FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen for romaerne i Europa
6.9.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Cornelia Ernst, Marie-Christine Vergiat, Rui Tavares, Willy Meyer, Nikolaos Chountis, Patrick Le Hyaric, Miguel Portas, Jacky Hénin, Kyriacos Triantaphyllides for GUE/NGL-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0493/2010
B7‑0500/2010
Europa-Parlamentets beslutning om situationen for romaerne i Europa
Europa-Parlamentet,
– der henviser til internationale og andre europæiske konventioner til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dertil hørende retspraksis[1] samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til charteret om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21 (ligebehandling) og 45 (fri bevægelighed og opholdsret),
– der henviser til EU-traktatens artikel 2, 6 og 7 samt artikel 13 (foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af bl.a. race eller etnisk oprindelse), artikel 12 (forbud mod forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet) og artikel 18 (fri bevægelighed),
– der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse[2] og særlig til definitionerne af direkte og indirekte forskelsbehandling samt til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område[3],
– der henviser til Kommissionens meddelelse om social og økonomisk integration af romaer i Europa (KOM(2010)0133) og rapporterne fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om, blandt andet, romaerne, racisme og fremmedhad, foranstaltninger mod forskelsbehandling samt fri bevægelighed, nemlig dem af 31. januar 2008 om en europæisk strategi for romaer[4], af 10. juli 2008 om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer samt af 25. marts 2010 om det andet EU-topmøde om romaer,
– der henviser til sin beslutning af 14. januar 2009 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008,
– der henviser til henstillingerne fra FN's Racediskriminationskomité ved dens 77. møde (den 2.-27. august 2010) angående Danmark, Estland, Frankrig, Rumænien og Slovenien,
– der henviser til Europarådets rapport ”Den fjerde rapport fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance om Frankrig”, som blev offentliggjort den 15. juni 2010,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at den franske regering på et hastemøde den 28. juli, der var indkaldt med henblik på at drøfte ”de problemer, som visse omrejsende og romaer har medført”, besluttede, at ca. 300 ulovlige lejre beboet af romaer og omrejsende skulle lukkes i løbet af tre måneder, og at romaerne ville blive udsendt til deres oprindelseslande, hovedsagelig Rumænien og Bulgarien,
B. der henviser til, at de franske myndigheder har hævdet, at man gennemførte en ”frivillig” og ”humanitær” hjemsendelse til gengæld for en kompensation på 300 EUR per voksen og 100 EUR per barn, hvor imod medierne skrev, og FN's Racediskriminationskomité fandt, at ”ikke alle enkeltpersoner” havde givet ”frivilligt og fuldt samtykke” eller forstået deres rettigheder, at nogle romaer påstod, at de var blevet truet med anholdelse eller tvangsfjernelse, hvis de afviste ”frivillig” hjemsendelse, samtidig med at de procedurer, myndighederne har anvendt, med adskillelse af mændene fra kvinder og børn også har vakt voldsom kritik; der henviser til, at modtagerne af hjemsendelsesstøtte blev bedt om at underskrive en formular og fik taget fingeraftryk med henblik på at forhindre romaerne i at vende tilbage til Frankrig; der henviser til, at udbetalingen af 300 EUR under ingen omstændigheder fratager de involverede personer deres rettigheder i henhold til europæisk lovgivning,
C. der henviser til, at Frankrig har udsendt og tilbagesendt romaer i adskillige år, herunder næsten 10 000 i 2009 og mere end 8 000 i år, og henviser til, at den franske regering anvender en særlig lovgivning for romaerne, og kun for dem, (cirkulære NOR/INT/D/06/00115/C af 22. december 2006 om ordninger for adgangstilladelse, opholdstilladelse og fjernelse af rumænske og bulgarske statsborgere, som trådte i kraft den 1. januar 2007), som er den eneste tekst af sin art, der er gældende for EU-borgere i Frankrig; der henviser til, at romaerne er de eneste EU-borgere, som de franske myndigheder indsætter i centre for indvandrere,
D. der henviser til, at romaerne er medtaget i opgørelser over udsendelser som et kvantitativt mål for effektiviteten af den politik, som den franske regering gennemfører med henblik på at udsende udenlandske statsborgere, der opholder sig ulovligt i Frankrig, og at romaerne i denne sammenhæng behandles som tredjelandsborgere; der henviser til, at romaer, der blev udsendt på denne måde, i 2009 udgjorde en tredjedel af de udsendelser, den franske regering offentliggjorde inden for disse rammer, og at de udgjorde en tredjedel af alle rumænere og bulgarer, der boede i Frankrig,
E. der henviser til, at 86 romaer blev tilbagesendt til Rumænien og Bulgarien den 19. august, ca. 130 den 20. august, ca. 300 den 26. august, og til, at regeringen har meddelt, at ca. 800 romaer ville blive tilbagesendt i slutningen af august,
F. der henviser til, at udsendelserne ifølge ngo’er, der beskæftiger sig med romaer i Frankrig, bliver gennemført på grundlag af en ”forpligtelse til at forlade territoriet” med præcis samme ordlyd og med en så kort tidsfrist, at det er umuligt at gennemføre en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde af den pågældende romas situation; der henviser til, at udsendelserne næsten altid gennemføres, når det sted, hvor romaerne opholder sig, bliver ryddet, og at disse rydninger ofte indbefatter politivold,
G. der henviser til, at den franske regering ligeledes har udtalt, at den mislykkede integration af roma-mindretallet bør forhindre Rumænien og Bulgarien i at tiltræde Schengen-samarbejdet, hvis ikke de "lever op til deres ansvar" over for romaerne, hvilket er i modstrid med den tekniske vurdering af Rumæniens og Bulgariens opfyldelse af deres forpligtelser, som er blevet godkendt af alle medlemsstaterne i Schengen-arbejdsgruppen; der henviser til, at Kommissionen også har afvist et sådant forslag fra den franske regering,
H. der henviser til, at den franske regering på trods af den kendsgerning, at de foranstaltninger, som den har iværksat, har fremkaldt omfattende kritik på nationalt, europæisk og internationalt niveau, fra ngo’er, regeringer, institutioner og religiøse ledere og organisationer, navnlig FN, Europarådet og EU’s organer, er fortsat med udsendelserne og kun har fået støtte fra den italienske indenrigsminister, som tidligere har foreslået og gennemført lignende foranstaltninger,
I. der henviser til, at Kommissionen mod Racisme og Intolerance og menneskerettighedskommissæren under Europarådet, FN’s Racediskriminationskomité og formanden for Europarådets parlamentariske forsamling alle har givet udtryk for dybfølt og alvorlig bekymring,
J. der henviser til, at Italien allerede blev skarpt kritiseret i 2008 for diskriminerende politikker over for romaer; der henviser til, at den italienske indenrigsminister har opfordret Kommissionen til at ”forvente sanktioner og udsendelses- eller tilbagesendelsesforanstaltninger også for EU-borgere, der ikke overholder direktiv 2004/38”,
K. der henviser til, at ånden i traktaterne og i selve EU går i retning af fuld fri bevægelighed, og den lovgivning, der regulerer dette, skal ses som en minimumsramme, som ikke kan anvendes imod denne hovedmålsætning for Unionen,
L. den henviser til, at de franske myndigheder har indbudt indenrigsministrene fra Italien, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Grækenland og senere Belgien og Kommissionen sammen med Canada og USA til et møde i Paris i september for at drøfte ”indvandring” og spørgsmål om fri bevægelighed, der hører under EU’s kompetence, men at andre medlemsstater ikke er blevet indbudt til dette møde, og desuden henviser til, at den italienske indenrigsminister har bebudet, at han agter at presse på for at få strengere EU-regler om indvandring og om fri bevægelighed, navnlig for romaer,
