Procedure : 2010/2846(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0498/2010

Indgivne tekster :

B7-0498/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 08/09/2010 - 6.3
CRE 08/09/2010 - 6.3

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0310

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 126kWORD 67k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0494/2010
6.9.2010
PE446.581v01-00
 
B7-0498/2010

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2


om menneskerettighedssituationen i Iran, navnlig sagerne om Sakineh Mohammadi-Ashtiani og Zahra Bahrami


Barbara Lochbihler, Isabelle Durant, Nicole Kiil-Nielsen, Emilie Turunen, Raúl Romeva og Heidi Hautala for Verts/ALE-Gruppen

om menneskerettighedssituationen i Iran, navnlig sagerne om Sakineh Mohammadi-Ashtiani og Zahra Bahrami   
B7‑0498/2010

Europa-Parlamentet,

- der henviser til erklæringen fra december 2007 fra De Forenede Nationers Generalforsamling, hvori der for første gang i historien blev opfordret til at indføre et moratorium for anvendelse af dødsstraf,

- der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og konventionen om barnets rettigheder, som Den Islamiske Republik Iran har tilsluttet sig,

- der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig beslutningen om

- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at Iran stadig har den triste rekord at være det land i verden, der henretter flest borgere pr. indbygger og flest unge lovovertrædere, og at der alene i 2010 er blevet afsagt omkring 2000 dødsdomme,

B.  der henviser til, at over hundrede indsatte i Vahil Abad-fængslet i Mashad ifølge beretninger er blevet henrettet grundet narkotikarelaterede anklager alene i de seneste uger,

C.  der henviser til, at Iran i strid med, hvad der påstås på højeste sted i det iranske retsvæsen, stadig anvender stening som straf, som i tilfældet med Sakineh Mohammadi-Ashtiani, der blev idømt denne straf for "utroskab", som det fremgik af hendes tv-transmitterede "indrømmelser" den 11. august 2010,

D.  der henviser til, at Ebrahim Hammadi – en ungdomskriminel – i august blev idømt dødsstraf, anklaget for at have voldtaget en mand, da han kun var 16 år – en dom, der blev afsagt efter en tilståelse, der ifølge ham selv blev opnået under tortur,

E.  der henviser til, at forsvarsadvokaten i begge sager, Mohammad Mostafaei, der forsøgte at bevidstgøre offentligheden om de sigtedes situation, måtte flygte ud af landet af frygt for at blive anholdt, og at stadig flere menneskerettighedsadvokater udsættes for statslig forfølgelse, der rækker fra ekstraordinære skatteopkrævninger til trusler på livet, herunder så prominente personligheder som nobelprisvinderen Shirin Ebadi,

F.  der henviser til, at i hundredvis af protesterende, journalister og borgerrettighedsforkæmpere eller selv almindelige borgere uden forbindelse til demonstrationerne et år efter det svindelprægede præsidentvalg og de efterfølgende masseprotester stadig sidder fængslet, som den hollandske statsborger Zahra Bahrami,

G.  der henviser til, at der er stadig flere tilfælde, hvor fredelige borgerrettighedsforkæmpere anklages for "moharabed" (fjendskab mod Gud), hvilket kan føre til dødsstraf som i tilfældet med Shiva Nazar Ahari, et medlem af Committee of Human Rights Reporters (CHRR), der har været tilbageholdt siden den 20. december 2009, og hvis sag vil blive gennemført i nær fremtid,

H.  der henviser til, at forfølgelsen af religiøse og etniske mindretal i Iran fortsætter med uformindsket styrke; der henviser til, at de syv Baha'i-ledere, Fariba Kamalabadi, Jamaloddin Khanjani, Afif Naeimi, Saeid Rezaie, Mahvash Sabet, Behrouz Tavakkoli og Vahid Tizfahm, som har siddet fængslet siden 2008 alene som følge af deres trosoverbevisning, i august 2010 blev idømt 20 års fængsel for beskyldninger om propaganda mod staten og spionage,

I.  der henviser til, at forfølgelsen af præsident Ahmedinejads valgrivaler Mir-Hossein Mousavi og Mehdi Karrubi og andre højtstående medlemmer af de politiske partier fortsætter, som de seneste væbnede angreb på Karrubis hjem den 3. september 2010 vidner om,

1.  fordømmer kraftigt, at Sakineh Mohammadi-Ashtiani er idømt dødsstraf ved stening, og anmoder de iranske myndigheder om ikke at henrette hende – hverken ved stening eller på anden måde – og at tage sagen mod hende op igen;

2.  ønsker, at Den Islamiske Republik Iran endelig afskaffer brugen af dødsstraf for lovovertrædelser begået af personer under atten år og ændrer sin lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedskonventioner, som Iran har ratificeret, herunder konventionen om barnets rettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; anmoder mere specielt de iranske myndigheder om ikke at henrette Ebrahim Mammadi og tage sagen mod ham op igen;

3.  udtrykker stor bestyrtelse over, at Iran fortsat befinder sig i den gruppe af meget få lande – bestående af Afghanistan, Somalia, Saudi-Arabien, Sudan og Nigeria – der stadig praktiserer stening som straf; fordømmer i den forbindelse kraftigt, at et ægtepar den 15. august 2010 blev stenet til døde i Afghanistan;

4.  gentager sin totale modstand mod brugen af dødsstraf og understreger endnu en gang, at det er alle staters særlige ansvar i deres egenskab af endegyldige garanter for menneskerettighederne ikke at berøve nogen borger hans eller hendes liv; finder det glædeligt, at over 140 stater i mellemtiden har afskaffet dødsstraffen;

5.  anmoder det iranske parlament om at vedtage en lov, der forbyder den grusomme og umenneskelige praksis med stening, at afskaffe dødsstraffen og – som et første skridt – at indføre et moratorium for henrettelser, som krævet i resolution 62/149 og 63/168 fra De Forenede Nationers Generalforsamling, og forbyde piskning og afkriminalisere "utroskab";

6.  opfordrer kraftigt de iranske myndigheder til at bringe den gængse praksis med tv-transmitterede tilståelser til ophør;

7.  anmoder de iranske myndigheder om omgående at løslade alle de personer, der tilbageholdes alene på grund af deres fredelige protester og deres ønske om at gøre brug af ytringsfriheden som en grundlæggende menneskerettighed, og gentager specielt sin anmodning om frifindelse af de syv Baha´i-ledere;

8.  anmoder de iranske myndigheder om at give Den Internationale Røde Kors Komité adgang til alle fængslede og give de internationale menneskerettighedsorganisationer tilladelse til at overvåge situationen i landet;

9.  anmoder Rådet og medlemsstaterne om at lægge pres på FN for at udnævne en særlig udsending, der skal overvåge de politiske fangers situation og sikre, at de iranske myndigheder overholder de internationale standarder for retssager og lever op til Irans retlige forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's højkommissær for menneskerettigheder og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.

 

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik