FORSLAG TIL BESLUTNING om menneskerettigheder i Iran, navnlig sagerne om Sakineh Mohammadi Ashtiani og Zahra Bahrami
6.9.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Frédérique Ries, Marietje Schaake, Ramon Tremosa i Balcells, Marielle De Sarnez, Alexander Alvaro, Renate Weber, Leonidas Donskis, Niccolò Rinaldi, Sonia Alfano for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0494/2010
B7‑0497/2010
Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettigheder i Iran, navnlig sagerne om Sakineh Mohammadi Ashtiani og Zahra Bahrami
Europa-Parlamentet,
- der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, særlig beslutningerne om menneskerettigheder,
- der henviser til EUF-traktaten og forfatningerne i EU’s medlemsstater,
- der henviser til erklæringen af 6. juli 2010 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, om de nært forestående henrettelser i Iran,
- der henviser til det åbne brev af 7. juli 2010 henvendt til den iranske regering om sagen vedrørende Sakineh Mohammadi Ashtiani, som blev offentliggjort i dagbladet The Times, og som havde Parlamentets formand, Jerzy Buzek, som medunderskriver,
- der henviser til den fælles erklæring af juni 2010 fra transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger om menneskerettigheder i Iran,
- der henviser til sagen om Zahra Bahrami, en hollandsk-iransk borger, som har siddet fængslet i isolation i Evin-fængslet i mere end otte måneder,
- der henviser til sagen om Sakineh Mohammadi Ashtiani, som er blevet idømt dødsstraf, fordi hun angiveligt har begået ægteskabsbrud, og som har siddet på dødsgangen siden 2006,
- der henviser til parlamentsformand Buzeks erklæring af 11. august 2010 om idømmelsen af 20 års fængsel til syv religiøse baha’i-ledere i Iran,
- der henviser til Europa-Parlamentets formands erklæring af 9. oktober 2009, hvori han gentog Parlamentets engagement i bestræbelserne vedrørende afskaffelse af dødsstraffen i hele verden,
- der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 23. september 2009 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,
- der henviser til De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007 og 63/168 af 18. december 2008 om et moratorium for anvendelse af dødsstraf,
- der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder, som Iran alle har tilsluttet sig,
- der henviser til Wienerkonventionen om diplomatiske og konsulære forbindelser fra 1963,
- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at den overordnede situation på menneskerettighedsområdet i Iran er blevet konstant forværret,
B. der henviser til, at Europa-Parlamentet er særlig bekymret over sagerne vedrørende Sakineh Mohammadi Ashtiani og Zahra Bahrami,
C. der henviser til, at den iranske kvinde Sakineh Mohammadi Ashtiani, som tilhører den azeriske befolkningsgruppe, nu har siddet på dødsgangen i Iran siden 2006,
D. der henviser til, at den kontroversielle sag blev internationalt kendt i 2010, efter hun angiveligt var blevet kendt skyldig i ægteskabsbrud og dømt til henrettelse ved stening,
E. der henviser til, at henrettelse ved stening blev genindført i 1979 under den islamiske revolution i Iran og betragtes som barbarisk, og at det er den sidste eksisterende henrettelsesmetode baseret på tortur,
F. der henviser til, at eksperter anslår, at 200-300 kvinder er blevet henrettet ved stening som følge af domsfældelser i det iranske retssystem siden 1979,
G. der henviser til at henrettelse ved stening også praktiseres i Nigeria, Sudan, Somalia, Saudi-Arabien og Afghanistan,
H. der henviser til, at det med en kampagne iværksat af hendes to børn lykkedes at få sat en stopper for henrettelsen af Mohammadi Ashtiani i juli 2010, men at dødsdommen ikke blev omstødt,
I. der henviser til, at Zahra Bahrami, en hollandsk-iransk kvinde på 45 år, blev anholdt i forbindelse med ashura-demonstrationerne den 27. september 2009 og siden har siddet isolationsfængslet i Evin-fængslet i mere end otte måneder, og at hun er blevet nægtet ret til at modtage besøg,
J. der henviser til, at de iranske myndigheder ikke har tilladt, at Zahra Bahrami modtager konsulær bistand fra de hollandske myndigheder, og at de ikke har offentliggjort oplysninger om hendes tilstand,
K. der henviser til, at det i henhold til deres forfatninger er EU’s medlemsstaters pligt at sikre deres borgeres velbefindende,
L. der henviser til, at regeringerne i EU’s medlemsstater skal søge at opnå kontakt med deres borgere i fremmede fængsler, uanset hvilken forbrydelse de måtte have begået,
M. der henviser til, at utallige europæiske borgere har dobbelt statsborgerskab, hvor et iransk indgår,
N. der henviser til, at Iran ikke anerkender statsborgerskab i europæiske lande samtidig med det iranske,
O. der henviser til, at hovedanklagen mod Zahra Bahrami er, at hun har handlet mod Irans nationale sikkerhedsinteresser, samt at hun ikke har fået beskikket en forsvarer,
P. der henviser til, at hendes familie i løbet af de første måneder af hendes fængsling ikke fik udleveret nogen oplysninger om hendes sag,
Q. der henviser til, at både Sakineh Mohammadi Ashtiani og Zahra Bahrami sandsynligvis er blevet udsat for sexchikane og fysisk og psykisk tortur under lange afhøringer; der henviser til, at forhørsledere fra efterretningstjenesten har forsøgt at tvinge fangerne til at afgive falske tilståelser og give tv-interviews,
R. der henviser til, at krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder i form af tortur og mishandling af fanger, søvnberøvelse, isolationsfængsling, hemmelig tilbageholdelse, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, fysisk mishandling, herunder seksuel vold, og straffrihed for statslige funktionærer fortsat er udbredt,
S. der henviser til, at domsafsigelserne over repræsentanterne for baha'i-troen er et rystende signal og en enorm skuffelse for alle dem, der håbede på en forbedring af menneskerettighedssituationen i Iran,
T. der henviser til, at der hersker stærk tvivl vedrørende retssagens retfærdighed og gennemsigtighed,
U. der henviser til, at den voldelige fysiske, økonomiske, politiske, juridiske og sociale undertrykkelse af politiske modstandere, menneskerettighedsaktivister, journalister, bloggere, lærere, intellektuelle, akademikere, homoseksuelle, kvinder, studerende, fagforeningsfolk og medlemmer af religiøse, etniske og sproglige mindretal bliver stadig mere udbredt,
V. der henviser til, at der bliver indført stadig flere restriktioner for presse- og ytringsfriheden, hvilket bl.a. fremgår af anholdelsen af et stort antal journalister og bloggere efter valget, den systematiske blokering af internetmedier og informationskilder, forstyrrelsen af satellitkommunikationen og konfiskeringen af adskillige prominente iranske journalisters pas,
W. der henviser til, at det iranske retsvæsen har kædet personer, der er under beskyldning for at have begået forbrydelser, sammen med den politiske opposition i Iran, og personer, der tilhører den politiske opposition, sammen med forbrydelser, så der sættes lighedstegn mellem politisk opposition og kriminalitet,
X. der henviser til, at det internationale samfund på grund af Irans totale isolation ikke kan kontrollere respekten for menneskerettighederne, overholdelsen af princippet om retfærdig rettergang samt adgangen til advokatbistand,
Y. der henviser til, at den iranske regering har anholdt en lang række menneskerettighedsadvokater, herunder Nasrin Sotoudeh, Mohammed Ali Dadkah, Mohammad Oliayifard, Mohammad Seifzadeh og Mohammad Mostafei, og til, at sidstnævnte var tvunget til at flygte ud af landet i forbindelse med sit forsvar af Sakineh Ashtiani,
Z. der henviser til, at skattelovgivningen misbruges til at afholde menneskerettighedsadvokater fra at udføre deres arbejde,
1. hylder modet hos alle de iranske mænd og kvinder, som forsvarer grundlæggende frihedsrettigheder, respekten for deres menneskerettigheder og de demokratiske principper, og som ønsker at leve i et samfund uden undertrykkelse og trusler;
2. opfordrer indtrængende den iranske regering til at genoptage Sakineh Mohammadi Ashtianis og Zahra Bahramis sag, give dem adgang til en retfærdig rettergang ifølge internationale standarder samt til at give dem adgang til advokatbistand og konsulær bistand;
3. opfordrer den iranske regering til omgående at vedtage lovgivning, som forbyder stening og andre former for dødsstraf, piskning og fængsling for personer, der kendes skyldige i ægteskabsbrud eller andre forbrydelser, samt til at genindføre et moratorium for henrettelser, hvilket der opfordres til i FN's Generalforsamlings resolution 62/149 og 63/168;
4. opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til i lovgivning og praksis at afskaffe al form for tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling, til at sikre retfærdig sagsbehandling og til at sætte en stopper for straffrihed for krænkelser af menneskerettighederne;
5. udtrykker dyb beklagelse over manglen på retfærdighed og gennemsigtighed i rettergangen og opfordrer de iranske myndigheder til at sikre en retfærdig og åben ankeprocedure;
6. opfordrer EU’s repræsentanter og den højtstående repræsentant til at genoptage menneskerettighedsdialogen med Iran;
7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.