FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen for romaerne i Europa
6.9.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Hélène Flautre, Nicole Kiil-Nielsen, Margrete Auken, Reinhard Bütikofer, Marije Cornelissen, Karima Delli, Franziska Keller, Jean Lambert, Barbara Lochbihler, Ulrike Lunacek, Raül Romeva i Rueda, Keith Taylor, Bart Staes, Catherine Grèze, Heidi Hautala, Malika Benarab-Attou for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0493/2010
B7‑0504/2010
Europa-Parlamentets beslutning om situationen for romaerne i Europa
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den internationale menneskeretslovgivning, navnlig den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, FN's 1992-erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale, etniske, religiøse eller sproglige mindretal, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder samt FN- konventionen om barnets rettigheder,
– der henviser til de europæiske konventioner til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dertil hørende retspraksis, den europæiske socialpagt og de dermed forbundne henstillinger fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder samt Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal,
– der henviser til EU-traktatens artikel 2, 6 og 7 samt til artikel 18, 19 og 21 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til EU’s charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21 (ligebehandling) og 45 (fri bevægelighed og opholdsret),
– der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, særlig til definitionerne af direkte og indirekte forskelsbehandling, samt til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,
– der henviser til Kommissionens meddelelse om social og økonomisk integration af romaer i Europa (KOM(2010)0133) og rapporterne fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 437/2010 af 19. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for så vidt angår støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper,
– der henviser til henstillingerne fra FN's Racediskriminationskomité ved dens 77. møde (den 2.-27. august 2010) angående Danmark, Estland, Frankrig, Rumænien og Slovenien,
– der henviser til Europarådets rapport ”Den fjerde rapport fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance om Frankrig”, som blev offentliggjort den 15. juni 2010,
– der henviser til sin beslutning af 14. januar 2009 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om bl.a. romaer, racisme og fremmedhad, foranstaltninger mod forskelsbehandling samt fri bevægelighed, nemlig Europa-Parlamentets beslutning af 31. januar 2008 om en europæisk strategi for romaer, af 10. juli 2008 om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer samt af 25. marts 2010 om det andet EU-topmøde om romaer,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at den franske regering den 28. juli 2010 vedtog på et hastemøde, der var indkaldt for at drøfte problemerne i forbindelse med visse omrejsendes og romaers adfærd og efter en gendarms drab på en omrejsende (fransk statsborger) med efterfølgende optøjer, at ca. 300 ulovlige lejre beboet af romaer og omrejsende skulle lukkes i løbet af tre måneder, og at romaerne skulle udsendes til deres oprindelseslande, hovedsagelig Rumænien og Bulgarien,
B. der henviser til, at de franske myndigheder har hævdet, at der blev gennemført en ”frivillig” og ”humanitær” hjemsendelse til gengæld for en godtgørelse på 300 EUR pr. voksen og 100 EUR pr. barn, medens pressen har berettet, og FN's Racediskriminationskomité mener, at ”ikke alle” har givet ”deres frivillige og fulde samtykke” eller har forstået deres rettigheder, idet nogle romaer har erklæret, at de er blevet truet med anholdelse eller tvangsfjernelse, hvis de modsatte sig ”frivillig” hjemsendelse, og at de procedurer, myndighederne har anvendt med at adskille mænd fra kvinder og børn, også har givet anledning til alvorlig kritik; der henviser til, at for at forhindre romaerne i at vende tilbage til Frankrig blev modtagerne af hjemsendelsesgodtgørelsen bedt om at underskrive en formular og fik taget deres fingeraftryk,
C. der henviser til, at den manglende evne til at finde arbejde på det formelle arbejdsmarked, kombineret med manglen på tilstrækkelige ressourcer, ofte udgør en forhindring for at lade sig bopælsregistrere,
