Forslag til beslutning - B7-0239/2010Forslag til beslutning
B7-0239/2010

FORSLAG TIL BESLUTNING om et generelt forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift inden for EU

19.4.2010

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0206/2010
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

Daciana Octavia Sârbu, Csaba Sándor Tabajdi for S&D-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0238/2010

Procedure : 2010/2593(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0239/2010
Indgivne tekster :
B7-0239/2010
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B7‑0239/2010

Europa-Parlamentets beslutning om et generelt forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift inden for EU

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forsigtighedsprincippet, der er fastsat i Rioerklæringen om miljø og udvikling og i konventionen om den biologiske mangfoldighed af juni 1992, Rio de Janeiro,

–   der henviser til miljømålene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 (vandrammedirektivet),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien, der tillader anvendelse af cyanid i minedrift inden for visse maksimumsniveauer,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF af 16. december 2003 om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF (Seveso II) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som anfører, at […] visse oplagrings- og forædlingsaktiviteter i forbindelse med minedrift […] kan forårsage alvorlige skader,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar, ifølge hvilket medlemsstaterne på visse betingelser kan tillade, at en operatør ikke afholder omkostningerne ved miljøskader,

–   der henviser til 18-måneders-programmet for det spanske, det belgiske og det ungarske formandskab, navnlig dets prioriteter inden for vandpolitik og biodiversitet,

–   der henviser til rapporten fra UNEP/OCHA's vurderingsmission vedrørende cyanidudslippet i Baia Mare (Rumænien) i marts 2000 og til rapporten af december 2000 fra den internationale task force for vurdering af Baia Mare-ulykken,

–   der henviser til, at Den Tjekkiske Republik gennem en ændring af sin lov om minedrift nr. 44/1988 i 2000 indførte et generelt forbud mod cyanidteknologi, og at den ungarske minedriftslov nr. 48/1993 i 2009 blev ændret, således at der blev nedlagt forbud mod cyanidbaserede minedriftsteknologier i hele Ungarn, ligesom brugen af cyanid og lud i tysk minedrift blev forbudt ved dekret i 2002,

–   der henviser til forespørgsel af 17. marts 2010 til Kommissionen om forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift inden for EU (0-0035/2010 - B7-0206/2010),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at FN har udnævnt 2010 til internationalt år for biodiversitet, og at verden derfor i 2010 opfordres til at gøre en særlig indsats for at beskytte livets mangfoldighed på Jorden,

B.  der henviser til, at cyanid er et meget giftigt kemikalie, der anvendes i minedrift til udvinding af guld og også angives som en hovedkilde til forurening i vandrammedirektivet, og som kan have katastrofale og varige konsekvenser for menneskers sundhed og for miljøet, og dermed for biodiversiteten,

C.  der henviser til, at miljøministrene fra Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Polen og Slovakiet i deres fælles holdning vedrørende bæredygtig minedrift, der blev frensat ved det 14. møde for miljøministrene i Visegrad-gruppen den 25. maj 2007 i Prag (Den Tjekkiske Republik), udtrykte bekymring over de farlige teknologier, som anvendtes og var planlagt for mineaktiviteter på forskellige lokaliteter i regionen, og som indebar væsentlige miljørisici med potentielt grænseoverskridende konsekvenser,

D.  der henviser til, at parterne inden for rammerne af Sofia-konventionen om samarbejde om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af Donau-floden har vedtaget, at ikke blot de prioriterede farlige stoffer under vandrammedirektivet, men også cyanid bør betragtes som et relevant farligt stof,

E.  der henviser til, at mere end 100 000 kubikmeter cyanidholdigt vand for ti år siden blev udledt fra et guldminebassin i Baia Mare (Rumænien) til flodsystemet Szamos-Tisza-Donau og forårsagede den tids største økologiske katastrofe i Centraleuropa; der henviser til, at de giftige stoffer slog et stort antal organismer ihjel og gjorde skade på økosystemet, fødekæden og menneskers brug af flodsystemet til essentielle behov i flere år fremover; der henviser til, at 100 % af planktonet, 82 % af fiskebestanden og 50-60 % af de hvirvelløse vanddyr ifølge rapporterne døde i den mest forurenede del af Tisza-floden,

F.  der henviser til, at der i løbet af de seneste 25 år på verdensplan er indtruffet mere end 30 større ulykker med cyanidudslip, og at der reelt ikke er nogen garanti for, at de ikke vil gentage sig, især i betragtning af de tiltagende ekstreme vejrforhold, bl.a. voldsom og hyppig nedbør, hvilket forudses i den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

