FORSLAG TIL BESLUTNING om EU 2020 – opfølgning på Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010
4.3.2010
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
Rebecca Harms, Daniel Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen
B7‑0159/2010
Europa-Parlamentets beslutning om EU-2020 – opfølgning på Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010,
– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i marts 2000, 2001, 2005, 2006, 2007 og december 2009,
– der henviser til den offentlige høring om EU 2020, som Kommissionen har iværksat, og resultatet heraf (SEK(2010)116),
– der henviser til Kommissionens evaluering af Lissabonstrategien (SEK(2010)114),
– der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forespørgsel af 23. februar 2010 til Kommissionen om landbruget og den fremtidige "EU 2020"-strategi (O-0023/2010 – B7-0000/2010),
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der påpeger, at Kommissionens høring om fremtidens "EU 2020"-strategi savner en egentlig interessenthøring og inddragelse af Europa-Parlamentet,
B. der påpeger, at Lissabonstrategiens mål ikke er nået; der påpeger nødvendigheden af, at fastlæggelsen af den kommende "EU 2020"-strategi kommer til at bygge på en ordentlig og grundig evaluering af Lissabonstrategien,
C. der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise har afsløret EU's og navnlig euroområdets strukturelle sårbarhed; der påpeger, at situationen i Grækenland og andre sårbare ØMU-lande giver anledning til alvorlige bekymringer og udgør et presserende problem for den bredere økonomiske integration i EU,
D. der henviser til, at krisen har udslettet millioner af arbejdspladser og forværret jobusikkerheden og fattigdommen; der påpeger, at 16 % af EU's indbyggere er truet af fattigdom; der påpeger, at 23 millioner EU-borgere er arbejdsløse,
E. der henviser til, at den lette kreditadgang, kortsigtetheden, dereguleringen af finansområdet og den overdrevne risikovillighed på de finansielle markeder har givet næring til spekulativ adfærd, hvilket igen har ført til en bobledrevet vækst og fremkomsten af uholdbare ubalancer, såvel internt i EU som globalt,
F. der påpeger, at klimaændringerne kræver drastisk og hurtig handling,
G. der henviser til, den stærke afhængighed af konventionelle brændstoffer og den ineffektive udnyttelse af råstoffer udgør en trussel mod EU's indsats for at bevæge sig i retning af en bæredygtig økonomi,
H. der påpeger, at der ikke findes nogen anden løsning end at fremskynde overgangen til en grøn, højeffektiv økonomi, der fuldt ud bygger på vedvarende energi, med henblik på at modvirke klimaændringerne og opnå forsyningssikkerhed, høj beskæftigelse og social samhørighed,
I. der påpeger, at ressourceeffektivitet og en reduktion af ressourceforbruget i absolutte tal er nødvendige for at sikre miljømæssig bæredygtighed,
J. der henviser til, at befolkningens aldring accelererer, og at EU's erhvervsaktive befolkning vil begynde at svinde fra 2013-2014,
K. der henviser til, at der er et klart behov for at dele arbejde og omsorg mere ligeligt mellem mænd og kvinder samt forbedre kvindernes situation på arbejdsmarkedet og i bredere forstand kønnenes ligestilling,
L. der påpeger, at investeringer i uddannelse og livslang læring er en afgørende forudsætning for at opnå bedre levevilkår og en økonomi baseret på viden og innovation,
M. der påpeger, at Kommissionens vision om fremtidens "EU 2020"-strategi overser biodiversitetens og landbrugets vigtige rolle samt den bredere rolle, som landøkonomierne spiller for sikringen af fødevareforsyningen, forvaltningen af naturressourcerne og beskæftigelsen og det store potentiale, de har for at bekæmpe klimaændringerne og løse andre vigtige udfordringer; der henviser til, at tabet af biodiversitet har verdensomspændende miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger, som i TEEB-rapporten anslås til mellem 1 350 og 3 100 mia. EUR/år i 2008 og 7% af det globale BNP i 2050,
