Forslag til beslutning - B6-0143/2009Forslag til beslutning
B6-0143/2009

FORSLAG TIL BESLUTNING

16.3.2009

på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6‑0208/2009 og B6‑0207/2009
jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
af Glyn Ford
for Udvalget om International Handel
om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Stillehavslandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab på den anden side

Procedure : 2009/2543(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B6-0143/2009
Indgivne tekster :
B6-0143/2009
Vedtagne tekster :

B6‑0143/2009

Europa-Parlamentets beslutning om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Stillehavslandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab på den anden side

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine beslutninger af 25. september 2003 om den femte WTO-ministerkonference i Cancún[1], af 12. maj 2005 om evaluering af Doharunden efter WTO's afgørelse af 1. august 2004[2], af 1. december 2005 om forberedelserne til WTO's sjette ministermøde i Hongkong[3], af 23. marts 2006 om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen[4], af 4. april 2006 om evaluering af Doharunden efter WTO's ministerkonference i Hongkong[5], af 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt[6], af 7. september 2006 om sammenbruddet i forhandlingerne om Dohaudviklingsdagsordenen[7], af 23. maj 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler[8], af 12. december 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler[9] og af 5. juni 2008 om forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om en ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 964/2007 og (EF) nr. 1100/2006[10],

–  der henviser til den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Stillehavslandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab på den anden side,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonouaftalen),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) fra april 2006, oktober 2006, maj 2007, oktober 2007, november 2007 og maj 2008,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (KOM(2007)0635),

–  der henviser til Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (GATT), særlig artikel XXIV,

–  der henviser til ministererklæringen fra det fjerde møde i WTO's ministerkonference, som blev vedtaget den 14. november 2001 i Doha,

–  der henviser til ministererklæringen fra det sjette møde i WTO's ministerkonference, som blev vedtaget den 18. december 2005 i Hongkong,

–  der henviser til rapporten og anbefalingerne fra taskforcen for handelsrelateret bistand, som blev vedtaget af WTO's almindelige råd den 10. oktober 2006,

–  der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring af 8. september 2000, der opstiller årtusindudviklingsmålene, som er udarbejdet af det internationale samfund i fællesskab med henblik på at udrydde fattigdom,

–  der henviser til Gleneagleskommunikéet, der blev udsendt den 8. juli 2005 af G8 i Gleneagles,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5 i forbindelse med artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU's tidligere handelsforbindelser med AVS-landene, som gav sidstnævnte præferenceadgang til EU's markeder på ensidig basis, fra den 1. januar 2008 ikke længere er forenelige med Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler,

B.  der henviser til, at økonomiske partnerskabsaftaler er WTO-forenelige aftaler, der har til formål at støtte regional integration og fremme en gradvis integration af AVS-økonomierne i verdensøkonomien og derved støtte en bæredygtig social og økonomisk udvikling i AVS-landene og bidrage til den generelle indsats for at udrydde fattigdom i AVS-landene,

C.  der henviser til, at økonomiske partnerskabsaftaler bør anvendes til at opbygge en langsigtet relation, hvor handel støtter udvikling,

D.  der henviser til, at foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler ("interimsaftaler") er aftaler om handel med varer, som har til formål at forhindre en afbrydelse af AVS-handel med EU,

E.  der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise betyder, at handelspolitik bliver vigtigere end nogensinde før for udviklingslandene,

F.  der henviser til, at den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale har fokus på handel med varer og overensstemmelse med WTO,

G.  der henviser til, at konsekvenserne af aftalens forpligtelser for landet og regionen kan være meget omfattende,

H.  der henviser til, at det af de 14+1 (Østtimor) AVS-lande i Stillehavet hidtil kun er Papua Ny Guinea og Republikken Fiji, der har godkendt den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale,

I.  der henviser til, at den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale formentlig vil forme omfanget og indholdet af fremtidige aftaler mellem Papua Ny Guinea og Republikken Fiji og andre handelspartnere og regionens position i forhandlingerne,

J.  der henviser til, at der er begrænset konkurrence mellem EU og Stillehavslandene, da størstedelen af EU's eksport hovedsageligt består af varer, som Stillehavslandene ikke producerer, men som de ofte har brug for enten til direkte forbrug eller som råvarer til den indenlandske industri,

K.  der henviser til den nuværende politiske situation i Fiji, der er underlagt et militærstyre, og at enhver fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale afhænger af, at der aftales en køreplan for demokratiske valg, som alle relevante politiske grupper på Fiji kan godkende,

L.  der henviser til, at Rådet opfordrede til en hurtig og fuldstændig tilbagevenden til demokratiske tilstande og genindførelse af civilt styre så hurtigt som muligt,

M.  der henviser til, at den regionale gruppe af AVS-lande i Stillehavet består af 14 meget spredte østater plus Østtimor med en samlet befolkning på under 8 mio. mennesker; der henviser til, at Stillehavslandene er mere forskellige med hensyn til størrelse og karakteristika end landene i nogen anden region, og at det største, Papua Ny Guinea, er tre tusind gange større end det mindste, Niue,

N.  der henviser til, at fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter og industrier udviser det største potentiale for fremtidig eksportvækst,

O.  der henviser til, at nye handelsregler skal ledsages af øget støtte til handelsrelateret bistand,

P.  der henviser til, at handelsstøtte (Aid for Trade) har til formål at støtte udviklingslandenes mulighed for at drage fordel af nye handelsmuligheder,

Q.  der henviser til, at der er blevet forhandlet nye, forbedrede og mere fleksible oprindelsesbestemmelser mellem EU og AVS-landene, som vil medføre betydelige fordele for AVS-landene, hvis de gennemføres korrekt og med behørig hensyntagen til deres begrænsede kapacitetsniveauer,

R.  påpeger, at tidsplanen for de nuværende forhandlinger fra en foreløbig til en fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavslandene udformes på den forudsætning, at aftalen bliver indgået inden udgangen af 2009,

1.  understreger, at disse aftaler ikke er tilfredsstillende, hvis ikke de bidrager til at nå følgende tre mål: at tilbyde AVS-landene støtte til bæredygtig udvikling, at fremme deres deltagelse i verdenshandelen og at styrke regionaliseringen;

2.   understreger, at hovedformålet med denne aftale er gennem udviklingsmål, fattigdomsbekæmpelse og overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder at bidrage til opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene;

3.   understreger, at for at opnå beskyttelse mod de negative konsekvenser af åbningen af Stillehavslandenes økonomier må EU yde støtte med henblik på at tilvejebringe egentlige fordele gennem handelspræferencer og opbygning af den økonomiske og sociale udvikling;

4.  mener, at formålet med en økonomisk partnerskabsaftale er at bidrage til øget økonomisk vækst, regional integration, økonomisk differentiering og nedbringelse af fattigdom;

5.  opfordrer forhandlingspartnerne til at afslutte forhandlingerne i løbet af 2009 som planlagt; opfordrer parterne til at tage ethvert skridt, der er nødvendigt for at kunne færdiggøre en omfattende økonomisk partnerskabsaftale mellem AVS-landene og EU inden udgangen af 2009 som planlagt;

6.  anerkender betydningen af og fordelene ved, at der indgås aftaler mellem EU og dens AVS-partnere, som er forenelige med WTO's regler, idet manglen på sådanne aftaler vil være ensbetydende med en massiv afbrydelse af Unionens handelsforbindelser og af AVS-landenes udvikling, hvilket fremgår af de fordele, som blev eksportører til del i forbindelse med væksten i handlen med EU efter at Cotonouhandelsordningen udløb den 1. januar 2008;

7.  glæder sig over, at EU tilbyder AVS-landene fuldstændig told- og kontingentfri markedsadgang til EU for størstedelen af varerne for at støtte liberaliseringen af handelen mellem AVS-landene og EU;

8.  fremhæver, at undertegnelsen af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale er et nødvendigt skridt i retning af bæredygtig udvikling i denne region som helhed, og understreger betydningen af de videre forhandlinger om en omfattende aftale, der tilskynder til øget handel, øgede investeringer og øget regional integration;

9.  anerkender, at der etableres overgangsperioder inden for rammerne af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale for små og mellemstore virksomheder, for at de kan tilpasse sig de ændringer, som aftalen har medført, og opfordrer indtrængende staternes myndigheder til fortsat at støtte små og mellemstore virksomheders interesser i forhandlingerne for at nå frem til en omfattende økonomisk partnerskabsaftale;

10.  opfordrer indtrængende AVS-landene til at fremskynde liberaliseringsprocessen og tilskynder til, at disse reformer udvides til at omfatte mere end handel og varer, og til at øge liberaliseringen af handel og tjenesteydelser;

11.  opfordrer til, at der indføres en stærk lovgivningsramme i forbindelse med forhandlinger om tjenester med henblik på at sikre almen forsyningspligt, og at væsentlige offentlige tjenester holdes uden for forhandlingsrammen;

12.  opfordrer EU til at yde øget og passende bistand til myndighederne i AVS-landene og til den private sektor for at fremme omstillingen af økonomierne efter indgåelsen af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale;

13.  opfordrer de relevante lande til at give tydelige og gennemskuelige oplysninger om den økonomiske og politiske situation og udvikling i disse lande med henblik på at forbedre samarbejdet med Kommissionen;

14.  opfordrer forhandlerne af enhver omfattende økonomisk partnerskabsaftale til nøje at begrunde den gennemsigtige forvaltning af naturressourcerne og til at angive den bedste praksis, således at de pågældende lande kan udnytte sådanne ressourcer bedst muligt;

15.  understreger betydningen af handel inden for regionen og behovet for øgede regionale handelsforbindelser for at sikre bæredygtig vækst i regionen; understreger vigtigheden af samarbejde og overensstemmelse mellem forskellige regionale enheder;

16.  opfordrer til en yderligere nedsættelse af tarifferne mellem udviklingslandene og regionale grupper, som i dag udgør 15 til 25 % af handelsværdien, med henblik på yderligere at fremme syd-syd-handelen, økonomisk vækst og regional integration;

17.  opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at genoptage forhandlingerne om DDA og sikre, at handelsliberaliseringsaftalerne fortsat fremmer udviklingen i fattige lande;

18.  er overbevist om, at omfattende ØPA'er bør supplere en aftale om DDA og ikke være et alternativ for AVS-landene;

19.  erkender behovet for et kapitel om handelsbeskyttelse med bilaterale beskyttelsesforanstaltninger; opfordrer begge parter til at undgå unødig brug af disse beskyttelsesforanstaltninger;

20.  støtter de aftalte toldpositionsundtagelser med fokus på landbrugsvarer og nogle forarbejdede landbrugsvarer, under forudsætning af at de hovedsageligt er baseret på behovet for at beskytte nye industrier eller følsomme produkter i disse lande;

21.  anmoder om en hurtig ratifikationsprocedure for at gøre fordelene ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale tilgængelige for partnerlandene uden unødige forsinkelser;

22.  minder om, at den foreløbige aftale ganske vist kan anses for at være det første skridt i processen, men at den i juridisk henseende er en helt uafhængig international aftale, som ikke automatisk fører til en fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale eller til, at alle de lande, der oprindeligt undertegnede den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale, også undertegner den fuldstændige aftale;

23.  påpeger, at Papua Ny Guinea og Republikken Fiji er de eneste AVS-lande i Stillehavsområdet, som på nuværende tidspunkt har indgået aftalen, da de andre medlemmer af den regionale gruppe i Stillehavet har valgt ikke at undertegne aftalen, fordi de har mindre varehandel med EU;

24.  minder om, at et ægte regionalt marked udgør et vigtigt grundlag for en vellykket gennemførelse af den økonomiske partnerskabsaftale, og at regional integration og regionalt samarbejde er afgørende for den sociale og økonomiske udvikling i Stillehavslandene;

25.  understreger, at det er nødvendigt at sikre, at den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale ikke svækker både de politiske interesser i og det offentlige ønske om økonomisk integration i Stillehavsområdet;

26.  understreger derfor, at der ved gennemførelsen af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale og forhandlingerne om en fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale skal tages hensyn til integrationsprocesserne i Stillehavsområdet;

27.  anbefaler en fleksibel, asymmetrisk og pragmatisk tilgang til de igangværende forhandlinger om en fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at tage særligt hensyn til anmodningen fra Stillehavslande, der er bekymrede over aftalens udviklingsaspekter; glæder sig i den forbindelse over Rådets konklusioner af 16.–17. juni 2008;

28.  påpeger, at aftalen også kan få konsekvenser for relationerne mellem Stillehavsområdet og dets nærmeste og største handelspartnere, Australien og New Zealand, og at det skal sikres, at den nuværende aftales bestemmelser ikke kommer til at fungere som en hindring for fremtidige handelsaftaler med disse lande;

29.  anerkender indføjelsen af et kapitel om udviklingssamarbejde i den omfattende økonomiske partnerskabsaftale, der omfatter samarbejde om handel med varer, konkurrenceevne på udbudssiden, forbedring af erhvervsinfrastrukturen, handel med tjenesteydelser, handelsrelaterede spørgsmål, institutionel kapacitetsopbygning og finanspolitiske tilpasninger; opfordrer begge parter til at overholde deres aftalte forpligtelse om først at afslutte forhandlingerne om konkurrence og offentlige indkøb, når der er opbygget hensigtsmæssig kapacitet;

30.  minder om, at den økonomiske partnerskabsaftale skal støtte Stillehavslandenes udviklingsmål, politikker og prioriteter – ikke kun i struktur og indhold, men også i måden, den gennemføres på;

31.  påpeger, at den økonomiske partnerskabsaftale bør bidrage til opfyldelse af årtusindudviklingsmålene;

32.  anerkender EU's anvendelse af mestbegunstigelsesprincippet på alle grupper af Stillehavslande under regionsniveau;

33.  minder om vedtagelsen i oktober 2007 af EU-strategien for handelsstøtte (Aid for Trade) til handel med forpligtelsen til at øge den samlede handelsrelaterede EU-bistand til 2 mia. EUR årligt inden 2010 (1 mia. EUR fra Fællesskabet og 1 mia. EUR fra medlemsstaterne); kræver, at Stillehavsområdet tildeles en passende og rimelig andel;

34.  opfordrer til, at det tidligt afgøres, hvem der skal have en andel af ressourcerne til handelsstøtte, og at disse midler uddeles hurtigt; understreger, at disse midler bør være yderligere ressourcer og ikke blot EUF-bevillinger med et andet navn, at de skal være i overensstemmelse med Papua Ny Guineas og Republikken Fijis prioriteter, og at udbetalingen af dem skal være rettidig, forudsigelig og passende i forhold til tidsplanen for gennemførelsen af nationale og regionale strategiske udviklingsplaner;

35.  opfordrer Kommissionen til i betragtning af de forpligtelser, Rådet indgik i september 2007 i forbindelse med aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) og adgangen til medicin, ikke at forhandle om TRIPS-plus-bestemmelser vedrørende farmaceutiske produkter, der har betydning for folkesundheden og adgangen til medicin, i forbindelse med den fuldstændige økonomiske partnerskabsaftale, at undlade at kræve overholdelse af eller godkendelse af forpligtelserne i patentsamarbejdstraktaten (PCT) og patentlovstraktaten (PLT) og afholde sig fra at medtage betingelserne i direktiv 2004/48/EF[11] samt ikke at indføre emner som f.eks. beskyttelse af ikke-originale databaser i den fuldstændige økonomiske partnerskabsaftale;

36.  giver udtryk for sin fortsatte støtte til en omfattende økonomisk partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavsområdet; er enig i, at de vigtigste forhandlingstemaer skal være:

  • (1)intellektuelle ejendomsrettigheder, hvor forhandlingerne ikke blot skal dreje sig om vestlige teknologiske produkter, men også om traditionel viden
  • (2)gennemsigtighed i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer med adgang for europæiske kontrahenter i et omfang, der svarer til Stillehavslandenes behov
  • (3)arbejdsvisum, som bør stilles til rådighed for Stillehavslandenes statsborgere i perioder af mindst 24 måneders varighed for at give dem mulighed for at arbejde som "plejere" eller inden for lignende fag;

37.  anmoder ikke desto mindre om, at Kommissionens strategi kommer til at omfatte tilgængelige og gennemførlige alternativer, der i henhold til WTO-reglerne sikrer markedsadgang for de lande, der ikke ønsker at tilslutte sig hverken den foreløbige eller den fuldstændige økonomiske partnerskabsaftale;

38.  opfordrer til, at der anvendes hensigtsmæssige og gennemsigtige overvågningsmekanismer – med en klar rolle og indflydelse – for at følge virkningerne af ØPA'er med øget AVS-ejerskab og bredere høring af interessehavere;

39.  finder det vigtigt, at der i forbindelse med gennemførelsen af ØPA'er etableres et hensigtsmæssigt overvågningssystem, som koordineres af det relevante parlamentariske udvalg bestående af medlemmer af Udvalget om International Handel og Udviklingsudvalget til sikring af en passende balance mellem INTA-Udvalgets fortsatte ledende rolle og en overordnet sammenhæng i handels- og udviklingspolitikkerne; mener, at dette udvalg skal fungere fleksibelt og aktivt koordinere sit arbejde med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU; mener, at overvågningen bør påbegyndes efter vedtagelsen af hver foreløbig økonomisk partnerskabsaftale;

40.  understreger, at den fuldstændige ØPA bør omfatte en revisionsklausul og en vurdering af den globale virkning, som bør gennemføres tre–fem år efter undertegnelsen af aftalen med henblik på at fastslå de socioøkonomiske virkninger af aftalen, herunder omkostningerne og konsekvenserne af gennemførelsen; anmoder om, at Parlamentet og Stillehavslandenes parlamenter inddrages i enhver revision af aftalen;

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne i medlemsstaterne og AVS-landene, AVS-EU-Rådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.