D. der henviser til, at ud af de næsten 400 000 romaer, der bor i Frankrig, har 95 % fransk statsborgerskab, og at Frankrig har deporteret romaer i adskillige år, herunder næsten 10 000 i 2009 og over 8 000 i år,
E. der henviser til, at 86 romaer blev sendt tilbage til Rumænien og Bulgarien den 19. august, ca. 130 den 20. august, ca. 300 den 26. august, og at ca. 800 romaer i henhold til regeringens oplysninger ville blive tilbagesendt i slutningen af august,
F. der henviser til, at den franske regering ligeledes har udtalt, at den mislykkede integration af roma-mindretallet bør forhindre Rumænien og Bulgarien i at tiltræde Schengen-samarbejdet, hvis ikke landene "lever op til deres ansvar" over for romaerne, hvilket strider mod den tekniske vurdering af Rumæniens og Bulgariens opfyldelse af deres forpligtelser, som er blevet bedømt positivt af alle medlemsstaterne i Schengen-arbejdsgruppen; der henviser til, at Kommissionen også har afvist et sådant forslag fra den franske regering,
G. der henviser til, at den franske regering på trods af den kendsgerning, at de foranstaltninger, som den har iværksat, har fremkaldt omfattende kritik på nationalt, europæisk og internationalt niveau fra ngo’er, regeringer, institutioner samt religiøse ledere og organisationer, navnlig FN, Europarådet og EU’s organer, er fortsat med at udsende og kun har fået støtte fra den italienske indenrigsminister, som tidligere har foreslået og gennemført lignende foranstaltninger,
H. der henviser til, at disse udsendelser finder sted samtidig med, at franske regeringsledere i forskellige udtalelser antyder forbindelser mellem romaer, indvandrere og kriminalitet, og at der desuden er blevet fremsat forslag om at fratage alle af udenlandsk oprindelse, som har truet en politimand på livet, deres franske statsborgerskab,
I. der henviser til, at franske nationale domstole har gjort indsigelse mod udsendelsen af romaerne under henvisning til, at den fortolkning af begrebet ”trussel mod den offentlige orden”, som de franske myndigheder alene på grund af romaernes ulovlige besættelse af et jordareal har begrundet deres udsendelse med, er helt ude af proportioner,
J. den henviser til, at de franske myndigheder har indbudt indenrigsministrene fra Italien, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Grækenland og senere Belgien og Kommissionen sammen med Canada og USA til et møde i Paris i september for at drøfte ”indvandring” og spørgsmål om fri bevægelighed, der hører under EU’s kompetence, mens andre medlemsstater ikke er blevet indbudt til dette møde, og henviser desuden til, at den italienske indenrigsminister har bebudet, at han agter at presse på for at få strengere EU-regler om indvandring og om fri bevægelighed, navnlig for romaer,
K. den henviser til, at retten til fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed, der er sikret i EU-traktaterne og reguleret ved direktiv 2004/38/EF, og som har været genstand for en rapport fra Kommissionen og retningslinjer til medlemsstaterne for korrekt gennemførelse af direktivet,
L. den henviser til, at EU-trioen i sin fælles erklæring om det andet EU-topmøde om romaer, der blev afholdt i Cordoba den 8.-9. april 2010, forpligtede sig til at:
· fremme mainstreaming af romaspørgsmål i EU’s og de nationale politikker om grundlæggende rettigheder samt beskyttelse mod racisme, fattigdom og social udstødelse
· forbedre udformningen af køreplanen for den integrerede platform for integration af romaerne og prioritere centrale målsætninger og resultater
· sikre, at EU’s eksisterende finansielle instrumenter, navnlig strukturfondene, bliver gjort tilgængelige for romaerne,
M. der henviser til, at udsendelse af romaer i sig selv udgør et alvorligt brud på de europæiske værdier om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og en overtrædelse af EU-medlemsstaternes løfter om en styrkelse af integrationen af romaerne, som blev vedtaget på det andet EU-topmøde om romaer,
N. der henviser til Kommissionens pligt til at sikre, at EU-traktaterne og EU-retten såvel som menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder respekteres, beskyttes og fremmes i EU, og at den omgående og med fasthed skal reagere på klare overtrædelser heraf, så snart de finder sted,
