FORSLAG TIL BESLUTNING om forebyggelse af menneskehandel
13.1.2010
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5
Edit Bauer, Simon Busuttil for PPE-Gruppen
B7‑0030/2010
Europa-Parlamentets beslutning om forebyggelse af menneskehandel
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 1, 3, 4, 5 og 6,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, navnlig artikel 4 og 5, som slår fast, at slavehandel under alle former skal være forbudt,
– der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989, navnlig artikel 1, 7, 32, 34 og 35, samt til den valgfrie protokol hertil fra 2000 om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, navnlig artikel 3,
– der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) fra 1979, navnlig artikel 5 og 6,
– der henviser til FN's Palermo-protokol fra 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet,
– der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 29 vedrørende tvunget eller pligtmæssigt arbejde (1930) og nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde, som blev vedtaget af ILO's generalkonference ved dennes 87. samling (1999),
– der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder, der blev afholdt i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen vedtaget i Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der vedtoges på FN's særlige samlinger Beijing +5 og Beijing +10, om yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000 og den 11. marts 2005,
– der henviser til Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel fra 2005,
– der henviser til Europarådets Organised Crime Situation Report (situationsrapport om organiseret kriminalitet) fra 2005,
– der henviser til Europarådets henstilling 1611/2003 om handel med organer i Europa,
– der henviser til Bruxelleserklæringen om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel vedtaget den 20. september 2002,
– der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel[1],
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA (KOM(2009)0136),
– der henviser til Stockholmprogrammet om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til gavn for borgerne,
– der henviser til Bruxelleserklæringen om menneskehandel fra oktober 2009 som vedtaget på EU’s ministerkonference den 19.-20. oktober 2009,
– der henviser til Europols rapporter om menneskehandel fra 2009,
– der henviser til rapporten fra juli 2009 fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder om handel med børn inden for EU,
– der henviser til FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitets (UNODC) globale rapport om menneskehandel fra februar 2009,
– der henviser til USA's udenrigsministeriums rapport om menneskehandel fra juni 2009,
– der henviser til sin beslutning af 17. januar 2006 om strategier for bekæmpelse af handel med kvinder og børn, der er særligt udsatte for seksuel udnyttelse[2], og sin henstilling til Rådet om bekæmpelse af menneskehandel – en integreret strategi og forslag til en handlingsplan[3],
– der henviser til forespørgslerne til mundtlig besvarelse til Rådet og Kommissionen om forebyggelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (O-0148/2009 – B7‑0148/2009 og O‑0149/2009 – B7‑0149/2009),
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at menneskehandel er en moderne form for slaveri, en grov forbrydelse og en alvorlig krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder, som gennem trusler, vold og ydmygelser hensætter mennesker i en tilstand af afhængighed,
B. der henviser til, at menneskehandel er en særdeles lukrativ forretning for den organiserede kriminalitet med store muligheder for profit og begrænset risiko,
C. der henviser til, at menneskehandel findes i mange former, f.eks. i forbindelse med seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, ulovlig handel med menneskelige organer, tiggeri, ulovlige adoptioner og husligt arbejde,
D. der henviser til, at Europols vurdering fra 2009 er, at handel med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse ikke er mindsket, og at menneskehandel med henblik på tvangsarbejde er stigende, og at det er en forretning, der indbringer adskillige millioner euro/dollars om året; der endvidere henviser til, at det på grundlag af de foreliggende tal er rimeligt at anslå, at flere hundrede tusind mennesker hvert år som led i menneskehandel kommer til EU-lande enten fra tredjelande eller andre EU-lande,
E. der henviser til, at UNODC i sin globale rapport om menneskehandel angiver seksuel udnyttelse som den mest udbredte påviste årsag til menneskehandel, efterfulgt af tvangsarbejde, og endvidere bemærker, at 79 % af de identificerede ofre for menneskehandel er kvinder og piger,
F. der henviser til, at postordrebrude kan blive trukket ind og fanget i et miljø præget af slaveri og dermed blive ofre for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, husligt arbejde og andre former for menneskehandel,
G. der henviser til, at børn er særligt udsatte, og at der dermed er større risiko for, at de bliver ofre for menneskehandel,
H. der henviser til, at EU’s lovgivningsmæssige ramme vedrørende menneskehandel for nuværende hovedsagelig bygger på rammeafgørelse 2002/629/RIA, men at gennemførelsesgraden er utilstrækkelig, og EU derfor er nødt til at træffe yderligere foranstaltninger,
I. der henviser til, at Kommissionen i marts 2009 forelagde et forslag til rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor med det formål at styrke den aktuelle rammeafgørelse ved hjælp af strengere sanktioner, bedre beskyttelse af ofrene og aktive forebyggende foranstaltninger,
J. der henviser til, at Lissabontraktaten styrker EU's indsats inden for det retlige samarbejde og politisamarbejdet på det strafferetlige område, herunder bekæmpelse af menneskehandel, og Parlamentet som medlovgiver vil have en vigtig rolle at spille heri,
K. der henviser til, at indsatsen mod menneskehandel ikke kan begrænses til lovgivningsmæssige instrumenter, men også er nødt til om omfatte ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, navnlig evaluering af gennemførelsen af vedtagne foranstaltninger, indsamling og udveksling af oplysninger, samarbejde og opbygning af partnerskaber samt udveksling af bedste praksis,
L. der henviser til, at det er af afgørende betydning at inddrage civilsamfundsorganisationer, som arbejder inden for dette område, fra starten og på alle stadier i processen, lige fra identifikationen og hele vejen frem til at yde bistand til ofrene, herunder også i lovgivningsprocessen,
M. der henviser til, at der for nuværende ikke findes nogen præcise data for dette fænomen, og at de tilgængelige tal synes at repræsentere en undervurdering af dets virkelige omfang, eftersom det er en form for kriminalitet, der foregår i skjulte og ofte ikke identificeres eller fejlidentificeres; der henviser til, at det er nødvendigt med yderligere forskning i udvikling af profilanalyser af menneskehandlere og undersøgelser af de ruter, der anvendes, samt af, hvorledes efterspørgslen kan nedbringes; der endvidere henviser til, at det er nødvendigt at intensivere samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne,
N. der henviser til, at udgangspunktet for den fremtidige indsats skal være en integreret tilgang, der samler forebyggelse og bekæmpelse samt beskyttelse af og støtte og bistand til ofrene, herunder et forbedret samarbejde mellem alle aktører,
O. der henviser til, at såfremt efterspørgslen fra potentielle købere af ydelser og varer leveret af ofre for menneskehandel mindskes, vil udbuddet af sådanne ydelser og varer fra ofre mindskes tilsvarende,
P. der henviser til, at samarbejde og partnerskab mellem EU, Europarådet, FN og tredjelande – og navnlig med de lande, hvorfra ofrene for menneskehandel kommer, samt med USA, som er et almindelig anerkendt bestemmelsesland – er afgørende for at beskytte grundlæggende rettigheder og bekæmpe menneskehandel effektivt,
Generelt
1. opfordrer Rådet og Kommissionen til:
- at udvikle indsatsen mod menneskehandel ud fra en holistisk tilgang med udgangspunkt i menneskerettighederne og med fokus på bekæmpelse af handelen, forebyggelse samt beskyttelse af ofrene
- at vedtage en offer-orienteret tilgang, dvs. at der skal ske en identificering af, fokusering på og beskyttelse af alle potentielle typer af ofre, med særlig opmærksomhed rettet mod børn og andre risikogrupper
- at etablere – under tilsyn af kommissæren for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab – en EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel, som skal koordinere EU’s indsats og politikker på dette område, herunder aktiviteterne i netværket af nationale ordførere, og som refererer både til Europa-Parlamentet og Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI)
- at sikre, at bekæmpelsen af menneskehandel forbliver højt oppe på dagsordenen i perioder med økonomisk og finansiel krise, f.eks. når der udarbejdes genopretningsplaner
- at sørge for, at problemet med menneskehandel løses gennem en sammenhængende politisk strategi (herunder migrations-, køns-, beskæftigelses-, social-, udviklings, udenrigs-, naboskabs- og visumpolitik)
- at lade barnets tarv komme i første række i enhver indsats mod menneskehandel i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989
- at anvende et kønsperspektiv i arbejdet med alle politikker, strategier og foranstaltninger rettet mod menneskehandel
- at styrke koordineringen og samarbejdet med Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Ligestillingsinstitut
- at etablere og intensivere et løbende samarbejde med ngo'er, der arbejder inden for dette område
- at opbygge en permanent platform på EU-niveau, der kan samle alle bestræbelser foretaget af EU-institutioner, agenturer og institutter, politi, toldmyndigheder, kontorer for offentlige indkøb og retshåndhævelsesorganer på regionalt og nationalt niveau i medlemsstaterne samt af internationale organisationer og ngo’er;
2. opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel fra 2005;
Informationsindsamling
3. opfordrer – for at have så mange oplysninger som muligt til rådighed – Rådet og Kommissionen til at skride til handling med henblik på:
- Eurojust, Europol og Frontex' årlige offentliggørelse af en fælles rapport, der skal forelægges Parlamentet og de nationale parlamenter samt Rådet og Kommissionen, og som følges op af en offentlig høring med ngo'er og repræsentanter for civilsamfundet for at nå til en bedre forståelse af de dybereliggende årsager til menneskehandel, faktorer i både oprindelses‑ og bestemmelseslandet, der virker befordrende for menneskehandel, aktuelle tendenser med hensyn til ofre, menneskehandlere og kriminelle netværk og deres modus operandi, rejseruter, lokale forhold i bestemmelseslande, der virker fremmende for anvendelsen af ydelser leveret af ofre for menneskehandel, og forskellige former for udnyttelse
- udvikling af en fælles EU-model for indsamling og sammenligning af data for alle aspekter af menneskehandel, herunder alder og køn, der kan finde anvendelse både i medlemsstaterne og i tredjelande, samtidig med at den relevante lovgivning om databeskyttelse og den registreredes rettigheder overholdes
- etablering, i overensstemmelse med artikel 70 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, af et objektivt og upartisk system til årlige evalueringer med særligt fokus på gennemførelsen af EU's politikker om menneskehandel, og Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal holdes grundigt orienteret herom
- evaluering af oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, der skal udvikles og gennemføres i både medlemsstater og tredjelande;
Forebyggelse
4. understreger, at medlemsstaterne bør vedtage og forstærke yderligere lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger af uddannelsesmæssig, social, kulturel og administrativ karakter samt oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed, for at nedbringe efterspørgslen efter de ydelser, der leveres af ofre for menneskehandel;
5. opfordrer til udvikling og gennemførelse af massive oplysnings- og bevidstgørelseskampagner både i medlemsstaterne og i tredjelande, der har vist sig at fungere som udgangspunkt eller mellemstation for menneskehandel, rettet mod både potentielle ofre for menneskehandel og potentielle købere af ydelser, der leveres af disse ofre;
6. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle målrettede bevidstgørende uddannelsesprogrammer, som skal finde anvendelse i oprindelses‑, transit‑ og bestemmelseslande, og som er udformet således, at de henleder børns opmærksomhed på fælder, som nemt kan føre til menneskehandel;
Retsforfølgelse
7. opfordrer til, at der etableres en udtømmende og overordnet lovgivningsmæssig ramme, som blandt andet omfatter politikker til imødegåelse af cyberkriminalitet i forbindelse med menneskehandel, og som bør vedtages snarest muligt;
8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for følgende elementer i udarbejdelsen af alle fremtidige forslag til retsakter på dette område:
- niveauet for straffe og sanktioner rettet mod personer – herunder juridiske personer – der skaber profit på menneskehandel, bør afspejle forbrydelsens alvor og have en afskrækkende virkning, og handel med børn bør straffes særlig hårdt
- yderligere indsatser bør fokusere på beskyttelse af ofre – med behørig hensyntagen til kvinder og børns situation – blandt andet gennem sikring af, at et offers samtykke til udnyttelse altid forbliver irrelevant, og at ofre har krav på hjælp uden hensynstagen til deres vilje til at samarbejde i retssager
- yderligere forebyggelse og indsatser kan også fokusere på brugerne af de ydelser, som leveres af ofre for menneskehandel
- behovet for ekstraterritorial jurisdiktion i forbindelse med lovovertrædelser relateret til menneskehandel bør gives behørig opmærksomhed både med hensyn til EU‑statsborgere og andre personer, der er bosiddende i EU
- alle bestemmelser om jurisdiktion bør stemme overens med udkastet til rammeafgørelse om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om jurisdiktion i straffesager;
9. opfordrer – i erkendelse af at lovgivning ikke har nogen virkning, hvis den ikke gennemføres korrekt – medlemsstaterne og de nationale parlamenter til på nationalt niveau fuldt ud at gennemføre EU's politikker om menneskehandel og til snarest muligt at ratificere og gennemføre andre retsakter, der dækker dette område;
10. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at skride til handling for på operationelt niveau at opnå bedre koordination mellem EU-organer såsom Eurojust og Europol;
11. opfordrer Frontex og nationale grænsekontrolmyndigheder til at sondre mellem ofre for menneskehandel og ulovlige immigranter i alle deres aktiviteter samt til at gøre deres funktionærer og øvrige personale mere bevidst om menneskehandel;
Beskyttelse af samt støtte og bistand til ofre
12. anmoder om, at beskyttelse af og bistand til ofrene bliver prioriteret højt i EU's indsatser på dette område, og om, at ofrene modtager mest mulig hjælp fra det øjeblik, de identificeres som ofre;
13. gør opmærksom på særligt udsatte ofre, såsom børn, og opfordrer til udarbejdelse af særlige bistands‑ og beskyttelsesprogrammer for dem;
14. opfordrer til, at ofrene kan modtage professionel hjælp, herunder gratis retshjælp, idet det ikke må glemmes, at de ikke har nogen økonomiske midler og derfor ikke er i stand til at betale for denne bistand;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter og Europarådet.