FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Kirgisistan
5.7.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Hannes Swoboda, Adrian Severin, Henri Weber for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0419/2010
B7‑0423/2010
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Kirgisistan
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Kirgisistan og Centralasien, navnlig beslutningen af 6. maj 2005,
– der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om en EU-strategi for Centralasien,
– der henviser til erklæringerne fra næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om hhv. de nye sammenstød i Kirgisistan af 11. juni 2010 og om folkeafstemningen om forfatningen af 28. juni 2010,
– der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) af 14. juni 2010,
– der henviser til EU's strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007,
– der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Kirgisistan, som trådte i kraft i 1999,
– der henviser til Det Europæiske Fællesskabs regionale strategidokument om bistand til Centralasien for 2007-2013,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at der den 11. juni udbrød voldelige sammenstød i de sydlige byer Osh og Jalalabad, som fortsat eskalerede indtil den 14. juni, og at hundredevis af bevæbnede mænd angiveligt stormede gaderne i disse byer, skød civile og satte butikker i brand, og at de udvalgte deres ofre på grundlag af etnicitet,
B. der henviser til, at omkring 300 mennesker ifølge de kirgisiske myndigheder døde i sammenstødene, men at der, bl.a. af lederen af den midlertidige regering, Roza Otunbayeva, er udtrykt frygt for, at det faktiske tal kan være højere; der henviser til, at mere end 2 000 blev såret eller indlagt på hospitaler, og at mange mennesker stadig er savnede,
C. der henviser til, at det anslås, at 300 000 mennesker er blevet internt fordrevet på grund af volden, og at 100 000 har søgt tilflugt i det nærliggende Usbekistan; der henviser til, at regeringen i Tasjkent ydede humanitær bistand til flygtningene med assistance fra internationale organisationer, men lukkede sin grænse til Kirgisistan den 14. juni under henvisning til manglende kapacitet til at modtage flere mennesker,
D. der henviser til, at den midlertidige regering erklærede undtagelsestilstand i området, og at sikkerhedsstyrkerne, som tilsyneladende ikke altid fulgte ordre, var ude af stand til at få kontrol over situationen; der henviser til, at appeller fra den midlertidige præsident, Roza Otunbayeva, til den russiske præsident Medvedev og til Den Kollektive Sikkerhedstraktatorganisation (CSTO) om militær støtte til at genoprette lov og orden blev besvaret negativt; der henviser til, at en anmodning om at sende en international politistyrke er blevet sendt til, og i øjeblikket er under overvejelse af, OSCE,
E. der henviser til, at sammenstødende ifølge resultaterne af den nationale sikkerhedstjenestes undersøgelse af begivenhederne den 11.-14. juni blev anstiftet af medlemmer af den afsatte præsident Bakiyevs klan i ledtog med radikale islamister, militante nordtadsjiker og talebanere,
F. der henviser til, at EU gennem Göteborgprogrammet, der blev vedtaget i 2001, og efterfølgende dokumenter anerkender vigtigheden af konfliktforebyggelse, og at den aktuelle situation i Kirgisistan kræver omsættelse af den teoretiske argumentation til konkret handling,
G. der henviser til, at Kommissionen har afsat 5 mio. EUR til at yde akut lægehjælp, humanitær bistand, ikke-fødevarer, beskyttelse og psykologhjælp til personer, der er berørt af krisen; der henviser til, at dette kan sammenlignes med FN’s Flash Appeal om 71 mio. USD til nødhjælp,
H. der henviser til, at EU bør påtage sig en mere betydningsfuld rolle med hensyn til at støtte landet; der henviser til, at EU, navnlig gennem sin strategi for Centralasien, har forpligtet sig til at være partner for landene i regionen; der henviser til, at der nu er akut behov for større internationalt engagement, og at EU’s reaktion vil få betydning for dets troværdighed som partner,
I. der henviser til, at den folkeafstemning, der blev afholdt den 27. juni under fredelige forhold og med en høj valgdeltagelse, førte til vedtagelse med mere end 90 % af stemmerne af en ny forfatning, som skaber balance mellem præsidentens og parlamentets beføjelser, stadfæster indsættelsen af Roza Otunbayeva som midlertidig præsident frem til den 31. december 2011 og opløser forfatningsdomstolen; der henviser til, at der er efter planen skal afholdes parlamentsvalg den 10. oktober 2010,
J. der henviser til, at Centralasien i vid udstrækning er præget af fattigdom og en række alvorlige trusler mod menneskers sikkerhed, såvel som af dårlig regeringsførelse, betydelig autoritarianisme og mangel på retlige procedurer til at give udtryk for utilfredshed og arbejde for politiske ændringer; der henviser til, at det er nødvendigt at genoprette og intensivere regionalt samarbejde for at udvikle en fælles tilgang til regionens problemer og udfordringer; der henviser til, at der skal tilstræbes en mere fælles tilgang blandt regionale og internationale aktører til regionens problemer og udfordringer;
K. der henviser til, at EU er nødt til altid at stå ved sin forpligtelse til at integrere menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i sine aftaler med tredjelande og til at fremme demokratiske reformer gennem konsekvente politikker, der øger EU's troværdighed som regional aktør,
1. udtrykker den dybeste bekymring over de tragiske, voldelige sammenstød, der brød ud i det sydlige Kirgisistan og giver udtryk for sin medfølelse med alle ofrenes familier;
2. fordømmer på det kraftigste alle angreb og voldshandlinger og opfordrer den midlertidige regering til at foretage en troværdig, uvildig og uafhængig undersøgelse af begivenhederne med assistance fra internationale aktører med henblik på at bringe gerningsmændene for en domstol og udrede beskyldningerne om deltagelse af medlemmer af de kirgisiske sikkerhedsstyrker;
3. opfordrer de midlertidige myndigheder til at gøre sig alle bestræbelser på at bringe situationen tilbage til normalen og sørge for, at alle nødvendige betingelser opfyldes, således at flygtninge og internt fordrevne frivilligt og i sikkerhed og værdighed kan vende tilbage til deres hjem; opfordrer indtrængende de lokale myndigheder til at vedtage effektive, tillidsskabende foranstaltninger og påbegynde en ægte dialog med alle de etniske dele af det sydlige Kirgisistan med henblik på at skabe en troværdig forsoningsproces;
4. insisterer på, at EU’s indsats i dets nødvendige søgen efter politisk stabilitet i landet ikke sker på bekostning af de grundlæggende menneskerettighedsprincipper og bekæmpelsen af social elendighed;
5. understreger, at de værdier, EU står for, forpligter Unionen til at reagere på denne lidelse på en sammenhængende måde, herunder at bevilge mere end de 5 mio. EUR, der indtil nu er mobiliseret, på en måde der står i et rimeligt forhold til FN’S Flash Appeal om 71 mio. USD til nødhjælp;
6. opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at intensivere den humanitære bistand i samarbejde med internationale organisationer og til at igangsætte kort- og mellemlangsigtede genopbygningsprogrammer for ødelagte huse og erstatning for mistede aktiver samt rehabiliteringsprojekter i samarbejde med de kirgisiske myndigheder og andre donorer med henblik på at skabe gunstige betingelser for, at flygtninge og internt fordrevne kan vende hjem; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på betydningen af lokale udviklingsprojekter;
7. opfordrer indtrængende Rådet til at føre an med hensyn til at arrangere en international donorkonference for Kirgisistan med henblik på at imødegå de humanitære problemer og opfylde Kirgisistans basale behov og på at yde den nødvendige bistand til en bæredygtig udvikling af landet;
8. understreger, at den humanitære indsats for at opfylde de umiddelbare behov skal ledsages af en indsats for at stabilisere situationen og mindske og afværge den betydelige risiko for, at volden bryder ud igen, hvilket også udgør en trussel for freden og sikkerheden i andre dele af Ferghanadalen, der løber gennem både Usbekistan, Kirgisistan og Tadsjikistan;
