FORSLAG TIL BESLUTNING
14.5.2008
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
af Elly de Groen-Kouwenhoven, Caroline Lucas and Angelika Beer
for Verts/ALE-Gruppen
om våben med (forarmet) uran og deres indflydelse på menneskers sundhed og på miljøet – hen imod et globalt forbud mod anvendelse af sådanne våben
B6‑0220/2008
Europa-Parlamentets beslutning om våben med (forarmet) uran og deres indflydelse på menneskers sundhed og på miljøet – hen imod et globalt forbud mod anvendelse af sådanne våben
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine beslutninger af 17. januar 2001, 13. februar 2003 og 17. november 2005 om de skadelige virkninger af anvendelsen af uran (herunder det såkaldte forarmede uran) i konventionelle våben, hvori det opfordrede til:
- (a)grundige undersøgelser - hvis resultat skal forelægges for Parlamentet - af anvendelsen heraf under militæroperationer i Balkanlandene, Irak, Afghanistan og andre områder og virkningen heraf på militærpersonel og de civile borgere og deres land,
- (b)at samtlige medlemmer af EU og NATO indfører et moratorium i overensstemmelse med EU's forsigtighedsprincip,
- (c)indførelse af et globalt moratorium, der skal føre til et totalt forbud mod sådanne våben,
– der henviser til talen af FN's generalsekretær i anledning af den internationale dag mod ødelæggelse af miljøet i krig og under væbnede konflikter (den 6. november 2002), hvori han fremførte, at nye teknologier, som f.eks. ammunition, der indeholder forarmet uran, udgør en trussel for miljøet, selv om atomvåben og kemiske og biologiske våben er dækket af internationale konventioner,
– der henviser til resolution 62/30 fra FN's Generalforsamling om følgerne af anvendelsen af våben og ammunition, der indeholder forarmet uran, som vedtoges med et overvældende flertal den 5. december 2007, og som belyste betænkelighederne ved den militære anvendelse af forarmet uran og indtrængende opfordrede FN's medlemsstater og relevante internationale organisationer til på ny at undersøge de sundhedsrisici, som anvendelsen af uranvåben medfører, samt opfordrede dem til at forelægge en beretning om dette emne for Generalforsamlingen under dens 63. samling,
– der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
A. der henviser til, at der i vid udstrækning er blevet anvendt (forarmet) uran inden for moderne krigsførelse både som ammunition mod hårde mål i landdistrikter og byområder og som panserbeskyttelse mod missil- og artilleriangreb,
B. der henviser til, at den radiologiske og kemiske toksicitet i de fine uranpartikler, som produceres, når disse våben rammer hårde mål, har givet anledning til alvorlig bekymring, lige siden de allierede styrker benyttede uran under den første krig mod Irak; der endvidere henviser til, at det også vækker bekymring, at jord og grundvand forurenes af affyrede skud, som har forfejlet deres mål,
C. der henviser til, at der på trods af, at man inden for den videnskabelige forskning hidtil ikke har været i stand til at finde afgørende beviser for skader – delvis fordi de militære myndigheder ikke har været villige til at tillade uafhængige og rettidige undersøgelser – foreligger adskillige overbevisende vidneudsagn om de skadelige og ofte dødelige følger for både militærpersonel (f.eks. italiensk militærpersonel, der efter deployering vendte hjem fra Balkanlandene) og civile borgere (f.eks. gravide kvinder og deres misdannede børn i Irak),
D. der henviser til, at der i de seneste år er sket store fremskridt med hensyn til forståelsen af den miljø- og sundhedsmæssige risiko, der udgår fra forarmet uran, og at det er på høje tid, at de internationale militære standarder bringes på højde med disse fremskridt,
E. der henviser til, at anvendelsen af forarmet under krigsførelse er i modstrid med de grundlæggende regler og principper, der er nedfældet i folkeret og sædvaneret på det humanitære område og miljøområdet,
1. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde punkt 1 i FN's resolution af 5. december 2007 og aflægge beretning inden udgangen af juni om deres syn på virkningerne af anvendelsen af våben og ammunition, der indeholder forarmet uran;
2. henstiller, at EU's højtstående repræsentant lader nødvendigheden af et forbud mod anvendelse af ammunition, der indeholder forarmet uran, indgå i den kommende revision af EU's sikkerhedsstrategi;
3. anmoder Rådet og Kommissionen om at foretage grundige undersøgelser af anvendelsen af forarmet uran i alle områder, hvor der er deployeret europæisk militærpersonel og civilt personel i forbindelse med internationale operationer; opfordrer indtrængende både NATO og USA til i fuld udstrækning at bidrage til disse undersøgelser;
4. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i forbindelse med fremtidige operationer at undgå anvendelsen af våben, der indeholder forarmet uran, under ESFP-operationer, såvel som deployering af militærpersonel og civile personel i områder, hvor der ikke kan gives garanti for, at der ikke er blevet eller vil blive anvendt forarmet uran;
5. opfordrer indtrængende medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at give deres udsendte militærpersonel og civile personel samt dette personels faglige organisationer fuldstændige oplysninger om sandsynligheden for, at der er blevet eller kan blive anvendt forarmet uran i det område, hvor deres operationer finder sted, og til at træffe tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger;
6. opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at udarbejde et miljøregister over områder, der er forurenet med forarmet uran (herunder øvelsesarealer) og yde deres fulde støtte – herunder også finansiel støtte – til projekter, der har til formål at støtte ofrene og deres familier, samt til oprensningsaktioner i de berørte områder;
7. opfordrer alle EU's medlemsstater og alle NATO-lande til at opretholde eller indføre et forbud mod eller i de mindste et moratorium for anvendelse af våben, der indeholder forarmet uran, og systematisk standse produktion og opkøb af denne type våben;
8. opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at gå foran i bestræbelserne på at få udarbejdet en international traktat – i FN-regi eller via en "koalition af frivillige" – om et forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring, overførsel, afprøvning og anvendelse af uranvåben samt mod destruktion eller genanvendelse af eksisterende lagre;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO og NATO's Parlamentariske Forsamling, FN og De Forenede Nationers Miljøprogram, EUROMIL, Det Internationale Røde Kors, Verdenssundhedsorganisationen og Den Internationale Koalition for et Forbud mod Uranvåben samt til den irakiske lægeforening.