FORSLAG TIL BESLUTNING
17.9.2008
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Francis Wurtz, Gabriele Zimmer, Dimitrios Papadimoulis, Eva-Britt Svensson, Roberto Musacchio, Umberto Guidoni, Ilda Figueiredo og Mary Lou McDonald
for GUE/NGL-Gruppen
om den sociale velfærdspakke
B6‑0434/2008
Europa-Parlamentets beslutning om den sociale velfærdspakke
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa" (KOM (2008) 412) og de mange ikke-lovgivningsmæssige følgedokumenter til denne meddelelse,
– der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (KOM (2008) 414),
– der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdet udgave) (KOM (2008) 419),
– der henviser til sin beslutning om direktivet om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg af september 2001,
– der henviser til Kommissionens forslag om Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM (2008) 426),
– der henviser til den politiske aftale fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om revision af arbejdstidsdirektivet og om direktivet om vikaransatte af 9. juni 2008,
– der henviser til de domme, EF-Domstolen har afsagt i sagerne Viking Line, Laval, Rüffert og Kommissionen mod Luxemburg og den heraf følgende, ophedede politiske debat,
– der henviser til følgende ILO-konventioner: ILO-94 om arbejdsklausuler (offentlige kontrakter); ILO-87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, ILO-98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger; ILO-117 om socialpolitikkens grundlæggende mål og normer, navnlig del IV; ILO-154 om kollektive forhandlinger; ILO-MLC om konvention om søfarendes arbejdsstandarder; der også henviser til ILO's agenda for anstændige arbejdsforhold,
– der henviser til de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 2008-2010 og til EU's strategi om social beskyttelse og social integration,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at Kommissionen og Rådet under Parlamentets nuværende valgperiode hidtil har været meget lidt tilbøjelige til at foreslå og vedtage en socialpolitisk lovgivning til fremme af sociale fremskridt i Den Europæiske Union,
B. der henviser til, at beskæftigelses- og socialpolitikker til fremme af sociale fremskridt ikke hører til blandt de fire officielle prioriteter hos EU's nuværende, franske formandskab; der endvidere henviser til, at dette formandskabs påstande om, at det vil gøre 2008 til "året for en nystart for det sociale Europa", derfor ikke lyder troværdige,
C. der henviser til, at formålet med den politiske aftale, der blev truffet af Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 9. juni 2008 om en ændring af direktivet om tilrettelæggelsen af arbejdstiden, er en yderligere deregulering af de allerede lave minimumsnormer for beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed mod uregelmæssige arbejdstider og lange arbejdsdage; der endvidere henviser til, at den franske regerings nuværende bestræbelser på at sætte den nationale lovgivning med 35 arbejdstimer om ugen ud af kraft og lignende kampagner i andre medlemsstater for at forlænge arbejdstiden alle bidrager til social tilbagegang,
D. der henviser til, at Domstolens seneste domme i sagerne Viking Line, Laval, Rüffert og Luxembourg begrænsede strejkeretten og retten til kollektive overenskomster og bekræftede, at det indre markeds frihedsrettigheder havde forrang for sådanne grundlæggende sociale rettigheder; der henviser til, at disse domme fortolkede minimumsnormer for social beskyttelse, som er medtaget i direktivet om udstationering af arbejdstagere, som maksimumsnormer, hvorved man begunstiger en nedadgående lønkonkurrence på samme arbejdsplads og nægter medlemsstaterne ret til at fastlægge mere fordelagtige arbejdsbetingelser og en bedre aflønning af udstationerede arbejdstagere via den nationale lovgivning
E. der henviser til, at denne udvikling i stærk grad har bidraget til den udbredte opfattelse blandt offentligheden af, at EU går alt for stærkt ind for frie markeder og konkurrence og er ved at opgive solidaritet og socialt fremskridt; der henviser til, at denne uddybelse af legitimitetskrisen i Den Europæiske Union har ført til en voksende afstand mellem et markedsstyret europæisk projekt med støtte fra dens eliter og den udbredte skepsis blandt mange europæiske borgere om "værditilvæksten" i de europæiske politikker, for så vidt angår deres dagligdag og sociale velfærd, hvilket igen for nylig kom til udtryk i irernes "nej" til Lissabontraktaten,
F. der henviser til, at den "nye sociale dagsorden", som Kommissionen har forelagt, på baggrund heraf skal tolkes som et forsøg på at mildne den vrede og utilfredshed, som hersker i store dele af befolkningen med hensyn til den nuværende neoliberale vej, som man er slået ind på i det europæiske integrationsprojekt; der imidlertid henviser til, at den såkaldte sociale velfærdspakke hovedsageligt består af ikke-lovgivningsmæssige meddelelser, beretninger og henstillinger, hvis virkning er tvivlsom med hensyn til fremme af et måleligt socialt fremskridt i hele Den Europæiske Union,
G. der henviser til, at der på grund af den førte pengepolitik og de førte makroøkonomiske politikker, dvs. stabilitetspagten, den nyliberalistiske Lissabonstrategi og Den Europæiske Centralbanks beslutninger, siden 2002 kun har været langsom vækst i økonomi og beskæftigelse, fald i arbejdets værdi, fortsat høje ledighedstal, fattigdom, jobusikkerhed, uligheder i indkomstfordelingen, og samtidig stadig større profitter til store finansielle og økonomiske grupper, der drager fordel af liberaliseringen og privatiseringen inden for de strategisk vigtige produktionssektorer og offentlige tjenesteydelser;
1. mener, at den sociale velfærdspakke er et dårligt formuleret forsøg på at aflede offentlighedens opmærksomhed fra Kommissionens og Rådets politiske holdninger, som betyder social tilbagegang, såsom den planlagte deregulering af direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden og de ødelæggende følger af Domstolens seneste domme om de grundlæggende rettigheder og kollektive aftaler,
2. påpeger, at Parlamentet har opfordret til en gradvis afskaffelse af opt-out-mulighederne under førstebehandlingen af ændringen af arbejdstidsdirektivet; kritiserer stærkt den omstændighed, at Rådets politiske aftale tilbageviste denne opfordring; går derfor imod Rådets aftale;
3. hævder, at enhver social vigtig ændring af direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden skal være koncentreret om en forening af arbejds- og privatlivet gennem afkortning af den daglige og ugentlige maksimale arbejdstid; understreger, at opt-out-mulighederne skal fjernes fuldstændigt, at Domstolens retspraksis om den tid, der tilbringes på rådighedsvagt og kompenserende hvileperioder, fuldt ud skal gennemføres og integreres i direktivet, og at enhver sænkning af beskyttelsesniveauet, som garanteres i dette direktiv, skal blokeres,
4. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at drøfte de spørgsmål omhyggeligt, som er opstået som følge af de seneste domstolsafgørelser; opfordrer kraftigt Rådet til at træffe foranstaltninger for at sikre, at de sociale rettigheder får forrang for det indre markeds frihedsrettigheder; kræver derfor en tilbundsgående revision af traktaterne for at bane vejen for et socialt Europa; mener, at den alvorlige legitimitetskrise i forbindelse med den nuværende europæiske økonomiske og sociale model vil blive drastisk skærpet, hvis de europæiske institutioner ikke efterkommer denne opfordring;
5. tager Kommissionens første toårsberetning om situationen inden for sociale ydelser af almen interesse til efterretning; hævder, at spørgsmålet om tjenesteydelser af almen interesse er endnu et vigtigt punkt, for så vidt angår revisionen af traktaterne; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt med klare bestemmelser i EU's primærlovgivning for at sikre, at offentlige goder, offentlige tjenesteydelser, tjenesteydelser af almen interesse og den almennyttige sektor ikke underlægges konkurrencereglerne, reglerne om statsstøtte, offentlige indkøb og det indre marked, men udgør en sektor, som alene styres af almennyttige hensyn, organiseres i henhold til subsidiaritetsprincippet, kun henhører under medlemsstaternes og deres respektive regionale og lokale myndigheders ansvarsområde for at sikre, at de fungerer hensigtsmæssigt,
6. minder om, at Lissabontraktaten allerede er blevet forkastet af de irske vælgere ved den eneste folkeafstemning herom i EU; opfordrer Rådet til at standse ratificeringen af Lissabontraktaten og som et første skridt henimod en afhjælpning af situationen at indføre en klausul om det sociale fremskridt som en bindende protokol til traktaten med henblik på at fastslå:
- -at traktaten ikke må fortolkes, som om den på nogen måde påvirker udførelsen af de i medlemsstaterne anerkendte grundlæggende rettigheder, herunder strejkeretten og retten til kollektive handlinger på nationalt plan og også retten til grænseoverskridende strejker og kollektive handlinger;
- -at disse rettigheder også omfatter retten eller friheden til at træffe foranstaltninger, som er omfattet af særlige systemer for arbejdsmarkedsrelationer i medlemsstaterne, herunder foranstaltninger, der tager sigte på indgåelse af kollektive aftaler, der går videre end mindsteløn og minimumsnormer;
- -at traktaten ikke må fortolkes, som om den på nogen måde påvirker de i medlemsstaterne anerkendte arbejdsmarkedsrelationer og systemer med kollektive overenskomster;
- -at traktaten ikke må fortolkes, som om den på nogen måde påvirker medlemsstaternes beføjelser til at vedtage en socialpolitisk lovgivning, som indeholder bestemmelser om højere normer og krav end dem, der er fastlagt i EU's direktiver om minimumsnormer,
- -at, når disse rettigheder som nævnt ovenfor og medlemsstaternes socialpolitiske beføjelser eller systemer for arbejdsmarkedsrelationer er i modstrid med reguleringerne for det indre marked eller de grundlæggende frihedsrettigheder på det indre marked, skal førstnævnte (grundlæggende rettigheder, osv.) have forrang for sidstnævnte,
7. påpeger, at lovgivningsprojekterne i den sociale velfærdspakke enten tager sigte på at udvide liberaliseringen af det indre marked, som i tilfældet med forslaget til direktiv om anvendelsen af patientrettigheder inden for grænseoverskridende sundhedsforsorg, som er baseret på de gamle Bolkenstein-forslag om sundhedsforsorg som et led i direktivet om tjenesteydelser, eller ikke er ambitiøse med hensyn til at fremme det sociale fremskridt, som i tilfældet med forslaget til ændring af direktivet om de europæiske samarbejdsudvalg, der derfor ikke er hensigtsmæssige instrumenter for en nystart af det sociale Europa, som det franske formandskab påstår,
8. påpeger, at sundhedsydelser er blevet udelukket fra direktivet om tjenesteydelser på det indre marked af gode grunde, eftersom sundhedsforsorg er en del af de sociale sikringssystemer og ikke et markedsanliggende; understreger, at det ikke er nødvendigt, og at der heller ikke findes EU-beføjelser til at regulere sundhedsforsorg på grundlag af reglerne for det indre marked; kræver, at de spørgsmål, der tages op i Kommissionens forslag til direktiv, skal løses og reguleres som et led i koordineringen af de sociale sikringsordninger (forordning (EF) nr. 883/2004),
9. kritiserer i skarpe vendinger Kommissionen forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser; påpeger, at dette forslag bygger på en indre marked-strategi og især sigter mod at sætte velstillede og veluddannede personer i stand til at købe billigere sundhedsydelser i udlandet; påpeger, at forslaget undergraver ligheden i sundhedssystemerne, da refusionen for patienter fra de fattigste medlemsstater ikke vil gøre det muligt for dem at betale behandlingsomkostningerne for sundhedsydelser af høj kvalitet i de rigeste medlemsstater;
10. kritiserer stærkt den omstændighed, at Kommissionens forslag til ændring af direktivet om de europæiske samarbejdsudvalg (ESU) ikke er tilstrækkeligt ambitiøst; minder Kommissionen om Parlamentets opfordringer til en ændring af dette direktiv, som allerede blev fremført for syv år siden i dets beslutning af 4. september 2001, og som ikke er blevet godtaget,
11. understreger de centrale behov i forbindelse med ændringen af direktivet om de europæiske samarbejdsudvalg: en forbedret definition af “information” og “høring” (skriftlig og detaljeret information, der forelægges rettidigt) og "grænseoverskridende spørgsmål"; en sænkning af tærsklerne for nedsættelse af europæiske samarbejdsudvalg; anerkendelse af den rolle, som fagforeningerne spiller, og af deres rettigheder; forbedrede arbejdsbetingelser for de europæiske samarbejdsudvalg; effektive, passende og afskrækkende straffe for virksomheder, der sætter sig ud over direktivets bestemmelser, og etablering af retten for de europæiske samarbejdsudvalg til at aflægge veto mod forvaltningsplaner for omstruktureringer, fusioner og overtagelser eller afskedigelser, hvorved de endelige afgørelser udsættes, indtil de europæiske samarbejdsudvalg har kunnet fremlægge forslag til alternative løsninger, og indtil der har fundet tilbundsgående samråd sted mellem de europæiske samarbejdsudvalg og virksomhedsledelsen;
12. glæder sig over, at Kommissionen vil fremsætte forslag til et horisontalt direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling uden for beskæftigelsesområdet; kritiserer stærkt den omstændighed, at forsikringer og andre finansielle produkter ikke skal omfattes af direktivet, hvilket gør det muligt for finans- og forsikringsindustrien at fortsætte med diskriminerende praksis og kræve højere bidrag på grund af risici i forbindelse med helbred, alder, køn og handicap,
13. fremhæver, at borgere fra tredjelande skal gives adgang til arbejdsmarkedet i EU, såvel som til lige rettigheder, især hvad angår lønninger, kollektive aftaler og social sikkerhed; opfordrer indtrængende til, at samtlige bestemmelser under den internationale Konvention om beskyttelse af migrerende arbejdstagere og deres familiers rettigheder, som blev vedtaget af FNs generalforsamling den 18. december 1990, indarbejdes i alle EU's beslutninger og rammeafgørelser; støtter ideen om en opholdstilladelse for jobsøgning,
14. tager Kommissionens mål om at forbedre synligheden af og arbejdsmetoderne i forbindelse med EU’s strategi om social beskyttelse og social integration og at styrke dens samspil med andre politikker til efterretning; påpeger imidlertid, at Kommissionen og Rådet forkastede Parlamentets opfordring til, at der blev indført en ny retningslinje for social integration i beskæftigelsesretningslinjerne for 2008-2010, hvorved de har afvist at forbedre synligheden og samspillet med andre politikker,
15. støtter Kommissionens forslag om, at der for næste fase i EU’s strategi om social beskyttelse og social integration skal sættes mål for bekæmpelsen af fattigdom (fattigdom generelt, fattigdom blandt børn, fattigdom blandt personer i arbejde og vedvarende langsigtet fattigdom), for en mindsteindkomst via pensioner og for tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedsforsorg (nedbringelse af børnedødeligheden, forbedring af sundhedstilstanden og den forventede levealder, osv.); mindsteindkomstordninger (60% af den gennemsnitlige nationale korrigerede indkomst) og mindsteløn (60% af den gennemsnitlige nationale eller sektorspecifikke løn) for at bekæmpe fattigdom og fremme social integration,
16. støtter Kommissionens mål om at fremme begrebet anstændigt arbejde i EU’s interne og eksterne politikker; påpeger, at en vigtig søjle i begrebet anstændigt arbejde er begrebet ”frit valgt beskæftigelse”, som der skal gives garanti for; kræver derfor, at medlemsstaterne reviderer arbejdsmarkedspolitikker, som tvinger arbejdsløse ud i lavt betalt og usikkert arbejde, som de ikke frit har valgt, eller til at arbejde for deres sociale ydelser (aktiveringsordninger),
17. støtter Kommissionens forslag om at medtage internationale arbejdsstandarder for søfarende (ILO MLC fra 2006) i europæisk lovgivning baseret på den europæiske aftale mellem arbejdsgivere og fagforeninger inden for denne sektor; støtter også Kommissionens bestræbelser på at prioritere gennemførelsen af ILO’s konventioner; understreger imidlertid, at Domstolens afgørelse i Rüffert-sagen er i modstrid med ILO-konvention 94, hvori der udtrykkeligt kræves overholdelse af de kollektive aftaler i forordningerne om offentlige indkøb; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sætte ILO-konvention 94 på listen over de bestemmelser, der først skal gennemføres,
18. er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt med flere foranstaltninger for at mindske og fjerne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen og Rådet til yderligere at udvide den juridiske ramme, at fastsætte mål for at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder med hensyn til adgang til erhvervsuddannelse og anerkendelse af kvinders kvalifikationer og færdigheder og med hensyn til lønforskellen mellem mænd og kvinder ved deltidsarbejde og ved pensioner til mænd og kvinder og at fremme bestemmelser om ligebehandling i offentlige kontrakter,
19. tager Kommissionens beretning om EU-instrumenter og -politikker med henblik på at forbedre romaernes integrations til efterretning; understreger behovet for resolutte foranstaltninger vedrørende romaernes integration (handlingsplan for romaer), hvilket Parlamentet har anmodet om i sine beslutninger om dette emne,
20. påpeger, at enhver relevant social velfærdspakke til fremme af sociale fremskridt skal ledsages af underbyggende økonomiske og strukturelle politiske foranstaltninger; mener, at stabilitets- og vækstpagten bør ophæves og Den Europæiske Centralbanks valutapolitik skal gøres mere fleksibel for at imødegå virkningerne af den nuværende økonomiske afmatning i Europa; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udarbejde et europæisk investeringsprogram for en bæredygtig udvikling, beskæftigelse og social integration på mindst 1% af EU’s BNP, som bør suppleres af tilsvarende offentlige investeringsprogrammer i medlemsstaterne for at stabilisere økonomien, imødegå klimaændringerne og fremme fuld beskæftigelse med jobs af høj kvalitet og sociale rettigheder; foreslår, at medlemsstaterne også indfører foranstaltninger til at stabilisere og øge købekraften hos mennesker med lav indkomst (stigende priser på fødevarer, energi og transport), ved f.eks. at indføre sociale standardtariffer for gas, elektricitet, telekommunikation, offentlig transport, osv.,
21. understreger, at Den Europæiske Unions nuværende Lissabonstrategi udløber i 2010; mener, at det er på tide at gøre sig grundige overvejelser om en fremtidig strategi efter 2010; betoner, at den nuværende vægt på markedsliberalisering og konkurrenceevne må opgives og erstattes af en ny integreret europæisk strategi for solidaritet og bæredygtig udvikling, som er baseret på fire søjler af lige stor vægt (økonomi, miljø, beskæftigelse og social beskyttelse og integration),
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.