FORSLAG TIL BESLUTNING om G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009
30.10.2009
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Daniel Cohn-Bendit, Rebecca Harms for Verts/ALE-Gruppen
B7‑0084/2009
Europa-Parlamentets beslutning om G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009
Europa-Parlamentet,
– der henviser til konklusionerne fra G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009,
– der henviser til den fælles skrivelse fra Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland, hvori der slås til lyd for "bindende regler" for at begrænse bonusudbetalinger til bankfolk,
– der henviser til den fælles erklæring offentliggjort den 4. september 2009 af syv europæiske finansministre (fra Frankrig, Sverige, Nederlandene, Luxembourg, Spanien, Tyskland og Italien), som opfordrede G20 til at slutte sig til dem for at vedtage strenge regler om betaling til finansielle aktører,
– der henviser til resultatet af mødet mellem G20-landenes finansministre i London den 4.-5. september 2009,
– der henviser til resultatet af “OECD Global Forum"-mødet om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger til beskatningsformål, der blev holdt i Mexico den 1.-2. september 2009;
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 2.-3. april 2009,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise blev forårsaget af verdens rigeste lande, men at den berører alle lande, og at G20 har et kollektivt ansvar for at afbøde de sociale virkninger af krisen, især i udviklingslandene, der er blevet hårdt ramt af krisens følgevirkninger,
B. der henviser til, at opnåelse af resultater, hvad angår finansiering af klimaforanstaltninger, er et væsentligt element i bestræbelserne på at fremme en global økonomisk genopretning og skabe grundlag for en bæredygtig økonomi i det 21. århundrede,
C. der henviser til, at finansiering af klimaforanstaltninger i udviklingslandene er et ansvar, der påhviler industrilandene, eftersom deres historiske emissioner har forårsaget den klimaændring, der allerede er observeret, samt at det er en investering i den fælles globale sikkerhed,
D. der henviser til, at den voksende globale ubalance inden for handel og en stadig større mangel på sammenhæng mellem bevægelserne i de nominelle valutakurser og inflationsforskellen landene imellem har været væsentlige årsager til den aktuelle finansielle og økonomiske krise,
E. der henviser til, at offshore-centre giver mulighed for korrupt undgåelse og omgåelse af både skattebestemmelser og finansielle bestemmelser, og at internationalt skattesnyderi udgør en alvorlig hindring for gennemførelse af millenniummålene,
F. der henviser til, at off shore-centre og skatteparadiser åbner mulighed for en årlig illegal kapitalflugt på en billion USD, og at ca. to tredjedele af dette beløb udgøres af transaktioner motiveret af multinationale selskabers skatteflugts- og skatteunddragelsesordninger,
G. der henviser til, at det er yderst vigtigt at tage fat på de udfordringer, som skatteunddragelse, skatteparadiser og off shore-centre stiller os over for, og at det er nødvendigt med et globalt system for samarbejde og udveksling af oplysninger i forbindelse med skattespørgsmål,
H. der henviser til, at finansielle aktører, der driver spekulation, såsom hedge funds og selskaber med privat egenkapital, har spillet en rolle ved at give næring til de dramatiske udsving i olie-, metal og fødevarepriserne samt priser på andre varer, og at finansiel spekulation i fødevarer, olie, jord og andre grundlæggende varer bør være forbudt,
I. der henviser til, at højt gearede institutioner må reguleres i lighed med andre institutioner med strammere krav om kapitaltilstrækkelighed,
J. der henviser til, at finansielle institutioner af systemisk størrelse bør have højere kapitalkrav end mindre finansielle institutioner med henblik på at mindske sandsynligheden for offentlige redningsaktioner,
K. der henviser til, at aktioner på området for cheflønninger og bonus er blandt de foranstaltninger, som det er afgørende at træffe for at undgå en finanskrise i fremtiden, og at disse foranstaltninger er så meget desto mere nødvendige, eftersom skatteydernes penge er blevet brugt til at støtte finanssektoren,
L. der henviser til, at aktioner på området for cheflønninger og bonus vil være lidet effektive, med mindre de gennemføres i verdens største finanscentre,
