Forslag til beslutning - B7-0150/2010Forslag til beslutning
B7-0150/2010

    FORSLAG TIL BESLUTNING om EU 2020

    3.3.2010

    på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7‑0000/2010
    som afslutning på forhandlingen om opfølgningen på Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010
    jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5

    Malcolm Harbour, Roberts Zīle for ECR-Gruppen

    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    B7-0150/2010
    Indgivne tekster :
    B7-0150/2010
    Forhandlinger :
    Afstemninger :
    Vedtagne tekster :

    B7‑0150/2010

    Europa-Parlamentets beslutning om EU 2020

    Europa-Parlamentet,

    –   der henviser til sin forhandling om Det Europæiske Råds uformelle møde om EU 2020 den 11. februar 2010,

    –   der henviser til Europa-Kommissionens høringsdokument om EU 2020, der blev offentliggjort den 24. november 2009,

     

    –   der henviser til den første oversigt over høringssvar, der blev offentliggjort den 2. februar 2010,

     

    –   der henviser til Europa-Kommissionens dokument om evaluering af Lissabonstrategien, der blev offentliggjort den 2. februar 2010,

     

    –   der henviser til forespørgslen af 23. februar 2010 til Kommissionen om landbruget og den fremtidige EU 2020-strategi (O-0023/2010 – B7-0000/2010),

    –   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2

    A. der henviser til Kommissionens dokument om evaluering af Lissabonstrategien, hvoraf det fremgår, at nogle af hovedmålene for Lissabonstrategien, herunder målene om en beskæftigelsesfrekvens på 70 % og 3 % af BNP til F&U, ikke ville blive nået;

    B.  der henviser til, at der er fastlagt fire prioriterede områder for reformen, nemlig forskning og innovation, investering i mennesker/modernisering af arbejdsmarkeder, frigørelse af virksomhedernes potentiale, især smv'ernes, samt energi og klimaændringer,

    C. der glæder sig over reformer inden for rammerne af Lissabonstrategien med det formål at reducere de administrative byrder på erhvervslivet til en værdi af end 400 mia. EUR,

    D. der henviser til, at overvågning i medlemsstaterne er af stor betydning for at sikre, at målene nås,

    E.  der henviser til, at det er nødvendigt og af afgørende betydning for erhvervslivet, at Rådet fremskynder uformningen af et fællesskabspatent for at opfylde de vigtigste innovationsmål,

    F.  der henviser til, at Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen sammen bør sikre, at målene nås,

    G. der henviser til, at det er af afgørende betydning i stedet for generelle mål at have klare og målbare mål og metoder, herunder den åbne koordineringsmetode, hvis det skal lykkedes at nå målene i EU 2020-strategien,

    H. der henviser til, at man bør drøfte effektivitet og koordinering af de forskellige muligheder i forhold til styring som indeholdt i den fornyede Lissabonstrategi, herunder de integrerede retningslinjer, nationale reformprogrammer, landespecifikke anbefalinger, fællesskabets Lissabonprogram, Kommissionens årlige statusrapport og den åbne koordineringsmetode,

    I.   der henviser til, at nærhedsprincippet bør respekteres i forbindelse med beskæftigelse og socialpolitik, da disse områder forbliver under de nationale regeringers kompetence,

    J.   der henviser til, at Europa-Parlamentet allerede har givet udtryk for sin holdning, at der hurtigt bør oprettes et interinstitutionelt system til at identificere langsigtede tendenser på de vigtigste politikområder,

    K. der henviser til, at Kommissionen og Rådet i forbindelse med udformningen af en ny beskæftigelses- og vækststrategi bør foretage en tilbundsgående analyse af, hvorfor nogle af hovedmålene i Lissabonstrategien ikke blev nået,

    1.   mener, at EU 2020-strategien bør have fokus rettet mod Europas forholdsmæssige økonomiske fordele og eksisterende forpligtelser, således at man kan sikre Europas konkurrencedygtighed i forhold til de hurtigt voksende økonomier, hvilket kræver, at Europa fokuserer på at udvikle sin tjenesteydelsessektor og samtidig opretholder en konkurrencedygtig højteknologisk fremstillingssektor;

    2.   mener, at det for at bygge videre på en eksisterende europæisk forholdsmæssig fordel er bydende nødvendigt at fuldende det indre marked, at maksimere dets potentiale med hensyn til samhandel, etablering af nye virksomheder og jobskabelse; til de prioriterede områder hører det digitale indre marked, uformning af et fællesskabspatent, håndhævelse af reglerne for det indre marked, gennemførelse af tjenesteydelsespakken og varepakken, markedsovervågning og øget koordinering medlemsstaterne imellem med henblik på at minimere problemerne i forbindelse med gennemførelsen såvel som vedvarende forbedring af færdigheder, produkter, innovation, kvalitet og effektiv levering samt en vidtrækkende og gennemgribende udvikling af politikken inden for informationsteknologi;

    3.   understreger, at det er vigtigt at opstille målbare mål: obligatoriske konsekvensanalyser, herunder undersøgelser af smv’er, det indre marked og innovation, med øget høring af berørte aktører og afgørelser truffet af uafhængige parter vil give viden om, hvorvidt et givet forslag skaber en EU-merværdi, og konsekvensanalyser, der foretages af Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen efter gennemførelsen, vil være af afgørende betydning i bestræbelserne på at opnå bedre regulering (”smart regulering”); understreger, at det af hensyn til Europas konkurrencedygtighed er af stor betydning at opnå en reduktion på 25 % i de administrative byrder inden 2012;

