Forslag til beslutning - B7-0264/2010Forslag til beslutning
B7-0264/2010

FORSLAG TIL BESLUTNING om udkast til Kommissionens direktiv om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer og om ophævelse af beslutning 2004/374/EF

10.5.2010

jf. forretningsordenens artikel 88, stk. 2 og stk. 4, litra b
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Procedure : 2010/2679(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0264/2010
Indgivne tekster :
B7-0264/2010
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B7‑0264/2010

Europa-Parlamentets beslutning om udkast til Kommissionens direktiv om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer og om ophævelse af beslutning 2004/374/EF

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer[1], særlig artikel 31 og artikel 28, stk. 4,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed[2],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer[3] og Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler[4] som er blevet ophævet og erstattet af ovennævnte forordning (EF) nr.1333/2008,

–   der henviser til udkast til Kommissionens direktiv om ændring af bilagene til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer og om ophævelse af beslutning 2004/374/EF,

–   der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), i Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[5],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 88, stk. 2 og stk. 4, litra b),

A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1333/2008, indtil Fællesskabets liste over fødevaretilsætningsstoffer er fastlagt, jf. artikel 30 i nævnte forordning, kan træffe foranstaltninger til at ændre bilagene til bl.a. direktiv 95/2/EF,

 

B.  der henviser til, at bilag IV til direktiv 95/2/EF indeholder en liste over tilsætningsstoffer til levnedsmidler, der er tilladt i Den Europæiske Union, og foreskriver betingelserne for deres anvendelse,

 

C. der desuden henviser til, at de generelle kriterier for anvendelse af tilsætningsstoffer til levnedsmidler blev fastsat i bilag II til direktiv 89/107/EØF, og da sidstnævnte er blevet ophævet og erstattet af forordning (EF) nr. 1333/2008, findes de relevante kriterier nu bl.a. i artikel 6 i nævnte forordning, som omhandler generelle betingelser for fødevaretilsætningsstoffers optagelse på fællesskabslister og for anvendelse heraf,

 

D. der henviser til, at det fremgår af artikel 6 i nævnte forordning, at et fødevaretilsætningsstof kun kan tillades til brug i EU, hvis det opfylder visse betingelser, herunder at det ikke vildleder forbrugeren, jf. stk. 1, litra c), og at det skal være til gavn for forbrugeren, jf. stk. 2,

 

E.  der henviser til, at det også fremgår af artikel 6, stk. 1, litra a), i nævnte forordning, at et fødevaretilsætningsstof kun kan tillades til brug, hvis det ikke udgør noget sikkerhedsproblem for forbrugerens sundhed,

 

F.  der desuden henviser til, at det bl.a. fremgår af forordning (EF) nr. 178/2002 (der er kendt som "den generelle fødevareforordning"), særlig artikel 8, at fødevarelovgivningen skal have til formål at beskytte forbrugernes interesser og skal give forbrugerne grundlag for at træffe informerede valg med hensyn til de fødevarer, som de indtager, og at den skal tilsigte forebyggelse af praksis, som kan vildlede forbrugeren,

 

G. der henviser til, at det fremgår af udkastet til Kommissionens direktiv, navnlig betragtning 25 og punkt 3, litra h), i bilaget dertil, at der i bilag IV til direktiv 95/2/EF skal tilføjes et enzympræparat baseret på thrombin med fibrinogen som et fødevaretilsætningsstof, der anvendes som bindemiddel til at samle fødevarer,

 

H. der henviser til, at thrombin, der stammer fra spiselige dele af dyr, har karakter af "kødklister", og at dets formål som fødevaretilsætningsstof er at binde separate kødstykker sammen og gøre dem til et enkelt kødprodukt,

 

I.   der henviser til, at formålet med anvendelse af thrombin er at præsentere stykker af kød for forbrugerne som et enkelt kødprodukt, og at risikoen for vildledning af forbrugeren derfor er indlysende,

 

J.   der henviser til, at det i betragtning 25 i selve udkastet til Kommissionens direktiv erkendes, at anvendelse af thrombin sammen med fibrinogen som fødevaretilsætningsstof kan vildlede forbrugerne med hensyn til det endelige fødevareprodukts beskaffenhed,

 

K. der henviser til, at det fremgår af punkt 3, litra h), i bilaget til udkast til Kommissionens direktiv, at thrombin fra kvæg og/eller svin optages på listen over tilladte tilsætningsstoffer til levnedsmidler i henhold til bilag IV til direktiv 95/2/EF i færdigpakkede kødretter og færdigpakkede kødprodukter beregnet på salg til den endelige forbruger i en mængde på højst 1mg/kg, der skal anvendes sammen med fibrinogen og under forudsætning af, at produktet skal være mærket med oplysningen "sammensat kød" i nærheden af produktnavnet,

 

L.  der henviser til, at selv om Kommissionen i sit udkast til direktiv ikke vil tillade brugen af thrombin som tilsætningsstof i kødprodukter, der serveres i restauranter eller andre offentlige etablissementer, der serverer mad, er der alligevel en stor risiko for, at kød, der indeholder thrombin, vil havne i kødprodukter, der serveres sådanne steder, fordi der kan opnås højere priser for kødstykker serveret som et enkelt kødprodukt,

 

M. henviser til, at det derfor ikke er sikkert, at forbuddet mod brug af thrombin i kødprodukter, der serveres i restauranter eller andre offentlige etablissementer, der serverer mad, i praksis ville sikre, at sådanne kødprodukter ikke ville blive anvendt der eller solgt til forbrugere som enkelte kødprodukter,

 

N. der henviser til, at ovennævnte mærkningskrav i udkastet til Kommissionens direktiv ikke ville hindre forbrugerne i at få et forkert og vildledende indtryk med hensyn til, om der er tale om et enkelt kødstykke, og at der derfor er en risiko for, at forbrugerne ville blive vildledt og forhindret i at træffe et informeret valg i forhold til indtagelse af kødprodukter, der indeholder thrombin,

 

O. der henviser til, at det ikke blevet påvist, at thrombin er til gavn for forbrugerne,

 

P.  der henviser til, at sammenbindingen af mange separate stykker kød i betydelig grad øger det overfladeareal, der kan være inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier (f.eks. clostridium og salmonella), som ved en sådan proces kan overleve og blive reproduceret uden ilt,

 

Q. der henviser til, at risikoen for smitte med sygdomsfremkaldende bakterier er særlig alvorlig, da bindingsprocessen kan ske i form af koldlimning uden tilsætning af salt og uden nogen efterfølgende opvarmningsproces, og at sikkerheden af det endelige produkt derfor ikke kan garanteres,

 

R.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens direktiv derfor i disse henseender ikke overholder kriterierne for indføjelse af tilsætningsstoffer til levnedsmidler i bilag IV til direktiv 95/2/EF,

 

1.  mener, at dette udkast til Kommissionens direktiv ikke er foreneligt med formålet med og indholdet af forordning (EF) nr. 1333/2008;

 

2.  modsætter sig vedtagelsen af udkast til Kommissionens direktiv om ændring af bilagene til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer og om ophævelse af beslutning 2004/374/EF;

 

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.