Forslag til beslutning - B7-0355/2010Forslag til beslutning
B7-0355/2010

FORSLAG TIL BESLUTNING om behovet for styrket økonomisk governance

14.6.2010

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2

Guy Verhofstadt, Lena Ek for ALDE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0349/2010

Procedure : 2009/2692(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0355/2010
Indgivne tekster :
B7-0355/2010
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B7‑0355/2010

Europa-Parlamentets beslutning om behovet for styrket økonomisk governance

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar 2010,

- der henviser til den offentlige høring om Europa 2020, som Kommissionen har lanceret, og resultatet heraf (SEK(2010)0116),

- der henviser til Kommissionens evaluering af Lissabonstrategien (SEK(2010)114),

- der henviser til Det Europæiske Råds dokument "Syv skridt, for at den europæiske strategi for vækst og beskæftigelse kan levere resultater",

- der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om Europa 2020,

- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at Europa 2020-strategien bør fremme økonomisk vækst og skabe beskæftigelse, og som påpeger, at faldet på 4 % i BNP, den dalende industrielle produktion og det faktum, at over 23 millioner kvinder og mænd står uden arbejde, er en social og økonomisk udfordring,

B. der henviser til, at den nuværende finansielle krise i visse af Den Europæiske Unions medlemsstater ikke ville være opstået, hvis medlemsstaterne havde efterlevet stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser,

C. der henviser til, at medlemsstaterne bør øge deres økonomiske resultater ved at indføre strukturreformer med sigte på at nedbringe de offentlige udgifter, mindske bureaukratiet, gøre borgerne mere ansvarlige for sig selv, fremme iværksætterånd og innovation, gøre lovgivningen mere SMV-venlig og give folk mulighed for at udnytte deres potentiale maksimalt i stedet for at være afhængige af social velfærd,

Europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme til sikring af stabilitet i eurozonen – et første vigtigt skridt

 

1. finder, at aftalen indgået den 9. maj 2010 om at indføre en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme med henblik på at hjælpe såvel eurozonelande som ikke-eurozonelande, der har finansielle vanskeligheder, er en vigtig milepæl i Europas historie, men beklager, at de politiske beslutningstagere i Europa har spildt måneder og milliarder af euro, fordi de ikke på et tidligere tidspunkt har truffet afgørende foranstaltninger;

2. mener, at aftalen er et vigtigt første skridt med henblik på at skabe en robust og bæredygtig ramme for Den Europæiske Unions monetære politik; mener endvidere, at programmets succes i høj grad vil afhænge af, om de medlemsstater, der har finansielle vanskeligheder, kan reformere deres arbejdsmarkeder, skabe ordnede forhold i deres banksektor, øge produktiviteten og fremskynde finanspolitiske justeringer;

3. minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at Europa-Parlamentet skal give sin godkendelse, hvis Kommissionen og Rådet ønsker at forhøje den fond, der skal redde de internationale kapitalmarkeder;

4. understreger, at de seneste begivenheder har vist, at eurozonen har brug for en mere håndfast økonomisk styring; påpeger, at en monetær søjle uden en socioøkonomisk søjle er dømt til at mislykkes;

Den Europæiske Union skal være bedre forberedt på fremtidige kriser

 

5. glæder sig over Kommissionens forslag, der tager sigte på at styrke styringen i eurozonen på mellemlang og lang sigt for at undgå en gentagelse af den nuværende valutakrise;

6. henstiller indtrængende til Kommissionen at arbejde for indførelse af en styrket sanktionsmekanisme for eurozonen (f.eks. angivelse ved navn af dem, der ikke overholder deres forpligtelser (naming and shaming), tilbagetrækning af stemmeret, nedsatte tilskud fra strukturfondene og bøder) for at tvinge medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten;

7. opfordrer til, at der indføres en europæisk valutafond, som eurozonelandene skal bidrage til alt efter størrelsen af deres BNP og, i givet fald, via bøder baseret på deres for store gæld og underskud; mener, at enhver medlemsstat skulle kunne trække på denne valutafond op til det beløb, de har indtil da har indskudt; mener endvidere, at et land, hvis det skulle have behov for yderligere ressourcer eller garantier, dog ville være nødt til at acceptere et skræddersyet reformprogram, og at Kommissionen skulle føre tilsyn med overholdelsen heraf;

8. er af den opfattelse, at eurozonen har brug for et fælles eurobondmarked med henblik på at reducere spredningen i afkast i forhold til "benchmark bonds" og gøre det lettere for medlemsstater at få adgang til midler; understreger, at mange lande har brug for at bringe deres finanspolitik i orden og i betydelig grad nedbringe deres underskuds- og gældsniveau;

9. påpeger, at Eurostat bør have øgede beføjelser; er af den opfattelse, at let tilgængelige og gennemsigtige statistiske data bør være en forudsætning for at få støtte via strukturfondene;

10. understreger, at der er behov for en fælles europæisk tilsynsmyndighed, der kan føre tilsyn på mikro- og makroplan, for at sikre et effektivt tilsyn;

11. opfordrer Kommissionen til at forenkle tildelingen af midler og sikre, at disse stilles til rådighed hurtigere med henblik på således at tackle krisen bedre;

Styringstrukturen i Europa 2020-strategien er fortsat for svag

12. mener, at den nuværende Europa 2020-strategi bør være mere håndfast, hvis den ikke skal lide samme skæbne som Lissabonstrategien, der slog fejl på grund af en svag styringsstruktur og mangel på såvel ansvarlighedsgørelse som fokus og gennemsigtighed;

13. beklager derfor dybt, at Kommissionen og Rådet ikke har styrket styringsstrukturen i Europa 2020-strategien til trods for, at Europa-Parlamentet stillede et utvetydigt krav herom i sin beslutning af 10. marts 2010 om Europa 2020;

14. understreger endnu en gang, at den åbne koordineringsmetode inden for den økonomiske politik har slået fejl og bør erstattes af bindende foranstaltninger;

15. mener, at medlemsstaterne i tæt samarbejde med Kommissionen bør udarbejde nationale handlingsplaner, der overholder en europæisk konvergenskodeks med maksimums- og minimumsværdier, der finder anvendelse på visse makroøkonomiske aspekter af deres økonomi; er af den opfattelse, at denne konvergenskodeks skal udarbejdes af Kommissionen og vedtages af Det Europæiske Råd;

16. henstiller indtrængende til Kommissionen at bruge sin initiativret til at forelægge en økonomisk strategi for et økonomisk genopsving, som først og fremmest er baseret på EU-instrumenter og ikke udelukkende på mellemstatslige initiativer;

17. mener, at reel økonomisk governance indebærer, at Kommissionen får tildelt et egentligt og mere omfattende forvaltningsansvar, som giver den mulighed for at bruge de allerede eksisterende værktøjer såvel som de nye værktøjer, som der er skabt grundlag for i Lissabontraktatens artikel 121, 122, 136, 172, 173 og 194, i henhold til hvilke Kommissionen har fået pålagt at samordne reformplaner og foranstaltninger samt fastlægge en fælles strategi;

18. henstiller indtrængende til Det Europæiske Råd og Kommissionen at fastlægge en gulerods- og stokkemetode og anvende håndhævelsesmekanismer inden for rammerne af traktatens artikel 136, såsom økonomiske incitamenter (f.eks. ekstra EU-midler) og sanktioner, der tager sigte på at støtte en udbygget økonomisk governance på EU-plan, og mere specifikt en øget governance som led i Europa 2020-strategien;

EU-budgettet afspejler ikke samme ambitionsniveau som Kommissionens meddelelse om Europa 2020

19. gør opmærksom på, at Europa-Parlamentet ikke vil tilslutte sig budgetforslaget for 2011, før dette afspejler samme ambitionsniveau som Europa 2020-strategien; beklager, at der i budgetforslaget for 2011 ikke er afsat tilstrækkelige midler til flagskibsprogrammerne i Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at gøre nærmere rede for forholdet mellem budgetposterne og de dertil knyttede specifikke mål i Europa 2020-strategien;

20. anmoder Kommissionen om at forelægge forslag til en ambitiøs gennemgang af EU-budgettet i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme i juni med henblik på at højne ambitionsniveauet og dermed gøre Europa 2020-strategien til en succes;

Europa-Parlamentet vil tage alle til rådighed stående værktøjer i brug for at styrke Europa 2020-strategien

21. beklager, at både Kommissionen og Det Europæiske Råd ikke har vist større vilje til at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet for at gøre Europa 2020-strategien til en succes;

22. understreger, at Parlamentet vil træffe afgørelse om retningslinjerne for beskæftigelsen, efter at det har modtaget et tilfredsstillende svar vedrørende styringsstrukturen og den budgetmæssige ramme for Europa 2020-strategien;

23. understreger, at de årlige politiske henstillinger og advarsler fra Kommissionen om medlemsstaternes overholdelse af Europa 2020-målene bør danne grundlag for Det Europæiske Råds afgørelser, og at rapporterne herom bør drøftes i Europa-Parlamentet inden drøftelserne i Det Europæiske Råd;

24. mener, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og de landespecifikke henstillinger skal være tilstrækkeligt detaljerede for at få reel virkning;

25. forventer, at Rådet og Kommissionen hører Parlamentet om disse overordnede retningslinjer; mener, at de overordnede retningslinjer bør fokusere på politikhenstillinger, der tackler både den makro- og mikroøkonomiske udvikling i Unionen som helhed og de enkelte medlemsstater, og at der bør lægges særlig vægt på vækstfremmende strukturreformer på mellemlang og lang sigt;

26. understreger, at det er vigtigt, at der er en tættere sammenhæng mellem instrumenterne i stabilitets- og vækstpagten og de nationale reformprogrammer, og at dette kan opnås ved at fremlægge disse på en konsekvent måde rent tidsmæssigt, hvilket indebærer bedre muligheder for at sammenligne de nationale budgetter, for så vidt angår forskellige udgiftskategorier;

27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen.