Forslag til beslutning - B7-0245/2010Forslag til beslutning
B7-0245/2010

FORSLAG TIL BESLUTNING om forordningen om gruppefritagelse for motorkøretøjer

28.4.2010

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse O-0047/2010 [ECON] og O-0044/2010 [IMCO]
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5

Sharon Bowles for Økonomi- og Valutaudvalget

Procedure : 2010/2636(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0245/2010
Indgivne tekster :
B7-0245/2010
Vedtagne tekster :

B7‑0000/2010

Europa-Parlamentets beslutning om forordningen om gruppefritagelse for motorkøretøjer

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union samt artikel 101, stk. 1 og 3, artikel 103, stk. 1, og artikel 105, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter benævnt EUF-traktaten),

–   der henviser til Rådets forordning nr. 19/65/EØF af 2. marts 1965 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af aftaler og samordnet praksis[1],

–   der henviser til Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter[2],

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999 af 22. december 1999 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis[3] (generel forordning om gruppefritagelse fra vertikale aftaler, herefter benævnt ”gældende generel forordning om gruppefritagelse”),

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen[4] (forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer, herefter benævnt ”gældende forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer”),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer[5] og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer[6].

–   der henviser til udkast til Kommissionens forordning om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (ny generel forordning om gruppefritagelse fra vertikale aftaler, herefter benævnt ”ny generel forordning”), som blev offentliggjort til høring den 28. juli 2009 på Kommissionens websted,

–   der henviser til udkast til Kommissionens forordning om anvendelse af traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen (ny forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer, herefter benævnt ”ny forordning om gruppefritagelse”), som blev offentliggjort til høring den 21. december 2009 på Kommissionens websted,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for vertikale begrænsninger[7],

–   der henviser til Kommissionens forklarende tryksag om salg og service i forbindelse med motorkøretøjer i Den Europæiske Union,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 3[8],

–   der henviser til udkast til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for vertikale begrænsninger, som blev offentliggjort til høring den 28. juli 2009 på Kommissionens websted,

–   der henviser til udkast til Kommissionens meddelelse om supplerende retningslinjer for vertikale begrænsninger i aftaler om salg og reparation af motorkøretøjer og distribution af reservedele til motorkøretøjer, som blev offentliggjort til høring den 21. december 2009 på Kommissionens websted,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 "Tænk småt først". En "Small Business Act" for Europa (KOM(2008)0394),

–   der henviser til Kommissionens evalueringsrapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1400/2002 om salg og service i forbindelse med motorkøretøjer og arbejdsdokumenterne hertil, som blev offentliggjort i maj 2009 på Kommissionens websted (herefter benævnt ”evalueringsrapport”)

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2009 om den fremtidige konkurrenceretlige ramme for motorkøretøjsbranchen (KOM(2009)0388) og arbejdsdokumenterne hertil,

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. marts 2010 om Kommissionens meddelelse: Den fremtidige konkurrenceretlige ramme for motorkøretøjsbranchen (INT/507 - CESE 444/2010),

–   der henviser til de forskellige interesserede parters bidrag, som blev tilsendt Kommissionen i perioden med offentlige høringer og offentliggjort på Kommissionens websted, samt de holdninger, som de interesserede parter gav udtryk for på det fælles møde i ECON‑ og IMCO‑Udvalget den 19. oktober 2009 og ECON-Udvalgets workshop den 12. april 2010, som begge omhandlede forordningen om gruppefritagelse for motorkøretøjer,

–   der henviser til sin beslutning om udkast til Kommissionens forordning om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsindustrien (2002/2046(INI)[9],

–   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om CARS 21: En konkurrencevenlig lovramme for automobiler (2007/2120(INI))[10],

–   der henviser til sin beslutning af 25. marts 2009 om fremtiden for automobilindustrien[11],

–   der henviser til sin beslutning af 9. marts 2010 om beretning om konkurrencepolitikken 2008 (2009/2173(INI))[12],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at distributionsaftaler på EU-niveau reguleres gennem to adskilte retlige rammer, nemlig et direktiv om samordning af medlemsstaternes lovgivning vedrørende handelsagenturaftaler (direktiv 86/653/EØF, det såkaldte handelsagenturdirektiv) på den ene side og to gruppefritagelsesforordninger inden for konkurrenceret for så vidt angår vertikale aftaler om distribution på den anden (den gældende generelle forordning om gruppefritagelse og den gældende forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer),

 

B.  der henviser til, at Kommissionen i 1999 i den gældende generelle forordning om gruppefritagelse definerede en kategori af vertikale aftaler, som efter dens opfattelse normalt opfylder de i EUF-traktatens artikel 101, stk. 3, fastsatte betingelser for fritagelse fra forbuddet om konkurrencebegrænsende klausuler og metoder,

C. der henviser til, at motorkøretøjsbranchen har været genstand for en særlig konkurrenceretlig ramme siden i midten af 80'erne,

D. der henviser til, at Kommissionen i 2002 mente, at motorkøretøjsbranchen ikke burde være omfattet af ordningen under den gældende generelle forordning om gruppefritagelse, idet der stadig var behov for særlige bestemmelser til at behandle de særlige konkurrenceproblemer, som den havde påpeget i denne branche, navnlig en oligopolistisk situation på det europæiske bilmarked; der henviser til, at Kommissionen på daværende tidspunkt mente, at konkurrencen mellem bilproducenterne var lav,

E.  der henviser til, at Kommissionen derfor vedtog at indføre mere skærpede regler for denne sektor i den gældende forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer, navnlig særlige markedsandelstærskler og yderligere alvorlige begrænsninger og betingelser,

F.  der henviser til, at anvendelsesområdet for den gældende forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer omfatter tre forskellige produktmarkeder: a) nye motorkøretøjer (primært marked), b) reservedele til motorkøretøjer (eftermarked) og c) reparations- og vedligeholdelsesydelser (eftermarked); der henviser til, at motorkøretøjer omfatter både personbiler og erhvervskøretøjer;

G. der henviser til, at både den gældende generelle forordning om gruppefritagelse og den gældende forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer udløber den 31. maj 2010; der henviser til, at Kommissionen har iværksat proceduren for revision af begge forordninger og deres ledsagende retningslinjer,

H. der henviser til, at Kommissionen nu mener, at markederne for salg af nye motorkøretøjer er særdeles konkurrenceprægede, og at koncentrationsniveauerne har været faldende; der henviser til, at Kommissionen også mener, at adgangsbarriererne er lave i dette marked, og at der har været en hurtig vækst i nytilkomne aktører fra det østlige Asien som følge af en aggressiv prisfastsættelse,

I.   der henviser til, at Kommissionen som følge heraf bemærker, at detailpriserne for personbiler har været faldende; der henviser til, at Kommissionen derimod bemærker, at konkurrencen på reparations- og vedligeholdelsesmarkedet stadig er meget begrænset, og at priserne er meget høje for visse typer af reservedele,

J.   der henviser til, at Kommissionen foreslår, at der ikke længere er behov en særlig gruppefritagelse for køb og salg af nye motorkøretøjer (primært marked), og at den nye generelle forordning om gruppefritagelse vil blive anvendt på det primære marked efter en forlængelse på tre år; der henviser til, at den gældende forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer indtil den 31. maj 2013 fortsat vil finde anvendelse på det primære marked,

K. der henviser til, at Kommissionen også foreslår at vedtage særlige retningslinjer for fortolkning og anvendelse for motorkøretøjsbranchen både for det primære marked og eftermarkedet,

L.  der henviser til, at Kommissionen for eftermarkedet (reservedele til motorkøretøjer, reparations- og vedligeholdelsesydelser) foreslår indførelse af en særlig gruppefritagelsesforordning, den nye gruppefritagelsesforordning for motorkøretøjer,

M. der henviser til, at det er uomtvisteligt, at hovedparten af virksomhederne inden for handel med motorkøretøjer og reparationsydelser har givet udtryk for deres alvorlige bekymringer med hensyn til en midlertidig suspension eller en kortvarig forlængelse af den gældende forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer, idet den vil føre til yderligere skævvridning af magtbalancen mellem producenterne og resten af værdikæden i motorkøretøjsbranchen og kun vil være til fordel for en mindre del af store køretøjsproducenter,

N. der henviser til, at adskillige repræsentanter for reservedelsmarkedet samt service- og reparationsbranchen har givet udtryk for deres støtte til et nyt regelsæt for eftermarkedet som et væsentligt fremskridt sammenlignet med den gældende forordning om gruppefritagelse,

O. der henviser til, at det primære marked og eftersalgsmarkedet ikke gensidigt udelukker hinanden, og at mange uafhængige forhandleres kommercielle rentabilitet afhænger af deres fleksibilitet til både at sælge og reparere køretøjer,

P.  der henviser til, at EU for øjeblikket er stillet over en ekstraordinær finansiel og økonomisk krise samt høje arbejdsløshedsprocenter; der henviser til, at EU bør fremme en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, som har til formål at mindske fattigdom; der henviser til, at Europas automobilindustri er en vigtig sektor i den europæiske økonomi, idet den bidrager til beskæftigelse, innovation og hele økonomiens konkurrenceevne; der henviser til, at denne sektor har været særdeles hårdt ramt af den nuværende krise og er blevet støttet med statslige indgreb i adskillige medlemsstater,

Q. der henviser til, at flermærkebestemmelser finder anvendelse på salg og distribution under samme tag, i adskilte udstillingslokaler på det samme område eller i separate bygninger,

1.  glæder sig over, at Kommissionen har iværksat flere offentlige høringer om revision af både den gældende forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer og den gældende generelle forordning om gruppefritagelse, og værdsætter, at Kommissionen har sendt Parlamentet evalueringsrapporten om anvendelsen af den gældende forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer;

2.  opmuntrer Kommissionen til i en åben og gennemsigtig ånd at arbejde proaktivt sammen med Parlamentet samt til at informere og fremsende lovgivningsmæssige, lovforberedende og ikke-lovgivningsmæssige dokumenter til Parlamentet på et tidligt tidspunkt, hvilket kommissær Almunia forsikrede om under sin høring som indstillet medlem af Kommissionen;

3.  understreger, at en sådan fremgangsmåde ville give plads til grundige drøftelser mellem parlamentsmedlemmerne og øge kommissionsafgørelsens demokratiske legitimitet;

4.  opfordrer Kommissionen til klart at præcisere, om den for at sikre gennemsigtig udarbejdelse af den endelige forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer og den endelige generelle forordning om gruppefritagelse har til hensigt at indarbejde nogle af de interesserede parters bidrag i den endelige forordning, og i givet fald hvilke;

5.  understreger, at det er nødvendigt at opstille generelle betingelser med henblik på at gøre EU’s motorkøretøjsindustri, herunder både motorkøretøjs‑ og reservedelsproducenter, bæredygtige og sætte den i stand til at forblive økonomisk effektiv og på forkant med den teknologiske, miljømæssige og sociale innovation; understreger betydningen af at finde frem til en balance mellem konkurrencekrav og intellektuel ejendom både på det indre marked og i forhold til tredjelande;

6.  er af den opfattelse, at den nye forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer bør betragtes som en del af en samlet tilgang til lovgivning på motorkøretøjsområdet;

7.  minder om betydningen af retssikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en fortegnelse over ofte stillede spørgsmål eller en forklarende tryksag for mere detaljeret at forklare markedsdeltagerne om den nye lovgivningsmæssige ramme;

8.  påpeger, at forholdet mellem producenterne på den ene side og forhandlerne, tjenesteydere og andre relevante økonomiske aktører i motorkøretøjsbranchens forsyningskæde på den anden skal undersøges grundigt under hensyntagen til deres uensartede økonomiske magt som handelspartnere;

9.  understreger, at der er behov for at sikre, at små og mellemstore aktører i motorkøretøjsbranchens forsyningskæde deltager på gunstige vilkår; understreger betydningen af at vedtage en solid lovgivningsmæssig ramme, der effektivt kan forebygge enhver form for misbrug af dominerende stillinger og sikre, at der ikke sker en stigning i SMV’ers afhængighed af store producenter; minder om den betydning, som SMV'er har som udbydere af arbejdspladser, navnlig i økonomiske krisetider, og som garanter for nærhed, hvilket svarer til befolkningens ønsker, selv i tyndt befolkede områder;

10. kan ikke tilslutte sig, at der fjernes visse i den nuværende forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer fastlagte betingelser, der skal være opfyldt, for at en aftale kan fritages, nemlig kontraktuelle bestemmelser om flermærkeforhandling, opsigelse, varighed, bilæggelse af uoverensstemmelser, tvister og virksomhedsoverdragelser inden for nettet; minder navnlig om, at behovet for forenkling af betingelserne for virksomhedsoverdragelser er del af det første princip i Small Business Act; henleder opmærksomheden på den risiko for forbrugernes valgmuligheder og forhandlernes uafhængighed i forhold til producenterne, der ligger i krav om mærkeeksklusivitet; frygter, at disse klausuler kan falde ind under de forskellige nationale kontraktlovgivninger;

11. opfordrer Kommissionen til at sikre, at distributørerne, herunder fra motorkøretøjsbranchen, nyder godt af samme aftalemæssig beskyttelse i hele EU som selvstændige handelsagenter; mener, at en sådan ensartethed kan opnås ved at ændre direktiv 86/653/EØF og delvis udvide dettes anvendelsesområde til at omfatte alle distributionsaftaler;

12. understreger, at det navnlig i økonomiske krisetider er vigtigt at give mulighed for konkrete kommercielle alternativer til ejerskab, såsom leasing, for at tilfredsstille borgernes mobilitetsbehov; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at sikre, at den nye forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer og den nye generelle forordning om gruppefritagelse fastsætter de nødvendige betingelser, såsom definitionen af endelig bruger, for at give mulighed for, at sådanne kommercielle alternativer kan udvikles og bidrage til en sund konkurrence på markedet for motorkøretøjer;

13. kan ikke tilslutte sig en ikke-bindende adfærdskodeks, der fastsætter gensidige forpligtelser for franchise-forhandlere og deres leverandører, og som ikke vil udgøre en effektiv beskyttelse af forhandlernes interesser over for producenterne; mener, at en adfærdskodeks bør ledsages af en egentlig håndhævelsesmekanisme, nemlig adgang til en passende voldgiftsprocedurer;

14. frygter, at Kommissionens målsætning om fortsat at fremme effektiv konkurrence på eftermarkedet for motorkøretøjer ved at behandle forbrugernes valgmuligheder og reel adgang for uafhængige markedsoperatører ikke kan opfyldes med denne reform; er enig med Kommissionen i, at konkurrencebetingelser på eftermarkedet for motorkøretøjer også har direkte konsekvenser for borgernes sikkerhed;

15. opfordrer Kommissionen til at bevare tærsklen på 30 % med hensyn til kravet om at købe reservedele for at bevare autoriserede reparatørers frihed til at købe reservedele fra andre kilder end motorkøretøjsproducenten og dermed undgå en tilbagevenden til nærmest tvungen levering, som vil forhøje prisen på reservedele og gøre indhug i andre reservedelsleverandørers aktivitet;

16. understreger, at de europæiske forbrugere og andre slutbrugere ikke bør møde nogen form for forhindring for købet af en bil til konkurrencedygtige priser, selv i store mængder og uafhængig af det distributionssystem, som leverandøren har valgt, og være i stand til selv at vælge, hvor og hvordan de får udført reparationer og vedligeholdelse;

17. minder i denne forbindelse om Parlamentets gentagne opfordringer til grønnere køretøjer og formanden for Kommissionens udtalelser om en grønnere økonomi; mener, at flermærkeforhandling samt let adgang til reparations‑ og vedligeholdelsesydelser bidrager til at nå målet om køretøjer med lavere emission, idet det er let at sammenligne køretøjer i forbindelse med bilkøb og køb af tilstrækkelig driftsikre køretøjer; gentager sin anmodning om en undersøgelse af effektiviteten af statsstøtte til motorkøretøjsbranchen med henblik på en såkaldt grøn konjunkturopgang;

18. er bekymret over, at Kommissionens forslag til retningslinjer for motorkøretøjsbranchen ikke er tilstrækkelig præcise hvad angår sikring af, at tekniske oplysninger stilles til rådighed for uafhængige forhandlere i samme omfattende format som det, der er fastsat i forordning (EF) nr. 715/2007 og forordning (EF) nr. 595/2009; opfordrer endvidere Kommissionen til at opdatere definitionen af tekniske oplysninger på grundlag af de teknologiske fremskridt og sikre fortsat adgang til opdaterede ydelser og oplysninger om dele i umiddelbart tilgængelig elektronisk form;

19. opfordrer Kommissionen til at lade de nye eftermarkedsbestemmelser finde anvendelse fra den 1. juli 2010 uafhængig af eventuelle løsninger, der skal vedtages vedrørende salg af nye køretøjer;

20. opfordrer Kommissionen til at imødegå nye former for konkurrencestridige foranstaltninger, der binder kunderne, såsom enhver form for eftersalgsservice, der gøres afhængig af udelukkende at foretage reparationer og vedligeholdelse af et køretøj inden for mærkets eget net;

21. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge, hvordan den nye lovgivningsmæssige ramme for motorkøretøjsbranchen fungerer; opfordrer navnlig indtrængende Kommissionen til at gennemføre en grundig nyvurdering af konkurrencebetingelserne på det primære marked for motorkøretøjer inden forlængelsens udløb og i den forbindelse fokusere på betydningen af visse kontraktklausuler, såsom flermærkeforhandling, virksomhedsoverdragelser og grænsen for reservedele, samt på bestemmelserne i den foreslåede adfærdskodeks; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at lade alle lovgivningsmæssige muligheder stå åbne og træffe passende foranstaltninger, herunder en ny forlængelse af dele af forordningen om gruppefritagelse for motorkøretøjer eller revision af den generelle forordning om gruppefritagelse, hvis det viser sig, at konkurrencebetingelserne på navnlig det primære marked er blevet forværret i væsentlig grad;

21. understreger, at Kommissionen bør underrette Parlamentet om alle ændringer af den nye lovgivningsmæssige ramme, som den måtte påtænke at vedtage som følge af dens overvågning af markedet, og at Parlamentet bør høres i god tid, inden en sådan afgørelse træffes;

22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter..