FORSLAG TIL BESLUTNING
12.1.2009
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Francis Wurtz, Luisa Morgantini, Kyriacos Triantaphyllides, Miguel Portas og Feleknas Uca
om situationen i Mellemøsten/Gaza
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B6-0051/2009
B6‑0057/2009
Europa-Parlamentets beslutning om konflikten i Mellemøsten/Gazastriben
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten, særlig beslutningerne af 16. november 2006 om situationen i Gazastriben, af 12. juli 2007 om Mellemøsten, af 11. oktober 2007 om den humanitære situation i Gaza og af 21. februar 2008 om situationen i Gazastriben,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 242 (1967), 338 (1973) og 1860 af 8. januar 2009,
– der henviser til den fjerde Genèvekonvention (1949),
– der henviser til Den Europæiske Unions erklæring af 30. december 2008 om situationen i Mellemøsten,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at Israel den 27. december indledte en militæroffensiv i Gaza, og at dette er den mest betydelige israelske militæroperation siden Seksdagskrigen i 1967,
B. der henviser til, at den israelske operation ifølge de seneste rapporter hidtil har dræbt ca. tusind mennesker i Gaza, heraf mange kvinder og børn, og har forårsaget tusinder af sårede, ødelæggelse af huse, skoler og andre primære civile faciliteter, hvilket en gruppe medlemmer af denne forsamling selv har været vidne til under deres nylige besøg i Rafah,
C. der henviser til, at den israelske hær ifølge mange rapporter anvender fosfor-ammunition, som forårsager mere alvorlige kvæstelser,
D. der henviser til, at grænseovergangene til og fra Gaza har været lukket i 18 måneder og at embargoen mod person- og godstrafik har forværret dagligdagen for indbyggerne og yderligere lammet økonomien i Gazastriben, og til at isolationspolitikken over for Gazastriben har spillet fallit både i politisk og humanitært henseende,
E. der henviser til, at den israelske krig og embargoen mod Gazastriben er en form for kollektiv afstraffelse, hvilket er et brud på den humanitære folkeret; der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråds særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i de palæstinensiske områder har udtalt, at blokaden af Gaza udgør en forbrydelse mod menneskeheden;
F. der henviser til, at EU's betydelige økonomiske støtte til palæstinenserne har spillet en vigtig rolle for imødegåelsen af en humanitær katastrofe i Gaza og på Vestbredden, men ikke har været i stand til at bidrage til den politiske proces; der henviser til, at den nuværende udvikling også er et resultat af EU's og andre internationale aktørers politik, hvorved Israel gennem årtier har undgået at blive stillet til ansvar for gentagne og løbende brud på folkeretten og humanitær ret,
1. fordømmer på det stærkeste de israelske luft- og landstyrkers voldsomme angreb på et tætbefolket område, en krig som har medført et højt og stigende antal civile ofre og omfattende ødelæggelse af den civile infrastruktur;
2. udtrykker sympati med civilbefolkningen, som berøres af voldshandlingerne i Gaza; beklager dybt, at også civile mål og FN-mål er blevet ramt;
3. kræver en øjeblikkelig, holdbar og fuldt respekteret våbenhvile som første trin frem mod en total tilbagetrækning af alle israelske besættelsesstyrker fra Gaza og forhandlinger om en fredsaftale, der bør sikres i form af en mekanisme, herunder en multinational beskyttelsesstyrke, som etableres af det internationale samfund;
4. glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 1860 af 8. januar 2009;
5. opfordrer Rådet og EU's medlemsstater til at anvende pression for at sikre gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution og for at standse krigshandlingerne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at standse deres våbenleverancer til Israel;
6. fordømmer Hamas' raketbombardement af israelske civile; udtrykker sympati med den israelske civilbefolkning, som berøres af krigshandlingerne; opfordrer Hamas til at indstille raketangrebene og påtage sig et selvstændigt ansvar ved at forpligte sig til en politisk proces;
7. understreger, at det er yderst vigtigt at gøre en fornyet indsats til fordel for intern forsoning mellem palæstinenserne og at der i denne henseende er behov for en permanent geografisk forbindelse, såvel som en fredelig og varig politisk forening af Gazastriben og Vestbredden;
8. gentager sin opfattelse, at der ikke findes nogen militær løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt; glæder sig derfor over alle de diplomatiske skridt, der er blevet taget; opfordrer Rådet til at tage alle nødvendige skridt for at genstarte Kvartetten og fremhjælpe forhandlinger mellem alle involverede parter;
9. gør opmærksom på, at den israelske militæroffensiv er et tilintetgørende slag mod Annapolis-processen og risikerer at sætte alle hidtidige, begrænsede resultater og fortsatte forhåbninger om en altomfattende forhandlingsløsning på konflikten over styr på mellemlang sigt;
10. understreger, at en reel løsning på den nuværende tilspidsning kun kan opnås gennem ærlige forhandlinger, israelsk tilbagetrækning fra de områder, der har været besat siden 1967 og en endelig, rimelig og varig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, hvilket kun kan ske i form af tostatsløsningen: oprettelsen af en palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne, med Øst-Jerusalem som hovedstad og en altomfattende bosættelsesløsning for alle palæstinensiske flygtninge med udgangspunkt i FN-resolution 194;
11. udtrykker dyb bekymring over sikkerheden og skæbnen for de 1,5 millioner palæstinensere, der er lukket inde i Gazastriben og ikke har mulighed for at komme væk; er af den opfattelse, at det daglige tre timer lange ophold i bombardementerne ikke er tilstrækkeligt til at håndtere den nuværende humanitære katastrofe, som kun kan imødegås med en øjeblikkelig og varig våbenhvile; minder om, at den nuværende tilspidsning forværrer den situation, som er opstået som følge af den langvarige blokade af Gazastriben, som de israelske myndigheder har opretholdt siden 2007;
12. kræver indtrængende, at de israelske myndigheder åbner grænseovergangene og løfter blokaden, så der kan fragtes fødevarer, nødvendigt medicinsk udstyr og brændstof ind i Gaza; anmoder især de egyptiske myndigheder om at gøre deres bedste for at åbne grænseovergangen ved Rafah og tillade flygtninge og civilbefolkningen at komme ud og nødhjælp at komme ind;
13. mener, at der skal sikres øjeblikkelig og ubegrænset, fornyet ikrafttræden af aftalen om bevægelse og adgang og af de aftalte principper om grænseovergangen ved Rafah, der blev indgået i september 2005 mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed efter Israels ensidige tilbagetrækning fra Gazastriben, og opfordrer Rådet til at genetablere EU's observatørmission i Rafah;
14. kritiserer på det kraftigste de israelske myndigheders beslutning om at nægte journalister adgang til Gazastriben og kun tillade adgang for et begrænset antal nødhjælpskonvojer; kræver uhindret og ubegrænset adgang for internationale observatører til efterforskning af de forbrydelser, der blev begået før og under militæroffensiven;
15. understreger, at EU's og andre internationale aktørers politik om ikke at stille Israel til ansvar for brud på folkeretten og humanitær ret har spillet fallit; opfordrer Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen til omsider at drage konklusionerne heraf;
16. mener, at de israelske angreb på Gaza er i modstrid med bestemmelserne i associeringsaftalen mellem EU og Israel, især vedrørende menneskerettighedsklausulen der i juridisk forstand er en af aftalens centrale elementer; er af den opfattelse, at i lyset af den seneste udvikling og i henhold til artikel 2 i associeringsaftalen mellem EU og Israel bør aftalen suspenderes;
17. slår atter fast, at udviklingen af relationerne mellem EU og Israel i høj grad bør være betingede af overholdelse af menneskerettighederne og folkeretten, af at den humanitære nødsituation i Gaza og de besatte palæstinensiske områder bringes til ophør, af reel tilslutning til indsatsen for at opnå en altomfattende fredsløsning og af fuld gennemførelse af Interimsassocieringsaftalen mellem EF og PLO; opfordrer Rådet og Kommissionen til øjeblikkeligt at standse opgraderingerne af de EU-israelske relationer;
18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, kvartettens udsending til Mellemøsten, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed, Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, den israelske regering og Knesset og Egyptens regering og parlament.