Forslag til beslutning - B6-0219/2008Forslag til beslutning
B6-0219/2008

FORSLAG TIL BESLUTNING

14.5.2008

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0153/2008 og B6-0154/2008
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
af Annemie Neyts-Uyttebroeck og Elizabeth Lynne
for ALDE-Gruppen
om uranvåben (våben af forarmet uran) og deres indflydelse på menneskers sundhed og på miljøet – hen imod et globalt forbud mod anvendelse af sådanne våben

Procedure : 2008/2570(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B6-0219/2008
Indgivne tekster :
B6-0219/2008
Vedtagne tekster :

B6‑0219/2008

Europa-Parlamentets beslutning om uranvåben (våben af forarmet uran) og deres indflydelse på menneskers sundhed og på miljøet – hen imod et globalt forbud mod anvendelse af sådanne våben

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om de skadelige virkninger af anvendelsen af uran (herunder det såkaldte forarmede uran) i konventionel ammunition,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 62/30 af 5. december 2007 om virkninger af anvendelsen af våben og ammunition indeholdende forarmet uran, hvori Generalforsamlingen giver udtryk for bekymring over den militære anvendelse af forarmet uran og opfordrer FN's medlemsstater til at undersøge sundhedsrisiciene som følge af anvendelsen af uranvåben,

–  der henviser til den endelige rapport til anklageren ved ICTY fra det udvalg, der var nedsat til at undersøge NATO's bombeangreb på Forbundsrepublikken Jugoslavien, og konklusionerne heri vedrørende anvendelsen af uranprojektiler[1],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.  der henviser til, at der i vid udstrækning er blevet anvendt (forarmet) uran i moderne krigsførelse både som ammunition mod hårde mål i landdistrikter og byområder og som hård armeret beskyttelse mod missiler og artilleriangreb,

B.  der henviser til, at den radiologiske og kemiske toksicitet i de fine uranpartikler, som opstår, når disse våben rammer hårde mål, har givet anledning til alvorlig bekymring, lige siden de allierede styrker benyttede uran under den første krig mod Irak, samt at det også vækker bekymring, at jord og grundvand forurenes af brugt affyret ammunition, som rammer ved siden af målet,

C.  der henviser til, at der på trods af, at man inden for den videnskabelige forskning hidtil ikke har været i stand til at finde afgørende beviser for skader – delvis fordi de militære myndigheder ikke har været villige til at tillade uafhængige og rettidige undersøgelser – foreligger adskillige overbevisende vidnesbyrd om skadelige og ofte dødelige følger for såvel militært personel som civile borgere,

D.  der henviser til, at der i de seneste år er sket store fremskridt med hensyn til forståelsen af den miljø- og sundhedsmæssige risiko, der udgår fra forarmet uran, og at det er på høje tid, at de internationale militære standarder bringes på højde med disse fremskridt,

E.  der henviser til, at anvendelsen af forarmet under krigsførelse er i modstrid med de grundlæggende regler og principper, der er nedfældet i international lov og sædvaneret på det humanitære område og miljøområdet,

F.  der henviser til, at det vedvarende har krævet:

  • a)at der foretages en undersøgelse af anvendelsen af uran i konventionel ammunition i forbindelse med militæroperationer i Balkanlandene, Irak, Afghanistan og andre områder og virkningen på det militære personel og de civile borgere og deres land
  • b)at alle medlemmer af EU og NATO indfører et moratorium, indtil resultatet af disse undersøgelser foreligger
  • c)at der gøres en indsats for at få indført et totalt forbud mod brugen af (forarmet) uran i konventionel ammunition;

1.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opfylde forpligtelsen i FN's Generalforsamlings resolution 62/30 af 5. december 2007 og aflægge beretning om deres syn på virkningerne af anvendelsen af våben og ammunition indeholdende forarmet uran;

2.  anbefaler, at EU's højtstående repræsentant henviser til nødvendigheden af et forbud mod anvendelse af ammunition indeholdende forarmet uran i den reviderede EU‑sikkerhedsstrategi;

3.  anmoder Rådet og Kommissionen om at foretage grundige undersøgelser af anvendelsen af forarmet uran i alle områder, hvor der er udstationeret europæiske militært og civilt personel i forbindelse med internationale operationer; opfordrer indtrængende både NATO og USA til at vise konstruktivt engagement ved at tilbyde deres støtte og samarbejde i forbindelse med disse undersøgelser;

4.  opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at give deres militære og civile personel fuldstændige oplysninger om sandsynligheden for, at der er blevet eller kan blive anvendt forarmet uran i det område, hvor deres operationer finder sted; anmoder i den forbindelse om, at der træffes tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af, at der anvendes farlig ammunition;

5.  opfordrer medlemsstaterne til ikke at anvende våben indeholdende forarmet uran som led i ESFP-aktioner;

6.  opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at udarbejde et miljøregister over områder, der er forurenet med forarmet uran (herunder øvelsesarealer) og yde deres fulde støtte – herunder også finansiel støtte – til projekter, der kan støtte ofrene og deres familier, samt til oprensningsaktioner i de berørte områder, såfremt det bekræftes, at der er tale om en negativ virkning på menneskers sundhed og miljøet;

7.  opfordrer alle EU- og NATO- medlemsstater til at opretholde eller arbejde hen imod indførelse af et forbud mod brugen af (forarmet) uran i konventionel ammunition og systematisk indstille produktion og indkøb af denne type våben;

8.  opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at gå foran i bestræbelserne på at få udarbejdet en international traktat – i FN-regi eller via en "koalition af frivillige" – om et forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring, overførsel, afprøvning og anvendelse af uranvåben samt om destruktion eller genanvendelse af eksisterende lagre;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO og NATO's Parlamentariske Forsamling, FN, EUROMIL, Det Internationale Røde Kors og Verdenssundhedsorganisationen og Den Internationale Koalition for et Forbud mod Uranvåben.