FORSLAG TIL BESLUTNING om krisen i mejerisektoren
14.9.2009
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5
Ilda Figueiredo, Willy Meyer, Patrick Le Hyaric, Marie-Christine Vergiat, João Ferreira for GUE/NGL-Gruppen
B7‑0057/2009
Europa-Parlamentets beslutning om krisen i mejerisektoren
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den mundtlige forespørgsel om krisen i mælkeproduktionssektoren, der blev stillet til Kommissionen den 2. september 2009 (O-0085/2009 - B7-0208/2009),
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til den alvorlige krise, som mælkeproducenterne gennemgår, på grund af de store fald i producentpriserne – et fald på ca. 50% (fra 0,40 euro til 0,20 euro pr. liter mælk),
B. der henviser til de høje produktionsomkostninger, med stigninger på mellem 50 og 100% i prisen på de vigtigste produktionsfaktorer (foder, gødningsstoffer, brændstof, medicin), som det sidste år er blevet begrundet med de stigende oliepriser,
C. der henviser til, at den krise, som mejerisektoren gennemgår, skyldes de forkerte valg, der er blevet truffet i forbindelse med de successive reformer af den fælles landbrugspolitik, og som er truffet på bekostning af de små og mellemstore landbrug til gavn for interesser i sektorer som f.eks. industrien og servicesektoren, som EU har forhandlet om i Verdenshandelsorganisationen og i forbindelse med andre frihandelsaftaler,
D. der henviser til, at de successive reformer af den fælles landbrugspolitik altid har været til gavn for interesser i agroindustrien, der via fuldstændig liberalisering af landbrugsmarkederne oversvømmer markedet med produkter til en fordelagtig pris, hvilket fører til koncentration af jorden, landbrugsproduktionen og afsætningen og bringer de små og mellemstore landbrugs overleven i fare i mange EU-lande,
E. der henviser til, at størstedelen af mælken i EU-landene produceres af små producenter, der vil blive tvunget til at opgive produktionen på grund af den fremadskridende reform af sektoren, prisfaldet og de vanskeligheder, som er forbundet med denne produktion, og vil efterlade sig store områder, hvor landbruget er i fare for at forsvinde, hvilket vil føre til forringelse af jorden og affolkning af landdistrikterne,
F. der henviser til, at den krise, som mejerisektoren gennemgår, og som berører mange tusind producenter, har ført til berettigede protester fra sektoren, som kræver rimelige produktionspriser og støtte til at fortsætte produktionen,
G. der henviser til, at den bebudede afskaffelse af mælkekvoterne i 2015 og den årlige produktionsstigning på 1% (2,5 mio. liter) indtil 2015 i praksis vil føre til legalisering af produktionsoverskuddet i visse lande, som har produceret mere end deres kvoter tillod og har eksporteret til lave priser, hvorved markederne er blevet oversvømmet og priserne reduceret til under de faktiske omkostninger,
H. der henviser til, at konjunkturen i mejerisektoren også er afhængig af den dominerende magt, som de store distributionskoncerner har opnået i EU, og af liberaliseringsprocessen på markederne for landbrugsfødevarer, som EU har godkendt i kølvandet på de successive forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen (WTO)
I. der henviser til, at de store distributionskæders betingelser og krav i deres forbindelser med industrien formindsker de små og mellemstore producenters fortjeneste eller ligefrem får den til at forsvinde,
J. der henviser til, at det ekstraordinære møde i Rådet (landbrug) den 7. september 2009 ikke ændrede noget ved årsagerne til krisen i mejerisektoren, navnlig liberaliseringen af sektoren, den bebudede afskaffelse af mælkekvoterne og den årlige stigning på 1% i kvoterne indtil 2015, men at der kun blev truffet kompenserende foranstaltninger,
1. mener, at de foranstaltninger, som Kommissionen har forelagt, og Rådets beslutninger den 7. september 2009 ikke imødekommer de små og mellemstore producenters behov, idet de viderefører linjen med fuldstændig liberalisering af sektoren i 2015 og med gennemførelse af de hidtil trufne afgørelser, som har ført til den nuværende situation;
2. forlanger en omjustering af mælkekvoterne, der tilpasses de enkelte landes behov, og annullering af den årlige stigning på 1% indtil 2015;
3. mener, at den økonomiske krise har ført til en formindskelse af købekraften og et fald i efterspørgselen efter mejeriprodukter, som er produkter af grundlæggende betydning for den menneskelige ernæring; forlanger, at der omgående træffes foranstaltninger til at forøge købekraften hos de dårligst stillede grupper;
4. støtter omgående intervention fra Kommissionens side, således at den trækker oplagret mælk tilbage for at garantere en minimumspris, der ligger over produktionsomkostningerne for de små og mellemstore producenter og for familielandbrugene;
5. foreslår, at Kommissionen yder økonomisk støtte til de nationale organer, der er ansvarlige for at kontrollere de forbrugerpriser, som anvendes af distributions- og afsætningskæderne af landbrugsfødevarer, samt til overvågning af priserne på produktionsfaktorer såsom foder, pesticider og gødningsstoffer;
6. støtter oprettelse af en ekstraordinær fond på EU-niveau til støtte for mejerisektoren, som tager sigte på de hårdest ramte producenter og lande, og går ind for indførelse af en ny støtte til produktion af mælk og kød, knyttet til dyrenes ernæring, som baseres på lokale foderafgrøder og permanente græsningsarealer; går ind for, at denne fond også skal støtte en interventionsplan for tilbagetrækning af nyfødte kalve og køer til slagtning;
7. støtter indførelse af hurtige forskudsmekanismer og hurtig betaling til producenterne samt indkomst- og investeringsstøtte og –bistand;
8. går ind for afskaffelse af pligten til at importere mejeriprodukter og ophævelse af WTO’s landbrugsaftale fra 1994; mener ligeledes, at det er nødvendigt at standse import af billige produkter, og at det er nødvendigt at indføre præferencebehandling for den lokale produktion i mejerisektoren;
9. mener, at det omgående er nødvendigt med en reform af den fælles landbrugspolitik, med retfærdige priser, navnlig til små og mellemstore landbrug og til familiebrug, med støtte, der er så tæt knyttet til produktionen som muligt, med en retfærdig fordeling af støtten mellem producenter, produkter og lande, med lofter og graduering, idet hovedformålet er at øge fødevareproduktionen overalt i EU-landene med henblik på at skabe fødevaresikkerhed og opnå selvforsyning.
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.