FORSLAG TIL BESLUTNING

25.3.2009

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Véronique De Keyser, jan Marinus Wiersma og Hannes Swoboda
for PSE-Gruppen
om iværksættelsen af internationale forhandlinger med henblik på vedtagelse af en international aftale om beskyttelse af Arktis

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B6-0163/2009

B6‑0163/2009

Europa-Parlamentets beslutning om iværksættelsen af internationale forhandlinger med henblik på vedtagelse af en international aftale om beskyttelse af Arktis

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det internationale polarår,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om Den Europæiske Union og den arktiske region (KOM(2008)763),

–  der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om arktisk forvaltning,

A.  der henviser til, at de territoriale uoverensstemmelser i dette område, hvor der kan være betydelige økonomiske interesser på spil, risikerer at udvikle sig til store konflikter mellem lande, der ønsker at beskytte, herunder med militære midler, det, som de anser for at være deres nationale interesser,

B.  der henviser til, at en geopolitisk neutralisering ville give mulighed for at udvide EU's samarbejde med de cirkumpolare nationer,

C.  der henviser til, at den regionale sikkerhed i Arktis vedrører EU og ikke kun landene langs kysten,

D.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om Den Europæiske Union og den arktiske region (KOM(2008)0763) af 20. november 2008 på fremragende vis beskriver problematikken vedrørende beskyttelse og bevarelse af Arktis og fremme af bæredygtig anvendelse af ressourcer,

E.  der henviser til, at der, som anført i denne meddelelse fra Kommissionen, ikke findes nogen "specifikke traktater for Arktis. Intet land og ingen gruppe af lande har overhøjhed over Nordpolen eller det omgivende Nordlige Ishav",

F.  der henviser til udviklingen i såvel de miljømæssige som de juridiske teknologier, der har fundet sted siden vedtagelsen af De Forenede Nationers havretskonvention (Montego Bay 1982),

G.  der henviser til, at truslen mod det arktiske miljø kræver, at der inden for rammerne af international ret findes en hensigtsmæssig løsning,

H.  der henviser til, at kun én enkelt international kontrolordning vil kunne garantere beskyttelsen af dette unikke miljø,

I.  der henviser til, at kun et bindende charter om Arktis, svarende til traktaten om Antarktis, som Parlamentet foreslog i sin beslutning af 9. oktober 2008, vil kunne løse de problemer, som Kommissionen fremlægger i sin meddelelse,

1.  anmoder Rådet om at arbejde på at gøre Arktis til et område med fred og samarbejde, hvor der kun finder fredelige aktiviteter sted, og hvor der ikke hersker uoverensstemmelser om fordeling af overhøjhed, og at bidrage til organiseringen af samarbejdet på sikkerhedsområdet i Arktis;

2.  anmoder Rådet om at arbejde på iværksættelsen af internationale forhandlinger med henblik på vedtagelse af en international aftale om beskyttelse af Arktis i lighed med traktaten om Antarktis, som Parlamentet foreslog i sin beslutning af 9. oktober 2008;

3.  anmoder Rådet om at sætte Arktis på dagsordenen for det næste topmøde mellem EU og Rusland;

4.  anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag til specifikke ændringer af Den Internationale Søfartsorganisations bestemmelser med henblik på at styrke de internationale sikkerhedsregler for skibstrafikken i regionens særligt sårbare områder;

5.  anmoder Kommissionen om at arbejde for indførelsen af en "polarkodeks for sejlads i Arktis", der garanterer sikkerheden inden for denne sejlads;

6.  anmoder Kommissionen om at sikre fri sejlads og ret til passage, og at der ikke forekommer forskelsbehandling, navnlig med hensyn til afgifter, obligatoriske tjenester og lovgivningsmæssige bestemmelser;

7.  anmoder Kommissionen og Rådet om at arbejde for et moratorium for udnyttelsen af de geologiske ressourcer i Arktis i 50 år, mens man afventer nye videnskabelige undersøgelser;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, samt til regeringerne i medlemsstaterne, Norge, Island, Rusland, Canada, USA og til aktørerne i det internationale samarbejde.