M. den henviser til, at retten til fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed, der er sikret i EU-traktaterne og reguleret ved direktiv 2004/38/EF, som har været genstand for en rapport fra Kommissionen og retningslinjer til medlemsstaterne for korrekt gennemførelse af direktivet,
N. den henviser til, at EU-trioen i sin fælles erklæring om det andet EU-topmøde om romaer, der blev afholdt i Cordoba den 8.-9. april 2010, forpligtede sig til at:
– fremme mainstreaming af romaspørgsmål i europæiske og nationale politikker om grundlæggende rettigheder samt beskyttelse mod racisme, fattigdom og social udstødelse
– forbedre udformningen af køreplanen for den integrerede platform for integration af romaerne og prioritere centrale målsætninger og resultater
– sikre, at EU’s eksisterende finansielle instrumenter, navnlig strukturfondene, bliver gjort tilgængelige for romaerne,
O. den henviser til, at udsendelser af romaer i sig selv udgør et alvorligt brud på de europæiske værdier om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og bryder EU-medlemsstaternes løfter om at styrke integrationen af romaerne, som blev vedtaget på det andet EU-topmøde om romaer,
P. der henviser til, at Kommissionen har pligt til at sikre, at EU-traktaterne og EU-retten såvel som menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres, beskyttes og fremmes i EU, og at den omgående og med fasthed skal reagere på klare overtrædelser heraf, så snart de forekommer,
Q. der henviser til, at sådanne udsendelser finder sted i forbindelse med udtalelser fra franske regeringsledere, der antyder forbindelser mellem romaer, indvandrere og kriminalitet, og at der desuden er blevet fremsat forslag om at fratage alle af udenlandsk oprindelse, som har truet en politimand på livet, deres franske statsborgerskab,
R. der henviser til, at Tyskland forbereder tilbagesendelse af omkring 10 000 romaer til Kosovo, hvoraf halvdelen er børn, herunder børn født i Tyskland, på trods af opfordringen fra Unicef og Europarådets menneskerettighedskommissær til vesteuropæiske stater om at ophøre med at tvangshjemsende romaer til Kosovo; der henviser til, at Sverige har udsendt omkring 50 romaer for "tiggeri", selv om tiggeri ikke er en forbrydelse i Sverige; der henviser til, at andre stater gennemfører lignende politikker; der henviser til, at Danmark summarisk udsendte romaer i juli,
S. der henviser til, at manglende evne til at finde arbejde på det formelle arbejdsmarked (det er ofte vanskeligere for en roma at få adgang til arbejdsmarkedet end for en tredjelandsborger) sammen med utilstrækkelige ressourcer ofte forhindrer dem i at lade sig registrere som fastboende,
1. fordømmer på det kraftigste de foranstaltninger, som de franske myndigheder og andre medlemsstaters myndigheder har truffet, der er rettet mod romaer og omrejsende, og som muliggør tilbagesendelse til deres oprindelseslande, og opfordrer dem indtrængende til at suspendere alle udsendelser af romaer; opfordrer Kommissionen og Rådet samt medlemsstaterne til at gå ind i sagen med samme anmodning; minder om, at kollektive udsendelser er i modstrid med grundlæggende rettigheder og ikke kan accepteres under nogen omstændigheder;
2. understreger, at disse foranstaltninger krænker EU-traktaterne og –retten, direktiv 2000/43, idet de udgør forskelsbehandling på grundlag af race og etnisk tilhørsforhold, samt direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, mens kollektive udsendelser forbydes i charteret om grundlæggende rettigheder og i den europæiske menneskerettighedskonvention;
3. minder om, at direktiv 2004/38/EF afgrænser muligheden for at udsende en unionsborger inden for meget klart definerede rammer, og navnlig, at udsendelsesafgørelser skal vurderes og træffes individuelt under hensyntagen til de personlige omstændigheder (artikel 28), der skal træffes proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger (artikel 30), der skal sikres adgang til domstolsprøvelse eller administrative klager eller udsættelsesprocedurer (artikel 31), udsendelse af borgere som følge af, at de udgør en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, er ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse for automatisk udsendelse (betragtning 16 og artikel 14), begrænsning af den frie bevægelighed og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed må ikke ske på grundlag af økonomiske betragtninger, skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd og må under ingen omstændigheder have generel præventiv karakter (artikel 27), sanktioner fastlagt af medlemsstaterne skal være effektive og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen (artikel 36);
