Forslag til beslutning - B7-0502/2010Forslag til beslutning
B7-0502/2010

FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen for romaerne i Europa

6.9.2010

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2

Niki Tzavela, Jaroslav Paška, Paul Nuttall, Fiorello Provera, Nikolaos Salavrakos, Mario Borghezio, Oreste Rossi, Mara Bizzotto for EFD-Gruppen

Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0502/2010
Indgivne tekster :
B7-0502/2010
Vedtagne tekster :

B7‑0502/2010

Europa-Parlamentets beslutning om situationen for romaerne i Europa

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 20, stk.1 og 2 og artikel 21, stk.1,

–   der henviser til traktaterne om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at der i nogle medlemsstater, navnlig i Frankrig, eksisterer en overgangsordning for arbejdstageres ret til fri bevægelighed på baggrund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsestraktater, som begrænser denne ret for alle bulgarske og rumænske statsborgere frem til senest den 31. december 2013.

B.  der henviser til, at sagens juridiske aspekter er af allerstørste vigtighed og ikke bør tilsløres af politiske overvejelser, men bør behandles af kompetente domstole,

C. der henviser til, at spørgsmålet om romaernes integration historisk set og til dato ikke er blevet løst på tilfredsstillende vis,

1.  mener, at det er en stats suveræne pligt at fastsætte betingelserne for indrejse, bosættelse og ansættelse inden for dens territorium under behørig hensyntagen til princippet om menneskets værdighed, og minder om, at opholdsretten ikke bør blive en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system;

2.  advarer mod politisk udnyttelse af denne yderst følsomme og juridisk komplekse sag;

3.  anbefaler i stedet at tage direkte fat i årsagerne til, at visse befolkningsgrupper emigrerer, og opfordrer Rumænien og Bulgarien til at gennemføre en effektiv integration af romaerne;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.