M. der henviser til, at EU’s finansministre er enige om nødvendigheden af at bryde forbindelsen mellem høje bonusudbetalinger og den risikokultur, som de anser for at være skyld i finanskrisen,
N. der henviser til, at globaliseringen medfører, at det økonomiske og finansielle samarbejde spiller en særlig vigtig rolle, og endvidere kræver globale løsninger på områder som tilpasning af betalingsbalancerne, finansiel regulering og tilsyn, gældsstyring og løsning af gældsspørgsmål, og til, at international koordination bør foretages af organer, der opfylder fire traditionelle kriterier: effektivitet, legitimitet, repræsentativitet og ansvarlighed,
O. der henviser til, at det er f allerstørste betydning at fjerne forskellene mellem det regulerede og uregulerede finansmarked, og at regelarbitrage eller regelomgåelse for enhver pris bør undgås,
Rammer for en miljøvenlig og global genopretning
1. minder om, at den finansielle og økonomiske krise har uforholdsmæssig indvirkning på de sårbare grupper i de fattigste lande, hvor den har udløst fattigdom, gæld og fødevarekrise; udtrykker derfor sin bekymring over, at G20-landene helt overser de øvrige "G172-lande", der lider mest under følgerne af finans-, fødevare-, energi- og miljøkrisen; mener i denne forbindelse, at G20 stadig mangler legitimitet til at løse den økonomiske og finansielle krise på egen hånd eller fastlægge reglerne for en ny økonomisk verdensorden; finder det væsentligt at udvide G20-gruppen for effektivt at tage hensyn til andre nye industrilandes og udviklingslandes, herunder de fattigste landes, problemer;
2. gentager navnlig sin overbevisning om, at instanser, der træffer de facto-afgørelser på globalt plan, på lang sigt bør bringes under FN's auspicier, eventuelt gennem videreudvikling af eksisterende FN-organisationer, såsom Det Økonomiske og Sociale Råd, forudsat at intet land kan nedlægge veto;
3. er enigt i, at der stadig skal gennemføres stimulerende programmer til understøttelse af den økonomiske aktivitet, indtil genoprettelsen har fået ordentligt fat; beklager dog, at G20 støtter brugen af 5.000 milliarder USD til afbødning af konjunktursvingningerne ind til slutningen af 2010 uden en troværdig forpligtelse til grønne investeringer;
4. advarer imod alt for tidlig gennemførelse af en exit-strategi; gentager sin overbevisning om, at koordinerede exit-strategier skal tage form af en global ”Green New Deal” på linje med UNEP's rapport "Out of Crisis - Opportunity" af 16. februar 2009, med en opfordring til G20 om at fremkomme med en global grøn New Deal som et middel til at finde en samlet løsning på den økonomiske, sociale og miljømæssige krise;
5. mener, at nye indikatorer og regnskabsmæssige rammer for en bæredygtig udvikling ud over BNP er nødvendige for at kunne måle trivsel og den miljømæssige indflydelse på menneskelige aktiviteter og derfor som retningslinjer for orientering og evaluering af den globale genopretning; tager Stiglitz/Sen-kommissionens endelige rapport om alternative indikatorer og Kommissionens meddelelse ”BNP og mere: Måling af fremskridt i en verden i forandring” (KOM(2009)433) af 20. august 2009 til efterretning; opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til at tage disse spørgsmål op på det næste G20-topmøde i Canada;
6. bifalder, at Pittsburgh-topmødet har taget fat på nogle af de globale ubalancer, der ligger til grund for finanskrisen, og at der vil blive præsenteret en ramme for en kraftig, bæredygtig og afbalanceret vækst, idet der indledes en samarbejdsproces med gensidig evaluering af nationale politikrammer og virkningerne af disse rammer for mønstret og bæredygtigheden af den globale vækst;
7. minder om, at det for at forhindre, at der opstår finansielle kriser i fremtiden, er nødvendigt at bekæmpe de underliggende årsager på effektiv vis, især den overdimensionerede private gældsætning, de voksende uligheder, såvel som ubalancer inden for handel og løbende regnskaber;
8. mener, at en effektiv multilateral løsning på krisen kræver en systemisk multidimensional reform af bestemmelserne med henblik på at håndtere volatilitet i forbindelse med valutakurser og råvarepriser; beklager, at G20-topmødet i Pittsburgh ikke behandlede disse spørgsmål; opfordrer derfor indtrængende Det Europæiske Råd til at vedtage en fælles holdning med henblik på at løse disse spørgsmål på det næste G20-topmøde i Canada;
