Procedure : 2010/2504(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0082/2010

Indgivne tekster :

B7-0082/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 10/02/2010 - 9.6
CRE 10/02/2010 - 9.6

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0016

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 127kWORD 72k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0078/2010
3.2.2010
PE432.935v01-00
 
B7-0082/2010

på baggrund af redegørelsen fra den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,


om situationen i Iran


Adrian Severin, Hannes Swoboda, Roberto Gualtieri, Sergio Gaetano Cofferati, Ana Gomes og María Muñiz De Urquiza for S&D-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Iran  
B7‑0082/2010

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,

–   der henviser til EU-formandskabets udtalelse af 28. december 2009 om den seneste tids demonstrationer i Iran,

–   der henviser til erklæring af 12. januar 2010 fra EU's højtstående repræsentant om retssagen mod syv Baha'i-ledere i Iran,

–   der henviser til erklæringen om Iran fra Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009,

–   der henviser til De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution nr. 62/149 af 18. december 2007 og 63/168 af 18. december 2008 om et moratorium for anvendelse af dødsstraf,

–   der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder, som Den Islamiske Republik Iran alle har tilsluttet sig,

–   der henviser til statutten for Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og traktaten om ikke-spredning af kernevåben, som Den Islamiske Republik Iran har undertegnet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at den politiske udvikling i Iran efter det omstridte præsidentvalg i juni 2009 har vist, at der er et stort potentiale for folkestyrede, demokratiske forandringer i landet med dets levende, veluddannede og aktive civile samfund som spydspids,

B.  der henviser til, at regeringen og navnlig revolutionsgarden og Basij-militsen voldeligt nedkæmper de fortsatte fredelige demonstrationer mod den formentlige valgsvindel og de skrappe indgreb i politiske og borgerlige rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, især udtryks- og mediefriheden, fra Den Islamiske Republiks side,

C. der henviser til, at tusinder af fredelige demonstranter og dissidenter, herunder studenter, kvinderetsforkæmpere, advokater, fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere, journalister, fagforeningsaktivister og reformvenlige præster, er blevet vilkårligt tilbageholdt i et tydeligt forsøg på at intimidere kritik og undertrykke meningsforskelle, samt at det fra officiel regeringsside er blevet bekræftet, at mindst 30 demonstranter har mistet livet under demonstrationer eller i fængsel siden juni 2009, og at mindst yderligere syv døde under sammenstød den 27. december 2009, som var den hellige ashuradag, samt at det reelle antal døde som følge af regeringsstøttet vold menes at være meget højere,

D. der henviser til, at de iranske myndigheder den 28. januar 2010 hængte Mohammad Reza Ali Zamani og Arash Rahmanipour efter en uretfærdig retssag ud fra påstand om medlemskab af "den monarkistiske opposition", samt at der er givet meddelelse om, at yderligere ni dødsdømte personer vil blive henrettet, samt at Iran er et af landene i verden med flest henrettelser, samt at landet er førende med hensyn til krænkelse af forbud mod dødsdomme over unge lovovertrædere,

E.  der henviser til, at mange af de tilbageholdte har berettet om, at de er blevet slået og tortureret og i nogle tilfælde udsat for seksuelle overgreb i fængsler og hemmelige detentionscentre, samt at Den Islamiske Republik Irans parlament (Majlis) i en undersøgelse i begyndelsen af 2010 påpegede, at viceanklageren Saeed Mortazavi var direkte ansvarlig for, at mindst tre tilbageholdte personer omkom som følge af tortur og misrøgt i Kahrizak-fængslet, som domstolene tre år tidligere havde beordret lukket,

F.  der henviser til, at domstolene i begyndelsen af august iscenesatte skueprocesser mod hundreder af fremtrædende reformtilhængere og aktivister, der formodedes at have kontakt til "oprørere", som forsøger at fremme en "fløjlsrevolution", samt at der under disse retssager var mange af dissidenterne, der aflagde tv-transmitterede tilståelser, som forekom at være fremtvungne,

G. der henviser til, at der foruden menneskerettighedskrisen efter præsidentvalget også er sikkerhedsstyrker, der systematisk har chikaneret medlemmer af religiøse mindretal, såsom baha'ier, jøder og sunnier, og ført en kampagne med vilkårlige anholdelser af medlemmer af det kurdiske, azeriske, baluchiske og arabiske civilsamfund samt politiske aktivister,

H. der henviser til, at den iranske regering fortsat beskylder de europæiske lande for at blande sig i den politiske udvikling i Iran, og at sådanne beskyldninger i tiden efter valget førte til udvisning af to britiske diplomater, anholdelse af flere iranere, der arbejdede på den britiske ambassade, samt anholdelse af to tyske diplomater på grund af deres formodede støtte til demonstrationer i Iran ved markeringen af den hellige ashuradag i december 2009,

I.   der henviser til, at Irans regering har slået hårdt ned på inden- og udenlandske medier og på den måde radikalt har begrænset det iranske folks adgang til oplysninger, og at visse europæiske firmaer samtidig har leveret teknologi, som gjorde det muligt at censurere udsendelser om protestdemonstrationer i Teheran og andre iranske byer,

J.   der henviser til, at Iran ikke overholdt den frist, landet havde fået til inden udgangen af 2009 at efterkomme kravene om at åbne sine nukleare faciliteter for Den Internationale Atomenergiorganisations inspektører, og at Iran hidtil intet har gjort for at genoprette det internationale samfunds tiltro til, at landets atomprogram udelukkende er af fredelig art,

K. der henviser til, at den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad den 3. februar 2010 meddelte, at Iran er rede til at sende sit berigede uran til udlandet med henblik på yderligere berigelse,

L.  der henviser til, at UNESCO har besluttet at udnævne Teheran til verdens filosofihovedstad i 2010 og organisere Verdensfilosofidagen i Teheran i 2010,

1.  støtter helhjertet det iranske folks demokratiske ambitioner; beundrer modet hos alle de iranske mænd og kvinder, som forsvarer deres grundlæggende frihedsrettigheder og de demokratiske principper ved at deltage i fredelige demonstrationer; mener, at disse mennesker blot giver udtryk for deres ønske om at leve i et samfund uden undertrykkelse og trusler og i fredelig sameksistens med det internationale samfund;

2.  minder om, at ytringsfrihed og retten til at forsamles fredeligt er universelle menneskerettigheder, som skal respekteres, og at Iran har forpligtet sig til at respektere disse rettigheder ved som stat at undertegne den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; henstiller på den baggrund indtrængende til den iranske regering fuldt ud at respektere retten til at forsamles fredeligt og ytringsfriheden under de bebudede demonstrationer den 11. februar 2010;

3.  fordømmer skarpt den iranske regerings anvendelse af vold mod demonstranter, der søger at udøve deres ytringsfrihed og ret til at forsamles fredeligt; er således rystet over nedkæmpelsen af demonstranter efter protesterne på ashuradagen og under ayatollah Montazeris begravelse; kræver betingelsesløs og øjeblikkelig løsladelse af alle dem, der er tilbageholdt for fredeligt at have udøvet deres ret til ytringsfrihed samt forenings- og forsamlingsfrihed;

4.  opfordrer til undersøgelse og retsforfølgelse af de regeringsembedsmænd og medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der er ansvarlige for drab på, misbrug af, tortur og voldtægt mod demonstranter og tilbageholdte personer;

5.  fordømmer skarpt henrettelsen for nylig af Mohammed Reza Alizamani og Arash Rahmanipour samt planerne om snart at henrette yderligere ni personer, der er blevet dødsdømt efter uretfærdige retssager; er dybt foruroliget over situationen for personer, der beskyldes - og i nogle tilfælde formelt anklages - for forbrydelser, der betyder dødsstraf, selv om disse personer blot har givet udtryk for deres meninger om den politiske situation og borgernes rettigheder i Iran; opfordrer fortsat de iranske myndigheder til at afskaffe dødsstraffen og indtil da indføre et moratorium for henrettelser som krævet i FN's Generalforsamlings resolution nr. 62/149 og 63/168;

6.  beklager dybt den systematiske begrænsning af informationsfriheden gennem lukning af hjemmesider, forbud mod her at dække ulovlige demonstrationer og indførelse af nye restriktioner, der påbyder journalister i forvejen at indhente tilladelse til at dække en hvilken som helst historie; fordømmer skarpt den iranske regerings beslutning om at anvende støjsending mod BBC's persiske sendestation;

7.  ser positivt på Kommissionens planer om at finansiere en ny farsisproget tv-kanal; opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge, om der er flere muligheder for at fremme demokratiske forandringer i Iran inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder eller andre instrumenter;

8.  opfordrer europæiske firmaer til at undlade at levere den iranske regering teknologi, der kan bruges til at undertrykke protester, især teknologi, der gør det muligt at inspicere onlinemeddelelser for at overvåge indholdet i og spore kilder til e-mails, VoIP-opkald og post til sociale netværks hjemmesider;

9.  mener, at beskyldninger om udenlandsk indblanding i udviklingen i Iran efter valget er ubegrundede og uacceptable; opfordrer den iranske regering til omgående at løslade de to tyske diplomater, der anholdtes på grund af deres formodede støtte til protestdemonstrationerne på ashuradagen; opfordrer i den forbindelse de iranske myndigheder til at overholde Wienerkonventionen og de diplomatiske normer;

10. opfordrer Rådet til at overveje en udvidelse af listen over personer med rejseforbud og fastfrysning af aktiver til at omfatte de medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der er ansvarlige for nedkæmpelsen af de fredelige demonstrationer og for menneskerettighedskrænkelser;

11. bekræfter endnu en gang, at Iran har ret til at udvikle atomenergi til fredelige formål efter ikke-spredningsordningens regler; konstaterer, at den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad har erklæret, at Iran er rede til at sende sit berigede uran til udlandet med henblik på yderligere berigelse; håber, at denne erklæring vil blive fulgt op af konkrete skridt, der kan mindske bekymringen for landets atomprogram, svarende til IAEA-kravene;

12. støtter de tostrengede bestræbelser vedrørende Irans atomprogram; anmoder endnu en gang indtrængende Iran om fuldt ud og uden yderligere forsinkelser at leve op til sine forpligtelser i henhold til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og IAEA og navnlig at opfylde de krav, der er fastsat i resolutionen af 27. november 2009 fra IAEA's Styrelsesråd; opfordrer indtrængende Rådet til at støtte indgreb fra FN-Sikkerhedsrådets side, såfremt Iran fortsat undlader at samarbejde med det internationale samfund om sit atomprogram; opfordrer Rådet til at være rede til at træffe de nødvendige "intelligente", målrettede og ikke-spredningsfokuserede foranstaltninger for at understøtte denne proces, FN's Sikkerhedsråd står for;

13. opfordrer Rådet til fortsat at være rede til at pleje forbindelsen med Iran for at opnå en forhandlingsløsning på såvel atomproblemet som problemer med den regionale sikkerhed under hensyntagen til Irans legitime sikkerhedsinteresser og -anliggender, såfremt Iran skulle træffe konkrete beslutninger i den retning; påpeger, at et sådant engagement ikke bør aflede fra interessen for at fremme demokrati og menneskerettigheder i Iran; er overbevist om, at et demokratisk og stærkt Iran kunne spille en afgørende rolle ved stabiliseringen og fredeliggørelsen af området;

14. opfordrer UNESCO til at genoverveje sin beslutning om at afholde Verdensfilosofidagen i 2010 i Teheran og sin støtte til forslaget fra den italienske nationale UNESCO-komité om at fastholde udnævnelsen af Teheran til værtsby for dette initiativ og i stedet gennemføre de relevante aktiviteter i andre hovedstæder og på den måde udsende et stærkt signal for at understrege manglen på ytringsfrihed i Iran;

15. beklager den iranske regerings beslutning om at aflyse det besøg, en delegation fra Europa-Parlamentet ønskede at aflægge Iran; mener, at et sådant besøg kunne bidrage til den politiske dialog mellem EU og Iran, såfremt delegation har mandat og lejlighed til at mødes med regeringen, oppositionen, menneskerettighedsforkæmpere og repræsentanter for civilsamfundet;

16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament (Majlis).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik