Forslag til beslutning - B7-0086/2010Forslag til beslutning
B7-0086/2010

FORSLAG TIL BESLUTNING om Iran

3.2.2010

på baggrund af redegørelsen fra den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

Cornelia Ernst, Helmut Scholz for GUE/NGL-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0078/2010

Procedure : 2010/2504(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0086/2010
Indgivne tekster :
B7-0086/2010
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B7‑0086/2009

Europa-Parlamentets beslutning om Iran

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til præsidentvalget den 12. juni 2009 og den efterfølgende uro i Iran,

–   der henviser til beslutningen af 27. november 2009 fra Styrelsesrådet for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om gennemførelse af sikkerhedsaftalen til ikke-spredningstraktaten og de relevante bestemmelser i Sikkerhedsrådets resolution 1737 (2006), 1747 (2007), 1803 (2008) og 1835 (2008) om Den Islamiske Republik Iran,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran navnlig dem af 7. maj 2009 og 22. oktober 2009,

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 29. oktober 2009 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–   der henviser til erklæringen fra Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009,

–   der henviser til det 4. interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og Iran, som oprindelig skulle være blevet afholdt i Teheran den 9.-11. januar 2010, men som blev aflyst fra iransk side,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

Demokrati og menneskerettigheder

A.  der henviser til, at der er alvorlige tegn på, at præsidentvalget i juni var forbundet med massiv svindel, som førte til en omfattende protestbevægelse (den såkaldte "grønne bevægelse") med massedemonstrationer inden for og uden for Iran, der er fortsat i de seneste måneder,

B.  der henviser til, at iranske sikkerhedsstyrker – revolutionsgarden, Basij-militsen og politiet – har reageret med overgreb, ved vilkårligt at arrestere tusinder af fredelige demonstranter og dissidenter, herunder studerende og akademikere, kvinderetsforkæmpere, advokater, journalister, bloggere, præster og fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere i et tydeligt forsøg på at intimidere kritik og undertrykke meningsforskelle,

C.  der henviser til, at sikkerhedsstyrkerne desuden har øget deres systematiske chikane af medlemmer af religiøse mindretal, som f.eks. af baha'ier og sunnier og har gennemført en kampagne med vilkårlige arrestationer og henrettelser af medlemmer af det kurdiske, azeriske, baluchiske og arabiske civilsamfund og politiske aktivister,

D.  der henviser til, at en halv snes demonstranter er blevet dræbt som følge af sikkerhedsstyrkernes angreb eller i forbindelse med arrestationer, og at omkring 300 aktivister stadig er i fængsel, der henviser til, at det forlyder, at mange af de arresterede er blevet slået og tortureret og i nogle tilfælde udsat for seksuelle overgreb i fængsler og hemmelige detentionscentre, der henviser til, at hundreder af iranere, der har deltaget i demonstrationer, angiveligt har forladt landet af frygt for repressalier og leder desperat efter et sikkert tilflugtssted i nabolande og Europa,

E.  der henviser til, at det fremgik af en parlamentarisk undersøgelse, der blev afsluttet i begyndelsen af 2010, at viceanklageren Saeed Mortazavi direkte var ansvarlig for, at mindst tre arresterede personer omkom som følge af tortur og misrøgt i Kahrizak-fængslet,

F.  der henviser til, at Mohammad Reza Ali-Zamani og Arash Rahmanipour blev henrettet den 28. januar 2010, og at det var de første eksekverede dødsstraffe, som af officielle kilder er blevet sat i forbindelse med protestbevægelsen, til trods for, at mindst en af dem, hvis ikke begge, allerede var fængslet på valgtidspunktet, samt til, at det forlyder, at mindst ni personer er blevet dømt til døden for påståede forbindelser til den grønne bevægelse,

G.  der henviser til, at domstolene i begyndelsen af august gennemførte en række skueprocesser af hundreder fremtrædende reformtilhængere og aktivister med åbenbart fremtvungne tilståelser i tv, der medførte, at nogle blev idømt lange fængselsstraffe og endog dødsstraf,

H.  der henviser til, at den 27. december 2009, som var den sidste dag for ashura-ritualet, blev Ali Mousavi, den 35-årige nevø til Hossein Mousavi, som var den vigtigste konkurrent ved valget i juni, skudt ned og dræbt og bevidst kørt over af en bil, hvilket indeholder alle kendetegn på et målrettet attentat som en alvorlig advarsel til hans onkel,

I.  der henviser til, at fysikeren Masoud Ali Mohammadi blev dræbt ved en bombeeksplosion, som mange mener, var en advarsel til universitetsprofessorer og studerende, som følge af at Mohammadi angiveligt spillede en vigtig rolle med at få 400 andre videnskabsfolk til offentligt at støtte oppositionslederen Moussavi, samtidig med at han opfordrede sine studerende til at deltage i en fredelig demonstration efter valget i juni,

J.  der henviser til, at Iran i kølvandet på massedemonstrationerne den 27. december 2009 beskyldte vestlige magter for at fremkalde urolighederne og udviste to britiske diplomater, tilbageholdte en svensk diplomat i 24 timer og beskyldte medarbejderne på den tyske ambassade for aktivt at have støttet protestbevægelsen,

K.  der henviser til, at de iranske myndigheder efter valget har igangsat en omfattende og hyppig støjsending af internationale radio- og tv-net, og blokeret mange internationale websteder, herunder Facebook og Twitter såvel som den lokale oppositions websteder og mobiltelefontjenester i Teheran og dermed også skabte transmissionsproblemer i andre lande i Mellemøsten og også i Europa,

L.  der henviser til, at russiske og europæiske virksomheder har leveret det nødvendige filterings- og støjsendingsudstyr til Iran, hvoraf noget af udstyret endog kan udgøre en sundhedsrisiko for befolkningen, der bor omkring disse installationer,

Det nukleare spørgsmål

M.  der henviser til, at Iran i strid med sin forpligtelse i henhold til traktaten om ikke spredning af kernevåben ulovligt har opført et berigelsesanlæg ved Qom og først oplyst IAEA om dens eksistens, længe efter at opførelsen var indledt, og der henviser til, at denne overtrædelse af bestemmelserne giver anledning til spekulationer om eventuelle yderligere nukleare anlæg og yderligere undergraver tilliden til de iranske forsikringer om den rent civile karakter af landets nukleare program,

N.  der henviser til, at EU, De Forenede Stater, Kina og Rusland for at finde en diplomatisk løsning på Irans nukleare program, har foreslået en aftale under opsyn af IAEA om at sende Irans eksisterende produktion af lavt beriget uran til Rusland og Frankrig med henblik på oparbejdning til brændselsstave for at sikre driften af den medicinske forskningsreaktor i Teheran,

O.  der henviser til, at der er forhandlinger i gang i Sikkerhedsrådet om skærpede sanktioner mod Iran som følge af, at Iran har forkastet dette forslag,

Demokrati og menneskerettigheder

1.  udtrykker sin alvorlige bekymring over, at parlamentet eller den øverste leder Khamenei ikke har gennemført nogen undersøgelse af den formodede omfattende valgsvindel i forbindelse med Irans præsidentvalg i juni 2009, og mener, at legitimiteten af præsident Ahmedinejads embedsperiode i alvorlig grad kompromitteres til trods for hans bekræftelse af den øverste leder;

2.  giver udtryk for sin beundring over det mod, der er udvist af titusindvis af iranere, som fortsat risikerer deres professionelle karriere og liv ved at kræve øget frihed og flere demokratiske rettigheder i Den Islamiske Republik Iran;

3.  beklager dybt, at den iranske regering og det iranske parlament åbenbart ikke er i stand til at reagere konstruktivt på de begrundede anmodninger fra en ung, veluddannet og dynamisk generation af iranere, som for længe har set deres ønsker om en økonomisk og social udvikling blive undertrykt;

4.  fordømmer på det kraftigste sikkerhedsstyrkernes systematiske og brutale angreb på fredelige demonstranter og regeringskritikere såvel som lukning af aviser og tvungen lukning af menneskerettighedsorganisationers kontorer;

5.  opfordrer de iranske myndigheder til øjeblikkeligt at løslade alle dem, som er tilbageholdt for fredeligt at have udøvet deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed og undersøge og retsforfølge de regeringsembedsmænd og medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der er ansvarlige for drab, misbrug og tortur af familiemedlemmer af dissidenter, demonstranter og tilbageholdte personer;

6.  gentager sine opfordringer til det iranske retsvæsen til at udstede et moratorium for dødsstraf og utvetydigt forbyde henrettelser af mindreårige;

7.  opfordrer de iranske myndigheder til øjeblikkeligt at standse praksis med skueprocesserne i tv og opfordrer det iranske parlament til at ændre de dele af den iranske lovgivning, som giver regeringen mulighed for at nægte ret til en retfærdig rettergang som f.eks. tiltaltes adgang til en fair retslig behandling;

8.  fordømmer de iranske myndigheders bestræbelser på at censurere de trykte medier og anvende støjsending mod radio, tv og internettet som f.eks. BBC og blokere internettet og opfordrer EU og dens medlemsstater til at behandle de internationale konsekvenser af disse metoder inden for rammerne af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU);

9.  kritiserer kraftigt de internationale selskaber og navnlig Nokia/Siemens for at have leveret den nødvendige censur- og overvågningsteknologi til de iranske myndigheder og dermed medvirket til forfølgelser og arrestationer af iranske dissidenter;