G.  der henviser til, at adskillige EU-medlemsstater stadig står over for nye projekter om åben minedrift til udvinding af guld, i forbindelse med hvilke der skal anvendes cyanidteknologi i tæt befolkede områder, hvilket vil medføre yderligere trusler mod menneskers sundhed og miljøet,

H.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til vandrammedirektivet er forpligtede til at opnå og bevare "god status" for vandressourcerne og at forhindre, at de forurenes med farlige stoffer, men at vandkvaliteten imidlertid også kan afhænge af vandkvaliteten i det relevante flodbækken, som er beliggende i et eller flere naboland(e), der anvender cyanidteknologi i minedrift,

I.  der henviser til, at de grænseoverskridende følger af cyanid-ulykker, især hvor større flodbækkener og grundvand forurenes, understreger nødvendigheden af en EU-tilgang til den alvorlige fare, som cyanid i minedrift udgør for miljøet,

J.  der henviser til, at der stadig mangler forsigtighedsbestemmelser og behørige økonomiske garantier, og at gennemførelsen af den eksisterende lovgivning vedrørende cyanid i minedrift også afhænger af kompetencerne hos de enkelte medlemsstaters udøvende myndigheder, så det kun er et spørgsmål om tid og menneskelig forsømmelighed, før der sker en ulykke,

K.  der henviser til, at direktivet om minedriftsaffald ikke i fuld udstrækning er blevet gennemført i nogle medlemsstaters nationale ret,

L.  der henviser til, at cyanid i minedrift kun skaber få arbejdspladser og kun i en periode på otte-seksten år, samtidig med at det medfører risiko for enorme, grænseoverskridende økologiske skader, som normalt ikke godtgøres af de ansvarlige selskaber, der som regel forsvinder eller går konkurs, men derimod må dækkes af staten, dvs. skatteyderne,

M.  der henviser til, at selskaberne ikke har flerårige forsikringsordninger, der kan dække omkostningerne i tilfælde af, at der opstår en ulykke eller en driftsfejl i fremtiden,

N.  der henviser til, at der skal udvindes et ton lavlødig malm for at producere to gram guld, hvilket fører til enorme mængder af minedriftsaffald omkring minerne, samtidig med at 25-50 % af guldet ender op i affaldsbunkerne; der henviser til, at storstilede projekter for guldminedrift, hvor der bruges cyanidteknologier, anvender adskillige mio. kilo cyanid årligt, og at alene transport og oplagring heraf kan have potentielt katastrofale konsekvenser, i tilfælde af at der begås fejl,

O.  der henviser til, at der rent faktisk findes alternativer til de cyanidbaserede minedriftsteknologier,

P.  der henviser til, at der er stærke offentlig protester mod igangværende cyanidbaserede mineprojekter i hele Europa, og det ikke blot fra enkelte borgere, lokalsamfund og ngo'er, men også fra statslige organisationer, regeringer og politikere,

1.  mener, at overholdelsen af målsætningerne i EU's vandrammedirektiv, herunder opnåelse af en god kemisk tilstand og beskyttelse af vandressourcerne samt den biologiske mangfoldighed, kun kan opnås ved at forbyde cyanidbaseret minedriftsteknologi;

2.  opfordrer Kommissionen til at komme med forslag til et fuldstændigt forbud mod anvendelse af cyanid i minedriften i Den Europæiske Union inden udgangen af 2011, da dette er den eneste sikre metode til at beskytte vores vandressourcer og økosystemer mod forurening med cyanid fra minedrift, og samtidig foretage en almindelig konsekvensanalyse;

3.  bemærker de relevante initiativer i EU- og FN-regi, og tilskynder kraftigt til udvikling og anvendelse af sikrere og især cyanidfri alternativer inden for minedrift;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til helt at undlade at støtte cyanidbaserede mineprojekter inden for EU, såvel direkte som indirekte, indtil det altomfattende forbud træder i kraft, og til at undlade at støtte sådanne projekter i tredjelande;

5.  opfordrer Kommissionen til at stille et ændringsforslag til den eksisterende lovgivning om forvaltning af affald fra udvindingsindustrierne med krav om, at alle mineselskaber skal være forpligtet til at have en forsikring, der dækker skader og alle omkostninger til udbedring af skader som følge af en ulykke eller driftsfejl, således at de oprindelige økologiske og kemiske forhold genoprettes;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.