N. der henviser til, at denne udeladelse synes at afspejle et alvorligt ukendskab til behovet for en væsentlig reform af den fælles landbrugspolitik og politikken for landdistriktsudvikling for at kunne imødegå disse udfordringer, etablere bæredygtige praksisser gennem vand- og jordforvaltning, nedbringe afhængigheden af olie og bevare biodiversiteten og diversificere beskæftigelsen i landbruget og landdistriktsøkonomien på en bæredygtig måde,
O. der henviser til, at EU's budget kun udgør 2,5 % af de samlede offentlige udgifter i hele EU og mindre end 1% af EU's BNP;
I. EU 2020: fra sårbarhed til bæredygtighed: målsætninger og mål for den nye strategi
1. understreger, at "EU 2020"-strategien skal sætte EU i spidsen for den grønne revolution i det 21. århundrede, der skal forene den menneskelige udvikling med Jordens fysiske grænser;
2. mener derfor, at det overordnede mål for "EU 2020"-strategien skal gå ud på at opgive den ensidige fokusering på BNP-vækst til fordel for en bredere politisk vision om fremtidens EU som en social og bæredygtig Union, der sætter mennesker og miljøbeskyttelse i centrum for den politiske beslutningstagning og sigter mod at skabe trivsel og de bedste muligheder for alle; understreger i den forbindelse, at konkurrenceevne ikke er et mål i sig selv;
3. mener, at den nye strategi skal række ud over BNP og omfatte et sæt indikatorer for trivsel samt indikatorer, der tager hensyn til overordnede eksterne økonomiske omkostninger og miljøbelastninger, og at sådanne indikatorer bør defineres, vedtages og vurderes via demokratiske og innovative procedurer;
4. erindrer om, at Det Europæiske Råd i forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabonstrategien i marts 2005 bekræftede, at strategien skulle ses i lyset af den overordnede målsætning om bæredygtig udvikling, som anses for et centralt princip, der er styrende for alle EU's politikker og aktiviteter;
5. er foruroliget over, at Kommissionens forberedelser til en 2020-strategi ikke er gearet til at indtage lederrollen i en verden, der står over for klimaændringer og en alvorlig udtømning af naturressourcer, og hvor de globale økosystemer er på randen af et sammenbrud;
6. finder det stærkt betænkeligt, at 2020-strategien ikke indeholder konkrete mål eller blot en omtale af biodiversitetsmål for 2020;opfordrer derfor til vedtagelse af kvantificerbare mål, der sigter mod at standse tabet af biodiversitet og økosystemtjenester og i muligt omfang genoprette dem i perioden frem til 2020;
7. minder om, at ethvert internt reduktionsmål for drivhusgasser på under 30 % i forhold til niveauet i 1990 er helt ude af trit med den videnskabelige viden og ikke vil kunne forhindre de løbske klimaændringer i at få dramatiske konsekvenser; mener, at dette desuden vil vidne om sammenbruddet i EU's lederskab i den globale klimapolitik; insisterer derfor på, at dette mål skal sigte på en reduktion på 40 %; afviser at yde tilskud til tvivlsomme og risikable teknologier, som kun kan levere reduktioner af drivhusgasemissionerne, der er "for lidt for sent", såsom kernekraft og CO2-opsamling og -lagring (CCS);
8. understreger, at miljømæssig bæredygtighed afhænger af en absolut reduktion af ressourceforbruget; opfordrer i i lyset heraf til vedtagelse af et mål for forbedring af ressourceeffektiviteten på mindst 3 % om året netto efter modregning af udviklingen i BNP;