Det nukleare spørgsmål

10.  beklager dybt, at den iranske regering på ny har afvist alle forsøg på at finde et kompromis i det nukleare spørgsmål, og at Ahmedinejads regering åbenbart ønsker at udnytte spørgsmålet for at aflede opmærksomheden fra den interne krise i landet;

11.  opfordrer Iran og de lande i Mellemøsten, som overvejer at investere i kerneenergi, til ikke at gentage de fejl, som mange af EU's medlemsstater har gjort ved at fremme en farlig og forældet teknologi; opfordrer i stedet disse lande til at bruge alle muligheder for en moderne teknologier for at fremme vedvarende energikilder, effektivitets- og opbevaringsmetoder;

12.  insisterer på en fredelig, politisk løsning på striden om Irans nukleare program; bekræfter sin modstand mod enhver militær aktion eller truslen om magtanvendelsen og advarer mod, at enhver militæraktion vil føre til en øget krise i området; giver udtryk for sin alvorlige bekymring over USA's øgede militære tilstedeværelse i området;

13.  kræver, at bestræbelserne på at finde omfattende og retfærdig forhandlingsløsning på det iranske nukleare spørgsmål fortsættes på grundlag af, at man anerkender Irans ret til at gennemføre fredelige nukleare aktiviteter og reelle forsikringer fra Iran om, at landets nukleare program er af fredelig karakter; er fast overbevist om, at dialog og diplomati kan bidrage til at nå en realistisk, langsigtet løsning på det iranske spørgsmål inden for rammerne af en multilateral ramme under opsyn af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i Wien;

14.  gentager sit krav om en streng anvendelse af traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) af alle parter og med hensyn til alle aspekter; gentager sin opfordring til alle stater med atomvåben om at gøre en øget indsats for at reducere antallet af nukleare sprængladninger, gradvist at afvikle den rolle, som atomvåben spiller inden for sikkerhedspolitik, og fremme en atomvåbenfri zone mellem Europa og Mellemøsten;

15.  gentager sin opfordring til det iranske parlament og den iranske regering om at ratificere og gennemføre tillægsprotokollen og fuldt ud gennemføre bestemmelserne i den omfattende sikkerhedsaftale;

16.  giver udtryk for sin bekymring over, at Israel, Indien og Pakistan ikke er blevet parter i NPT; opfordrer disse lande til at blive parter i denne traktat; gentager sin dybe beklagelse over de nukleare aftaler, der er indgået mellem USA, Frankrig og Indien, som trodser logikken i ikke-spredningstraktaten, idet Indien som det eneste land med atomvåben får lov til at handle med nukleart materiale – herunder berigelse – med resten af verden, selv om landet ikke er part i traktaten om ikke-spredning af kernevåben, mener, at forhandlinger om oprettelse af et atomvåbenfri zone i Mellemøsten og Middelhavsområdet kunne være et vigtigt skridt for at imødekomme de sikkerhedsproblemer i landene i dette område; opfordrer EU-3 til at indarbejde dette forslag i forhandlingerne med Iran;

17.  gentager i denne forbindelse sin generelle modstand mod anvendelse af nuklear energi på grund af dens indbyggede risiko, det uløste affaldsproblem, de høje udgifter og den iboende forbindelse til atomvåben;

De fremtidige forbindelser mellem EU og Iran

18.  henleder opmærksomheden på, at sanktioner mod Iran ikke har affødt nogen nyttige resultater for løsning af tvisten om Irans nukleare program; er bekymret over, at nye sanktioner kunne have negative følger for den iranske befolkning; opfordrer derfor EU til at fortsætte de diplomatiske bestræbelser og ikke vedtage nye sanktioner mod Iran;

19.  minder Rådet og medlemsstaterne om, at nuklear nedrustning og ikke-spredning af kernevåben er fortrinsvis indbyrdes forbudne og gensidigt styrkende; opfordrer derfor EU-medlemsstaterne til at gøre en øget indsats for gradvist at afvikle den rolle, som atomvåben spiller i sikkerhedspolitik og træffe synlige foranstaltninger for at gøre Europa til en atomvåbenfri zone;

20.  understreger betydningen af en fortsat dialog med Iran på alle niveauer og navnlig med civilsamfundet; beklager, at de iranske parter udskød besøget fra Europa-Parlamentets delegation, der var fastsat til den 8.-11. januar 2010; er interesseret i at fortsætte og intensivere den direkte dialog med det iranske samfund og håber, at den iranske regering og det iranske parlament vil tage deres holdning til direkte kontakter op til fornyet overvejelse;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Sikkerhedsråd, FN's Menneskerettighedskommission og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.