9. gentager sin opfordring til fokus på menneskers sikkerhed i EU’s Centralasienpolitik; bemærker, at dette i det sydlige Kirgisistan bl.a. indbefatter at hjælpe med at garantere de etniske usbekeres og andre etniske gruppers fysiske sikkerhed;
10. anmoder udtrykkeligt om, at der hurtigt gennemføres en uvildig international undersøgelse med henblik på at få belyst de ugerninger, der er begået mod medlemmer af det usbekiske mindretal, der flygtede fra det sydlige Kirgisistan, i lyset af de talrige gruopvækkende vidneudsagn, og at ophavsmændene og de ansvarlige retsforfølges; opfordrer til, at disse undersøgelser kaster lys over beskyldningerne om, at den tidligere præsident Bakiyevs familie stod i ledtog med grupper fra narkotikamafiaen med henblik på at destabilisere landet;
11. opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at støtte og aktivt bidrage til en hurtig deployering af en OSCE-politimission med henblik på at forhindre nye voldsudbrud, stabilisere situationen i de byer, der er ramt af sammenstødene, beskytte ofrene og de mest udsatte mennesker og fremme hjemvendelsen af flygtninge og internt fordrevne;
12. noterer sig den fredelige gennemførelse og udfaldet af folkeafstemningen om forfatningen den 27. maj, som baner vej for en tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden; opfordrer Rådet og Kommissionen til at finder måder at bistå Kirgisistans midlertidige regering og hjælpe myndighederne med at komme videre med de demokratiske reformer og styrkelsen af retsstatsprincippet, modvirke diskrimination i den offentlige sfære, give adgang til troværdige retlige procedurer og forbedre menneskers liv gennem national udvikling og styrkelse af borgernes indflydelse i samarbejde med alle aktører og det kirgisiske civilsamfund;
13. opfordrer til udstrakt anvendelse af stabilitetsinstrumentet og anmoder Kommissionen om at udarbejde forslag om omfordeling af midler under instrumentet for udviklingssamarbejdet for at sikre, at EU's reaktion - såvel på kort som på mellemlang sigt - i forhold til den nye situation i Kirgisistan bliver af passende omfang;
14. udtrykker bekymring over rapporter om arrestationer af nogle menneskerettighedsforkæmpere i Kirgisistan og opfordrer de kirgisiske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere uhindret kan udføre deres arbejde for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne;
15. foreslår, at landets demokratiske kræfter opfordrer til, at en international fredsbevarende styrke bestående af FN’s fredsbevarende styrker, EU og Rusland intervenerer for at genskabe tilliden til den siddende regering, såfremt denne styrkes ved det kommende valg, og minder samtidig om, at Kirgisistan siden sin uafhængighed har været anset for at være det mest demokratisk udviklede af de centralasiatiske lande;
16. foreslår, at EU tager initiativ til at organisere en international konference/høring, som ikke blot involverer EU, FN, Rusland og USA (der har militærbaser på kirgisisk område) og Kasakhstan (der har formandskabet i OSCE), men også Kina, der sandsynligvis har betydelig indflydelse i denne del af Centralasien – en konference der navnlig har det umiddelbare mål at støtte en forsoningsproces mellem kirgiserne og det usbekiske mindretal, der bor i Kirgisistan;
17. understreger, at udviklingen i Kirgisistan både påvirker og påvirkes af den regionale og internationale udvikling; er overbevist om, at Ruslands, USA's og andre stormagters interesser i vidt omfang overlapper hinanden, særlig i relation til Afghanistan og den voksende islamiske radikalisering i området, herunder i Kirgisistan; mener, at denne omstændighed burde gøre det muligt at begrænse den geopolitiske konkurrence og i stedet søge efter synergier med henblik på at stabilisere regionen; mener, at en succes på dette område yderligere ville indvirke positivt på de internationale forbindelser og den internationale sikkerhed;
18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen og OSCE.