9. anmoder EU om, som et første skridt i retning af en grøn, højeffektiv økonomi, der fuldt ud bygger på vedvarende energi, at fastsætte bindende mål for 2020, hvorved forpligter sig til at reducere sit energiforbrug med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet og øge andelen af vedvarende energi til mindst 25 % inden 2020 og samtidig fjerne de tekniske og ikke-tekniske hindringer for yderligere udvikling af bæredygtige vedvarende energiformer;
10. understreger, at EU skal øge sin indsats for stærke, rettighedsbaserede, ikke-diskriminerende og ægte sociale samhørighedspolitikker, der sigter på at reducere ulighed og lukke kløften mellem rig og fattig, levere bedre resultater på sundheds- og uddannelsesområdet, nedbringe kriminaliteten og styrke et helt andet sæt af sociale rettigheder og goder, som fattigdomsbekæmpelse alene ikke kan opnå;
11. er i den forbindelse af den opfattelse, at EU's 2020-strategi skal indeholde udtrykkelige, ambitiøse mål om at halvere fattigdommen hvert femte år (dvs. et målniveau for fattigdom på 8,5 % i 2015 og 4 % i 2020) og om at mindske uligheden, nærmere betegnet kløften mellem rig og fattig; mener derfor, at fattigdom skal måles som "relativ fattigdom" for at gøre det lettere at identificere dem, der risikerer udstødelse, og at Gini-indikatoren skal være et eksplicit redskab for EU's 2020-strategi;
12. opfordrer til, at der i særlig grad fokuseres på at opnå ligestilling mellem kønnene ved at fastsætte et mål om, at 60% af de beskæftigede kvinder skal sidde i job, hvor de tjener nok til at kunne klare sig selv økonomisk, samt et mål om at halvere uligheden mellem kønnene hvert femte år (dvs. mindske uligheden mellem kønnene til 8,5 % i 2015 og 4 % i 2020), ved at forbedre adgangen til børnepasning for mindst 50 % af børnene under og 100 % af børnene over 3 år, ved at oprette et europæisk observationscenter for vold mod kvinder og ved at fastsætte en kvote for kvinder i virksomhedsbestyrelser på 40 %;
13. opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til at definere og vedtage en ambitiøs dagsorden for anstændigt arbejde, omfattende bl.a. målet om en løn, man kan leve af, bindende benchmarks om beskæftigelsen af unge, hvis ledighed ikke må overstige den generelle gennemsnitlige ledighed, samt en livscyklus-tilgang til beskæftigelse, understøttet af tilstrækkelige offentlige pensionsordninger;
14. opfordrer Rådet og Kommissionen til at oprette en europæisk ungdomsgarantifond, der kan sikre retten for alle unge i EU til at blive tilbudt et job, en læreplads, efteruddannelse eller en kombination af arbejde og uddannelse efter en periode på højst 6 måneders ledighed;
15. mener, at "EU 2020"-strategien bør omfatte målet om, at alle skal opnå en uddannelse på sekundærniveauet, samt klare kvalitative mål og indikatorer for primær og sekundær uddannelse;
16. opfordrer til vedtagelse af et mål om afsætning af 4 % af BNP til forskning, udvikling og innovation; mener i denne forbindelse, at der bør fastsættes konkrete mål SMV-kompatible finansieringsværktøjer, ligesom åbne standarder bør fremmes for at sikre digitale interoperabilitet og tilgængelighed;
17. henleder opmærksomheden på behovet for at revidere ordningen for intellektuel ejendomsret, eftersom som et overdrevent nidkært system for patenter og enerettigheder rent faktisk kan bremse innovationen og begrænse adgangen til væsentlige ressourcer; understreger, at unødige hindringer for den frie bevægelighed for viden bør fjernes, eftersom deling af viden er et vigtigt redskab til opnåelse af velstand;
18. understreger, at militære og nukleare F&U-bevillinger ikke bør medregnes i målet om anvendelse af 4% af BNP til forskning, udvikling og innovation;
19. kræver, at EU's mål for økoinnovation gøres til et klart element i målet om 4 % af BNP;
20. understreger behovet for en grundig gennemgang af Kommissionens handelsstrategi, "Det globale Europa" med det mål at fremme samarbejdet om bindende standarder for socialt og miljømæssigt bæredygtige handelsforbindelser; opfordrer med henblik herpå til, at man indstiller underskrivelsen af frihandelsaftaler med Colombia, Peru og Korea, og indfører et stop for de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler med Indien, Canada, Golfstaterne og en række AVS-lande i henhold til økonomiske partnerskabsaftaler;
II. Øget styring i forbindelse med "EU 2020"-strategien
21. mener, at "EU 2020"-strategien bør fastsætte bindende mål og håndhævelsesmekanismer, der kombinerer "harmonisering opad" med fleksibilitet;
22. opfordrer med henblik herpå Det Europæiske Råd og Kommissionen til at vedtage økonomiske incitamenter som f.eks. ekstra EU-midler samt sanktioner f.eks. ekstra gebyrer, som effektivt kan støtte "EU 2020"-målene;
23. mener, at hver medlemsstat bør forelægge Kommissionen sit nationale 2020-program, baseret på dens specifikke udgangsposition og i overensstemmelse med "EU 2020"-målene;
24. opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd og Kommissionen til i "EU 2020"-strategien at indarbejde en ambitiøs, EU-dækkende økonomisk styring, herunder en fælles iværksættelse af stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer inden for en fælles ramme;
25. understreger, at visse mangler ved opbygningen af ØMU og i en vis grad partnerstaternes økonomiske politikker gør det vanskeligt for medlemsstaterne at bringe deres finanser i orden; beklager navnlig, at koordineringen af finanspolitikken er begrænset til bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, der udelukkende vedrører offentlige underskud og offentlig gæld;
26. understreger, at den aktuelle mekanisme for politikkoordinering inden for euroområdet skal udvides for at kunne håndtere de aktuelle og fremtidige økonomiske ubalancer og forskelle inden for euroområdet; beklager i den forbindelse, at der ikke findes nogen bindende forpligtelser mellem regeringerne for at gennemtvinge koordineringen inden for ØMU og i EU som helhed;
27. mener, at Kommissionen bør fremsætte henstillinger vedrørende gennemførligheden af de nationale mål og vurdere muligheden for at afsætte ekstra midler på et treårigt grundlag; opfordrer Kommissionen til at anvende "name and shame"-procedurer, når den vurderer de nationale programmer;
28. understreger, at Europa-Parlamentet bør vurdere gennemførelsen af "EU 2020"-strategien på årsbasis og som en del af budgetmyndigheden derfor udtrykkeligt bør kæde disse vurderinger sammen med spørgsmålet om ekstra EU-midler;
29. mener, at demokratisk opbakning er en afgørende forudsætning for succes, og at de nationale parlamenter derfor skal inddrages aktivt i udformningen og gennemførelsen af 2020-strategien; mener i samme ånd, at regionerne, kommunerne, arbejdsmarkedets parter og ngo'erne bør inddrages aktivt i udformningen og gennemførelsen af strategien;
30. finder, at "EU 2020"-strategien bør forbedre sine strategiske og operationelle forbindelser med den overordnede strategi for bæredygtig udvikling og med energi- og klimapakken, den sociale dagsorden, "EU 2020"-biodiversitetsstrategien og den fælles landbrugspolitik; anmoder i denne sammenhæng Kommissionen om at offentliggøre en årlig meddelelse om samspillet og sammenhængen mellem disse strategier;
31. opfordrer Kommissionen til at medtage reformen af den fælles landbrugspolitik og politikkerne for landdistriktsudvikling i "EU 2020"-strategien, således at målene om samhørighed, konkurrenceevne og bæredygtighed behandles som tre uadskillelige mål, sådan som det allerede var forudset i EU's Lissabon- og Göteborg-dagsordener;
III. Sikring af de afgørende midler og værktøjer til at gøre den nye strategi til en succes
32. opfordrer lande med overskud på betalingsbalancens løbende poster til at stimulere beskæftigelsen og efterspørgslen på hjemmemarkedet bl.a. ved at opgive løntilbageholdenhed, indføre mindsteløn, hvor en sådan ikke allerede findes, og øge investeringerne i bæredygtighed under overholdelse af reglerne i stabilitets- og vækstpagten; opfordrer lande med underskud på betalingsbalancens løbende poster til at skære ned på unødigt forbrug og øge de bæredygtige investeringer;
33. understreger, at løntilbageholdenhed også virker som en bremse på væksten i husstandsindkomsterne og dermed på det private forbrug; advarer derfor mod i første række at fokusere på løntilbageholdenhed som et middel til at opnå prisstabilitet; minder om, at den øgede globale konkurrence allerede har bidraget til at trykke lønningerne, medens de højere råvarepriser har svækket EU-forbrugernes købekraft;
34. mener, at EU-budgettet ikke er tilstrækkeligt til effektivt at kunne begrænse ubalancer mellem medlemsstaterne og have en tilstrækkelig anti-cyklisk virkning; foreslår derfor, at dets størrelse justeres opad; er af den opfattelse, at den kommende debat om de finansielle overslag vil give mulighed at indlede overvejelser omkring en forøgelse af EU-budgettet, hvilket klart bør integreres i "EU 2020"-gennemgangen;
35. anser det for absolut nødvendigt at udvikle yderligere solidaritetsmekanismer inden for EU for at modvirke asymmetriske chokpåvirkninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at oprette en solidaritetsfond, som landene kan bidrage til i gode tider, så de bedre kan klare asymmetriske chokbølger;
36. er enig med Kommissionen i, at tilsyn med og regulering af finansmarkederne med henblik på at bevare den finansielle stabilitet, undgå spekulationsbobler og begrænse interne og eksterne ubalancer er en vigtig forudsætning for EU's vellykkede udvikling;
37. er af den opfattelse, at der er behov for et grænseoverskridende grundlag for alle (europæiske og ikke-europæiske) grænse- og sektoroverskridende virksomheder og aktører, der opererer i EU på lige fod;
38. mener, at alle finansielle markeder, aktører og instrumenter skal reguleres, hvilket også gælder alle systemisk vigtige finansielle infrastrukturer som f.eks. systemer, mekanismer og platforme for betaling, clearing og afregning og den hertil knyttede levering af depotydelser;
39. vurderer, at en effektiv og øget finansiel regulering er en forudsætning for at kunne orientere indlån og opsparing i retning af bæredygtige og grønne investeringer og jobskabelse; understreger behovet for en fælles europæisk tilsynsmyndighed for alle grænse- og sektoroverskridende institutioner; kræver passende værktøjer til at bekæmpe spekulation i aktiver og råvarer og til at føre tilsyn med finansiel innovation;
40. mener, at forsigtighedstilsynet skal styrkes væsentligt og bør omfatte højere og mere kvalitative kapitalkrav, herunder konjunkturudlignende kapital- og likviditetskrav, gearingsgrader samt progressive kapital- og likviditetskrav set i forhold til størrelsen af virksomheden;
41. mener, at bankerne igen bør koncentrere sig om traditionel kommerciel bankvirksomhed (indlån og udlån), at de skal være stærkt regulerede og under nøje overvågning, og at de til gengæld skal have ret til støtte fra centralbanken i dennes egenskab af "lender of last resort" og "market-maker of last resort"; mener derimod, at andre bankaktiviteter bør reguleres og overvåges på et andet grundlag og efter de samme principper som andre systemisk vigtige markeder og ikke-bankmæssige institutioner med en høj gearingsgrad såsom hedgefonde og privatkapital;
42. udtrykker dyb bekymring over den uholdbart høje offentlige gæld og prognoserne for en hurtig stigning heri i 2010 og 2011 som følge af den nødvendige ekspansive finanspolitik som modvægt mod krisen, som udgør en endnu større byrde i betragtning af, at de fremtidige generationer vil arve såvel en voksende økologisk gæld som en stadig større privat finansgæld; minder om, at den private gæld voksede i et uholdbart omfang i mange medlemsstater i perioden forud for krisen;
43. understreger, at overdreven långivning øger risikoen for prisbobler; opfordrer derfor Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske System af Centralbanker til at overveje passende foranstaltninger, såsom en tilpasning af reservekravene, med henblik på at beskytte den finansielle stabilitet ved at forhindre en overdreven vækst i den private gæld;
44. finder det nødvendigt at revidere reglerne i stabilitets- og vækstpagten, som ikke er indrettet på de forventede post-krise-niveauer af akkumuleret gæld i mange medlemsstater, eller på at overvåge udviklingen i den private gæld; foreslår med henblik herpå, at stabilitets- og vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud udvides til medlemsstater med uforholdsmæssigt store overskud på betalingsbalancens løbende poster og til overdrevent store private gældsposter;
45. minder om, at offentlige underskud er et særdeles alvorligt anliggende, og at medlemsstaterne er nødt til at træffe passende foranstaltninger til at nedbringe det under hensyntagen til konjunkturerne, herunder omfanget af den private gæld og situationen på betalingsbalancens løbende poster; understreger risikoen for at falde i en deflationsfælde, hvis de offentlige underskud og lønningerne skæres ned uden hensyntagen til den generelle økonomiske situation i medlemsstaterne og mere specifikt uden hensyntagen til det såkaldte outputgab;
46. mener i samme forbindelse, at lønningerne skal udvikle sig i mindst samme takt som produktiviteten plus inflationsmåltallet;
47. opfordrer Kommissionen til at foreslå en række foranstaltninger, der kan hjælpe medlemsstaterne med at genoprette balancen i deres offentlige finanser og finansiere offentlige investeringer via:
a) euroobligationer eller lignende foranstaltninger for at mindske renteudgifterne ved gældsafvikling i betragtning af, at rentespændet mellem medlemsstaterne ikke er faldet under niveauet før krisen;
b) opgivelse af skattekonkurrencen mellem medlemsstaterne til fordel for et skattesamarbejde, herunder en tidsplan for indførelsen af et fælles konsolideret skattegrundlag for selskabsudbytter og en mekanisme til at sikre en minimumssamordning af selskabsskattesatser svarende til den, der allerede findes for moms;
c) koordineret indførelse af miljøafgifter for at flytte byrden væk fra skat på arbejde hen imod ikke-bæredygtige aktiviteter og produkter;
d) EU-dækkende afgifter på finansielle transaktioner såsom en Tobin-Spahn-afgift;
e) indførelse af rapportering på enkeltlandsbasis om virksomheders indtjening og betaling af skat heraf, samt en automatisk udveksling af oplysninger;
f) lukning af skattely, i første omgang dem der befinder sig inden for EU;
48. opfordrer Kommissionen, Eurostat og medlemsstaterne til at arbejde hen mod en definition af redskaber, der kan forbedre sammenligneligheden af de nationale budgetter for så vidt angår udgifter i forskellige kategorier, og give Kommissionen ret til at kontrollere nationale statistikker i offentlighed;
49. minder endvidere om, at problemet med globale ubalancer som følge af valutakursudsving mellem bl.a. den amerikanske dollar, og renminbien (yuan) og euroen også skal tages op for at undgå finanskriser i fremtiden; opfordrer derfor Eurogruppen, Rådet og ECB til at styrke koordineringen af deres indsats inden for valutakurspolitikken;
50. understreger behovet for, at euroområdet i sidste instans opnår et fælles sæde i de relevante internationale finansorganer og kan tale med én stemme inden for valutakurspolitikken;
