Forslag til beslutning - B6-0614/2008Forslag til beslutning
B6-0614/2008

    FORSLAG TIL BESLUTNING

    17.11.2008

    på baggrund af Kommissionens redegørelse
    jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
    af Pervenche Berès
    for Økonomi- og Valutaudvalget
    om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne

    Procedure : 2008/2672(RSP)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    B6-0614/2008
    Indgivne tekster :
    B6-0614/2008
    Forhandlinger :
    Vedtagne tekster :

    B6‑0614/2008

    Europa-Parlamentets beslutning om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne

    Europa-Parlamentet,

    -  der henviser til Kommissionens forslag af 31. oktober 2008 til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (KOM(2008)0717),

    -  der henviser til Kommissionens henstilling af 31. oktober 2008 med henblik på Rådets beslutning om gensidig bistand til Ungarn og til forslag til Rådets beslutning om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Ungarn (KOM(2008)0716),

    -  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne[1] og til Parlamentets beslutning af 6. september 2001 om indførelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne[2],

    -  der henviser til EF-traktatens artikel 100 og 119,

    -  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

    A.  der henviser til Kommissionens henstilling om, at der ydes mellemfristet finansiel støtte til Ungarn på op til 6,5 mia. euro på grundlag af traktatens artikel 119 i forbindelse med en IMF-aftale,

    B.  der henviser til, at en omfattende strategi er at foretrække i forbindelse med en mellemfristet finansiel støtte til alle medlemsstater,

    C.  der henviser til, at følgerne af den nuværende internationale finansielle og økonomiske krise bør tages i betragtning,

    D.  der henviser til, at økonomierne i de medlemsstater, som for nylig er blevet medlem af Den Europæiske Union, ikke vil kunne udnytte de fordele, der er ved at råde over deres egen reservevaluta,

    E.  der henviser til, at valutaerne i disse medlemsstater i den seneste tid har været udsat for intensive spekulative angreb, og at omfanget af den nuværende eksterne ubalance hovedsageligt skyldes en stærk ekspansion af ikke-statslige kreditter,

    F.  der henviser til, at det er nødvendigt med en politik, som tager fat på de særlige problemer i disse medlemsstaters økonomier set på baggrund af den internationale finanskrise og den økonomiske nedgang, der breder sig i Europa,

    G.  der henviser til, at den budgetpolitiske handlingsmargin for afhjælpning af de omfattende eksterne ubalancer og forebyggelse af finansiel uligevægt måske vil være ret begrænset set på baggrund af den nuværende økonomiske nedgang, der breder sig i hele Den Europæiske Union,

    1.  mener, at medlemsstater uden for euroområdet bør tilskyndes til at søge efter eventuel mellemfristet finansiel støtte til udligning af deres betalingsbalanceunderskud inden for Fællesskabet, førend de søger støtte på internationalt plan;

    2.  mener, at den nuværende situation er et yderligere bevis på, at euroen er relevant, når det drejer sig om at beskytte medlemsstaterne i euroområdet, og opfordrer medlemsstaterne uden for euroområdet til at blive medlem heraf, lige så snart de opfylder Maastrichtkriterierne;

    3.  opfordrer Kommissionen til at foretage en detaljeret analyse af, hvilke følger de enkelte bankers adfærd har haft for Ungarns betalingsbalance, efter at de har flyttet deres aktiver ud af Ungarn efter vedtagelsen af redningsplaner i andre medlemsstater;

    4.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at undersøge de spekulative angreb (short-selling) på valutaer i de medlemsstater, der i den senere tid har opnået medlemskab, og undersøge, hvad der kunne gøres for at forhindre, at tilliden til deres valutaer og de lokale banksystemer undergraves på dramatisk vis;

    5.  opfordrer Kommissionen til at forelægge resultaterne af disse undersøgelser for de Larosière-gruppen og for Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg;

    6.  erkender, at det er nødvendigt at foretage en betydelig forhøjelse af loftet for den samlede hovedstol for de lån, der skal ydes til medlemsstaterne, som fastsat i forordning (EF) nr. 332/2002, eftersom antallet af medlemsstater uden for euroområdet er steget betydeligt siden vedtagelsen heraf; understreger, at en sådan forhøjelse også ville øge Fællesskabets fleksibilitet, når det reagerer på yderligere anmodninger om mellemfristet finansiel støtte, f.eks. i forbindelse med den nuværende internationale finanskrise;

    7.  bemærker, at der ikke ville være tale om budgetmæssige følger af en sådan forhøjelse af låneloftet, fordi Kommissionen ville optage lånene på finansmarkederne, og fordi de begunstigede medlemsstater skulle tilbagebetale dem; understreger, at det kun vil få følger for budgettet, hvis en medlemsstat ikke kan indfri sin gæld;

    8.  minder om, at forordning (EF) nr. 332/2002 inden Ungarns nuværende finanskrise ikke havde fundet anvendelse siden dens vedtagelse i 2002, og at den forudgående forordning (EØF) nr. 1969/88[3] om indførelse af den i traktatens artikel 119 omhandlede mekanisme fandt anvendelse to gange, en gang for Grækenland i 1991 og en gang for Italien i 1993, og at Grækenland og Italien i fuld udstrækning havde overholdt deres forpligtelser over for Kommissionen;

    9.  minder om, at Parlamentet har krævet, at Rådet hvert andet år på grundlag af en rapport fra Kommissionen og efter høring af Parlamentet og efter udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg undersøger, hvorvidt den indførte mekanisme er i overensstemmelse med de behov, der gav anledning til dens indførelse; ønsker at erfare, om der er blevet udarbejdet sådanne rapporter siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 332/2002;

    10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen og medlemsstaternes regeringer.