FORSLAG TIL BESLUTNING om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren
28.1.2010
(KOM(2009)0577)
Elizabeth Lynne Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
B7‑0063/2009
Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af rammeaftalen om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren indgået af European Hospital and Healthcare Employers' Association (HOSPEEM) og European Federation of Public Services Unions (EPSU) (KOM(2009)0577),
– der henviser til artikel 153, stk. 1, litra a), og 155 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 31, stk. 1,
– der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet[1],
– der henviser til Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)[2],
– der henviser til Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)[3],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)[4],
– der henviser til rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren,
– der henviser til, at rammeaftalen indeholder en fælles anmodning til Kommissionen om at iværksætte aftalen ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen i henhold til artikel 155, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til sin beslutning af 24. februar 2005 om fremme af sikkerhed og sundhed
på arbejdspladsen[5]
– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler[6],
– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012[7],
– der henviser til forretningsordenens artikel 84, stk. 3,
A. der henviser til, at nålestiksskader kan forårsage overførsel af mere end 20 livstruende vira, heriblandt hepatitis B, hepatitis C og hiv/aids, og at disse således udgør et alvorligt sundhedsproblem,
B. der henviser til, at nålestikskader og andre skader forårsaget af skarpe medicinske instrumenter udgør en af de mest almindelige og alvorlige risici for sundhedsarbejdere overalt i Europa; der henviser til, at hospitalsansatte og sundhedspersonale ofte risikerer infektioner forårsaget af skader som følge af brugen af kanyler eller andre skarpe instrumenter,
C. der henviser til, at uafhængige undersøgelser har vist, at flertallet af nålestiksskaderne kan undgås med bedre uddannelse, forbedrede arbejdsbetingelser og anvendelse af mere sikkert medicinsk udstyr med mekanismer til beskyttelse mod spidse eller skarpe instrumenter,
D. der henviser til, at eksperter vurderer, at der er mere end en million nålestikskader i EU hvert år,
E. der henviser til, at de psykiske og følelsesmæssige virkninger efter nålestik eller andre skarpe instrumenter kan være enorme, selv når der ikke efterfølgende opstår en infektion, eftersom arbejdstageren og dennes familie i månedsvis lever i usikkerhed, hvad angår de eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser af skaden,
F. der henviser til, at initiativet til at finde en lovgivningsmæssig løsning, der kan sikre sundhedspersonale i Europa en fyldestgørende beskyttelse mod dødelige infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler eller andre skarpe medicinske instrumenter oprindeligt blev taget i ovennævnte beslutning af 6. juli 2006,
G. der henviser til, at der er en alvorlig mangel på sundhedspersonale, og at undersøgelser har vist, at de alvorlige sundhedsrisici, som sundhedspersonale dagligt står over for, er en af hovedgrundene til, at en karriere inden for sundhedssektoren ikke anses for attraktiv; der henviser til, at Kommissionens ovennævnte rapport fra 2004 om den europæiske konkurrenceevne anerkender, at den eskalerende mangel på ansatte i sundhedssektoren er en særlig årsag til bekymring for EU,
H. der henviser til, at rammeaftalens ikrafttrædelse vil udgøre et vigtigt bidrag til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i sygehus- og sundhedssektoren,
I. der henviser til, at det er nødvendigt at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau i arbejdsmiljøet på hospitaler og andre steder, hvor der ydes sundhedspleje,
J. der henviser til, at lovgivning vedrørende sociale spørgsmål bør undgå at afstedkomme unødvendige administrative, finansielle og juridiske byrder, der kunne hindre udviklingen af små og mellemstore virksomheder,
1. glæder sig over, at Kommissionen har anmodet Parlamentet om at afgive udtalelse, navnlig eftersom dette er et anliggende, som Parlamentet har været opmærksomt på i mange år;
2. mener, at forslaget til Rådets direktiv omfatter de væsentligste konklusioner fra den ovennævnte beslutning af 6. juli 2006;
3 bifalder, at rammeaftalen er blevet udviklet på ligelige vilkår i samarbejde med HOSPEEM (European Hospital and Healthcare Employers’ Association) og FSESP (Fédération Syndicale Européenne des Services Publics), som af Kommissionen anerkendes som europæiske arbejdsmarkedsparter i sygehus- og sundhedssektoren;
4. bifalder den kendsgerning, at rammeaftalen indeholder en bestemmelse om ”minimumsstandarder”, der ikke berører nuværende og kommende nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelser, der er mere fordelagtige for arbejdstagerne; mener, at medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter bør have frihed til og tilskyndes til at træffe yderligere foranstaltninger, der er mere fordelagtige for arbejdstagerne i de berørte områder;
5. anbefaler, at de fastsatte foranstaltninger i forslaget til direktiv vedtages og gennemføres hurtigst muligt, eftersom de berørte arbejdstagere allerede har ventet i mere end 5 år, siden dette meget alvorlige anliggende først blev fremlagt for Kommissionen;
6. opfordrer Kommissionen til at udarbejde og udstede retningslinjer, der ledsager aftalen, og derved bidrage til dens problemløse gennemførelse i samtlige medlemsstater;
7. opfordrer Kommissionen til at overvåge processen med aftalens anvendelse og regelmæssigt underrette Europa-Parlamentet om dens gennemførelse;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter, der er parter i rammeaftalen.