51. opfordrer Kommissionen til i fremtiden at respektere lovbestemmelser, der er af almengyldig karakter og er nedfældet i Lissabontraktaten, såsom den nye horisontale sociale bestemmelse (artikel 9), og bestemmelserne om ikke-diskrimination (artikel 8 og 10), bæredygtig udvikling (artikel 11) og forbrugerbeskyttelse (artikel 12); mener, at konsekvensanalyseproceduren bør finpudses i overensstemmelse hermed;
52. finder, at der for at nå målet om social integration bør indføres en garanti for en passende grundindkomst via et EU-rammedirektiv, som skal gennemføres og administreres af alle medlemsstater, ligesom de offentlige finanser bør styrkes på grundlag af progressiv beskatning og effektiv skatteopkrævning;
53. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en omfattende analyse af konsekvenserne af liberaliseringen til dato og foretage en vurdering af fremskridtene med anvendelsen af den nye protokol om tjenesteydelser af almen interesse;
54. understreger behovet for at sikre, at adgangen til tjenesteydelser af høj kvalitet er økonomisk overkommelig for alle, og at det for at nå dette mål er nødvendigt at vedtage et EU-rammedirektiv, der anerkender den særlige rolle, som spilles af tjenesteydelser af almen interesse, og et EU-direktiv om sociale og sundhedsmæssige tjenesteydelser;
55. opfordrer arbejdsmarkedets parter til i samarbejde med Kommissionen at indlede fælles europæiske initiativer til bekæmpelse af social dumping og reducere antallet af arbejdende fattige; opfordrer indtrængende Kommissionen til hvert år at offentliggøre indikatorer for jobkvalitet som vedtaget af Rådet;
56. mener, at EU for at opnå en mere intelligent, bæredygtig og solidarisk økonomi har brug for en grøn jobstrategi, der kan levere de ønskede resultater for så vidt angår færdigheder, arbejdspladstilpasning og omdannelse af samfundet; mener, at en sådan strategi bør omfatte intelligente investeringer for at skabe nye grønne job, incitamenter til at omlægge eksisterende job til grønne job, investeringer i uddannelse og livslang læring med henblik på at hjælpe arbejdstagere til at udvikle sig og give dem mulighed for at skifte til nye job, hvis det er nødvendigt, en rammeaftale om sikkerhed i forbindelse med jobskifte, herunder retten til uddannelse og tilstrækkelig socialsikring i jobskifteperioder, en aftale mellem arbejdsmarkedets parter om retten til livslang læring og uddannelse på arbejdspladsen samt generel støtte til tilpasning af kvalifikationer og organisering af arbejdspladsen;
57. understreger, at "EU 2020"-strategien skal indeholde en ægte social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden, herunder en hensigtsmæssig målretning af Den Europæiske Socialfond og PROGRESS, en aktiv dagsorden for inklusion bakket op med finansiering og styringsværktøjer, et stærkt fokus på at sikre mennesker i alle situationer i livet, herunder dem uden arbejde (en EU-rammeordning for sikkerhed ved jobskifte) og mål for medlemsstaterne kombineret med finansielle incitamenter;
58. opfordrer til fuld anerkendelse og fremme af den sociale økonomi som en alternativ økonomisk model, der forbinder økonomiske aktiviteter med realiseringen af social-, sundheds-, beskæftigelses- og boligpolitiske mål og opfylder behovene på lokalt plan og målsætningen om jobskabelse;
59. opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's strukturfonde kædes sammen med strenge sociale og miljømæssige betingelser og derved bidrager til EU's klimamål, ved at indføre et klimatjek i forbindelse med alle strukturfondsinterventioner, og til straks at begynde hermed for større projekter;
60. opfordrer til, at innovationen fremmes gennem patentpuljer, patentplatforme, innovationsfremmende priser, udstedelse af licenser med alle rettigheder og videncentre, tvangslicenser samt andre IP-værktøjer, der har til formål at forene adgang med innovation;
61. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Kommissionen.