FORSLAG TIL BESLUTNING om økonomisk forvaltning
14.6.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Corien Wortmann-Kool, Othmar Karas, Jean-Paul Gauzès for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0349/2010
B7‑0356/2010
Europa-Parlamentets beslutning om økonomisk forvaltning
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser om EU 2020-strategien,
- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at EU 2020-strategien skal sætte gang i den økonomiske vækst og skabe konkurrenceevne og beskæftigelse, så væksten i BNP kan sætte gang i industriproduktionen og skabe ny beskæftigelse,
B. der henviser til, at EU 2020-strategien skal fungere som et konkret program for vækst og beskæftigelse til imødegåelse af den økonomiske krise,
C. der henviser til, at Lissabonstrategien ikke levede op til forventningerne på grund af en svag ledelsesstruktur, manglende ansvarlighed og uden en reel EU-ramme, samt komplekse målsætninger med mange delmål,
D. der henviser til, at den nuværende økonomiske og finansielle krise i visse medlemsstater skyldes manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagtens regler,
E. der henviser til, at medlemsstaterne bør øge deres økonomiske resultater ved at indføre strukturreformer, nedbringe de offentlige udgifter, sætte gang i økonomi, give små og mellemstore virksomheder flere muligheder for at udvikle sig og få en grøn tilgang, da dette er den bedste måde at fremme den økonomiske vækst og skaffe borgerne beskæftigelse på,
F. der henviser til, at spekulationer som den massive handel med CDS på den græske statsgæld til enhver tid også kan ramme andre sårbare medlemsstater (i euroområdet) og dermed skabe en misligholdelsesrisiko efter fuldstændig markedstillid, hvilket ellers ikke ville forekomme, og hvilket i sidste ende kan udsætte euroens stabilitet for en uacceptabel risiko,
1. bifalder Rådets afgørelse om en vidtgående aftale om at sikre euroens stabilitet og indføre en ny europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme, der består af en omfattende pakke;
2. glæder sig over de bestræbelser, medlemsstaterne har gjort for at nå frem til en stort set fælles aftale om Grækenland, og minder om, at hjælpen til Grækenland i form af lån for at få adgang til finansiering er en del af en plan, som kun kan fungere, hvis Grækenland effektivt moderniserer sin administrative og økonomiske struktur inden for en meget kort tidshorisont;
3. opfordrer Kommissionen til hurtigt at underrette Parlamentet om sine forslag til redningsplaner, især da Parlamentet er EU's budgetmyndighed;
4. er dybt bekymret over den forværrede budgetsituation i de fleste medlemsstater og de eventuelle afsmittende virkninger i andre medlemsstater, især inden for euroområdet;
5. lykønsker de medlemsstater, der gør sig store anstrengelser for at overvinde deres betalingsbalanceproblemer gennem radikale reformer og gøre deres økonomier mere konkurrencedygtige på de internationale markeder;
6. glæder sig over den græske regerings omfattende planer for at modernisere landet, overvinde strukturelle stivheder, bekæmpe korruption, skabe et pålideligt statistisk system, mindske budgetunderskuddet, øge effektiviteten i skatteopkrævningssystemet og ændre strukturen i offentlige udgifter; fastholder, at Grækenland må levere resultater så hurtigt som muligt;
7. glæder sig over Kommissionens forslag om EU2020;
8. understreger, at de seneste begivenheder viser, at euroområdet har behov for en dristigere økonomisk styring, som skal udvikles som led i en mellem- og langsigtet EU-strategi; understreger, at et monetært instrument skal tage hensyn til den sociale og økonomiske situation for at være vellykket;
9. understreger endvidere, at traktatens mekanismer for budgetmæssig og økonomisk overvågning ikke er fuldt tilstrækkelige, og at det samme gælder for de nuværende rammer for indsamling af statistiske oplysninger; minder om, at den monetære politik i høj grad er afhængig af, at disse mekanismer fungerer ordentligt, og at den sociale og økonomiske situation vil blive forværret på mellemlang og lang sigt, hvis ikke ECB kan fokusere på prisstabilitet;
10. understreger, at mange lande har brug for at bringe deres finanspolitik i orden og i betydelig grad nedbringe deres underskuds- og gældsniveau; er enig med Rådet i at sikre den finanspolitiske holdbarhed og en øget økonomisk vækst i samtlige medlemsstater og er derfor enig i, at planerne for den finanspolitiske konsolidering og strukturreformerne skal fremskyndes, hvor det er påkrævet;
11. erkender, at euroen er under et stigende pres, idet den græske gældskrise spreder sig til andre lande; henstiller indtrængende til Kommissionen snarest muligt at udarbejde de forslag, kommissær Olli Rehn skitserede for nylig, der tager sigte på at styrke styringen i eurozonen på mellemlang og lang sigt for at undgå en gentagelse af den nuværende valutakrise;
12. opfordrer indtrængende til at styrke bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, især dens forebyggende del, hvor "peer pressure" i øjeblikket er det stærkeste instrument for at få medlemsstaterne til at rette sig efter Rådets anbefalinger; opfordrer til, at Kommissionens økonomiske overvågning får mere bid; mener, at muligheden for at indføre incitamenter til fordel for en finanspolitisk konsolidering bør undersøges;
13. understreger, at afgørelser om medlemsstaternes opfyldelse af målene i stabilitets- og vækstpagten ikke bør træffes af Rådet, men af Kommissionen for fuldt ud at overholde stabilitets- og vækstpagtens principper; mener, at det er muligt at indføre en konstant finansiel revision baseret på fælles kriterier, der fastlægges på forslag af Kommissionen;
14. henstiller indtrængende til Kommissionen at arbejde for indførelse af en styrket sanktionsmekanisme for euroområdet (f.eks. angivelse ved navn af dem, der ikke overholder deres forpligtelser (naming and shaming), tilbagetrækning af stemmeret, nedsatte tilskud fra strukturfondene og bøder) for at tvinge medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten;
15. er dybt bekymret for de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i tiden efter den finansielle og økonomiske krise; erindrer om, at indsatsen inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten før krisen i meget høj grad sigtede på at tage fat på den stigende demografiske udfordring;
16. opfordrer Kommissionen til at overveje oprettelsen af en "europæisk valutafond", der skal bistå stabilitets- og vækstpagten med at overvåge medlemsstaternes budgetsituation, identificere eventuelle problemer såsom uholdbare offentlige finanser og mulige betalingsbalanceproblemer, foreslå og håndhæve korrigerende foranstaltninger, om nødvendigt med passende sanktionsmekanismer, og gribe ind med ydelse af lån i tilfælde af betalingsbalancevanskeligheder; mener, at dette skal være en fond, som landene i euroområdet skal bidrage til i forhold til størrelsen af deres bruttonationalprodukt og gennem bøder i forhold til deres uforholdsmæssigt store gæld og underskud; mener, at enhver medlemsstat i princippet skulle kunne trække på denne valutafond op til det beløb, de indtil da har indskudt; mener, at der skal ydes lån via denne mekanisme under forudsætning af strenge, skræddersyede reformprogrammer;
17. anmoder Kommissionen om at udarbejde en makro-økonomisk konsekvensanalyse af pakken af foranstaltninger til bevarelse af den finansielle stabilitet i EU samt en meddelelse om muligheden for samt risikoen og fordelene ved udstedelse af eurobonds;
18. anmoder om en rettidig gennemførelse af direktivet om kreditvurderingsbureauer; minder om, at de vil blive overvåget af ESMA-myndigheden, når tilsynspakken er vedtaget, og anmoder Europa-Kommissionen om at fremsætte forslag til overvindelse af statsgældsvurderingernes oligopolistiske struktur;
19. mener, at en nedbringelse af omfanget af skattesvig vil kunne bidrage til at begrænse de offentlige underskud, uden at skatterne må forhøjes, samtidig med at de sociale udgifter vil kunne opretholdes; er bekymret over den skævhed, der er opstået i det indre marked som følge af de forskellige niveauer i henseende til skattesvig i medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at udarbejde en indvirkningsvurdering med henblik på at vurdere de forskellige problemer, der er forårsaget af skattesvig og sort økonomi i medlemsstaterne;
20. opfordrer Det Europæiske Råd til at tilpasse sin EU 2020-strategi under hensyntagen til de seneste beslutninger og til at udsætte vedtagelsen til årets anden halvdel; understreger, at det bør høre EP, før der træffes nogen endelig afgørelse om den ændrede tekst;
Nødvendig styrkelse af Europa 2020-styringsstrukturen
21. understreger, at den åbne koordinationsmetode har slået fejl og bør erstattes med bindende foranstaltninger; henstiller indtrængende til Rådet og Kommissionen at udarbejde en økonomisk strategi for et økonomisk genopsving, som først og fremmest er baseret på EU-instrumenter og ikke udelukkende på mellemstatslige initiativer;
22. mener, at en reel økonomisk styring indebærer, at Kommissionen får tildelt et egentligt og mere omfattende forvaltningsansvar, som giver den mulighed for at bruge de allerede eksisterende værktøjer såvel som de nye værktøjer, som der er skabt grundlag for i Lissabontraktatens artikel 121, 122, 136, 172, 173 og 194, i henhold til hvilke Kommissionen har fået pålagt at samordne reformplaner og foranstaltninger samt fastlægge en fælles strategi;
23. mener, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og de landespecifikke henstillinger skal være tilstrækkeligt detaljerede for at få reel virkning; understreger, at det er vigtigt, at der er en tættere sammenhæng mellem instrumenterne i stabilitets- og vækstpagten, de makro-økonomiske instrumenter og de nationale EU 2020-reformprogrammer, og at dette kan opnås ved at fremlægge disse på en konsekvent måde rent tidsmæssigt, hvilket indebærer bedre muligheder for at sammenligne de nationale budgetter, for så vidt angår forskellige udgiftskategorier; mener, at medlemsstaterne ikke kun må betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse, men at de er nødt til at koordinere dem på en sådan måde, at de ikke ophæver hinanden; minder om, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker spiller en større rolle;
24. henstiller indtrængende til Det Europæiske Råd og Kommissionen at fastlægge en gulerods- og stokkemetode og anvende håndhævelsesmekanismer inden for rammerne af traktatens artikel 136, såsom økonomiske incitamenter (f.eks. ekstra EU-midler) og sanktioner, der tager sigte på at støtte en kraftigere økonomisk styring på EU-plan og mere specifikt en kraftigere styring som led i Europa 2020-strategien;
25. mener, at Eurostats beføjelser bør styrkes, herunder efterforskningsmæssige beføjelser til Eurostat; er af den opfattelse, at let tilgængelige og gennemsigtige statistiske data bør være en forudsætning for at få støtte via strukturfondene; mener, at Kommissionen skal tage ansvaret for at vurdere statistikken med henblik på at afgøre, om en medlemsstat overholder sine forpligtelser og vurderinger;
26. opfordrer Kommissionen til at indgå et konstruktivt kompromis med Parlamentet med henblik på at vedtage den nye tilsynsmæssige ramme ved en enkelt behandling, således at den nye europæiske tilsynsmyndighed (ESA) kan blive fuldt operationel den 1. januar 2011; mener, at der blandt andet skal træffes afgørelse om derivatmarkedernes rolle og om et midlertidigt forbud mod eller begrænsning af visse typer af transaktioner, der truer finansmarkedernes funktion og integritet eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen;
Europa-Parlamentets udvidede rolle
27. forventer, at Rådet og Kommissionen hører Parlamentet om disse overordnede retningslinjer; mener, at de overordnede retningslinjer bør fokusere på politikhenstillinger, der tackler både den makro- og mikroøkonomiske udvikling i Unionen som helhed og de enkelte medlemsstater, og at der bør lægges særlig vægt på vækstfremmende strukturreformer på mellemlang og lang sigt;
28. minder om, at Parlamentet skal høres om beskæftigelsesretningslinjerne; minder om, at Parlamentet først vil træffe afgørelse om beskæftigelsesretningslinjerne, når det har modtaget et tilfredsstillende svar vedrørende styringsstrukturen og den budgetmæssige ramme for Europa 2020-strategien;
29. beklager, at Parlamentet som repræsentant for borgerne i Europa ikke er blevet hørt om de indikatorer, som danner grundlaget for det nationale EU 2020-reformprogram; anmoder Rådet om at udsætte afgørelsen og først høre Parlamentet;
30. understreger, at de årlige politiske henstillinger og advarsler fra Kommissionen om medlemsstaternes overholdelse af EU 2020-målene bør danne grundlag for Det Europæiske Råds afgørelser; mener, at Parlamentet bør høres behørigt om disse rapporter inden Det Europæiske Råds drøftelser;
31. anmoder om yderligere oplysninger om konsekvenserne af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, der blev vedtaget på det ekstraordinære møde vedrørende EU-budgettet i ØKOFIN-Rådet den 9.-10. maj 2010;
32. FFR: understreger betydningen af en revision af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005 og bringe den i overensstemmelse med kravene i Lissabontraktaten for at sikre finansieringen af initiativerne i EU 2020-strategien samt de forskellige initiativer og politiske tilsagn fra den nuværende og den kommende FFR;
33. bifalder i princippet den generelle retning i budgetforslaget for 2011, men er bekymret over de stramme margener under de forskellige udgiftsområder, og mener derfor, at det ikke i tilstrækkelig grad afspejler de aktuelle sociale og økonomiske udfordringer med henblik på at gøre Unionen til en intelligent, bæredygtig og inklusiv, videnbaseret økonomi;
34. understreger, at det er umuligt klart, ud fra et budgetmæssigt synspunkt, at identificere de økonomiske konsekvenser af EU 2020-strategien for præcis de budgetposter, der er omfattet af de nye flagskibsinitiativer; udtrykker imidlertid sin vilje til aktivt at arbejde i denne retning allerede inden for rammerne af 2011-budgettet med henblik på allerede på nuværende tidspunkt at sikre tilstrækkelig finansiering af EU 2020-strategien;
35. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Kommissionen.