FORSLAG TIL BESLUTNING
1.10.2008
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
af Laima Liucija Andrikienė, Tunne Kelam, Eija-Riitta Korhola og John Bowis
for PPE-DE-Gruppen
om arktisk forvaltning
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B6-0523/2008
B6‑0528/2008
Europa-Parlamentets beslutning om arktisk forvaltning
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Det Internationale Polarår (fra marts 2007 til marts 2009),
– der henviser til den ottende parlamentarikerkonference for den arktiske region, der blev afholdt i Fairbanks, Alaska den 12.-14. august 2008,
– der henviser til Kommissionens meddelelse om en politik for Arktis, der forventes at blive fremlagt i løbet af efteråret,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om den nordlige dimension (2003, 2005 og 2006),
– der henviser til konklusionerne i konsekvensvurderingsrapporten vedrørende klimaforholdene i Arktis,
– der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
A. der henviser til Kommissionens meddelelse om en integreret EU-havpolitik ("den blå bog"), der blev offentliggjort den 10. oktober 2007,
B. der henviser til dokumentet af 14. marts 2008 fra den højtstående repræsentant og Kommissionen til Det Europæiske Råd om klimaændringer og international sikkerhed,
C. der henviser til, at den arktiske regions geopolitiske og strategiske betydning er tiltagende, hvilket blev symboliseret ved placeringen af et russisk flag på havbunden under Nordpolen i august 2007,
D. der henviser til FN's Havretskonvention (UNCLOS), der endnu ikke er blevet ratificeret af det amerikanske Senat,
E. der henviser til, at deltagerne ved den seneste parlamentarikerkonference var udvalgte repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Canada, Danmark, Grønland, Island, Finland, Norge, Sverige, Rusland og USA, der drøftede søfartssikkerhed, sundhedspleje, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling,
F. der henviser til, at den arktiske region i øjeblikket ikke er underlagt multilaterale regler og bestemmelser, eftersom man aldrig havde forventet, at det ville blive en farbar vandvej eller et område, der kunne udnyttes erhvervsmæssigt,
G. der henviser til, at søtrafikken på de arktiske farvande er steget eksponentielt i de seneste år på grund at den stigende interesse i offshore olieboring og den stigende trafik af krydstogtskibe samt de muligheder, der vil opstå med en Nordvestpassage,
H. der henviser til, at den arktiske region måske har næsten 22 % af verdens uopdagede olie- og gasreserver,
I. der henviser til Ilulissaterklæringen, der blev vedtaget af A5-landene (Danmark, Canada, Norge, Den Russiske Føderation og USA) i maj 2008,
J. der henviser til formandens konklusioner på konferencen om Arktis: Vores fælles sag, der blev arrangeret af Nordisk Ministerråd i Ilulissat (Grønland) den 9. og 10. september 2008, hvor Kommissionen deltog fuldt ud,
K. der henviser til, at konferencen også fokuserede på klimaændringer i regionen, deres indvirkning på de oprindelige befolkningsgrupper og den mulige tilpasning hertil,
L. der henviser til, at den globale opvarmnings niveau i den arktiske region er meget højere end i resten af verden med en stigning på 2 grader i de sidste 100 år i forhold til et gennemsnit på 0,6 grader i resten af verden,
M. der henviser til, at ændringerne i klimaforholdene i Arktis allerede er så alvorlige, at inuitterne f.eks. ikke længere kan jage på traditionel vis, eftersom isen er for tynd til at kunne bære deres slæder, og eftersom der er fare for at habitaterne for dyr såsom isbjørne, hvalrosser og ræve vil forsvinde,
N. der henviser til, at der er tre arktiske lande blandt EU's medlemsstater og yderligere to arktiske lande blandt de nærmeste nabolande, der deltager i det indre marked gennem EØS-aftalen, hvilket betyder, at EU og de associerede lande udgør mere end halvdelen af antallet af medlemmer af Det Arktiske Råd,
1. er dybt bekymret over følgerne af klimaændringerne for den oprindelige befolknings levebrød i regionen, både for så vidt angår miljøet generelt (smeltende iskappe og permafrost, stigende vandstande, oversvømmelser) og det naturlige habitat (tilbagetrækningen af iskappen skaber problemer for isbjørnenes fødevaner), og understreger, at enhver international afgørelse om disse spørgsmål både fuldt ud skal inddrage og tage hensyn til alle befolkninger og nationer i den arktiske region;
2. bemærker, at lufttemperaturen i Arktis i løbet af det 20. århundrede er steget med ca. 5o C, og at denne stigning er sket ti gange hurtigere end den generelle globale gennemsnitlige overfladetemperatur; understreger, at man har forudset en yderligere stigning på ca. 4-7° C i Arktis i løbet af de næste 100 år; mener derfor, at det ikke længere drejer sig om at stille en diagnose, men at det nu er på tide at træffe de nødvendige foranstaltninger;
3. understreger, at arktiske arter og samfund har udviklet en helt særlig tilpasning til de barske vilkår ved polerne, hvilket har gjort dem ekstremt sårbare over for dramatiske ændringer i disse forhold; er meget bekymret over hvalrosser, isbjørne, sæler og andre havpattedyr, der kun er afhængige af havisen til hvile, diegivning, jagt og yngel, og som er særligt truede af klimaændringerne;
4. glæder sig over den afsluttende erklæring, som blev vedtaget på parlamentarikerkonferencen for den arktiske region i Fairbanks den 14. august 2008;
5. glæder sig over, at Arktis er omfattet af EU's politik om den nordiske dimension, men er overbevist om, at der skal gøres yderligere opmærksom på Arktis' betydning i en global sammenhæng gennem en selvstændig EU-politik for Arktis;
6. understreger Arktis' betydning for det globale klima i denne sammenhæng, og håber, at den eksisterende støtte til forskningsaktiviteter i regionen vil fortsætte efter Det Internationale Polarår;
7. afventer med stor interesse den kommende meddelelse fra Kommissionen om den arktiske politik, og håber, at den vil være første skridt i retning af en meningsfuld arktisk EU-politik; opfordrer Kommissionen til som minimum at behandle følgende emner i sin meddelelse:
- a)status for klimaændringerne i regionen og tilpasningen hertil
- b)politiske muligheder, der respekterer de oprindelige befolkninger og deres levevilkår
- c)nødvendigheden af at samarbejde med vores arktiske naboer i grænseoverskridende spørgsmål, navnlig sikkerhed til søs
- d)mulighederne for en sikker grænseoverskridende politisk eller retslig struktur, der kan sikre beskyttelse af miljøet samt bæredygtig og ordnet udvikling af regionen eller mægle i politiske uoverensstemmelser over ressourcer og farbare vandveje i Arktis;
8. opfordrer Kommissionen til at prioritere energi- og sikkerhedspolitik i Arktis højt på sin dagsorden og til i den forestående meddelelse om Arktis at gøre status og overveje, hvordan EU og de arktiske stater kan arbejde tæt sammen om et fælles ambitiøst mål, hvad angår klimaændringer og bæredygtig udvikling, øget energiforsyningssikkerhed og et mere effektivt indre energimarked;
9. gør opmærksom på, at den arktiske region i medfør af sin betydning for verdens klima og sit enestående naturlige miljø fortjener en særlig opmærksomhed, når EU fastsætter sin holdning til COP 15-rammeafgørelsen om konferencen om klimaændringer i København i 2009;
10. mener, at søtrafikken i regionen (både vedrørende turisme og offshore olieboring) ikke tilnærmelsesvis overholder de internationale minimumssikkerhedsregler, der gælder i andre internationale farvande, hverken hvad angår beskyttelse af menneskeliv eller beskyttelse af miljøet, og opfordrer Kommissionen til snarest muligt at sikre, at der foretages de nødvendige ændringer af IMO-bestemmelserne (Den Internationale Søfartsorganisation);
11. understreger de eksterne aspekter af energipolitik og Arktis' rolle i fastsættelsen af en energipolitik for Europa, som foreslået på Det Europæiske Råd i marts 2007;
12. støtter Det Arktiske Råd i bevarelsen af den arktiske region som en region uden spændinger, der er åben for internationalt forskningssamarbejde, således at dens potentiale som fremtidig energiforsyningsregion kan udvikles fuldt ud inden for bæredygtige miljømæssige rammer;
13. opfordrer Kommissionen til at spille en proaktiv rolle i Arktis ved i det mindste som det første skridt at påtage sig en status som observatør af Det Arktiske Råd og mener, at Kommissionen bør oprette en særlig afdeling for Arktis;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Norge, Island, Rusland, Canada, USA og de regionale samarbejdsparter.