at EU's strategi for vækst og beskæftigelse giver fordele, men understreger samtidig, at det ikke er alle EU-borgere der har haft gavn af resultaterne; understreger, at det for at klare globaliseringen og de demografiske udfordringer er af den allerstørste betydning, at folk får de nødvendige færdigheder og muligheder for at trække flere mennesker ind på arbejdsmarkedet, og at arbejde bliver et reelt alternativ for alle, navnlig ved målrettede foranstaltninger stilet mod dem, der er længst borte fra arbejdsmarkedet;
41. understreger, at Rådet for at sikre fri bevægelighed og mobilitet på arbejdsmarkedet snarest muligt skal vedtage direktiverne om arbejdstidens tilrettelæggelse, arbejdsforhold for midlertidigt ansatte og overførsel af pensionsrettigheder og ændre de europæiske samarbejdsudvalg; understreger, at fjernelsen af hindringer for mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked vil sikre større beskyttelse for europæiske arbejdstagere; konstaterer, at EU skal gøre en indsats for at forklare fordelene ved en tilgang, der effektivt kombinerer udvidelse, integration, solidaritet og arbejdskraftens mobilitet, for borgerne,
42. bekræfter, at Europa ikke har råd til det store antal arbejdsløse og ubeskæftigede; henviser til, at den europæiske sociale model også vil blive berørt af de forandringer, der sker på verdensplan; mener, at Europa for at klare de demografiske udfordringer og sikre bæredygtige offentlige finanser må gennemføre reformer på arbejdsmarkedet og i velfærdssystemerne for at styrke incitamenterne til at arbejde og give folk de muligheder og færdigheder, der er nødvendige for at kunne klare forandringerne, og fremme deres tilbagevenden til betalt arbejde; henviser til, at EU for at bevare konkurrenceevnen på verdensplan skal gennemføre talrige reformer; henviser til, at den tillid mellem virksomheder og arbejdstagere, der er nødvendig for denne fremgangsmåde, øges, efterhånden som den sociale dialog intensiveres; understreger, at det er vigtigt at gennemføre de vedtagne fælles principper, hvad angår flexicurity, på en omfattende og afbalanceret måde for både arbejdstagere og arbejdsgivere;
43. understreger, at fleksibelt arbejde i stigende grad efterspørges af både arbejdsgivere og arbejdstagere, og at det i lyset af udfordringerne i forbindelse med den demografiske forandring er en anerkendt metode til at øge inddragelsen af kvinder samt udvide de ældres arbejdsliv; minder om, at almen uddannelse, kvalifikationer og faglig uddannelse er en del af bedste beskæftigelsespraksis, og at man skal være opmærksom på sociale incitamenter for familier, herunder bl.a. børnepasningsinfrastrukturen, der er en af forudsætningerne for en større andel af kvinder på arbejdsmarkedet; støtter vedtagelsen af et afbalanceret sæt af fælles principper, hvad angår flexicurity, der kombinerer fleksibilitet og sikkerhed for arbejdstagere og arbejdsgivere på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at integrere disse fælles principper i deres drøftelser med arbejdsmarkedets parter som led i de nationale reformprogrammer, og understreger den centrale betydning af foranstaltninger, der forener beskæftigelse med familie- eller privatliv, fremme af lige muligheder for alle, almen og faglig uddannelse, aktive arbejdsmarkedspolitikker, passende social beskyttelse og nedbrydning af segmenteringen af arbejdsmarkedet ved, at alle arbejdstagere sikres retten til beskæftigelse;
44. anerkender fleksible og velfungerende arbejdsmarkeders bidrag til social integration, idet der skabes beskæftigelsesmuligheder for alle grupper i samfundet; henstiller derfor til medlemsstaterne at liberalisere beskæftigelsesbestemmelserne og investere i faglig uddannelse og aktive arbejdsmarkedspolitikker for at skabe de bedst mulige betingelser for en høj beskæftigelsesgrad og arbejdskraftens bevægelighed;
45. er bekymret over tendensen til øget ulighed med hensyn til indkomst og velstand i medlemsstaterne; mener, at denne tendens skal ændres ved hjælp af passende nationale og europæiske foranstaltninger med henblik på at sikre et mere sammenhængende samfund og sørge for, at borgerne kan se, at de får gavn af væksten;
46. bemærker, at visse medlemsstater har indført mindsteløn; mener, at andre medlemsstater kunne have gavn af at undersøge disses erfaringer;
47. bifalder Kommissionens Lissabon-program for 2008-2010, der er et mere prioriterende program med kun 10 nøglemål, der kan gennemføres i perioden 2008-2010; understreger dog, at den største chance for Lissabon-strategien er at sammenkoble forskellige reformkrav og økonomiske, miljømæssige og beskæftigelsesmæssige instrumenter i en enkelt reformdagsorden; opfordrer derfor Kommissionen til at holde fast i dette konsekvente og integrerende politikmiks og ikke nedbryde det ved at gå i retning af isolerede politiske foranstaltninger;
Evaluering af fremskridt og Lissabon-overvågning
48. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at reducere bureaukratiet, navnlig med henblik på at hjælpe små og mellemstore virksomheder, og forbedre den lovgivningsmæssige konsekvensvurdering; beklager samtidigt, at Parlamentet og Kommissionen stadig ikke er blevet enige om, hvilken form for konsekvensvurdering der er påkrævet; gentager i den forbindelse sit krav om en uafhængig, ekstern undersøgelse af konsekvensvurderingen;
49. glæder sig over, at det er Kommissionens mål at reducere erhvervslivets administrative byrder; ser frem til at modtage konkrete indikationer for, hvorledes dette mål nås, samtidig med at der skabes grundlag for godt lederskab; understreger, at alle styringsniveauer kan bidrage til at gennemføre dette mål og derfor bør inddrages i de dertil knyttede politikafgørelser; kræver i forbindelse med en reduktion af bureaukratiet og en forenkling af den europæiske lovgivning en klar overvågning med henblik på at fastslå, i hvilket omfang det spillerum, europæisk lovgivning giver, reelt udnyttes af medlemsstaterne til at tage højde for nationale karakteristika og innovationsflaskehalse, når disse bestemmelser omsættes til national lovgivning;
50. mener, at medlemsstaterne sammen med aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan er de vigtigste aktører, når det drejer sig om at gennemføre Lissabon-målene; understreger, at de lande, der er åbne for ekstern konkurrence, gennemfører reformer og sikrer budgetbalance samt offentlige og private investeringer af høj kvalitet, er de lande, der har den højeste vækst og har skabt størst beskæftigelse; beklager, at Lissabon-strategien stadig er så lidt synlig i mange af EU-landenes nationale politikker; er af den opfattelse, at mobiliseringen af alle økonomiske aktører er af afgørende betydning for at sikre en effektiv gennemførelse; mener navnlig, at øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter, de nationale parlamenter, de regionale og lokale myndigheder og repræsentanter for civilsamfundet vil forbedre resultaterne af Lissabon-strategien og øge den offentlige debat om passende reformer; støtter Kommissionens forslag til medlemsstaterne om at intensivere samarbejdet med de nationale og regionale parlamenter med henblik på de årlige debatter om gennemførelsen af deres nationale reformprogrammer;
51. understreger betydningen af regionale og lokale myndigheders og aktørers engagement for resultaternes rækkevidde og innovative karakter; glæder sig i den forbindelse over ØSU's og Regionsudvalgets stærke interesse i at overvåge Lissabon-strategien;
52. minder om, at de integrerede retningslinjer er et vigtigt instrument for koordinering og en fælles ramme for forskellige medlemsstater, når de skal gennemføre deres egen nationale reformdagsorden; mener, at analyser og feedback fra medlemsstaterne viser, at retningslinjerne fungerer, men at vi ikke desto mindre har behov for forbedringer, når det drejer sig om opfølgningen, dvs. benchmarking af medlemsstaterne; kræver en mere omfattende anvendelse og gennemførelse af indikatorer og mål;
53. glæder sig over de landerapporter, Kommissionen har udarbejdet; kræver imidlertid en mere systematisk tilgang, der fremhæver både positive aspekter og mangler; støtter Kommissionens forslag om at indføre særlige observationspunkter som led i den multilaterale overvågning og som mulighed for at forbedre de nationale politiske reaktioner;
54. er af den opfattelse, at manglende egentlig overvågning er en af de største hindringer for at træffe kvalificerede politiske valg; understreger, at der i den forbindelse kunne gøres langt bedre brug af den ekspertise og viden, der findes i de europæiske decentrale agenturer inden for de områder, der henhører under deres respektive kompetencer;
55. bifalder derfor Rådets afgørelse fra 2006 om at afhjælpe den manglende evaluering af data og lade Regionsudvalget udarbejde sin overvågning af vækst- og beskæftigelsesstrategien, der omfatter 104 regioner og byer i EU, der skal redegøre for deres syn på gennemførelsen af Lissabon-politikken - en undersøgelse, der skal forelægges på Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2008; understreger, at denne undersøgelse viser, hvorvidt en øremærkning af strukturfondsmidler har været med til at kanalisere en højere andel af strukturfondsbevillinger til innovation og miljømål; forventer, at denne undersøgelse evaluere merværdien ved en regionalisering af Lissabon-strategien;
56. mener, at det på ingen måde er indlysende, hvorledes Lissabon-dagsordenens gennemslagskraft skal måles eller, mere generelt, hvilke indikatorer der ville være passende for at måle "fremskridt"; finder imidlertid helt klart, at en evaluering af gennemslagskraft og mangler ikke kan begrænses til indikatorer som BNI alene, da BNI i bedste fald er en indikator for værdiskabelse inden for en afgrænset periode, som dog ikke giver pålidelige oplysninger om værdiniveauet i et samfund, og langt fra giver oplysninger om, hvilke sociale og miljømæssige omkostninger yderligere værdiskabelse medfører;
57. anfører, at der er brug for at udvikle og anvende en multidimensional tilgang for at vurdere menneskelig velfærd ud over BNP/BNI; glæder sig på denne baggrund over OECD's drøftelser på sit andet verdensforum om evaluering og fremme af samfundsmæssig fremgang i Istanbul i år og drøftelserne på konferencen "Efter væksten" i Europa-Parlamentet efter indbydelse fra Kommissionen i begyndelsen af december 2007, fordi pålidelige data er vigtige for kvalificerede, politiske valg;
58. glæder sig derfor over arbejdet i de forskellige GDer i Kommissionen med henblik på at udvikle nye og kvalitative indikatorer; henstiller til, at disse indikatorer, hvad enten de vedrører den sociale eller miljømæssige dimension, anvendes i kommende evalueringer af de nationale Lissabon-programmer og integreres i Kommissionens overvågning; mener, at dette vil skabe et mere omfattende sæt af indikatorer til at måle Lissabons gennemslagskraft;
59 pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og medlemsstaternes og kandidatlandenes parlamenter.