4. konstaterer, at sådanne udsendelser specifikt har været rettet mod romaerne som befolkningsgruppe som en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed og som en byrde for det sociale system, samt at de er gennemført inden for et ekstremt kort tidsrum under anvendelse af metoder, der omfatter offentlig stigmatisering, magtanvendelse og trusler; eftersom der ikke med rimelighed kan gennemføres en ordentlig og korrekt, individuel vurdering under sådanne omstændigheder, kan de proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger ikke være blevet truffet og sikret; proportionalitetskravet er overtrådt, og foranstaltningerne kan være blevet truffet af økonomiske grunde eller have generel præventiv karakter; i direktivet hverken forudses der eller åbnes der mulighed for nogen procedure, der tillader assisteret eller frivillig tilbagesendelse af EU-borgere til deres oprindelsesmedlemsstater på grundlag af en økonomisk ”kompensation”, hvilket også ville være i modstrid med traktaternes ånd og bogstav, idet den frie bevægelige er en grundlæggende rettighed, der ikke kan afhændes, købes eller sælges, og ville skabe forskelsbehandling mellem EU-borgere; konstaterer desuden, at ingen af de tilbagesendte ifølge de rumænske myndigheder nogen sinde har begået kriminalitet i Frankrig eller i Rumænien;
5. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at overholde deres forpligtelser og undgå inkonsekvens i gennemførelsen af kravene i direktivet om fri bevægelighed;
6. understreger desuden, at indsamling af fingeraftryk fra udsendte romaer er ulovlig og i modstrid med EU’s charter om grundlæggende rettigheder (artikel 21, stk. 1 og 2), traktaterne og EU-retten, navnlig direktiv 38/2004 og 43/2000 og udgør forskelsbehandling på grundlag af etnisk eller national oprindelse;
7. noterer sig Kommissionens sene og svage reaktion i form af erklæringen fra kommissæren for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab den 25. august, hvori der udtryktes ”bekymring” over udsendelserne af romaer fra Frankrig, og hvori det anførtes, at ”ingen bør udsættes for udsendelse, blot fordi vedkommende er roma”, mens alle medlemsstater blev opfordret til at respektere EU-bestemmelserne, som er vedtaget i fællesskab, om fri bevægelighed, ligebehandling og de fælles værdier for Den Europæiske Union, der er ”et fællesskab af værdier og grundlæggende rettigheder”, og navnlig respekten for de grundlæggende rettigheder, herunder retten til at tilhøre mindretal; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at skride ind for at sikre, at EU-traktaterne og –retten respekteres, specielt ved straks at anmode medlemsstaterne om at standse udsendelser af romaer, idet Kommissionens vurdering af, hvorvidt de er lovlige i henhold til EU-retten, ikke er afsluttet;
8. afviser brugen af opflammende erklæringer, der forbinder mindretalsgrupper og indvandrere med kriminalitet, da de fastholder negative stereotyper, som bidrager til stigmatisering og forskelsbehandling af romaer;
9. bifalder og anmoder om at blive inddraget i “den fuldstændige analyse”, som kommissæren har annonceret angående situationen i Frankrig, og efterprøvningen af de trufne foranstaltningers overensstemmelse med EU-retten samt udvekslingen af oplysninger mellem Kommissionen og de franske myndigheder og i den workshop, som kommissionsformanden og de franske myndigheder har foreslået; opfordrer til, at en sådan kontrol omfatter alle involverede medlemsstater; insisterer på, at Kommissionen ikke udelukkende baserer sin analyse på sine udvekslinger med offentlige myndigheder, men også på dybdegående høringer af ngo’er, der regelmæssigt arbejder sig med romasamfundet og romaernes repræsentanter;
10. opfordrer til en europæisk strategi for romaer, som skal indeholde konkrete og fremadrettede foranstaltninger til at forbedre den sociale integration af romaer samt foranstaltninger, der omfatter boliger, adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse og sundhed, med henblik på at forbedre romaernes situation; opfordrer Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne samt regionale og lokale myndigheder til at påtage sig deres fælles ansvar for romaerne og bidrage til denne strategi på hver deres respektive ansvarsniveau, navnlig oprindelses‑ og bestemmelsesmedlemsstaterne;
11. minder om, at EU-borgeres frie bevægelighed er et EU-spørgsmål, og at sådanne emner derfor i medfør af princippet om loyalt samarbejde skal drøftes i EU-institutionerne og ikke på møder med begrænset deltagerkreds, hvor kun nogle medlemsstaters regeringer er indbudt;
12. opfordrer medlemsstaterne og navnlig Frankrig til at lukke hullet med hensyn til beskyttelse af mindretal på dets område ved at undertegne og ratificere Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal;
13. opfordrer indtrængende Danmarks, Estlands, Frankrigs, Rumæniens og Sloveniens regeringer til nøje at overholde deres forpligtelser i medfør af den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination ved omgående at godkende henstillingerne fra FN's Racediskriminationskomité ved dens 77. møde, navnlig for så vidt angår Frankrig, nemlig at undgå kollektive udsendelser, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre lige muligheder med hensyn til adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer, sundhed, boliger og andre offentlige ydelser, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre valgretten, sørge for husly, som forudset i loven af 5. juli 2000 ”vedrørende modtagelse af og opholdssteder for omrejsende (Besson-loven)” og at sikre ligebehandling af alle borgere ved at afskaffe de særlige ”rejsetilladelser” for omrejsende;
14. minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til i medfør af den internationale menneskerettighedslovgivning at sikre alle personers ret, inklusive romaer og omrejsende, til passende en bolig og understreger, at der skal stilles passende alternativ indkvartering til rådighed;
15. gentager sine tidligere opfordringer til medlemsstaterne om at gennemgå og ophæve lovgivning og politikker, der indebærer direkte eller indirekte forskelsbehandling af romaer på grundlag af race og etnisk oprindelse, og til Rådet og Kommissionen om at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af traktaterne og direktiverne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling og om fri bevægelighed, navnlig i relation til romaerne, og til i modsat fald at træffe de nødvendige foranstaltninger;
16. anmoder Kommissionen om venligst at forelægge en detaljeret vurdering af anvendelsen af de midler, der er afsat til bekæmpelsen af forskelsbehandling af romaer i hver EU-medlemsstat;
17. anmoder agenturet for grundlæggende rettigheder om at udarbejde udkast til en udtalelse om sådanne politikkers overensstemmelse med EU’s charter om grundlæggende rettigheder;
18. pålægger sit kompetente udvalg at følge op på sagen, efter høring af agenturet for grundlæggende rettigheder samt ngo’er og organer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder og romaspørgsmål, og organer, der repræsenterer romaer, og udarbejde en rapport om romaernes situation i Europa, som det allerede blev besluttet ved mandatets start, på grundlag af de beslutninger og anmodninger, som Parlamentet er kommet med i sine tidligere betænkninger og beslutninger;
19. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende og respektere retten til bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler, og til at sikre, at romaer og andre, der gør brug af deres ret til at bevæge sig frit i EU, oplyses om hvilke krav, der skal overholdes;
20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og FN.