9. opfordrer indtrængende Det Europæiske råd til på det næste G20-topmøde i Canada at rejse spørgsmålet om en ny multilateral ordning for forvaltning af valutakurser for at afværge valutaspekulation, begrænse globale ubalancer og skabe nok spillerum for alle lande til at føre en passende konjunkturdæmpende skatte- og valutapolitik under faser med afmatning eller finansielle kriser;
10. opfordrer Det Europæiske Råd til at støtte UNCTAD-forslaget om at oprette en ny multilateral ordning for forvaltning af valutakurser og opfordrer Kommissionen til at identificere og vurdere forskellige politiske muligheder med henblik herpå;
11. er forsat dybt foruroliget over, at IMF i de seneste lånebetingelser til kriseramte lande (herunder Ungarn, Letland og Island) foreskrev en regulært konjunkturforstærkende skatte- og pengepolitik af den slags, der førte de asiatiske lande endnu længere ud i en økonomisk krise i 1997-1998; minder om behovet for reform af Bretton Woods-institutionernes afstemningsstruktur med henblik på at ændre stemmerettighederne og skabe en ordning med dobbelt flertal på grundlag af medlemsstater og kapitalandel;
Energisikkerhed og klimaændring
12. beklager, at G20 ikke har gjort fremskridt i retning af en aftale under UNFCCC-processen (FN's rammekonvention om klimaændringer) med henblik på en fordeling mellem de industrialiserede lande af det globale offentlige behov for finansiering af de modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene, med henblik på at holde klimaændringen på +2°C; mener, at der hvert år vil være behov for mindst 120 milliarder euro i international offentlig finansiering til klimaforanstaltninger i udviklingslandene; gentager, at disse forpligtelser skal være nye og et supplement til de industrialiserede landes mål ligesom de eksisterende ODA-forpligtelser;
13. mener, at et rimeligt bidrag fra EU til denne bestræbelse som et absolut minimum bør udgøre 35 milliarder euro pr. år inden 2020;
14. efterlyser nye, forudsigelige og tilstrækkelige kilder til offentlig finansiering af den fremtidige klimaaftale, f.eks. afgifter på emissionstilladelser for industrialiserede lande under en klimaordning efter 2012; gebyrer, afgifter eller auktionering under en international cap and trade-mekanisme på skibs- og flytransportområdet samt afgifter på finansielle transaktioner;
15. opfordrer G20-landenes finansministre til at mobilisere midler til at støtte klimaaktioner i udviklingslandene på kort sigt som et nøgleelement i den fælles reaktion på den globale økonomiske krise;
Styrkelse af det internationale finansielle reguleringssystem
16. bifalder det fremskridt, der er gjort, og de løfter, som G20 har givet om at styrke det internationale finansielle reguleringssystem, hvad angår indgående tilsyn, risikostyring, gennemsigtighed og internationalt samarbejde; opfordrer indtrængende G20 til i denne fase dog hurtigt at nå frem til en aftale om en international ramme for reformer for effektivt at imødegå alle de risici, der opstår som følge af det nuværende 'parallelle banksystem", markeder for OTC-derivater, sikrede produkter, overdreven gearing osv. på en sådan måde, at det generelle princip, som allerede blev vedtaget på de tidligere G20-topmøder kan blive gennemført hurtigt, og regelarbitrage undgået; opfordrer navnlig indtrængende G20 til at sikre, at finansielle aktører forpligtes til på forsvarlig vis at forvalte og indberette risici uden for balancen, og minder om, at alle enheder eller aktiviteter med samme potentiale til at skabe systemiske risici bør være underlagt de samme forsigtighedsregler;
17. beklager, at der ud over G20-landenes løfte om at kræve højere kapitalniveauer for banker og andre finansielle institutioner ikke blev indgået nogen aftale om, hvor høje kapitalreserverne skulle være for at nedbringe risiciene; mener også, at løftet om inden udgangen af 2012 at udvikle internationalt vedtagne regler for at forbedre både mængden og kvaliteten af bankkapital og afværge overdreven gearing, især for banker, skubber en løsning af problemet alt for langt ud i fremtiden;
18. beklager også dybt, at G20 ikke har vedtaget nogen konkrete foranstaltninger vedrørende hedge funds og fonde med privat egenkapital i betragtning af, at manglen på nødvendige foranstaltninger foreløbig har ført til et reguleringsmæssigt styrtdyk;
