FORSLAG TIL BESLUTNING
18.3.2009
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Rebecca Harms
for Verts/ALE-Gruppen
om fremtiden for automobilindustrien i Europa
B6‑0156/2009
Europa-Parlamentets beslutning om fremtiden for automobilindustrien i Europa
Europa-Parlamentet,
– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.–24. marts 2000,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. februar 2005 til Det Europæiske Råds forårsmøde om vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien (KOM(2005)0024),
– der henviser til den endelige rapport fra CARS 21-ekspertgruppen med titlen "CARS 21 - A Competitive Automotive Regulatory System for the 21st century" (Konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede), der blev offentliggjort i 2006,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. februar 2007 om en konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede - Kommissionens holdning til den endelige rapport fra CARS 21-ekspertgruppen (KOM(2007)0022),
– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15.-16. oktober 2008,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. oktober 2008 om overvindelse af den finansielle krise: et europæisk handlingsgrundlag (KOM(2008)0706),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 om en europæisk økonomisk genopretningsplan (KOM(2008)0800),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2009 til forårsmødet i Det Europæiske Råd om fremdrift i den europæiske genopretning (KOM(2009)0114),
– der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 4. februar 2009 om virkningerne af den finansielle krise i automobilindustrien,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2009 om udspil til imødegåelse af krisen i den europæiske bilindustri (KOM(2009)0104),
– der henviser til de nye midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte, der vedtoges i december 2008,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at den europæiske automobilindustri er i en krise uden fortilfælde på grund af en kombination af faktorer, hvori den finansielle og økonomiske krise kun udgør et element,
B. der henviser til, at krisen ikke kun indvirker på automobilproducenterne, men også på underleverandører, forhandlere og værksteder, hvoraf mange er SMV'er,
C. der henviser til, at automobilindustrien i EU har en strukturel overkapacitet på anslået 20 %, og til, at salget af køretøjer de næste fire år forventes at falde med 20-25 %,
D. der henviser til, at den europæiske automobilindustri beskæftiger 10 mio. arbejdstagere direkte og indirekte, hvilket er 6 % af de beskæftigede i Den Europæiske Union, at tusinder af arbejdstagere allerede er blevet afskediget, hvoraf mange har været ansat midlertidigt, og at hundredtusinder af job er i fare,
E. der henviser til, at der er et meget stort potentiale for jobskabelse gennem grønnere teknologier i automobilindustrien,
F. der henviser til, at medlemsstaterne er begyndt at vedtage nationale foranstaltninger til støtte af industrien, og til, at Kommissionen må undersøge foreneligheden af statsstøtte med EU's konkurrenceregler som fastlagt i traktatens artikel 87 og 88,
G. der henviser til, at emissionerne fra transportsektoren er vedblevet med at stige, mens emissionerne fra andre sektorer har været nedadgående,
H. der henviser til, at klimaændringerne stiller krav om en ny strategi for transportsektoren i Den Europæiske Union, og at en del af den udvikler sig hurtigt for at sikre, at der introduceres biler på markedet, der er mindre og mere effektive,
Imødegåelse af arbejdsløshedsproblemet
1. opfordrer medlemsstaterne og Den Europæiske Union til at handle hurtigt og til at gøre deres yderste for at mindske de negative sociale virkninger for dem, der er beskæftiget i sektoren;
2. bemærker, at de arbejdstagere, der lider mest på grund af krisen i sektoren, ikke er de økonomiske og politiske ledere, der bærer en del af ansvaret for den nuværende situation, fordi de har valgt forkerte strategier for sektoren;
3. understreger, at sektoren skal omstruktureres og omlægges, hvis beskæftigelsesmulighederne skal bevares på lang sigt, og opfordrer til, at der vedtages formålstjenlige politikker, f.eks. oprettelse af redningskorps for omskoling med henblik på at holde folk i arbejde, mens de får tilpasset deres kvalifikationer;
4. bemærker, at sektorer med lignende kvalifikationsstrukturer som fremstilling af offentlige transportmidler vil få brug for flere ansatte, når de bæredygtige transportpolitikker gennemføres; erindrer om, at den offentlige transportindustrisektor beskæftiger 900 000 mennesker direkte i Unionen og mange flere som chauffører, togkonduktører mv.;
5. opfordrer automobilindustrien til at indgå i en grøn New Deal, som kombinerer kampen mod de sociale indvirkninger af krisen med etableringen af et grundlag for en mere bæredygtig økonomi, som formår at tage fremtidens udfordringer op;
Ingen ubetinget støtte
6. gentager, at det er industrien, der har det primære ansvar for at finde løsninger på krisen;
7. understreger, at offentlige midler ikke bør anvendes til at dække de tab, som aktionærer og ledende medarbejdere, der tidligere indkasserede store gevinster, har lidt, men bør koncentreres om at bevare og skabe jobmuligheder i tilknytning til bæredygtighedsstrategien for hele Den Europæiske Union;
8. erindrer Kommissionen om, at den frivillige aftale med automobilindustrien ikke førte til det ønskede mål, og understreger, at det er nødvendigt med en reguleringsstrategi;
9. forkaster industriens ønsker om at udsætte indførelsen af nye eller allerede planlagte miljøkrav og mener tvært imod, at enhver finansiel støtte til automobilindustrien bør betinges af forbedrede miljøpræstationer i tillæg til de lovmæssige krav for at sikre den nødvendige omlægning til produktion af miljømæssigt mere bæredygtige køretøjer;
10. mener ikke, at offentlige midler bør anvendes på at forlænge levetiden for forældede strukturer og overkapaciteten i centrale dele af sektoren; fastholder, at enhver statsstøtte skal være forenelig med målsætningerne i Lissabon-Göteborg-strategien og klima- og energipakken;
11. opfordrer til, at støtte til automobilsektoren gøres afhængig af, at der vedtages en omstrukturerings- og omskolingsplan på virksomhedsniveau, der skal afhjælpe problemer som overkapacitet gennem innovative teknologier, nye produkter og nye kvalifikationer;
12. erindrer om, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har en central rolle at spille med hensyn til udvikling af ren transport, hvilket kræver en større andel af EIB-støtte til jernbanetransport, offentlig bytransport, intermodal transport og transportstyring; opfordrer EIB til at koncentrere sine lån til automobilindustrien til F&U i mere effektive, renere og sikrere biler og i forbedret sikkerhed;
13. fastholder, at programmer, der finansieres af EIB og det syvende rammeprogram for forskning, skal være gennemsigtige og kontrollerbare, fokusere på langsigtet bæredygtighed og have fuld offentlig deltagelse;
14. advarer medlemsstaterne mod at vedtage nationale foranstaltninger, som kan føre til et støttekapløb; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at udvikle en europæisk strategi og samordne aktioner på europæisk plan for at undgå protektionistiske tendenser;
Skrotpræmieordninger
15. anmoder Kommissionen om snarest at forelægge en økonomisk og miljømæssig evalueringsundersøgelse af skrotpræmieordninger i EU; opfordrer medlemsstater, der anvender skrotpræmieordninger, til at udforme disse ordninger således, at de knyttes til lave CO2-emissioner ved at indføre CO2-grænseværdier for de biler, der kan omfattes af disse ordninger, og således, at mulige omgåelser undgås;
Grupper på højt plan
16. udtrykker betænkelighed ved enhver institutionaliseret rolle, der gives til høringsfora for industrien såsom CARS 21 i forbindelse med politikker, der er omfattet af fælles beslutningstagning; erindrer den enstemmige beslutning, der vedtoges af Europa-Parlamentets Formandskonference i 2006 vedrørende grupper på højt plan, og opfordrer Kommissionen til at værne om sin uafhængighed i forbindelse med brugen af de initiativrettigheder, den er tildelt i traktaterne;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter.