FORSLAG TIL BESLUTNING om informationsfrihed og mediepluralisme i Italien og i Den Europæiske Union
14.10.2009
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Monika Flašíková Beňová, Claude Moraes, David-Maria Sassoli for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0090/2009
B7‑0093/2009
Europa-Parlamentets beslutning om informationsfrihed og mediepluralisme i Italien og i Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet,
- der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og navnlig dens artikler om respekt for samt overholdelse og beskyttelse af grundlæggende rettigheder samt EF-traktatens artikel 22, 43, 49, 83, 87, 95 og 151,
- der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention vedrørende ytrings- og informationsfrihed og retten til mediepluralisme,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed,
- der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om mediepluralisme i Den Europæiske Unions medlemsstater (SEK(2007)0032),
- der henviser til den tretrinstilgang til mediepluralisme, som Kommissionen har defineret, og til den uafhængige undersøgelse om pluralismeindikatorer, som er gennemført af det katolske universitet i Louvain – ICRI, Central European University – CMCS og Jönköping International Business School – MMTC sammen med et konsulentfirma, Ernst & Young Belgien, for Kommissionen og afsluttet i 2009,
- der henviser til sin beslutning af 25. september 2008 om mediekoncentration og -pluralisme i Den Europæiske Union[1],
- der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om risikoen for krænkelse af ytrings- og informationsfriheden i EU og navnlig i Italien[2],
- der henviser til Kommissionens redegørelser og forhandlingen i Europa-Parlamentet den 8. oktober 2009,
- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at EU forsvarer og fremmer ytrings- og informationsfrihed i henhold til artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvoraf mediefrihed og pluralisme er væsentlige forudsætninger,
B. der henviser til, at disse rettigheder omfatter meningsfrihed og friheden til at modtage og formidle information uden indblanding eller pres fra offentlige myndighedernes side,
C. der henviser til, at bekymringen over krænkelser af disse rettigheder i de seneste måneder har bredt sig i Italien, navnlig hvad angår premierministerens pres på og retsforfølgning af en række italienske og europæiske aviser efter offentliggørelsen af oplysninger om ham,
D. der henviser til, at regeringen har blandet sig i den offentlige tv-spredningstjeneste, navnlig hvad angår programlægning,
E. der henviser til, at dette pres og denne indblanding har givet anledning til protester i Italien og Europa fra prominente personer i kulturlivet, pressen og andre medier samt fra den politiske verden, hvilket har ført til protester fra offentligheden mod trusler mod medierne, f.eks. protesten fra foreningen "Articolo 21" og protesten fra tre fremtrædende italienske forfatningseksperter, som samlede over 445 000 underskrifter i Italien og i Europa, herunder underskrifter fra prominente europæiske kulturpersonligheder og politiske personligheder,
F. der henviser til, at den italienske premierminister i forbindelse med Kommissionens anmodning om nærmere oplysninger om den italienske regerings tilbagesendelse af migranter til Libyen udtalte, at han - under Det Europæiske Råd - ville foreslå, at Kommissionens formand alene skulle have ansvaret for at udbrede oplysninger for institutionen, idet han truede med at blokere Det Europæiske Råds arbejde, hvis dette ikke blev accepteret, hvilket fremprovokerede en officiel note fra den internationale pressesammenslutning (International Press Association),
G. der henviser til, at OSCE's repræsentant for mediefrihed, Miklós Haraszti, sendte en skrivelse til Italiens premierminister den 20. september 2009 og opfordrede ham til at opgive retssagerne og kravet om en skadeserstatning på 3 mio. EUR fra italienske aviser,
H. der henviser til, at den seneste italienske lovgivning som allerede påpeget i andre beslutninger ikke har løst stridsspørgsmålet i interessekonflikten, som er, at premierministeren stadig - direkte eller indirekte - har kontrollen med Mediaset-gruppen og den politiske kontrol med public service-sektoren i en situation, hvor koncentrationsniveauet på tv-markedet er det højeste i Europa, og at duopolet RAI-Mediaset har næsten 90 % af det samlede tv-publikum, hvorved de tiltrækker 96,8 % af alle reklameindtægter,
I. der henviser til, at rapporten om pressefrihed registrerer tre EU-medlemsstater, herunder Italien, som lande, hvor pressen kun er "delvis fri",
J. der henviser til, at Kommissionen på trods af Parlamentets gentagne opfordringer til udarbejdelse af et direktiv om informationspluralisme og mediekoncentration ikke tog disse emner i betragtning ved revideringen af "Fjernsyn uden grænser"-direktivet, men forpligtede sig til at udstikke en særlig tretrinskøreplan for disse emner omfattende udarbejdelsen af et arbejdsdokument (offentliggjort i 2007), fastlæggelsen af indikatorer for graden af pluralisme (indeholdt i en uafhængig undersøgelse, der blev offentliggjort i juli 2009) og et forslag til en meddelelse om disse indikatorer (først planlagt til 2010),
K. der henviser til, at Kommissionen på plenarmødet den 8. oktober 2009 indrømmede, at den havde måttet afstå fra at fremsætte et forslag til et direktiv om mediekoncentration og pluralisme på grund af manglende politisk vilje fra medlemsstaternes side,
L. der henviser til, at "Fjernsyn uden grænser"-direktivet, på trods af at pluralisme ikke falder ind under dets anvendelsesområde, hovedsagelig takket være Europa-Parlamentet indførte ret for journalister til adgang til korte uddrag og forpligtelse til at oprette en uafhængig medieovervågningsmyndighed i de enkelte medlemsstater,
M. der henviser til, at der kan findes adskillige retsgrundlag, hvilket Kommissionen også indrømmede på plenarmødet, for et sæt af lovgivningsforanstaltninger med henblik på at øge pluralismen i Den Europæiske Union og undgå mediekoncentration,
N. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange i adskillige beslutninger har anmodet Kommissionen om at fremme aktiviteter, der sikrer pluralisme og behandler problemerne i forbindelse med mediekoncentration, fremsætte en hastemeddelelse om beskyttelse af mediepluralisme og mediekoncentration i medlemsstaterne og hurtigst muligt supplere den lovgivningsmæssige ramme med et forslag til direktiv om de samme emner med det retsgrundlag, som traktaterne helt klart giver,
1. beklager italienske offentlige myndigheders pres på og retsforfølgning af italienske og europæiske dagblade, støtter OSCE’s repræsentants anmodning til de italienske myndigheder om straks at indstille disse foranstaltninger og betragter enhver indblanding i informationsfriheden med henblik på at manipulere public service-sektoren som utilstedelig;
2. mener, at det er nødvendigt at gøre noget ved den skævhed, som denne særlige interessekonflikt mellem politisk, økonomisk og mediemæssig magt samt koncentration af direkte eller indirekte kontrol med statslige og private informationsmedier udgør, og understreger behovet for at sikre, at offentlige radio- og tv-virksomheder i alle medlemsstater er uafhængige og ikke udsættes for indblanding;
3. mener, at retten til at modtage og formidle information uden indblanding fra offentlige myndigheders side er et grundlæggende princip, som EU er baseret på, og en grundlæggende del af demokratiet ligesom mediepluralisme, to rettigheder, som begge er indeholdt i artikel 11 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og understreger, at EU, i de tilfælde hvor medlemsstaterne ikke træffer de fornødne foranstaltninger, er politisk og retligt forpligtet til – inden form rammerne af sine kompetencer – at garantere sine borgere, at disse rettigheder respekteres;
4. gentager, at EU's lovgivningsmæssige ramme for mediepluralisme og mediekoncentration stadig er utilstrækkelig, og at der derfor er et presserende behov for, at Kommissionen griber ind og anvender de eksisterende EU-beføjelser inden for det indre marked, audiovisuel politik, konkurrence, telekommunikation, statsstøtte, public service-forpligtelser og borgernes grundlæggende rettigheder til at fastsætte de absolut nødvendige minimumsbetingelser, som alle medlemsstater skal respektere for at sikre, garantere og fremme informationsfrihed og en passende grad af mediepluralisme;
5. beklager i den forbindelse den manglende politiske vilje fra medlemsstaternes side og den manglende indgriben fra Kommissionen som Unionens politiske motor og opfordrer indtrængende Kommissionen til at endelig straks at fremsætte et forslag til direktiv om mediepluralisme og -koncentration, således som Europa-Parlamentet flere gange har krævet det, og Kommissionen selv har varskoet;
6. opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at offentliggøre den planlagte meddelelse om mediepluralisme, er overrasket over, at Kommissionen ikke nævnte denne meddelelse under forhandlingen på plenarmødet og bekræfter, at det er parat til at gribe ind i form af en initiativbetænkning om mediepluralisme og -koncentration, når det har modtaget denne meddelelse;
7. pålægger sit kompetente udvalg at følge op på sagen og afgive beretning til plenarforsamlingen om informationsfrihed, mediekoncentration og mediepluralisme;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Europarådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0459.
- [2] 1 EUT C 104 E af 20.4.2004, s. 1026.