19. beklager det faktum, at G20 hverken har fremsat gennemgribende forslag om at forbyde visse former for praksis såsom spekulative angreb (short selling) eller vedtaget andre foranstaltninger til at forhindre finansiel spekulation, for eksempel ved udtrykkeligt at foreslå en afgift på finansielle transaktioner samt tilstræbe en international aftale, der forpligter alle parter i gruppen til at belægge finansielle transaktioner med en sådan afgift;
20. bifalder den kendsgerning, at IMF har fået til opgave med henblik på det næste topmøde at forberede en rapport om instrumenter til at kræve, at den finansielle industri yder et rimeligt og væsentligt bidrag i retning af at betale for alle byrder, der er forbundet med regeringsinterventioner for at rette op på bankvæsenet; mener, at denne opgave hurtigt skal føre til, at der indføres en transaktionsafgift;
21. understreger især, at en transaktionsafgift af Tobin-typen blandt andet ville være ønskelig, ikke alene for at lægge en dæmper på tøjlesløs spekulation men som et middel til at fremme finansiel stabilitet og langsigtet investering og opnå et fair system for finansiering af offentlige udgifter; understreger også, at en sådan afgift, selvom det er ønskeligt, at den indføres globalt, også kan indføres unilateralt på EU-plan;
22. tager G"0's løfte om øget tilsyn til efterretning, men beklager manglen på ambitiøse og omfattende forslag til, hvordan et sådant indgående eftersyn kan gøres effektivt; minder også om, at der er behov for en EU-tilsynsstruktur til at indsamle og analysere mikro- og makrooplysninger fra centralbankerne og til at reagere hurtigt i krisesituationer med systemiske følger for EU;
Skattely og usamarbejdsvillige retsområder
23. mener, at de voksende uligheder i fordelingen af indkomst og velstand har bidraget væsentligt til den boble, der var i centrum af krisen;
24. bekræfter, at beskatning af kapitalindtægt og velstand, som er særlig uligeligt fordelt, er et nøgleinstrument til at begrænse uligheder;
25. beklager det faktum, at den økonomiske globalisering, selvom den har bidraget til en stærk stigning i indkomst fra kapital, har gjort det vanskeligere at beskatte denne indkomst på grund af den udbredte grænseoverskridende skatteflugt, skatteunddragelse og skattekonkurrence;
26. udtrykker i denne forbindelse sin dybe bekymring over, at G20 ikke har gjort fremskridt, hvad angår skatteparadiser og usamarbejdsvillige myndigheder; mener, at konklusionerne fra topmødet er endnu en gang tandløs retorisk kritik af skatteparadiser og usamarbejdsvillige off shore-centre;
27. minder om, at off shore-finanscentre, der befinder sig i skatteparadiser, har bidraget kraftigt til finanskrisen, og mener, at det ikke vil være muligt at opfylde målsætningen om finansiel stabilitet, så længe EU og det kommende G20-topmøde i Canada ikke på lige fod og effektivt tager fat på de udfordringer, der ligger i skatteflugt, skatteparadiser og off shore-centre;
28. understreger behovet for et globalt system for samarbejde og udveksling af oplysninger i skattespørgsmål i form af en multilateral ramme; tager i denne forbindelse det fremskridt til efterretning, der er gjort inden for OECD Global Forum, hvad angår gennemsigtighed og udveksling af oplysninger til beskatningsformål;
29. mener navnlig, at udformningen af en indgående peer review-proces for at overvåge og revidere de fremskridt, der gøres i retning af fuldstændig og effektiv udveksling af oplysninger er et første skridt fremad, men mener ikke desto mindre, at denne ramme skal styrkes væsentligt i betragtning af dens forskellige mangler; udtrykker i denne forbindelse blandt andet sin bekymring over det faktum, at OECD nu konkluderer, at ingen jurisdiktion i dag kan klassificeres som et usamarbejdsvilligt skatteparadis, og at OECD tillader regeringer at slippe for at komme på den sorte liste, hvis de blot lover at overholde princippet om udveksling af oplysninger; bemærker i forbindelse med sidstnævnte, at kravet om at indgå 12 aftaler med andre lande er vilkårligt og ikke kan anses for en tilstrækkelig betingelse for at blive fjernet fra den sorte liste;
30. opfordrer EU til at gore en indsats for at udrydde misbrug af skatteparadiser, skatteunddragelse og illegal kapitalflugt fra udviklingslande, som er skadelig for deres udvikling, og opfordrer derfor til indgåelse af en ny bindende global finansiel aftale, der tvinger transnationale selskaber til automatisk at afsløre de overskud, de får, og de skatter, de betaler i de enkelte lande, for at gøre det muligt at sammenligne, hvad de betaler i de enkelte udviklingslande, som de opererer i;
31. opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag inden udgangen af 2010, der forbinder adgang til udviklingsprogrammer på gunstige betingelser med god regeringsførelse i beskatningsspørgsmål; mener, at sådanne forslag skal omfatte kvantitative og kvalitative indikatorer, der har gjort det muligt at nå til en objektiv vurdering af, hvorvidt udviklingslandene følger en praksis med god regeringsførelse;
32. beklager, at G20 endnu ikke har foreslået nogen incitamenter, herunder sanktioner, for at tvinge skatteparadiser til effektivt at overholde de internationale styringsstandarder på beskatningsområdet, og opfordrer indtrængende EU og det næste G20-topmøde i Canada til uden forsinkelse at forelægge en tidsplan og en konkret sanktionsmekanisme for at gøre kampen imod skatteparadiser effektiv; minder i denne sammenhæng om, at det er yderst vigtigt at der sættes en stopper for anvendelsen af juridiske personer som et middel til at undgå beskatning;
33. beklager navnlig, at G20 ikke har bekræftet afskaffelsen af bankhemmeligheden, der bruges som et skjold for skattesnydere; understreger ligeledes, at der i stedet for bankhemmelighed under alle omstændigheder bør være automatisk udveksling af oplysninger i alle EU-landene og afhængige områder; støtter Kommissionens forslag om at indføre automatisk udveksling af oplysninger som en regel for administrativt samarbejde på området for beskatning; opfordrer til, at Kommissionen tildeles en større rolle i udformningen af EU's strategi imod skatteparadiser på globalt plan;
Regnskabsstandarder
34. minder om, at kvaliteten af finansiel indberetning er et centralt spørgsmål, der skal tages fat på, både for at nå målet med finansiel stabilitet og for at bekæmpe skatteflugt effektivt; minder i denne forbindelse om, at IASB i sin internationale regnskabsstandard om segment reporting (oplysninger om segmenter) bør medtage et krav om, at multinationale selskaber skal aflægge regnskab for hvert enkelt land om deres transaktioner (lønomkostninger, finansielle omkostninger, fortjenester før skat osv.); mener, at det ville give en omfattende oversigt over hver enkelt gruppe for investorer, interessenter og skattemyndigheder og således gøre det nemmere at finde frem til en mere effektiv og gennemsigtig international allokering af skattegrundlaget;
35. gentager sin overbevisning om, at IASB’s statut bør reformeres for at sikre, at den er demokratisk ansvarlig, og at den fungerer på gennemsigtig vis;
Aflønningsordninger og bankbonus
36. bifalder det løfte, der blev givet af G20, hvad angår kompensationspraksis for at støtte finansiel stabilitet, ifølge hvilket udbetaling af bonus skal spredes ud over adskillige år, og den udbetalte bonus skal svare til de berørte personers reelle resultater og bankernes aktiviteter i den pågældende periode; beklager dybt, at de principper, som G20 har vedtaget, ikke nævner muligheden af at indføre målrettede skatter eller absolutte grænser;
37. gentager, at højere kapitalkrav til handelsaktiviteter udgør et vigtigt redskab til at udelukke overdrevent store fortjenester; mener desuden, at en skat på finansielle transaktioner, eftersom overdreven gearing har været yderst skadelig for den finansielle stabilitet, ligeledes ville have de samme fordelagtige virkninger; opfordrer indtrængende EU og G20 til at fremsætte effektive forslag på disse områder, eftersom de både er nødvendige og et supplement til opbygningen af et mere stabilt finanssystem;
Valutatransaktionsskatter
38. bifalder den nylige erklæring fremsat af Adair Turner, formand for Det Forenede Kongeriges myndighed for finansielle tjenesteydelser, om at han overvejer indførelse af en "Tobin”-skat på banktransaktioner; anser valutatransaktionsskatter for at være et effektivt middel til at modvirke kortsigtede kapitalbevægelser i spekulativt øjemed; opfordrer især myndighederne for finansielle tjenesteydelser i andre medlemsstater til at overveje det britiske forslag og henstille til deres respektive regeringer at indføre en sådan skat;
39. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge forslag til indførelse af en skat på finansielle transaktioner på EU-plan, som kan være med til at finansiere investeringer i udviklingslande for at hjælpe dem med at overvinde de værste konsekvenser af krisen og holde dem på sporet med henblik på gennemførelse af millenniumudviklingsmålene;
Global finansarkitektur
40. gentager sin overbevisning om, at der er et akut behov for en radikal politikreform for at klare de systemiske årsager til fødevare- og finanskrisen, hvorunder der opstilles nye demokratiske, gennemsigtige regler for international handel samt det internationale finansieringssystem;
41. roser den beslutsomhed, der blev givet udtryk for på topmødet i Pittsburgh, om at reformere opgaver, arbejdsområde og styring af de internationale finansielle institutioner for at afspejle ændringer i verdensøkonomien; anser en overgang af IMF-kvoteandele på mindst fem procent fra overrepræsenterede til underrepræsenterede lande med nye markeder for at være alt for lidt; påskønner den længe ventede aftale mellem USA’s og Europas regeringer på topmødet i Pittsburgh om, at cheferne og de overordnede ledere af alle internationale institutioner bør udnævnes gennem en åben, gennemsigtig og fortjenestebaseret proces;
42. opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til at vedtage en fælles holdning om deres repræsentation i Verdensbankens og IMF’s bestyrelser med henblik på at fremme de påkrævede ændringer med henblik på at bevæge sig i retning af et mere velafbalanceret repræsentationssystem i de internationale finansielle institutioner;
43. slår navnlig til lyd for en ny global finansiel arkitektur for at optage udviklingslandenes repræsentation gennem deres respektive regionale organisationer med henblik på at løse deres legitime problemer med en bæredygtig udvikling, baseret på deres specifikke situationer, og opfordrer indtrængende G20 til at gennemføre den nødvendige reform af de internationale finansielle institutioner, især IMF og Verdensbanken, for at sætte en stopper for deres skadelige brug af konditionalitet;
EU og de globale finansieringsbehov for udviklingslandene
44. anerkender den hurtighed, hvormed G20-medlemmerne har stillet yderligere midler til rådighed for IMF, især i form af yderligere særlige trækningsrettigheder, for at stabilisere udviklingslandenes økonomier, og roser den hurtighed, hvormed IMF har afsat disse midler til lande, der har behov for dem; minder dog om den utilstrækkelige rækkevidde af G20's hidtidige initiativer, idet de omfatter mindre end 10 % af udviklingslandenes finansielle underskud i 2009 ifølge vurderingerne på 700 milliarder USD i henhold til Verdensbankens beregninger;
45. opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til at vedtage fælles holdninger i IMF for at fremme en omfordeling af IMF’s særlige trækningsrettigheder fra rigere til fattigere IMF-medlemsstater, en afgørelse, der skal have til formål, at lavindkomstlande, der er berørt af krisen, bør modtage penge eller højt koncessionerede lån og fem års fastfrysning af alle gældsbetalinger fra udviklingslande i krise uden opbygning af interesser under moratoriet; fastholder, at EU’s bilaterale bidrag til IMF-krisepakkerne bør være et supplement til bistandsbudgetterne;
Den globale økonomiske krise og handelen
46. er stadig ikke overbevist af G20's opfordring til, at WTO’s handelsforhandlinger som led i Doha-udviklingsrunden skal være afsluttet inden udgangen af 2010; konstaterer dog med glæde, at verdens stats- og regeringschefer i Pittsburgh afstod fra at gentage den vildfarelse, der manifesterede sig på topmødet i London i april, nemlig at afslutningen af Doharunden burde anses som en faktor i stabiliseringen af den globale økonomi, eftersom ethvert resultat under Doharunden først ville blive gennemført længe efter;
47. minder om, at et af Doharundens udtrykkelige mål er yderligere liberaliseringsbestræbelser, herunder hvad angår operationer i forbindelse med finansielle tjenesteydelser på et tidspunkt, hvor der for alvor sættes spørgsmålstegn ved fordelene ved fortsat liberalisering; slår til lyd for et moratorium for yderligere globale finansieringsbestræbelser gennem WTO, indtil deres kobling til den globale og finansielle stabilitet og med bestræbelser på at bekæmpe klimaændring er blevet analyseret mere grundigt;
48. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.