O. der henviser til, at Tyskland forbereder tilbagesendelse af omkring 12 000 romaer til Kosovo, hvoraf halvdelen er børn, herunder børn født i Tyskland, på trods af opfordringen til de vesteuropæiske stater fra Unicef og Europarådets menneskerettighedskommissær om at ophøre med at tvangshjemsende romaer til Kosovo; der henviser til, at nogle af dem endda er endt i de blyforurenede lejre i det nordlige Mitrovica, hvor levevilkårene udgør en dødelig fare for sundheden; der henviser til, at Sverige har deporteret omkring 50 romaer for "tiggeri", selv om tiggeri ikke er en forbrydelse i Sverige; der henviser til, at andre stater gennemfører lignende politikker; der henviser til, at Danmark i juli måned summarisk udsendte romaer,
1. fordømmer på det kraftigste de foranstaltninger, som de franske myndigheder og andre medlemsstaters myndigheder har truffet med særligt sigte på romaer og omrejsende med henblik på at udsende dem, og opfordrer indtrængende de franske myndigheder til øjeblikkeligt at suspendere al udsendelse af romaer, idet Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne ligeledes opfordres til at fremsætte samme anmodning;
2. understreger, at disse foranstaltninger krænker EU-traktaterne og EU–retten, idet der på denne måde forskelsbehandles på grundlag af race og etnisk tilhørsforhold og sker overtrædelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, hvortil kommer, at charteret om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention forbyder masseudsendelse, som under ingen omstændigheder kan accepteres;
3. minder om, at direktiv 2004/38/EF afgrænser muligheden for at udsende en unionsborger inden for meget klart definerede rammer, og navnlig, at en afgørelse om udsendelse skal vurderes og træffes individuelt under hensyntagen til de personlige omstændigheder (artikel 28), at der skal træffes proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger (artikel 30), at der skal sikres adgang til domstolsprøvelse eller administrative klager eller udsættelsesprocedurer (artikel 31), at udsendelse af borgere som følge af, at de udgør en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, i sig selv ikke er tilstrækkelig begrundelse for automatisk udsendelse (betragtning 16 og artikel 14), at en begrænsning af den frie bevægelighed og opholdsret med henvisning til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed ikke må finde sted af økonomiske årsager, skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og udelukkende begrundet af den pågældendes personlige adfærd og under ingen omstændigheder have generel præventiv karakter (artikel 27), samt at sanktioner fastlagt af medlemsstaterne skal være effektive og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen (artikel 36);
4. konstaterer, at udsendelserne specifikt har været rettet mod romaerne som befolkningsgruppe, der opfattes som en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed og som en byrde for det sociale system, samt at de er gennemført inden for et ekstremt kort tidsrum under anvendelse af metoder, der omfatter offentlig stigmatisering, magtanvendelse og trusler, og eftersom der under sådanne omstændigheder ikke med rimelighed kan gennemføres en ordentlig og korrekt, individuel vurdering, er de proceduremæssige beskyttelsesforanstaltninger ikke blevet truffet og sikret, proportionalitetskravet er overtrådt, og foranstaltningerne kan være blevet truffet af økonomiske årsager eller have generel præventiv karakter, direktivet hverken forudser eller åbner mulighed for en procedure, der tillader assisteret eller frivillig tilbagesendelse af EU-borgere til deres oprindelsesmedlemsstat mod en økonomisk ”godtgørelse”, hvilket desuden ville stride mod traktaternes ånd og bogstav, idet den frie bevægelighed er en grundlæggende rettighed, der ikke kan afhændes, købes eller sælges, og ville skabe forskelsbehandling mellem EU-borgere;
5. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at overholde deres forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen og undgå inkonsekvens i gennemførelsen af kravene i direktivet om fri bevægelighed;
6. understreger desuden, at indsamlingen af fingeraftryk fra udsendte romaer er ulovlig og i modstrid med EU’s charter om grundlæggende rettigheder (artikel 21, stk. 1 og 2), traktaterne og EU-retten, navnlig direktiv 38/2004 og 43/2000 og udgør forskelsbehandling på grundlag af etnisk eller national oprindelse;
7. deler de synspunkter, som kommissæren for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab har givet udtrykt for om den ”retorik, der i de seneste uger er blevet anvendt i visse medlemsstater”, som "har været klart diskriminerende og delvis opflammende”, samt opfordringen til politikerne om at behandle spørgsmålet om romaernes integration ”omhyggeligt og ansvarsfuldt”, og tager afstand fra opflammende udtalelser, der forbinder minoriteter og indvandrere med kriminalitet, eftersom de viderefører negative stereotyper, der bidrager til stigmatiseringen og diskrimineringen af romaerne;
8. understreger undervisningens betydning for accepten af forskellige kulturer og konsekvenserne af forskelsbehandling og fordomme; bemærker, at ansvaret for en effektiv inklusion ligger hos både romaerne og den brede befolkning, og at begge må bestræbe sig på at integrere sig med hinanden, hvis der skal opnås social enhed;
9. glæder sig over erklæringen af 25. august fra kommissæren for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab, hvori han udtrykker ”bekymring” over udsendelserne af romaer fra Frankrig, og anfører, at ”ingen bør udsættes for udsendelse, blot fordi den pågældende er roma”, samtidig med at alle medlemsstaterne opfordres til ”at respektere de i fællesskab vedtagne EU-bestemmelserne om fri bevægelighed, ligebehandling og de fælles værdier for Den Europæiske Union, der er ”et fællesskab af værdier og grundlæggende rettigheder”, og navnlig respekten for de grundlæggende rettigheder, herunder rettighederne for mennesker, der tilhører et mindretal”;
10. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at skride ind for at sikre overholdelsen af EU-traktaterne og EU–retten, specielt ved straks at anmode medlemsstaterne om at standse udsendelsen af romaer, idet Kommissionens vurdering af, hvorvidt de er lovlige i henhold til EU-retten, ikke er afsluttet;
11. bifalder og anmoder om at blive inddraget i “den fuldstændige analyse”, som kommissæren har annonceret for så vidt angår situationen i Frankrig, og i efterprøvningen af de trufne foranstaltningers overensstemmelse med EU-retten samt i udvekslingen af oplysninger mellem Kommissionen og de franske myndigheder og i den workshop, som kommissionsformanden og de franske myndigheder har foreslået; opfordrer til at lade denne kontrol omfatte alle de involverede medlemsstater; insisterer på, at Kommissionen ikke udelukkende baserer sin analyse på drøftelser med offentlige myndigheder, men også på indgående høringer af relevante ngo’er og romarepræsentanter;
12. gentager sin opfordring til Kommissionen om, at der udarbejdes en omfattende EU-strategi for romaer, som skal indeholde konkrete og fremadrettede foranstaltninger til at forbedre den sociale integration af romaer samt foranstaltninger, der omfatter boliger, adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse og sundhed med henblik på at forbedre romaernes situation; opfordrer Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at påtage sig deres fælles ansvar for romaerne og på deres respektive ansvarsniveauer bidrage til denne strategi;
13. minder om, at EU-borgernes frie bevægelighed er et EU-spørgsmål, og at sådanne emner derfor i medfør af princippet om loyalt samarbejde skal drøftes i EU-institutionerne og ikke på møder med begrænset deltagerkreds, hvor kun nogle medlemsstaters regeringer er indbudt; udtrykker dyb bekymring over formålet med sådanne møder med begrænset deltagerkreds, hvor målet er at indskrænke unionsborgerskabet og gennemførelsen af borgernes frie bevægelighed;
14. opfordrer medlemsstaterne til at lukke hullet med hensyn til beskyttelse af mindretal på dets område ved at undertegne og ratificere Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal;
15. opfordrer de franske myndigheder til at undersøge, hvorledes der under overholdelse af princippet om ligebehandling af alle kan indhentes statistiske oplysninger om etnicitet, så der kan foretages en vurdering af effektiviteten af den officielle anti-diskriminationspolitik;
16. opfordrer indtrængende Danmarks, Estlands, Frankrigs, Rumæniens og Sloveniens regeringer til nøje at overholde deres forpligtelser i medfør af den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination ved omgående at godkende de henstillinger, som FN's Racediskriminationskomité vedtog under dens 77. møde, især for Frankrigs vedkommende at undlade kollektiv deportation, at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre lige muligheder for adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer, til sundhed, boliger og andre offentlige ydelser, at træffe alle nødvendige foranstaltninger til sikring af valgret, at sørge for husly, som forudset i Besson-loven af 5. juli 2000, og at sikre ligebehandling af alle borgere ved at afskaffe de særlige rejsetilladelser for ”omrejsende”;
17. minder EU-medlemsstaterne om deres forpligtelse til i medfør af den internationale menneskerettighedslovgivning at sikre alle personer, inklusive romaer og omrejsende, retten til passende boligforhold og understreger, at der skal stilles passende alternativ indkvartering til rådighed;
18. opfordrer indtrængende Frankrig til at fjerne enhver fransk lovbestemmelse, der forskelsbehandler omrejsende, som f.eks. kravet om, at de skal have rejsetilladelse, og indskrænkningen af deres valgret; opfordrer desuden de franske myndigheder til at overholde den franske lovgivning, i henhold til hvilken alle kommuner ("communes") med mere end 5 000 indbyggere skal oprette bopladser for omrejsende, eftersom den franske ligestillings- og anti-diskriminationskommission (HALDE) har konstateret, at kun 25 % af kommuner underlagt denne forpligtelse har efterlevet den, hvilket medfører, at et stigende antal omrejsende lever på uautoriserede bopladser;
19. opfordrer til en effektiv iværksættelse af politikker for roma-kvinder, som er udsat for dobbelt diskrimination som både roma og kvinde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med ngo'er at gennemføre oplysningskampagner rettet mod roma-kvinder og offentligheden som helhed og til at sikre fuld gennemførelse af de relevante bestemmelser med henblik på at bekæmpe diskriminerende kulturelle sædvaner og patriarkalske rollemodeller, undgå polarisering og tackle udbredte kønsstereotyper og social stigmatisering, der understøtter vold mod kvinder, og til at sikre, at vold ikke på nogen måde kan begrundes med sædvane, traditioner eller religiøse hensyn;
20. beklager dybt den mangel på politisk vilje, som medlemsstaterne udviste under det andet EU-topmøde om romaer, og opfordrer medlemsstaterne til at give deres støtte til konkrete foranstaltninger for at udmønte de forpligtelser, de påtog sig ved trio-formandskabets fælleserklæring fra EU-topmødet om romaer;
21. anmoder Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om at udarbejde en udtalelse om sådanne politikkers overensstemmelse med EU’s charter om grundlæggende rettigheder;
22. minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i medfør af den internationale menneskerettighedslovgivning til på grundlag af ligestillingsprincippet at sikre barnets ret til uddannelse ved at fjerne alle administrative hindringer;
23. tager rollemodellernes betydning for integrationen til efterretning og støtter udvekslingen af bedste praksis fra de medlemsstater, der har mest erfaring med at forebygge social udstødelse af romaer, navnlig Det Forenede Kongerige og Spanien; anmoder i denne forbindelse Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om at udarbejde en rapport om bedste praksis for inklusion af romaer, som kan bidrage til at uddybe EU-politikkerne og øge integrationen;
24. pålægger sit kompetente udvalg at følge op på sagen efter at have gennemført høringer af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder samt af ngo’er og organer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder og romaspørgsmål, og organer, der repræsenterer romaer, og at udarbejde en betænkning om romaernes situation i Europa, således som det allerede blev besluttet ved mandatperiodens begyndelse, med udgangspunkt i de beslutninger og anmodninger, som Parlamentet har fremsat i sine tidligere betænkninger og beslutninger;
25. opfordrer Kommissionen til at evaluere anvendelsen af EU-midler til bekæmpelse af diskrimination of romaer og gøre fuld brug af alle relevante EU-midler til at sikre romaernes reelle inklusion, således at det bliver muligt at gennemtvinge en mainstreaming af roma-spørgsmålet i EU’s og de nationale politikker om grundlæggende rettigheder;
26. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende og respektere retten til socialhjælp og boligstøtte, der kan sikre en værdig tilværelse for alle, som ikke selv har tilstrækkelige midler hertil, og til at sikre, at romaer og andre, der gør brug af deres ret til fri bevægelighed inden for EU, orienteres om de krav, der stilles til bopælsregistrering;
27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådets parlamentariske forsamling, Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance og FN's Racediskriminationskomité.