    4.   understreger, at det er vigtigt at give høj prioritet til innovation, forskning og udvikling i en ny beskæftigelses- og vækststrategi, f.eks. ved at gennemføre det europæiske forskningsrum i fuldt omfang, ved at satse på områder, hvor europæisk forskning allerede er førende i verden, ved at udvikle programmer til fremme af anvendelse af forskningsresultater til job- og velfærdsskabelse, og ved at tilskynde til udvikling på et tidligt stade, hvor der fokuseres på at fremme videnskabelig forskning, uanset hvor den foregår, i hvilken forbindelse der bør lægges lige så stor vægt på privat forskning som akademisk forskning med det formål at fremme videnskabelig udvikling; understreger nødvendigheden af at slippe innovationskraften på de offentlige markeder løs med størst mulig deltagelse af små og mellemstore virksomheder og nødvendigheden af at forbedre offentlige tjenester, herunder give øget adgang til prækommercielle indkøb, innovative indkøb og offentlig-private partnerskaber;

    5.   understreger betydningen for Europa af at sikre energiforsyningen ved reelt at sprede energiforsyningen til Europa, især ved at støtte Nabucco-projektet, der kommer til at forbinde Den Europæiske Union med naturgasressourcerne i Det Kaspiske Hav og Centralasien; dertil kommer betydningen af investering i infrastruktur, sammenkobling af energinetværk, fælles energiforsyningsaftaler og krisestyringsplaner, alt sammen i en ånd af solidaritet medlemsstaterne imellem;

    6.   understreger betydningen af klima- og energipakkens gennemførelse for, at målene nås; der bør fokuseres på at koble EU's emissionshandelsordning sammen med andre lofts- og handelsordninger og at sikre, at auktionssystemet fungerer; mener, at der bør ske en styrkelse af EU’s indsats for at fokusere på fremme af grønnere energiformer, herunder vedvarende energi og nye teknologier som CO2–opsamling og –lagring, brændselsceller og nuklear fusion; mener i denne sammenhæng, at nuklear fissionsenergi har en rolle at spille i forbindelse med elektricitetsfremstilling, især på kort og mellemlang sigt, og at vi bør sigte mod at øge dens andel af energiforsyningen til 40 %;

    7.   henleder opmærksomheden på, at de forskellige udviklingsniveauer i de 27 medlemsstater bør tages i betragtning i forbindelse med fordelingen af omkostningerne for tilpasningen til klimaændringerne på en sådan måde, at det ikke hæmmer samhørighedspolitikken og den gradvise udligning af levestandarderne i medlemsstaterne; minder om, at nogle medlemsstater allerede har opfyldt deres forpligtelser om at mindske CO2–udledningen i henhold til Kyotoprotokollen; minder om, at omkostningerne ved at foretage en tilpasning til en grønnere økonomi vil være forskellige fra medlemsstat til medlemsstat afhængigt af medlemsstaternes udviklingsniveau og energikilder, og opfordrer derfor til at støtte forskning og udvikling i de medlemsstater, der står over for at skulle dække betydelige omkostninger til tilpasningen til en grønnere økonomi; balancen mellem de forpligtelser, som hhv. de udviklede lande og udviklingslandene har påtaget sig, bør være en retfærdig afspejling af hvert enkelt lands evne til at bidrage til at mindske emissionerne;

    8.   minder om, at det vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik er at garantere forsyningssikkerhed, et stabilt marked og rimelige priser for forbrugerne, og understreger, at der er behov for udvikling på dette område, for at man kan klare krisen og sikre en bæredygtig, miljøvenlig fødevarepolitik i EU og samtidig opfylde målet om bæredygtighed, sikkerhed og kvalitet, for så vidt angår landbrugsprodukterne;

    9.   understreger, at betydningen af at udligne forskellene i levestandarder i EU endnu ikke er aftaget, og opfordrer Kommissionen til i en ånd af solidaritet ved hjælp af struktur- og samhørighedsfondene at udvikle programmer til forbedring af infrastrukturen i de medlemsstater og regioner, hvis infrastruktur og tilgængelighed ikke er tilstrækkelig; henleder i denne sammenhæng opmærksomheden på, at færdiggørelsen af det indre marked for samtlige transportformer er et væsentligt element i den europæiske økonomi, idet dette gør det muligt for personer, varer og viden at bevæge sig på tværs af EU’s grænser, og at investering i transportinfrastruktur spiller en afgørende rolle som drivkraft bag såvel vækst og beskæftigelse som fremme af EU’s økonomiske og miljømæssige interesser, og at der derfor bør ske en koordinering heraf med mange andre vigtige politikområder;

    10.  anser lønfleksibilitet for at være en afgørende faktor, da EU lider under at have ekstremt usmidige økonomier på grund af reguleringen af arbejdsmarkedet på mikroniveau; intervention fra staternes og EU’s side bør derfor være af begrænset omfang;

    11.  mener, at man bør fremme en kultur præget af dynamisk iværksætterånd og selvbeskæftigelse for at øge handlefrihed for virksomhederne, fri og fair samhandel og konkurrence og for at skabe sunde økonomiske betingelser for små virksomheder, der skaber størstedelen af de nye jobs; det bør gores enklere, hurtigere og billigere at starte en lille virksomhed;

    12.  mener, at uddannelsesprogrammer bør forberede unge mennesker bedre til arbejdsmarkedet, og at samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne bare er en af de veje frem, der bør understøttes ved hjælp af forbedringer i undervisningens kvalitet og udviklingen af færdigheder;

    13.  understreger, at princippet vedrørende skattekonkurrence blandt EU's 27 medlemsstater, til trods for skadelig skattekonkurrence, skal forblive helligt og ukrænkeligt;

    14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.